Læs videre “Tegn visionen og rum reaktionerne – sådan kommunikerer du forandringer som leder”

"/>

Tegn visionen og rum reaktionerne – sådan kommunikerer du forandringer som leder

 

Hvor jeg hadede, når broen gik op! Det betyd, at jeg var nødt til at stoppe min cykel og vente. Det var ikke liiige visionen. Jeg ville af sted. Ind på kontoret til mine opgaver og dampende varm kaffe!

’The only thing that is constant is change”. Sådan sagde Heraklit. En græsk filosof, der levede før Socrates.

Vi mennesker elsker fornyelse men hader forandringer. Vi kan godt lide de fornyelser, vi selv vælger. Som opfylder vores behov, ønsker og drømme. Fx et nyt forhold. En ny lækker bolig. Et nyt drømmejob. Men når andre bestemmer, hvilke forandringer, vi skal gennemgå, for at nå visionen, er vi knap så begejstrede. Her er der ikke noget valg. Vi mister kontrollen. Vi bliver utrygge omkring, hvad forandringerne kommer til at betyde for vores navle.

 

TEGN VISIONEN OG FORKLAR HVORFOR

Når du kommunikerer forandringer, sidder dine medarbejdere og interessenter med ét stort spørgsmål: Hvorfor sker det her? Du skal give dem gode grunde, som giver mening for dem. Pas på med at fortabe dig i detaljerne men fortæl den overordnede historie:

  • Hvor er det, I er nu og hvor er det, I skal hen, for at lykkes med jeres mission?
  • Og hvordan spiller forandringerne en altafgørende rolle i den proces?

 

Tegn visionen så dit publikum kan se det for sig og mærke det i maven. Jo mere du kan gøre virkeligheden, på den anden side af forandringerne, attraktiv, jo mere kan du motivere og lede dine målgrupper med ind i forandringerne.

Når det er på plads, kan du gå mere i detaljer. Besvar alle hv’ordene, hvornår, hvordan og allervigtigst: ”Hvad kommer det til at betyde for mig?”

 

ACCEPTER OG MØD MODSTANDEN

Se dit publikum oprigtigt i øjnene. Det er vigtigt at du kan rumme deres reaktioner. Det betyder ikke, at du skal lægge dig fladt ned. Men jo bedre du er i stand til at acceptere, det de føler, jo lettere kan du holde hovedet koldt og gøre det, der vil hjælpe dem videre: Berolige, anerkende, forklare, holde fast – og vise retning. Følelser er ej heller permanente. Jo mere, de kan få lov at være der, med accept og rummelighed, jo hurtigere slipper følelserne deres intense tag, og du kan invitere dit publikum videre på rejsen.

I dag løfter jeg hovedet, når broen går op. Jeg kigger rundt. Jeg tager en dyb indånding og nyder den smukke udsigt over København. Så kan jeg mærke taknemmeligheden: Hold op hvor er jeg heldig at stå her og se alt det!

Omstændigheder er omstændigheder. De er ude af din kontrol. Men du kan vælge, hvordan du vil respondere på dem. Det er dit valg.

Lær hvordan du kommunikerer forandringer med succes i min Masterclass i Public Speaking. Vi begynder den 7. november. Læs mere her.

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

 

FÅ ET KURSUS I FORANDRINGSKOMMUNIKATION

Har du og dit team brug for kommunikationsværktøjerne til at kommunikere forandringer med succes? Så se om min workshop i forandringskommunikation kunne være noget for jer. Her får i værktøjerne til at kommunikere forandringer effektivt og troværdigt. I får træningen der gør jer klar til at stille jer frem, møde jeres publikum og få dem med jer.
Læs mere om kurser i forandringskommunikation her

 

1:1 TRÆNING I LEDERKOMMUNIKATION

Står du ofte foran medarbejdere, du skal guide igennem forandringsprocesser? Få 1:1 rådgivning og sparring, der gør dig klar til at gå ud og møde dem sikkert og klart og få dem med dig. Læs mere om 1:1 forløb i 360 graders lederkommunikation her.

 

BLIVER DU NERVØS?

Se min video med mine 5 bedste råd til dig, der ligesom mig, bliver nervøs indimellem.
Gå fra nervøsitet til gennemslagskraft her – Rul forbi billedet, så ser du videoen.

 

På billedet til dette blogindlæg ser du Frederik Van Deurs, Founder af Green Tech Challenge, hvor jeg pitch-trænede konkurrencens finalister i forrige uge. Frederik formår i den grad at motivere og inspirere alle omkring ham med hans vision.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ARTIKULATION