Bare det var mig

Hvad tænker de andre mon?

Tænker de jeg er for hård? For Blød?
At jeg er kedelig? At jeg er for meget?
Kommer jeg til at støde deres følelser?
Og mens de tanker kører rundt i bevidstheden, begynder uroen at rumstere, og modet til at tage ordet eller indtage scenen kommer måske aldrig.
Den situation hører jeg ofte.
Tanken ”hvad mon de andre tænker” bliver en mental barriere for at tage ordet. Både på arbejdspladsen blandt kollegaer, eller i forhold til ledelsen eller som leder over for de ansatte.
Der er mange måder at arbejde med den slags tanker på som skaber socialt angst under en præsentation:
    • Der kan arbejdes med tankerne bag og udfordre dem og vise hvor urealistiske de ofte er.
    • Der kan arbejdes med gradvis eksponering for situationer der udløser angsten, og på den måde  opbygge mestringsoplevelse og identitet som offentlig person.
    • Og der kan naturligvis arbejdes praktisk med budskab, pointer og struktur og virkemidler for en præsentation.

Lige nu er en masse danskere på scenen i Allinge på Bornholm til Folkemødet. Både NGO’er, virksomhedsledere, fagforeningsrepræsentanter og politikere.

De kæmper for at få deres budskaber og synspunkter ud i debatten og påvirke udviklingen i Danmark.
Jeg syntes det er helt fantastisk at se, at den almindelige dansker kan møde op i et mindre telt og debatere med toppolikere.
Der er få lande i verdenen hvor hvor borgerne har det previlegie.
Det er værd både at kæmpe for at holde fast i og gå foran og vise resten af verden at det er muligt.
Men det kræver modet til at tage ordet.
Så hvad mon andre landes regeringer tænker, når de ser den helt almindelige dansker har mulighed for at møde op og tage ordet og debattere uden filter med magthaverne.
Jeg håber de tænker “bare det var mig“.
Jeg har sammen med Claus Jørgensen fra Renommé Kommunikation lavet tre inspirationsvideoer til dig som skal på scenen og præsentere et budskab eller deltage i en debat.
Du kan se dem på vores Youtube kanel sammen med mange andre videoer om at håndtere bl.a. nervøsitet foran et publikum.
Tal så det kan Mærkes – særligt når du tager ordet i debatten.
Robert Benjamin Andersen

𝗦å𝗱𝗮𝗻 𝘁𝗮𝗹𝗲𝗿 𝗱𝘂 til et nyt publikum

Skal du være med i en debat eller et event på Folkemødet?

Så hører det med til dine forberedelser, at du skal være sammen med et andet publikum end dit bagland hjemme i organisationen eller dine faste samarbejdspartnere. Du skal altså tale foran et helt nyt publikum.

Her skal du regne med, at nogle af dine tilhørere i Allinge ikke på forhånd ved noget om den sag, som du skal være med til at tale om. 

Du skal også regne med,  du får nogle spørgsmål og kommentarer, som du ikke er vant til.

Og når dit nye publikum ikke kender dig på forhånd, skal du være ekstra opmærksom på at skabe kontakt til publikummet både på de forreste og bagerste rækker, sådan du er sikker på at fange deres opmærksomhed og vække sympati for dit budskab.

Selv om der ikke er længe til Folkemødet, kan du sagtens nå at få nogle gode råd om, hvordan du kan få en god kontakt med dit publikum i Allinge.

Vi er Robert Benjamin Andersen fra Artikulation og Claus Jørgensen fra Renommé Kommunikation, og med vores baggrunde inden for hhv. psykologi og kommunikation kan vi give dig gode råd og sparring i dagene op til Folkemødet.

Claus er også selv med på Folkemødet og kan hjælpe dig derovre.

Bliv klar til konference med Artikulation

Bliv klædt på til at levere et klart budskab og stærke pointer og tale så det kan mærkes.

Publikum er klar.

Nu er det op til taleren at formidle budskab og pointer, holde publikum opmærksom og vinde deres hjerter til at stemme for det rigtige forslag, eller engagere sig i den strategi som præsenteres.

Det er samme udfordring. Uanset om man er direktør, leder, forbundsformand, delegeret eller forskeren der håber på ekstra funding eller vil dele resultater der kan revolutionere verden.

Budskabet skal være klart, pointerne skarpe og lette at huske. Taleren skal fremstå troværdig og levende for at holde publikums opmærksomhed fast og vinde deres velvilje.

Lær metoder og teknikker til tydlige og skarpe budskaber

Med ” Konference klar” lærer du metoderne og teknikkerne til at levere skarpe præsentationer som uden væven leverer tydelige budskaber og pointer.

Vores workshop træner dig i at ”tale så det kan mærkes”.

Med vores øvelser bliver I trænet i at bruge retoriske værktøjer som giver et skarpt budskab der gør indtryk og kan huskes.

Men først og fremmest udvikler vi dig psykologisk til at blive tryg på scenen foran publikum med en klar tilstedeværelse.  Så bliver dit budskab ikke blot bliver hørt men også følt.

Med Konference Klar workshoppen bliver du klædt på til at levere budskaber der er nemme at huske, og du finder din personlige gennemslagskraft som skaber tillid og engagement hos publikum.

Tal så det kan mærkes

Kontakt os for yderligere information på info@artikulation.dk eller 20 92 08 73

Workshoppen kan leveres på to timer, 4 timer eller som heldagsarrangement. Fortrinsvis onsite eller eksternat, men kan også leveres i 2 timers format online. Som supplement til workshoppen tilbyder vi 1:! coaching for at komme i dybden og helt i mål med en præsentation.

  • Pris 2 timer: 8000 ex. moms
  • Pris 4 timer: 12.000 ex. moms
  • Pris heldag: 19.500 ex. Moms

Trivslen på den globale arbejdsplads kalder på dig, der kan skabe relationer 

Robert from Artikulations facilitating workshop

Trivsel og engagement på arbejdspladsen er ifølge Gallup’s State of the Global Workplace nedadgående. Verden over. Det er primært medarbejdere under 35 år som oplever faldet i trivsel og trækker statistikken ned, mens ældre medarbejdere faktisk har øget deres trivsel.

Gallup kalder det et ”Happiness Gab” og særligt oplevelsen af ensomhed dominerer som årsag.

Flere er blevet mere ensomme. I takt med udbredelsen af den hybride arbejdsplads, hvor relationer i høj grad også skal dannes og plejes i det digitale univers på arbejdspladsen – på chatten, teamsmødet og e-mailen.

Er der et ‘happiness gap’ i Danmark?

Tendensen findes også i Danmark. Det har jeg skrevet en artikel om hos offentlig ledelse i et tema om generationsledelse. Her refererer jeg til kandidattesten, hvor medarbejdere mellem 18-34 er mest kritisk over for ledelsen og i mindre grad glade for deres job i forhold til deres ældre kollegaer over 35.

En mulig konsekvens bliver at engagementet – dvs. i hvor høj grad medarbejderen involverer sig og arbejder for virksomhedens mål – daler og måske i stedet bliver til ”disengagement”. Altså at medarbejderne frakobler sig eller direkte modarbejder virksomhedens mål. Det kan hurtigt komme til at koste på kvalitet og fravær.

Medarbejderne efterspørger en tættere relation til dig, der er leder

Rapporten peger heldigvis også på positive erfaringer. Engagementet og tilhørsforholdet bliver udviklet der hvor medarbejdere oplever at deres ledere:

  • Kender den enkelte medarbejder
  • Ser og værdsætter arbejdsindsatsen
  • Smitter med engagement

Det kalder på ledere som bruger tid på at danne relationer med medarbejderne. Så der opstår et kendskab til professionelle såvel som personlige forhold. Særligt til medarbejderne under 35 år.

Det kalder på at lederen kan give feedback på arbejdsindsatsen, og sikrer at arbejdsindsatsen synliggøres.

Og sidst kræver det ledere som med deres passion kan kommunikere opgaver, mål og strategier så det vækker følelser der motiverer og skabe tilhørsforhold for alle aldersgrupper.

Det er færdigheder som kan udvikles trænes. Hos Artikulation tilbyder vi 1:1 træning eller workshops hvor vi skræddersyer et træningsforløb inden for kommunikation og feedback, så det passer til din virksomhed. Vi tilbyder personlighedstest som værktøj til at give den enkelte præcis træning, og som værktøj til at se en afdeling fordeling af forskellige personlighedstyper.

Se Annettes video nederst i nyhedsbrevet hvor hun taler om at danne relationer ved hjælp af anerkendelse.

Du kan læse om Gallups State of the Global Workplace her

Læs mere om vores tilbud på artikulation.dk

Kh Robert

PS husk at følg mig på LinkedIn – et like eller kommentar fra dig hjælper os med at få Artikulation ud og hjælpe i verden

Vil du lære en daglig rutine til at modvirke grublerier og negative tanker?

Download en gratis PDF med Mashiihægt øvelsen. Den guider dig igennem 10 positive stemninger som du højst sandsynligt har oplevet i løbet af din dag.

Det skøre navn på øvelsen er blot en sammenskrivning af forbogstavet for stemninger mange mennesker vil opleve i løbet af en dag.

Et akronym som kan hjælpe med at huske dem alle, også når man ikke har øvelsen lige foran sig.

Hent Øvelsen her

Pludselig lyttede alle i rummet

Med få ord ændrede hele stemningen sig i rummet. Deltagerne begyndte at lytte. Det igår skete på workshoppen for offentlige ledere i Aarhus, da jeg gik tættere og tættere på en leder for at høre, hvad hans passion var.

Den passion han fik kontakt til og sat ord på var:
Det at se hans medarbejdere lykkes med at skabe relationer i øjenhøjde mellem børn og voksne. De relationer, som er det afgørende, trygge grundlag for at læring.

Det er bare så fedt at se, når det professionelle ydre falder bort, og mennesket træder frem og fortæller ærligt og præcist hvad der motiverer dem og hvad der er vigtigt for dem.

Nogle gange skal der ikke bare et spadestik til – der skal faktisk bruges en gravkofor at komme ned under det professionelle ydre, hvor den personlige historie er. Den historie som er oplevet af et menneske og som andre mennesker kan relatere til. I øjenhøjde.

For mig er indbegrebet af lederskab, når mennesket bag kan mærkes og føles, og tør kommunikere, hvad de helt personligt gerne vil have følgeskab og opbakning til. For mig er det også der public speakning starter. Når der tales så det kan mærkes.

Her kommer de 4 sidste af de 10 råd, der vil hjælpe dig dig til at skabe kontakt og tillid , så du kan flytte mennesker med dine ord. Både over kaffen og på scenen.

1. Jeg har et oprigtigt og inderligt ønske om at være hjælpsom over for mit publikum

Jeg bestræber mig på at være fuldt til stede her og nu og et dybt ønske om at kunne bidrage med den viden jeg nu en gang har når jeg står foran et publikum.

Derfor vil jeg også slutte af med at vende tilbage til råd nummer 10 om at stoppe og se ud på publikum og lytte til dem, for at få forbindelse til følelsen af at ville være hjælpsom for netop de mennesker som sidder eller står over for dig nu.

Den ærlighed og sårbarhed smitter et publikum og giver velvilje til et budskab. Der skal naturligvis en vis mængde realisme til og accept af at man ikke kan hjælpe hele publikum med alle deres problemer i livet.

Men det forventer publikum heller ikke så det er at skyde over målet. Publikum forventer som oftest kun at blive inspireret ved at lytte til at kunne håndtere livet lidt nemmere på egen hånd.

Råd: Stop op – se og lyt til dit publikum og find ned til følelsen af oprigtigt at ville være hjælpsom over for netop dem nu står over for lige nu.

 

2. Jeg er diplomat for mine pointer og budskaber

Det er et tricky emne.

Sagt lidt mere direkte så lader jeg ikke mine følelser stikke afsted med mine pointer og budskaber.

Jeg har ofte hørt ”det var godt nok en diplomatisk måde at sige det på”, hvis jeg er blevet spurgt til noget som der kan være stærke holdninger til.

Min diplomatiske stil kommer nok af at jeg som psykolog har skulle møde alle mennesker lige uanset om jeg sympatiserer med dem eller ej, når de har haft behov for hjælp.

Det er enormt vigtigt at huske på, også foran et publikum hvor folk er mødt op for at blive inspireret eller lære noget, hele tiden at huske på at alle skal opleve sig respekterede og værdsatte i rummet.

En studs eller vred kommentar skaber uro og modvilje mod at lytte til vores budskab.  På den ene side er det vigtigt at dele vores passion og smitte med vores begejstring når vi gerne vil holde fast i kontakten med publikum.

Råd: Øv dig i at tale som en diplomat ville tale, hvis du skal tale om noget som du enten selv er provokeret af eller modsat du sympatiserer stærkt med. Prøv at tale og svare på en måde så hele publikum kan føle sig værdsat og respekteret.

3. Jeg giver publikum en pause, så de kan forstå, hvad jeg siger

Pauser er nok det vigtigste redskab til at få public speaking eller rådgivning til at se let ud. Vi kan ikke bare tale løs på folk og tro at talestrømmen absorberes umiddelbart af modtageren. Modtageren skal bruge tid til at bearbejde og forstå. Som formidler er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på personen over foran mig.

Råd: Sæt tempoet ned når du taler og tæl til ”en elefant, to elefanter, tre elefanter” og se hvad det gør ved dig og publikum når du giver tid til at absorbere budskaber. Næste skridt er at holde bevidste pauser efter centrale budskaber og pointer, så hjælper du publikum til nemmere at bemærke og huske vigtige pointer.

 

4. Jeg har fejlet og fortsat

Lad mig være ærlig og sige, at det at stille mig op og tale på ingen måde har været medfødt. Men ambitionen om at lykkedes har været større end angsten og ubehaget.

Jeg har holdt 90 minutters foredrag som har været en maraton i kedsomhed. Samtidig havde jeg det som om, jeg var ved at dø af iltmangel og akut panik og stress.

Jeg kom nok først til at slappe af med rollen som foredragsholder da jeg ved et tilfælde måtte forberede et 60 minutters fordrag på 5 minutter. Jeg blev ringet op en tirsdag eftermiddag kl. 1350 af en stemme som lidt studs sagde ”Hvor er du! Skal du ikke holde foredrag her om 10 minutter?”. Problemet var jeg troede det var torsdag, og planlagt at forberede mig dagen efter om onsdagen. Jeg fik sagt ”Jo beklager, jeg er lidt forsinket men er der straks”.

Så lavede jeg en mindmap med key-learning points og tog afsted og øvede det ca. 15 minutter i bilen på vej derhen. Så kom jeg ind og holdt et fint foredrag uden powerpoints som nok var det bedste ind til da. Der besluttede jeg mig for at tænke ”Ok nu har jeg vist fået rimeligt styr på det med foredrag”. Men vejen dertil krævede jeg turde lave fejl og lære af dem.

 

Råd: Accepter at øvelse gør mester og grib alle de chancer du kan for at komme op og stå foran et publikum. Lav fejl og lær af dem, og kom så op på scenen igen.

 

Hvem er jeg?

Mit navn er Robert. Jeg er 48 år, gift og har to børn. Med en baggrund som psykolog og konsulent siden 2005 har jeg arbejdet med forandring på både det individuelle og organisatoriske niveau. Altid med det primære fokus at give det enkelte menneske følelsen af at kunne mestre oplevelsen og håndtere udfordringer.

Gennem de seneste 9 år har jeg fokuseret  på kommunikationstræning og public speaking. Jeg afholder workshops, hvor jeg hjælper mennesker med at udvikle deres evne til at tale med passion og tilstedeværelse. Mit mål er at sikre, at deres budskaber ikke kun bliver hørt, men også følt og husket.

Jeg brænder for at støtte mennesker i at tale fra hjertet så det trænger igennem det professionelle ydre – fanger publikum og mobiliserer dem så de bakker op om budskabet.

Jeg har set igen og igen at når vi når de nødvendige spadestik ned i et menneskes passion, så fanger de øjeblikkeligt rummet og bevæger publikum.

Mit budskab er: Tal, så det kan mærkes.

Vil du høre hvad jeg kan hjælpe dig med, er du velkommen til at skrive på robert@artikulation.dk eller ringe på 20920873.

Vil du lære mere allerede  i dag? Vi har trykket på knappen for vores sommerkampagne, hvor du får alle vores onlinekurser med Annette på artikulation.dk til 50 % rabat med koden  sommer2024.
Rabatten udløber om 3 dage.

Kærlig hilsen
Robert
ARTIKULATION

Inden sommerferien kom de 6 første råd i vores sommer-føljeton. Du finder dem her

10 tips der får public speaking til at se nemt ud

”Du får det til at se så let ud”.

”Hjælp mig! Jeg synes ikke, det er så let.”

Det første har jeg hørt igen og igen både i personlige forløb og på workshops. Den anden sætning hører jeg sjældent direkte, men er ikke desto mindre det skjulte budskab af “du får det til at se så let ud” og kan læses i stemmen, mimikken og kropssproget. 

Så selvom det er dejligt med et kompliment, så er opgaven hurtigt at tune in på hvordan jeg kan udvikle mestringsoplevelser med at tale ærligt og ubesværet foran sit publikum.

 

Hvordan får jeg public speaking  til at se let ud? 

Det har jeg samlet i mine 10 tips, som vil hjælpe dig næste gang du står overfor nogen, du skal hjælpe med noget. Nogen du skal lede. Nogen, du skal tale til og med ved at møde, en præsentation eller et foredrag.

 

10. Jeg lytter intenst før jeg taler

Jeg har mere end 10.000 timers praksis bag mig i at lytte til mennesker og gøre dem trygge ved at fortælle, hvad de har behov for hjælp til. Det sidder lidt på rygraden. Men det er vigtigt at kunne lytte grundigt og detaljeret. Det giver en rigdom af informationer både ved det som bliver sagt og ikke bliver sagt og måden det bliver udtrykt på i kropssprog, stemme og mimik.

Råd: Sans og oplev hvad andre fortæller. Start med din kæreste, ægtefælle eller børn – og se dem som helt unikke. Tag det ikke for givet, at du umiddelbart forstår, hvad de mener. Stop op og lyt intenst til mennesker omkring dig.

 

9. Mit publikum lytter først når jeg har hørt dem

I retorikkens verden hedder det ” velvilje”. En metode til at styrke følelsen af velvilje hos dit publikum – altså følelsen af, at du vil dem det godt – er at kunne parafrasere. Det vil sige, at du med andre ord kan genfortælle de behov dit publikum udtrykker verbalt som nonverbalt. Det gælder selvom det er  for én person, en gruppe eller en hel foredragssal.

Råd: Øv dig i at kunne fortæller hvad du tror du har hørt uden at komme med løsninger eller råd. Det hjælper dig med at ramme rigtigt, når du endelig skal give et godt råd. 

 

8. Jeg er tålmodig og tager ansvar når det er svært

Nogle gange… måske ret ofte ved folk ikke helt hvad de vil, eller hvorfor de er frustrerede.

Det tager tid at stoppe og få undersøgt kilden til frustration. Det kræver en tryg situation, hvor der kan kigges fordomsfrit på et personligt problem eller behov – stort som småt.

Det er fantastisk at opleve erkendelsens øjeblik hos et menneske, når kilden til usikkerhed opdages og overkommes. Når jeg vil hjælpe, tænker jeg, det er mit ansvar at blive i rummet. Blive I dialogen og hjælpe med til at finde svaret – også når jeg oplever det er svært eller virker umuligt.

Råd: Øv dig i blot at være nysgerrig på at forstå problemet. Stil nysgerrige spørgsmål med hvordan, hvornår, hvorfor tror du? Tænk det er et samarbejde, hvor I sammen får dannet en ide som måske – måske ikke er den rigtige.

 

De næste 3 tips kommer i næste uge. Vil du lære mere i dag?

Vi har lige trykket på knappen for vores sommerkampagne, hvor du får alle vores onlinekurser med Annette til 50 % rabat med koden sommer2024 

Du finder bl.a. ‘Lær storytelling’, ‘Fra nervøsitet til Gennemslagskraft’, ‘Styrk din Stemme’ og mange flere her

 

Vil du have de 3 råd næste råd til at lande direkte i din indbakke? Så kan du skrive dig op til det næste nyhedsbrevet – og samtidig få vores gratis guide til at vinde dit publikum – her

 

Kærlig hilsen

Robert

Styrk dine relationer og samarbejdsevner

Samarbejde ARTIKULATION

 

”Kan vi ikke kigge lidt på mine argumenter? Jeg skriver emails om, hvad jeg har brug for, fra andre afdelinger – men jeg får ingenting tilbage.”

”Det kan vi godt,” svarede jeg. ”Men lad os lige tage et skridt tilbage: Hvordan er din relation til de her mennesker? Kender du dem? Ved du, hvad der lige nu er øverst på deres dagsorden? Hvad de brænder for i deres arbejdsliv? Hvor længe de har arbejdet for organisationen osv.? Har du brugt tid på de her mennesker, inden de skal bruge tid på at hjælpe dig med dit projekt?”

Efter vores snak blev der trykket pause på eksekverings-knappen og i stedet play på relations-knappen. Det havde utrolig mange positive bivirkninger. Ikke bare blev det meget rarere for min klient at gå på arbejde, fordi han lærte sine samarbejdspartnere bedre at kende. Samarbejdet begyndte også at glide nemmere. Han fik noget tilbage, efter selv at have investeret.

 

Gode relationer er et værn imod misforståelser og konflikter

Men gode professionelle relationer er ikke gunstigt for et godt samarbejde. Gode professionelle relationer er også ifølge forskning et værn mod misforståelser og konflikter. Når vi har en god relation, så stiller vi spørgsmålene:

  • ”Jeg er ikke helt med, vil du uddybe …..?”
  • ”Så hvordan hænger x sammen med y …..?”, og
  • ”Bare så jeg er helt med, er det, der er vigtigst, at vi ….?”

 

Så har vi tillid til, at vores spørgsmål bliver taget godt imod, og at den anden godt vil hjælpe. Når vi er modtager af spørgsmålene til vores præsentation eller briefing – og vi har en god relation – ja så er vi allerede i dialog og vi tænker ikke, at den anden spørger således for at finde hullerne i osten – men fordi de engagerer sig og gerne vil forstå det hele så godt de kan. ”We assume good intentions”, som nogle af mine klienter sagde i en workshop sidste år.

Gode professionelle relationer gør det også nemmere for os at tale om fejl, mangler og ønsker til forbedring. De gør det nemmere at være uenige og have forskellige interesser. Når vores relation er god, er det nemmere at gå ind i det konfliktfyldte og sammen kigge på vores uenigheder og finde en fælles vej at gå fremad.

Men efter år med covid:19 afstand og hjemmearbejde og afdelings- og faglige siloer, der måske har groet sig stærkere, har vi brug for at få styrket vores relationer. Få indhentet hinanden. Høre hvad hinanden sidder med, så vi ikke bare kan blive inspireret, men kan koordinere vores indsatser. Dele viden og arbejde mere på tværs.

 

I videoen i dette indlæg taler jeg bl.a. om, hvordan det at anerkende andre mennesker er et vigtigt område, når du vil styrke dine relationer til dine samarbejdspartnere og kolleger. Eller familie og venner.

 

Læs mere om mine workshops og forløb i samarbejdskommunikation her

 

Hvordan fornemmer jeg stemningen ved mit onlinemøde?

Det spørgsmål er jeg blevet stillet igen og igen ved mine webinarer om både onlinemøder, Onlinepræsentationer og onlineledelse.

Jeg har fanget mine råd i denne video:

 

 

 

Håber du kan bruge den

Rigtig god dag til dig fra mig. Håber du får mulighed for at møde både solstråler og inspirerende indhold ved dagens onlinemøder og præsentationer

Kh Annette

 

Min næste video om gode råd til din onlinekommunikation er snart på trapperne. Skal den direkte til din indbakke?

Så skriv dig op til mit nyhedsbrev her

Fra Zoom-parodi til Zoom-mester

Har du brug for en mental pause? Med lidt at grine af?

Så er denne parodi på et onlinemøde lige sagen:

 

 

Jeg lo så meget, at min mascara forlod sin faste plads.

Jeg har nemlig selv begået alle fejlene.

Jeg har kludret med deling af min PowerPoint fil.
Jeg har glemt at ’afmute’ mig selv efter en øvelse.
Jeg er blevet kastet ud af møder (Tak Teams!) for derefter at stresse rundt, på jagt efter mit ekstra internetkabel – så jeg kunne give in computer en ladeport af en internet-forbindelse.

Jeg har kigget skævt ind i kameraet, fordi jeg blev mere optaget af at kigge på deltagerne. Jeg har glemt, at jeg ikke har øjenkontakt med mine deltagere, når jeg kigger ind i deres øjne.
Jeg skal altid.
Altid.
Kigge ind i kameraet, når jeg vil have dem til at lytte til mig, eller jeg skal støtte dem i at tale i plenum.
Altid kigge i kameraet for at efterlignede kontakt øjenkontakt. Uden øjenkontakt – ingen kontakt.

Så har du lige så plat humor som mig, kan jeg kun anbefale dig at tage en kort pause med videoen her

 

Selvironi er fantastisk

Intet er mere befriende, end at kunne grine af egne fejl i trygge omgivelser. For ja. Onlinerummet er udfordrende for os alle.
Uanset om du efterhånden er en erfaren haj til de forskellige platforme, sker det nok også indimellem for dig, at Noget ikke går som planlagt. Vi har på lyntid skulle mestre rollen som studievært & fagekspert, producer og it-tekniker på én og samme tid. Det giver en hel del at holde styr på.

Men alt det til trods, er jeg stadig vild med onlinemødet. Det er jeg, fordi jeg oplever (Og forskningen bakker det op), at det ER muligt at opbygge tillid i en relation online. Det ER muligt at få følgeskab som leder. Det ER muligt at inspirere og motivere – gennem skærmen. Det kræver ikke nødvendigvis et fysisk rum. Det kræver, at du ved, hvordan du kommunikerer optimalt via onlinemediet.

 

Det bliver du klar til i mine webinarer:

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en snak om skræddersyede og længerevarende online udviklingsforløb til dig og dit team.

 

Rigtig god weekend, Kærlig hilsen Annette

 

Sådan kommer du og dine deltagere til at elske onlinemødet

Webinar onlinemøder virtuelle præsentationer ARTIKULATION Annette Bjerre

Du kender nok følelsen.

Du synes egentlig, du kom godt fra start med dit onlinemøde. Men pludselig melder følelsen sig. Usikkerheden på, om du har dine deltagere med. De siger ikke rigtig noget. Og hvis nogen gør, så har deres ord ikke et indhold, du synes, I kan bruge til så meget.

Onlinemøder er en sjov størrelse. På den ene side skal du kompensere for manglen på et fysisk, socialt, fælles rum, for at holde dine deltagere til ilden. Og omvendt må mødet ikke fortabe sig i ufokuseret small-talk og ’hvad mener vi om dette og hint’ for at bringe værdi.

Jeg er ret vild med onlinemødet. Jeg har også hørt mange af mine klienter rose det for, at møderne netop blev mere effektive, ved at blive trukket over på en virtuel platform. Men så var det innovationen, der røg. Og netop alt det sociale. Som vi har en større og større sult efter i takt med nedlukningens omfang.

For at skabe et værdigivende onlinemøde skal du kende og overkomme en række benspænd:

 

Du skal kompensere for manglen på et fysisk, socialt rum – og skabe et nyt

Vi er sociale væsener. Når vi er i rum sammen aflæser vi hinanden. Bevidst og ubevidst. Vi mærker intuitivt stemningen. Vi aflæser hinandens kropssprog og toneleje på et split-sekund. Vi tilpasser vores egen adfærd efter det, der er dominerende i rummet. Det betyder, at er alle – og særligt mødelederen – meget formel, vil vi typisk lægge os op ad den adfærd. Vi indstiller os på det, der bliver lagt op til fra lederens side. Vi scanner andres kropssprog for billigelse, når vi kommer med bidrag til mødet. Vi nyder samværet, når det er godt. Med plads til humor og at være fælles om vores fag. Vores arbejdsopgaver. Om mål og en sag, der er vigtig – og træder ud over os selv. Som tænder vores følelse af, at bruge vores tid på noget, der er værdifuldt. Sammen.

Det skal du alt sammen kompensere for i dit onlinemøde. Både fordi det er så let at blive distraheret. Af en mail. Af lysten til en frisk kop kaffe. Af manglen på en rød tråd, substans – og menneskeligt nærvær. Du kan derfor styrke dine deltageres evner til at bevare fokus, ved at skrue op for 3 faktorer i dit onlinemøde:

1: Se dit publikum for dig – og giv 20 % mere

Hvad gør H.M. Dronningen, når hun siden 1972 hvert år har talt til os nytårsaften? Jeg hørte hende engang i et interview sige, at hun for sit indre blik ser os alle sammen. Hun forestiller sig vores stuer og os, der sidder der, når hun kigger ind i kameraets linse. Det giver hende følelsen af at tale direkte til os. Hendes stemme, kropssprog og mimik følger trop, uden at hun skal gøre mere. Samme mentale indstilling vil styrke din evne til at fange dine deltagere online.
Du skal nemlig give endnu mere af dig selv, I onlinemødet. Både, hvis du kan se dem – og særligt, hvis du ikke kan se dem.

Du skal indstille dig på, at bryde igennem kameraets linse, ud fra dit ønske og din velvilje om, at ville have en oprigtig, menneskelig kontakt med dit publikum. Når du ser dem for dig, og mærker din lyst til at ville nå dem – uden at få noget igen, vil du typisk smile og give mere – og skrue op for din stemmes dynamik og øjenkontakt – uden at skulle tænke over det.

2: Del noget personligt om dit forhold til dagens emne

Da jeg researchede onlinekommunikation, faldt jeg over en supergod forskningsartikel, der summerer op på andre forskeres konklusioner om, hvad der skaber tillid i teams. Virtuelle teams, der skal træffe beslutninger. Artiklen fremhæver særligt det forhold, at mødelederen giver ’selvafsløringer’. Det vil sige, at mødelederen deler noget personligt (ikke privat) om eget forhold til mødets emne. F.eks. bekymringer. Håb. Udfordringer. Det skaber tillid i gruppen, og styrker deltagernes lyst til at give tilbage. Dele hvor de er henne i forhold til emnet. Det åbner hurtigt rummet.
Artiklen konkluderer, at det godt kan lade sig gøre at styrke tilliden i det virtuelle rum, uden at man skal mødes til et socialt arrangement først. Den åbne snak, der styrker tilliden, kan planlægges og faciliteres ved mødet. Så sæt dig selv lidt mere i spil. Del f.eks. noget personligt om, hvor du selv før i tiden har begået fejl, og hvad du har lært af dem, hvis du vil inspirere andre. Det et dele og tale om fejl, for at lære af dem sammen, er i øvrigt også et træk ved mange såkaldte High Performance Teams. Og ingen grund til ikke at tage den snak med ind i det virtuelle rum også. (1)

3: Meta, meta, metakommunikation

Et godt onlinemøde skal som alle møder være forberedt. Der skal være en klar dagsorden om, hvad alle skal bidrage med og hvad mål og output af mødet skal være. Men mødet skal også have en klar struktur, som er synlig for deltagerne. Det betyder, at du skal gå skridtet videre, end blot at vise deltagerne dagsorden for mødet. Du skal lave en klar indledning, der besvarer:
Hvad skal vi tale om?
Hvorfor?
Hvordan?
Har jeg brug for jeres erfaringer? Holdninger eller idéer?
Alle 3 ting kræver meget forskellig facilitering fra din side.
Hvordan skal deltagerne bidrage? Og hvilke gode spørgsmål fra dig, vil sende deres tanker i den rigtige retning? Og hvordan kan du styrke mødet, ved at bruge forskellige hjælpeprogrammer, så I alle kan brainstorme sammen – og udvikle nye idéer sammen?

Sørg for at samle op løbene på det, der er blevet sagt. Gentag de vigtigste pointer og lav sløjfer. Særligt til sidst. Det er langt mere værdifuldt end et skriftligt referat, som de færreste får tid til at kigge på, hvis ikke det er strengt nødvendigt.

Ved mødets afslutning samler du igen op på de vigtigste pointer, der er blevet delt. Hvad er blevet besluttet?
Og hvem gør nu hvad?

 

Rigtig godt nytår!
Jeg håber du og dine medmennesker er kommet godt ind i 2021, og er rustede og klar til tidens udfordringer. Sammen.

Kærlig hilsen Annette

Læs mere om mit webinar om onlinemøder her

Se alle mine webinarer her

(1) Artiklen hedder ” Trust, Performance, and the Communication Process in Ad Hoc Decision-Making Virtual Teams.” Den er skrevet af Shoshana Altschuller & Raquel Benbunan-Fich I ‘Journal of Computer-Mediated Communication’ i 2010.

ARTIKULATION