Trivsel og engagement på arbejdspladsen er ifølge Gallup’s State of the Global Workplace nedadgående. Verden over. Det er primært medarbejdere under 35 år som oplever faldet i trivsel og trækker statistikken ned, mens ældre medarbejdere faktisk har øget deres trivsel.

Gallup kalder det et ”Happiness Gab” og særligt oplevelsen af ensomhed dominerer som årsag.

Flere er blevet mere ensomme. I takt med udbredelsen af den hybride arbejdsplads, hvor relationer i høj grad også skal dannes og plejes i det digitale univers på arbejdspladsen – på chatten, teamsmødet og e-mailen.

Er der et ‘happiness gap’ i Danmark?

Tendensen findes også i Danmark. Det har jeg skrevet en artikel om hos offentlig ledelse i et tema om generationsledelse. Her refererer jeg til kandidattesten, hvor medarbejdere mellem 18-34 er mest kritisk over for ledelsen og i mindre grad glade for deres job i forhold til deres ældre kollegaer over 35.

En mulig konsekvens bliver at engagementet – dvs. i hvor høj grad medarbejderen involverer sig og arbejder for virksomhedens mål – daler og måske i stedet bliver til ”disengagement”. Altså at medarbejderne frakobler sig eller direkte modarbejder virksomhedens mål. Det kan hurtigt komme til at koste på kvalitet og fravær.

Medarbejderne efterspørger en tættere relation til dig, der er leder

Rapporten peger heldigvis også på positive erfaringer. Engagementet og tilhørsforholdet bliver udviklet der hvor medarbejdere oplever at deres ledere:

• Kender den enkelte medarbejder
• Ser og værdsætter arbejdsindsatsen
• Smitter med engagement

Det kalder på ledere som bruger tid på at danne relationer med medarbejderne. Så der opstår et kendskab til professionelle såvel som personlige forhold. Særligt til medarbejderne under 35 år.

Det kalder på at lederen kan give feedback på arbejdsindsatsen, og sikrer at arbejdsindsatsen synliggøres.

Og sidst kræver det ledere som med deres passion kan kommunikere opgaver, mål og strategier så det vækker følelser der motiverer og skabe tilhørsforhold for alle aldersgrupper.

Det er færdigheder som kan udvikles trænes. Hos Artikulation tilbyder vi 1:1 træning eller workshops hvor vi skræddersyer et træningsforløb inden for kommunikation og feedback, så det passer til din virksomhed. Vi tilbyder personlighedstest som værktøj til at give den enkelte præcis træning, og som værktøj til at se en afdeling fordeling af forskellige personlighedstyper.

Se Annettes video nederst i nyhedsbrevet hvor hun taler om at danne relationer ved hjælp af anerkendelse.

Du kan læse om Gallups State of the Global Workplace her

Læs mere om vores tilbud på artikulation.dk

Kh Robert

PS husk at følg mig på LinkedIn – et like eller kommentar fra dig hjælper os med at få Artikulation ud og hjælpe i verden

Vil du lære en daglig rutine til at modvirke grublerier og negative tanker?

Download en gratis PDF med Mashiihægt øvelsen. Den guider dig igennem 10 positive stemninger som du højst sandsynligt har oplevet i løbet af din dag.

Det skøre navn på øvelsen er blot en sammenskrivning af forbogstavet for stemninger mange mennesker vil opleve i løbet af en dag.

Et akronym som kan hjælpe med at huske dem alle, også når man ikke har øvelsen lige foran sig.

Med få ord ændrede hele stemningen sig i rummet. Deltagerne begyndte at lytte. Det igår skete på workshoppen for offentlige ledere i Aarhus, da jeg gik tættere og tættere på en leder for at høre, hvad hans passion var.

Den passion han fik kontakt til og sat ord på var:
Det at se hans medarbejdere lykkes med at skabe relationer i øjenhøjde mellem børn og voksne. De relationer, som er det afgørende, trygge grundlag for at læring.

Det er bare så fedt at se, når det professionelle ydre falder bort, og mennesket træder frem og fortæller ærligt og præcist hvad der motiverer dem og hvad der er vigtigt for dem.

Nogle gange skal der ikke bare et spadestik til – der skal faktisk bruges en gravkofor at komme ned under det professionelle ydre, hvor den personlige historie er. Den historie som er oplevet af et menneske og som andre mennesker kan relatere til. I øjenhøjde.

For mig er indbegrebet af lederskab, når mennesket bag kan mærkes og føles, og tør kommunikere, hvad de helt personligt gerne vil have følgeskab og opbakning til. For mig er det også der public speakning starter. Når der tales så det kan mærkes.

Her kommer de 4 sidste af de 10 råd, der vil hjælpe dig dig til at skabe kontakt og tillid , så du kan flytte mennesker med dine ord. Både over kaffen og på scenen.

1. Jeg har et oprigtigt og inderligt ønske om at være hjælpsom over for mit publikum

Jeg bestræber mig på at være fuldt til stede her og nu og et dybt ønske om at kunne bidrage med den viden jeg nu en gang har når jeg står foran et publikum.

Derfor vil jeg også slutte af med at vende tilbage til råd nummer 10 om at stoppe og se ud på publikum og lytte til dem, for at få forbindelse til følelsen af at ville være hjælpsom for netop de mennesker som sidder eller står over for dig nu.

Den ærlighed og sårbarhed smitter et publikum og giver velvilje til et budskab. Der skal naturligvis en vis mængde realisme til og accept af at man ikke kan hjælpe hele publikum med alle deres problemer i livet.

Men det forventer publikum heller ikke så det er at skyde over målet. Publikum forventer som oftest kun at blive inspireret ved at lytte til at kunne håndtere livet lidt nemmere på egen hånd.

Råd: Stop op – se og lyt til dit publikum og find ned til følelsen af oprigtigt at ville være hjælpsom over for netop dem nu står over for lige nu.

2. Jeg er diplomat for mine pointer og budskaber

Det er et tricky emne.

Sagt lidt mere direkte så lader jeg ikke mine følelser stikke afsted med mine pointer og budskaber.

Jeg har ofte hørt ”det var godt nok en diplomatisk måde at sige det på”, hvis jeg er blevet spurgt til noget som der kan være stærke holdninger til.

Min diplomatiske stil kommer nok af at jeg som psykolog har skulle møde alle mennesker lige uanset om jeg sympatiserer med dem eller ej, når de har haft behov for hjælp.

Det er enormt vigtigt at huske på, også foran et publikum hvor folk er mødt op for at blive inspireret eller lære noget, hele tiden at huske på at alle skal opleve sig respekterede og værdsatte i rummet.

En studs eller vred kommentar skaber uro og modvilje mod at lytte til vores budskab.  På den ene side er det vigtigt at dele vores passion og smitte med vores begejstring når vi gerne vil holde fast i kontakten med publikum.

Råd: Øv dig i at tale som en diplomat ville tale, hvis du skal tale om noget som du enten selv er provokeret af eller modsat du sympatiserer stærkt med. Prøv at tale og svare på en måde så hele publikum kan føle sig værdsat og respekteret.

3. Jeg giver publikum en pause, så de kan forstå, hvad jeg siger

Pauser er nok det vigtigste redskab til at få public speaking eller rådgivning til at se let ud. Vi kan ikke bare tale løs på folk og tro at talestrømmen absorberes umiddelbart af modtageren. Modtageren skal bruge tid til at bearbejde og forstå. Som formidler er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på personen over foran mig.

Råd: Sæt tempoet ned når du taler og tæl til ”en elefant, to elefanter, tre elefanter” og se hvad det gør ved dig og publikum når du giver tid til at absorbere budskaber. Næste skridt er at holde bevidste pauser efter centrale budskaber og pointer, så hjælper du publikum til nemmere at bemærke og huske vigtige pointer.

4. Jeg har fejlet og fortsat

Lad mig være ærlig og sige, at det at stille mig op og tale på ingen måde har været medfødt. Men ambitionen om at lykkedes har været større end angsten og ubehaget.

Jeg har holdt 90 minutters foredrag som har været en maraton i kedsomhed. Samtidig havde jeg det som om, jeg var ved at dø af iltmangel og akut panik og stress.

Jeg kom nok først til at slappe af med rollen som foredragsholder da jeg ved et tilfælde måtte forberede et 60 minutters fordrag på 5 minutter. Jeg blev ringet op en tirsdag eftermiddag kl. 1350 af en stemme som lidt studs sagde ”Hvor er du! Skal du ikke holde foredrag her om 10 minutter?”. Problemet var jeg troede det var torsdag, og planlagt at forberede mig dagen efter om onsdagen. Jeg fik sagt ”Jo beklager, jeg er lidt forsinket men er der straks”.

Så lavede jeg en mindmap med key-learning points og tog afsted og øvede det ca. 15 minutter i bilen på vej derhen. Så kom jeg ind og holdt et fint foredrag uden powerpoints som nok var det bedste ind til da. Der besluttede jeg mig for at tænke ”Ok nu har jeg vist fået rimeligt styr på det med foredrag”. Men vejen dertil krævede jeg turde lave fejl og lære af dem.

Råd: Accepter at øvelse gør mester og grib alle de chancer du kan for at komme op og stå foran et publikum. Lav fejl og lær af dem, og kom så op på scenen igen.

Hvem er jeg?

Mit navn er Robert. Jeg er 48 år, gift og har to børn. Med en baggrund som psykolog og konsulent siden 2005 har jeg arbejdet med forandring på både det individuelle og organisatoriske niveau. Altid med det primære fokus at give det enkelte menneske følelsen af at kunne mestre oplevelsen og håndtere udfordringer.

Gennem de seneste 9 år har jeg fokuseret  på kommunikationstræning og public speaking. Jeg afholder workshops, hvor jeg hjælper mennesker med at udvikle deres evne til at tale med passion og tilstedeværelse. Mit mål er at sikre, at deres budskaber ikke kun bliver hørt, men også følt og husket.

Jeg brænder for at støtte mennesker i at tale fra hjertet så det trænger igennem det professionelle ydre – fanger publikum og mobiliserer dem så de bakker op om budskabet.

Jeg har set igen og igen at når vi når de nødvendige spadestik ned i et menneskes passion, så fanger de øjeblikkeligt rummet og bevæger publikum.

Mit budskab er: Tal, så det kan mærkes.

Vil du høre hvad jeg kan hjælpe dig med, er du velkommen til at skrive på robert@artikulation.dk eller ringe på 20920873.

Vil du lære mere allerede  i dag? Vi har trykket på knappen for vores sommerkampagne, hvor du får alle vores onlinekurser med Annette på artikulation.dk til 50 % rabat med koden  sommer2024.
Rabatten udløber om 3 dage.

Kærlig hilsen
Robert
ARTIKULATION

Inden sommerferien kom de 6 første råd i vores sommer-føljeton. Du finder dem her

Det spørgsmål er jeg blevet stillet igen og igen ved mine webinarer om både onlinemøder, Onlinepræsentationer og onlineledelse.

Jeg har fanget mine råd i denne video:

Håber du kan bruge den

Rigtig god dag til dig fra mig. Håber du får mulighed for at møde både solstråler og inspirerende indhold ved dagens onlinemøder og præsentationer

Kh Annette

Min næste video om gode råd til din onlinekommunikation er snart på trapperne. Skal den direkte til din indbakke?

Så skriv dig op til mit nyhedsbrev her

Du kender nok følelsen.

Du synes egentlig, du kom godt fra start med dit onlinemøde. Men pludselig melder følelsen sig. Usikkerheden på, om du har dine deltagere med. De siger ikke rigtig noget. Og hvis nogen gør, så har deres ord ikke et indhold, du synes, I kan bruge til så meget.

Onlinemøder er en sjov størrelse. På den ene side skal du kompensere for manglen på et fysisk, socialt, fælles rum, for at holde dine deltagere til ilden. Og omvendt må mødet ikke fortabe sig i ufokuseret small-talk og ’hvad mener vi om dette og hint’ for at bringe værdi.

Jeg er ret vild med onlinemødet. Jeg har også hørt mange af mine klienter rose det for, at møderne netop blev mere effektive, ved at blive trukket over på en virtuel platform. Men så var det innovationen, der røg. Og netop alt det sociale. Som vi har en større og større sult efter i takt med nedlukningens omfang.

For at skabe et værdigivende onlinemøde skal du kende og overkomme en række benspænd:

Du skal kompensere for manglen på et fysisk, socialt rum – og skabe et nyt

Vi er sociale væsener. Når vi er i rum sammen aflæser vi hinanden. Bevidst og ubevidst. Vi mærker intuitivt stemningen. Vi aflæser hinandens kropssprog og toneleje på et split-sekund. Vi tilpasser vores egen adfærd efter det, der er dominerende i rummet. Det betyder, at er alle – og særligt mødelederen – meget formel, vil vi typisk lægge os op ad den adfærd. Vi indstiller os på det, der bliver lagt op til fra lederens side. Vi scanner andres kropssprog for billigelse, når vi kommer med bidrag til mødet. Vi nyder samværet, når det er godt. Med plads til humor og at være fælles om vores fag. Vores arbejdsopgaver. Om mål og en sag, der er vigtig – og træder ud over os selv. Som tænder vores følelse af, at bruge vores tid på noget, der er værdifuldt. Sammen.

Det skal du alt sammen kompensere for i dit onlinemøde. Både fordi det er så let at blive distraheret. Af en mail. Af lysten til en frisk kop kaffe. Af manglen på en rød tråd, substans – og menneskeligt nærvær. Du kan derfor styrke dine deltageres evner til at bevare fokus, ved at skrue op for 3 faktorer i dit onlinemøde:

1: Se dit publikum for dig – og giv 20 % mere

Hvad gør H.M. Dronningen, når hun siden 1972 hvert år har talt til os nytårsaften? Jeg hørte hende engang i et interview sige, at hun for sit indre blik ser os alle sammen. Hun forestiller sig vores stuer og os, der sidder der, når hun kigger ind i kameraets linse. Det giver hende følelsen af at tale direkte til os. Hendes stemme, kropssprog og mimik følger trop, uden at hun skal gøre mere. Samme mentale indstilling vil styrke din evne til at fange dine deltagere online.
Du skal nemlig give endnu mere af dig selv, I onlinemødet. Både, hvis du kan se dem – og særligt, hvis du ikke kan se dem.

Du skal indstille dig på, at bryde igennem kameraets linse, ud fra dit ønske og din velvilje om, at ville have en oprigtig, menneskelig kontakt med dit publikum. Når du ser dem for dig, og mærker din lyst til at ville nå dem – uden at få noget igen, vil du typisk smile og give mere – og skrue op for din stemmes dynamik og øjenkontakt – uden at skulle tænke over det.

2: Del noget personligt om dit forhold til dagens emne

Da jeg researchede onlinekommunikation, faldt jeg over en supergod forskningsartikel, der summerer op på andre forskeres konklusioner om, hvad der skaber tillid i teams. Virtuelle teams, der skal træffe beslutninger. Artiklen fremhæver særligt det forhold, at mødelederen giver ’selvafsløringer’. Det vil sige, at mødelederen deler noget personligt (ikke privat) om eget forhold til mødets emne. F.eks. bekymringer. Håb. Udfordringer. Det skaber tillid i gruppen, og styrker deltagernes lyst til at give tilbage. Dele hvor de er henne i forhold til emnet. Det åbner hurtigt rummet.
Artiklen konkluderer, at det godt kan lade sig gøre at styrke tilliden i det virtuelle rum, uden at man skal mødes til et socialt arrangement først. Den åbne snak, der styrker tilliden, kan planlægges og faciliteres ved mødet. Så sæt dig selv lidt mere i spil. Del f.eks. noget personligt om, hvor du selv før i tiden har begået fejl, og hvad du har lært af dem, hvis du vil inspirere andre. Det et dele og tale om fejl, for at lære af dem sammen, er i øvrigt også et træk ved mange såkaldte High Performance Teams. Og ingen grund til ikke at tage den snak med ind i det virtuelle rum også. (1)

3: Meta, meta, metakommunikation

Et godt onlinemøde skal som alle møder være forberedt. Der skal være en klar dagsorden om, hvad alle skal bidrage med og hvad mål og output af mødet skal være. Men mødet skal også have en klar struktur, som er synlig for deltagerne. Det betyder, at du skal gå skridtet videre, end blot at vise deltagerne dagsorden for mødet. Du skal lave en klar indledning, der besvarer:
Hvad skal vi tale om?
Hvorfor?
Hvordan?
Har jeg brug for jeres erfaringer? Holdninger eller idéer?
Alle 3 ting kræver meget forskellig facilitering fra din side.
Hvordan skal deltagerne bidrage? Og hvilke gode spørgsmål fra dig, vil sende deres tanker i den rigtige retning? Og hvordan kan du styrke mødet, ved at bruge forskellige hjælpeprogrammer, så I alle kan brainstorme sammen – og udvikle nye idéer sammen?

Sørg for at samle op løbene på det, der er blevet sagt. Gentag de vigtigste pointer og lav sløjfer. Særligt til sidst. Det er langt mere værdifuldt end et skriftligt referat, som de færreste får tid til at kigge på, hvis ikke det er strengt nødvendigt.

Ved mødets afslutning samler du igen op på de vigtigste pointer, der er blevet delt. Hvad er blevet besluttet?
Og hvem gør nu hvad?

Rigtig godt nytår!
Jeg håber du og dine medmennesker er kommet godt ind i 2021, og er rustede og klar til tidens udfordringer. Sammen.

Kærlig hilsen Annette

Læs mere om mit webinar om onlinemøder her

Se alle mine webinarer her

(1) Artiklen hedder ” Trust, Performance, and the Communication Process in Ad Hoc Decision-Making Virtual Teams.” Den er skrevet af Shoshana Altschuller & Raquel Benbunan-Fich I ‘Journal of Computer-Mediated Communication’ i 2010.