Tal med passion og bliv hørt

Din passion er sukkeret og saltet, der gør dit budskab interessant. Når du er passioneret, kan dit publikum høre det på din stemme. De kan se det på dit kropssprog. De kan mærke det, i din kontakt med dem.

 

TAL MED PASSION & FANG PUBLIKUM

Men det kan være svært at tage passionen med ind i din kommunikation. Det er sårbart at lade den skinne igennem, når du tager ordet. Du viser andre sider af dig selv, og vil dit publikum nu kunne lide de sider? Men du må stille dig derud, hvis du for alvor vil inspirere, motivere og få dit publikum med dig.  Tro mig: Dit publikum vil vågne op, og lytte mere intenst til dit budskab.

2018 er lige gået i gang. Hvilken passion skal fylde hos dig i år? Hvad driver dig?

 

LYT MED & BLIV GUIDET IND I DIN PASSION

Her får du min øvelse, der guider dig til at få fat i din passion og sætte ord på den. Når du sætter ord på den bliver den konkret. Den får retning. Og så er det bare op til dig, at lade den komme ud over læberne og gøre en forskel.

 

Find din passion for 2018 her: 

Find gerne et roligt sted, hvor du er uforstyrret. Luk døren til dit kontor, og dyk ned i din passion for 2018.

 

MIN PASSION FOR 2018

Min passion for 2018 er at hjælpe endnu flere ambitiøse og talentfulde ledere, projektledere, konsulenter og mennesker, der brænder for deres sag, med at skabe ørenlyd for deres budskaber. Med at brænde igennem med deres budskab. Med at kommunikere levende, nærværende og værdigivende. Du kan hjælpe mig: Får du værdi af mine nyhedsbreve, videoer og tips, må du meget gerne dele med dit netværk, fx via Linked-in, Facebook ved at bruge knapperne nedenfor.

Lær hvordan du kommunikerer med passion, og får dine kunder, medarbejdere og ledelse til at lytte: Kom med på heldagskurset Bliv Hørt den 25. Januar i København.

HVAD ER DIN PASSION FOR 2018?

Hvad er din passion i 2018? Hvad skal fylde? Og hvad skal der til for, at du fører den ud i livet?

Fortæl mig det gerne i kommentarfeltet nedenfor:

 

Godt nytår!

Kh Annette

Fotograf:  Joshua Newton on Unsplash

Bliv mere selvsikker som foredragsholder

Foredragsholder_ Tony Robbins_ARTIKULATION

Lær af Tony Robbins, en foredragsholder der tryllebinder 10.000 mennesker i 9 timer! Se min video fra Unleash the Power Within her.

”Without vision, people perish! So what do you want?” Sådan indtager Tony Robbins scenen foran 10.000 mennesker. Herfra går det løs fra morgen til aften hvor han og hans team guider os igennem 4 inspirerende og udviklende dage. Hvad er det, der skal til, for at man kan det som foredragsholder? Få de tips, jeg har afluret Tony Robbins, her!

Find dit ægte smil frem

Tony holder et ekstremt energiniveau lige fra kl. 9 til 22 som foredragsholder. Han går ned blandt publikum: Langt væk fra hans skærme med stikord mens han fortæller historier og leverer den ene skarpe punchline efter den anden. Imens smiler hans øjne! For mig at se, er det det, der uovertruffent gør, at vi er med ham hele vejen. Det giver en følelse af, at det her ikke handler om ham som foredragsholder, men om os og hvad der sker i os som publikum, når vi får sat ord på vores næste mål og værdier og vælger at leve efter det. Det handler om vores proces – ikke hans.

Find din velvilje

Jeg har set rigtig mange foredragsholdere indtage scenen både herhjemme og i udlandet. Jeg har været så heldig at opleve alt fra Oprah Winfrey til Chris Macdonald, Helle Joof, Brendon Burchard, Arianna Huffington (the Huffington Post) og Elisabeth Gilbert (forfatter til Spis Bed Elsk) og mange flere. Jeg har også oplevet én, der selv havde givet sig titlen ’Worlds nr. 1 Mega Speaker”, og opfordrede kvinder til at indtage scenen. Mega speaker var han ikke i mine øjne. Hvorfor? Fordi han var tom i øjnene. Når jeg oplever foredragsholdere, så er det selvfølgelig deres pointer og værktøjer, der giver mig værdi. Men det er deres venlige øjne, der giver mig tillid til dem.

Venligheden i din udstråling er afgørende for din troværdighed: Det er her du udstråler velvilje overfor dit publikum. Uden den, er de ikke åbne for dine pointer.

Lad dit publikum få tillid til dig

Din venlige udstråling som foredragsholder kommer med mindsettet: ”Jeg taler for jeres skyld.”

Bliv mere selvsikker ved at beslutte dig

Når du vil kommunikere dit budskab i en præsentation, et foredrag eller en briefing, må du beslutte dig for, at nu giver du alt, hvad du har, til budskabet. Også selvom du er træt eller usikker på dit publikum.
Hvis du er usikker på dit budskab eller på, hvordan dit publikum vil tage imod det, viser det sig ofte ved at din kommunikation bliver mere famlende og dit kropssprog mere distraherende, fx ved at du piller ved de ting, der er foran dig.

Hør hvad de 3 fælder, der forhindrer din selvsikkerhed, når du tager ordet, er, i min video fra Unleash the Power Within, og hør hvordan du kommer fri af dem her:

 

 

GRATIS WEBINAR: FRA NERVØSITET TIL GENNEMSLAGSKRAFT

Vil du have flere tips til at blive endnu mere selvsikker, når du kommunikerer? Vil du kunne omsætte nervøsitet til gennemslagskraft, så er mit gratis webinar den 30. maj. kl. 19:00-19:45 åbent for tilmeldinger!

Ja tak - giv mig mere selvsikkerhed når jeg kommunikerer!

Dette er det sidste webinar jeg holder inden sommerferien.

 

Beslut dig for dit budskab. Ordet er dit.

Kærlig hilsen Annette

 

LÆR HVORDAN I TAGER ORDET MED SUCCES

Skal dit team og medarbejdere have værktøjerne til at tage ordet med succes og lande opgaver, formidle viden og lede mennesker?

Læs mere om ARTIKULATIONs skræddersyede workshops i bl.a. lederkommunikation, intern kommunikation eller fx pitch-teknik og læs mere om foredrag med Annette her

 

VIL DU BRÆNDE IGENNEM MED DINE PRÆSENTATIONER?

Vil du gerne kunne forberede fantastiske oplæg, briefinger og præsentationer på rekordtid? Vil du gerne føle dig selvsikker og glæde dig til at bidrage med din viden? Læs mere om heldagskurset Bliv Hørt her

 

PERSONLIG FEEDBACK FÅR DIG TIL AT TAGE ORDET MED SUCCES

Får du ikke det ud af dine præsentationer, oplæg og din mundtlige kommunikation, som du vil? Få din kommunikation kigget efter i sømmene og få klar besked om dine styrker og svagheder og kom videre i din udvikling som leder og kommunikatør

Kan jeg nu leve op til det, jeg har lovet?

Sådan tænker mange af os, inden en stor præsentation. Inden vi skal guide en flok igennem et krævende seminar. Inden mødet med en ny chef eller kunde. Vi vil gerne give dem, den værdi, de har brug for. Vi vil gerne rykke dem, det rigtige sted.

I denne proces er der typisk to spørgsmål, der melder sig:

  • Synes de, jeg er dygtig?
  • Synes de om mig?

Det er to faktorer, der er udenfor vores kontrol. Det ligger ikke på vores banehalvdel, men på publikums. Det er op til deres vurdering. Og ja: Jo mere vi har et ærinde, som går udover blot at underholde, men også rykke deltagerne, så de ser, forstår og gør noget anderledes, efter seancen, jo større er chancen for, at deres modstand kommer i spil. Helt forståeligt. Helt naturligt, Held sund og godt.

Det betyder, at vi må finde fred med, at der er nogen, der ikke vil komme med på vognen. Der ikke er klar. Der har bedre argumenter end os. Der ikke vil give slip på det, de har kært: Deres verdensbillede. Deres måde at gøre tingene på.

Vi kan kun invitere til det nye. Og så må vi for én gang for alle finde fred med, at vi, og det, vi siger, ikke er alles kop te. At vi ikke kan udrette mirakler. Vi kan kun gøre vores for – respektfuldt – at tale ind i deres verdensbillede og give andre måder at se det på. Vi kan kun i vores kommunikation være faste og klare. Vi kan kun ryste lidt med pisken, og påpege konsekvenser og vi kan kun vifte gevaldigt med guleroden, der gør det klart, hvad de får ud af det nye.

  • Valget om at åbne sig overfor det, der bliver sagt, er publikums
  • Valget om at lytte, er publikums
  • Valget om, at tage det, der bliver sagt, til sig, er publikums

Vi kan kun invitere til det. Det skal vi tale endnu mere om, til årets første webinar: Fra nervøsitet til gennemslagskraft!

Det er på torsdag den 12. januar kl. 19:00-19:45 og DU er inviteret med. Gratis. Tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

37 effektive værktøjer til at brænde igennem? Hent e-guiden ‘Så tal dog’, her

7 tips der gør præsentationen af dig til en succes

’Båndoptager eller Winging it’?

Mens de andre præsenterer sig tænker du over, hvad du selv skal sige. Eller du ’Winger’ den, og tænker bagefter – hov, jeg glemte jo at sige ’….’.

Her er de 3 tips der sikrer, at du får sagt noget værdifuldt.

Det er helt normalt at mærke nervøsiteten komme rullende ved bordrunden. Hvorfor? Fordi du sidder og vente på, at det bliver din tur, og ikke kan distrahere dig med andre ting: Det er rent faktisk meningen, at du skal lytte til det, de andre siger.

Du ville gerne have haft mulighed for at forberede dig, og føler nu ikke, at du kan præstere så godt, som du vil. Eller du er god til at køre den igennem på charmen, og synes ikke det er nogen ’big deal’. Men du oplever ikke, at andre følger op på det, du har sagt, eller kan huske det.

Her er de 4 faldgruber der får din præsentation til at fejle:

1: Du forbereder dig, når du burde lytte

Når du tænker på, hvad du vil sige, mens de andre taler, ryger dit nærvær og din opmærksomhed fra gruppen. Så får du kun overfladisk fanget det, de andre siger. Det er ærgerligt, når du ofte skal kunne bruge det senere.  Det er også ærgerligt for den der taler!
Hvis vi gerne vil have andres opmærksomhed, når vi taler, må vi først selv give den.

2: Du opfører dig som en båndoptager

Har du en remse inde i hovedet af ord, du vil sige, er du også selv ikke-nærværende, når du taler. Dit nærvær er centeret om din hukommelse, hvorfra du vil trække den perfekte remse. Det kommer let til at virke indstuderet, kluntet og u-autentisk. Du øger endda din egen nervøsitet fordi du – med god grund – er usikker på, om du kan huske hele remsen, når du åbner munden.
Fokusér på de pointer, du gerne vil have frem og lad dem komme ud som de vil den dag. 

3: Du tager det cool og ’winger den’!

Du har lært, at det ikke giver mening at køre sig selv op over en lille bordpræsentation, at det hele nok skal gå, og at du nok skal få sagt noget fornuftigt. Det er alt sammen – langt hen ad vejen – rigtigt. Men har du ikke et klart budskab, som du vil have dit publikum til at huske, så går du glip af chancen for at tilføre værdi med din præsentation..
Beslut dig for, hvad for et budskab du vil ud med, inden du begynder at tale.

4: Du gør det for kort

’Short and simple’ kan også blive for ’short’. Du har glemt, hvem dit publikum er, og hvad der er relevant for dem. Og ikke mindst: Hvad der skal til for, at de forstår, hvad du siger! Du skal lære at omsætte din kommunikation til den, du taler til, og forklare det, så de er med.
Lav ’moster-testen’: Præsentér dig selv, så din moster kan forstå, hvad det er du laver.

Sådan får du succes til bordrunden:

5: Vælg ét budskab

Inden du går ind til mødet – fx mens du henter kaffe – så beslut dig for, hvad for et budskab du vil have ud over rampen. Også selvom du synes ’jamen det er jo så komplekst’ – ja, det er livets forhold nu engang. Derfor skal du stadig vælge ET budskab, for at få din mundtlige kommunikation til at blive en succes.

6: Lyt, mens de andre taler.

Slip tankerne om, hvad du selv vil sige, og giv de andre din uddelte opmærksomhed!

7: Hold fokus

Når det bliver din tur, giv dig selv det øjeblik, hvor du gør dig klar, med en dyb indånding, mens du samler tankerne og fokuserer på det budskab, du vil have ud til dit publikum.
Har I kun 2 minutter, så bruger du kun 2 minutter. Det er respektfuldt.

Væg dit budskab. Åbn munden og lad dit fokus forme dine ord!

Ordet er dit,

Kærlig hilsen

Annette

SUVERÆNE SAMTALER
Vil I blive bedre til at lytte og føre grundige samtaler i din chef- og kollegagruppe? Læs mere om seminaeret Suveræne Samtaler, jeg bl.a. har afholdt i Københavns Kommune


BLIV HUSKET
Vil du have metoden til at finde dit fokus og få dit budskab husket? Så kom med på mit Heldagskursus Bliv Hørt eller book et 1:1 forløb i speakercoaching eller 360graders lederkommunikation.

Kunne du lide dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke, skriv dig op her

 

 

Se gratis ARTIKULATIONs webinar fra nervøsitet til gennemslagskraft nu

Hvad er dit bundniveau?

Som mange af jer ved, så går jeg ind for at vi ’træner i fredstid’. Får værktøjerne og træningen ind under huden så vi er klar til at brænde igennem, argumentere, lytte og tænke hurtigt, når det virkelig gælder.

En jeg coachede introducerede mig for nyligt til dette citat, fra Navy Seals eliteenheden i USA, som jeg synes rammer det præcist: “Under pressure, we don’t rise to the occasion. We sink to the level of our training”.

 

HVAD VIL DU BLIVE KLAR TIL?
Derfor giver jeg dig her i efterårsferien 35 % på mine 4 onlinekurser. Alle kurser er designet som workshops. I videoerne introducerer jeg dig til den viden og de værktøjer du skal bruge, og træner dig i at bruge dem. I den medfølgende workbook arbejder du dig igennem øvelser og træning og bliver klar til at kommunikere det, du vil. Du skal blot indtaste rabatkoden ’ efterårsferie 2 ’.

 

FÅ MIN BEDSTE TRÆNING HER:

Hold den fantastiske festtale: Bryllup, fødselsdag, jubilæum, julefrokost, nytår – you name it! Brug lejligheden til at få sat de ord på, der hylder jeres forhold og skaber den helt særlige stemning til festen – Læs mere om onlinekurset ’Tal til Festen’ her

 

Fra nervøsitet til gennemslagskraft: I dette kursus bliver du fri af nervøsiteten og får værktøjerne der gør dig rolig, fokuseret og fuld af gennemslagskraft, når du tager ordet. Læs mere om onlinekurset Fra Nervøsitet til Gennemslagskraft her

 

Få jobbet: Selvom mange arbejdspladser holder efterårsferie er der ikke nogen grund til, at du ikke skal arbejde på din drøm. Brug ugen på at blive klar til at lande dit drømmejob! I kurset bliver du klar til at fortælle hvad du kan, og hvorfor de skal ansætte dig. Kom med på onlinekurset Få jobbet – læs mere her

 

Få den karakter, du har fortjent: Kan du ikke knække koden for, hvad der skal til for at få vist lærerne, at du faktisk kan stoffet? Så skal du tage dette kursus! Her guider jeg din forberedelsesproces, så du er klar til at demonstrere din viden og imponere til eksamen: Læs mere om hvordan du får bedre karakterer her

Kurserne koster normalt 757,– du får dem, i denne uge, til blot 492,- kr. stykket. Brug rabatkoden ’ efterårsferie 2 ’.

Tilbuddet udløber søndag den 23. oktober.

Brug din stemme – det er derfor du har den!

Vi ses online!

Kærlig hilsen,

Annette

Træn hver gang du åbner munden

Jeg øver mig altid på mundtlig kommunikation. Det er en livslang rejse. Jeg støder hele tiden på ny inspiration og værktøjer, jeg vil have ind under huden. OG jeg får indimellem dårlige vaner!

For et par uger siden opdagede jeg, at jeg var begyndt at sige den der irriterende ’tsk’ – slag med tungen lyd, inden jeg begyndte mine sætninger.

I går opdagede jeg, at jeg er begyndt at blive liiidt doven med at trække vejret helt ned i bunden af maven når jeg underviser.

Jeg bliver ikke sur på mig selv over det – det virker ikke. Det der virker, når jeg vil af med den dårlige vane igen er at:

  1. Erkende det
  2. Lægge mærke til det med nysgerrighed: ’Gud hvor sjovt, nu begynder jeg at gøre det’
  3. Spørge mig selv: Hvorfor gør jeg det? Når jeg ved det, kan jeg spørge mig selv:
  4. Hvad kan jeg gøre i stedet for?

Fx med ’tsk’ lyden var det, der skulle til at jeg: Var stille i øjeblikket mens jeg venter på, at jeg finder mine ord og starte lige på – med det jeg mener – ikke fyldord.

Med vejrtrækningen var det, der skulle til, at jeg: Sendte en tanke ned til mine fødder og min mave inden, jeg begyndte at tale. Så fik jeg fat i min grounding og min vejrtrækning kom ned i maven – nærmest af sig selv.

Blot med bevidsthed.

Jeg vil holde fast i bevidstheden om min vejrtrækning et par uger endnu. Hver gang jeg åbner munden. Så ved jeg, at det er endnu bedre på plads, næste gang jeg skal undervise – og hvad mon min stemme så kan?

Øvelse gør altid mester:

 

Hvad er på din øve-liste lige nu?

• Vejrtrækning? (helt ned i maven …)
• Din positur? (Stå rank og med fødderne i hoftebreddes afstand …)
• At tage det mere loose, og connecte med dit publikum?
• At holde mentalt fokus på dit budskab, når du taler? (og ikke blive distraheret?)
• At lytte endnu bedre?
• At få sagt det, du mener?

Lad os øve os sammen – det er altid sjovere!

I denne video deler jeg mine afgørende tips med dig, der vil blive fri af nervøsiteten og have endnu mere gennemslagskraft – få adgang til videoen her

Ordet er dit,

Kærlig hilsen Annette

 

Få den karakter du har fortjent

Skal du til eksamen?

Får du ikke det ud, du ved du kan? Bruger du en masse tid og energi på at stresse og køre dig selv op over eksamen? Så se med her, hvor jeg fortæller dig om de 5 ting der gør forskellen fra den pinefulde til den fede eksamen, hvor du får den karakter, du har fortjent.

Jeg har selv gået til rigtig mange eksaminer i mit liv. Da jeg kom i gymnasiet fik jeg et chok, Læs videre “Få den karakter du har fortjent”

ARTIKULATION