Udgivet den

Vind min bog

Hvorfor brænder du for det, du taler om lige nu?

Hvorfor er det vigtigt for dig – og andre?

Når du vil holde en stærk præsentation eller briefe om status på et projekt, øger du dine chancer for at få følgeskab, når du deler, hvad du brænder for ved opgaven.

Vi vil nemlig helst arbejde for – og med – mennesker, der er engagerede i det, de sender os ud i. Når man kan mærke på dig, som taler, at du tror på det, du præsenterer, er det nemmere for andre at tro på – og tage dit budskab til sig. Og ligeledes kaste engagement ind i arbejdet.

 

  • Hvorfor er det en vigtig opgave, at sikre virksomhedens overlevelse? Når du kommunikerer hvorfor jeres virksomhed er vigtig – ja ligefrem afgørende – for jeres kunder, medarbejdere og for samfundet, kan du mobilisere ny gejst. Følgeskab. Og sammenhold og fællesskab om opgaven. Også via videomøder og webinarer.

  • Hvorfor er det vigtigt at fortsætte med at knokle på vores projekt, selvom den offentlige dagsorden lige nu er Covid-19? Når du kommunikerer, hvorfor projektet (stadig) er vigtigt, kan du motivere dit team til at få fornyet kraft og lyst til at arbejde med projektet, selvom det kan virke ligegyldigt/nytteløst lige nu. Men sådan bliver det ikke ved med at være. På et tidspunkt, vil verdens øjne igen rette sig mod jer og jeres projekt.

 

Derfor er hele første kapitel af min bog dedikeret til din passion. Hvorfor er dit budskab vigtigt? Hvor er du selv henne i det, du står og siger? Giver du bare noget videre fra din ledelse – eller fra andre kilder – eller er du selv enig, overbevist og med på vognen?

Du skal ikke bare formidle på lige præcis den måde, der gør dig troværdig – du skal også gøre dit budskab troværdigt. Det sker kun, når du har ejerskab til dit budskab og har gjort det til dit eget.
Det hjælper jeg dig til at få styr på i TAL TROVÆRDIGT, så du kan tale troværdigt – og få succes med din kommunikation. Også i krisetid.

 

Skriv nedenfor blogindlægget, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om min bog. Jeg trækker en vinder den 13. april.

Ja – nervøsiteten skal være der – når der er noget på spil. Men den skal ikke spænde ben for dig

Lige siden jeg begyndte at holde de første workshops i mundtlig kommunikation i 2005, blev det klart for mig, at jeg måtte finde nogle solide værktøjer til at hjælpe mine studerende med at udholde nervøsiteten. For ja – den vil være der, når det er noget på spil. Men den gode nyhed er, at den faktisk er et plus, når du kan bruge den rigtigt. Så kan den gøre dig ekstra skarp. Endnu mere nærværende. Og endnu mere fokuseret. Jeg er ikke holdt op med at arbejde med værktøjer til at udholde og udnytte nervøsiteten, fordi det ikke kun er noget, nogle få er forundt. I alle forums: ledere, specialister, projektledere, vidensformidlere – rækker mit publikum hånden op, når jeg spørger, om det kun er mig, der indimellem kan mærke nervøsitet

I mit onlinekursus Fra nervøsitet til Gennemslagskraft giver jeg dig effektive værktøjer, fra bl.a. psykologi, som hjælper dig til at blive gode venner med nervøsiteten.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Bliv bedre til at sælge dig selv

Der er ikke andre, der gør arbejdet, med at sælge dig til dit næste job. Det er op til dig. Men det betyder ikke, at du skal gøre det, så du føler dig som en træt brugtvognsforhandler – eller en speedet telefonsælger. Du skal finde din vej, som giver dig ro i maven, når du fortæller hvad du kan. Det gør dig troværdig og bringer dig dermed tæt på dit næste job. I mit onlinekursus ’Få Jobbet’ hjælper jeg dig også til at gøre dine pointer være skarpe og målrette dem din fremtidige arbejdsgiver.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Det er ikke kun Mette Frederiksen, der kan

I de sidste uger, har vi, fra et kommunikationsperspektiv, set eminent kommunikation fra vores Statsminister. Hun har kommunikeret med lige dele autoritet og empati. Hun har givet en klar retning. Hun har begrundet hendes, regeringens og samarbejdspartnernes hårde beslutninger. Og hun har vist sårbarhed ved bl.a. at sige: ”Ja, vi kommer også til at begå fejl”.
En krise er en ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinær kommunikation. Den er også en tid, hvor vi bliver mindet om at værdsætte alt det, vi ellers tager for givet. Den familie, vi ikke har kunnet se og kramme i lang tid. Der er mange der til fødselsdage og andre mærkedage ikke kan få den fest, de drømte om. Men du kan give dem noget helt særligt. En tale, der hylder dem for lige præcis den forskel, de gør i dit liv. (Du kan f.eks optage den og sende den til dem – eller holde den via Facetime, hvis du pga. Covid:19 ikke kan være med på dagen.) Det kommer fødselaren aldrig til at glemme. Jeg hjælper dig til at finde og forme dine ord i onlinekurset ’Tal til Festen’.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Få den karakter, du har fortjent!

Jeg lavede kurset i sin tid, fordi jeg jeg rigtig gerne ville hjælpe flere unge mennesker med at knække koden til at klare sig endnu bedre til eksamen. Den får du i onlinekurset. Så kender du en ung, der fortjener at blive hjulpet til at klare eksamen godt, kan du give dem dette onlinekursus.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Rigtig god påske, kærlig hilsen Annette

 

Skriv her, nendefor, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om et signeret eksemplar af TAL TROVÆRDIGT

Udgivet den

Skab sammenhold med historier

Kære dig. Jeg håber, du er ved godt mod og oplever en følelse af fremdrift med dine arbejdsopgaver og din passion. Jeg håber også, du oplever, at det går fremad – og godt – med at kommunikere under nye vilkår.

Som jeg har skrevet tidligere, har din kommunikation som leder og projektleder aldrig været vigtigere.
Dine medarbejdere sidder stadig med spørgsmålene: Hvad betyder denne forlængede coronakrise for os? Hvad gør I i ledelsen? Hvad skal jeg selv gøre – og prioritere? Hvad er jeres forventninger til mig, lige nu – mens jeg sidder herhjemme – og også skal passe mine børn?
Det ved du godt.
Det gælder også selvom du ikke har et formelt ledelsesansvar. Er du projektleder eller team-leder, skal du også ind og sammen med dit team støtte dem i deres opgaver og finde løsninger. Du skal gøre det tydeligt, hvad der skal prioriteres, og hvad der skal være på 2. pladsen. Din formelle kommunikation er efterspurgt. Men hvad med den uformelle?

 

Brug telefonen

Der er et behov, som lige nu er svært at få opfyldt: Behovet for stimulerende (faglige)’ samtaler og social kontakt. Det er svært at skabe følelsen af, at vi er sammen i det her – på distancen. Samtidig er krisen ved at udvikle sig til en ny normaltilstand. Vi er ved at vænne os til nye rutiner og vilkår. Men nu begynder ensomheden også at vokse. Mange kan lige nu opleve at stå alene med svære arbejdsopgaver – og et savn efter kolleger + et behov for at føle sig set, hørt og anerkendt. Oveni er et pres på at jonglere Aula, måltider, deadlines og tilgængelighed. Det er nu, du skal passe på, at I ikke mister momentum. Det er nu, du skal vise, at du stadig er der.

Derfor er det rigtigt godt, hvis du bruger videomøder, og styrer og faciliterer møderne sådan, så der er rum til at alle kan komme på, lufte deres tanker og få sparring. Ros og anerkend dine medarbejdere for deres indsats. For de opgaver, de har afleveret, og for at de klarer denne tid.
Sørg også for at ringe til dine medarbejdere og høre; hvordan det går; hvordan de har det – og hvad de har brug for fra dig – eller kolleger – for at trives bedst muligt under deres vilkår. Der er ting, det kan være nemmere at lufte over telefonen – og få en god snak om. Du har lige nu muligheden for at lære dine medarbejdere endnu bedre at kende. Brug den.

 

Skab noget socialt

Én af mine klienter i ledersparringsforløb spurgte mig den anden dag: ”Hvordan får vi noget af det sociale ind, uden det bliver akavet?” I onlinerummet kan vi ikke aflæse hinandens kropssprog og fornemme, hvem der vil sige noget, og hvornår der er rum til, at vi selv kan hoppe ind.
Hvad skal vi også tale om, når ’ordet er frit’? Og alles øjne er på én? Dét er der ikke ét svar på, da alle organisationer og teams har deres egen kultur, personligheder og normer for møder og social interaktion. Jo mere, jeres virtuelle møder kan efterligne det sociale rum, I ellers har, jo lettere bliver det. Og så er der et greb, I altid kan gribe til, for at få tungerne på gled til uformel social – virtuel – kontakt:

 

Fortæl historier

Historier har en iboende logik, som driver ordene fremad. De skaber billeder og kalder på indlevelse hos modtageren. De bibringer stemning. Så derfor kan I via historiefortælling lægge op til en anden form for interaktion, som lettere sætter tungerne på gled og skaber lyttende ører. Samtidig får I trænet jeres historiefortællemuskler – et plus for enhver præsentation og foredrag.

Du kan f.eks:

  • Bede alle fortælle historien om det, de er blevet mest overrasket over de sidste 3 uger.
  • Om hvad de er mest taknemmelige for lige nu
  • Om en god vane, de har anlagt i Corona-krisetiden
  • Om hvad de finder mest udfordrende lige nu
  • Om hvad de oplevede, sidst de var ude og gå/løbe
  • Om sidst de fandt en god løsning på et problem,
  • Eller …?

Sæt historierne fri – og bliv klar til at få et godt grin.

 

Jeg vendte mig mod yoga

Du vidste nok godt, at jeg har læst kommunikation og psykologi på RUC? Men vidste du også, at jeg har en (Sivananda) yoga-læreruddannelse? I mange år har jeg kun undervist i det fysiske program hver tirsdag morgen i mit kontorfællesskab, mens hele yoga-filosofien har inspireret mit arbejde med mundtlig kommunikation.
For et par uger siden opfordrede jeg dig til at finde og prioritere et projekt, der for dig er meningsfuldt i denne tid. Jeg tog min egen medicin, og er begyndt at sende live yoga-sessions i min nye Facebookgruppe ’Annapurnas online yogastudie’.

Den fysiske yogatræning styrker bl.a. din vejrtrækning, din holdning og din grounding. Forhold der er guld for dine talegaver.

Vil du være med? Kig indenfor her. Vi mødes igen på onsdag kl. 10.

Kh Annette

Udgivet den

Corona-krise-kommunikation: Dét er vigtigt, når du er leder

Er du leder eller projektleder? Så skal du ud og sige, hvad I ved og ikke ved.

Er du medarbejder eller underviser, og skal køre møder på digitale platforme, får du i dette blogindlæg mine gode råd til at skabe gode online-møder.

 

 

I en krise er alt i en undtagelsestilstand. Dine medarbejdere og samarbejdspartnere bliver utrygge:

  • Hvad betyder det her for os?
  • Er jeg i smittefare?
  • Hvad kommer krisen til at betyde for os fremadrettet?
  • Hvad betyder de faldende aktiekurser?
  • Kommer der en fyringsrunde?

Selvom I hverken kan eller skal besvare alle spørgsmål lige nu, så må I ikke lade kommunikationsrummet stå tomt.

Så sker der blot det, at jeres medarbejderes egne bekymringer fylder tomrummet ud. Det fører lynhurtigt til pseudohistorier, baseret på rygter, som kommer til at opføre sig som sandheder.
Det sker, fordi vi som mennesker ønsker forklaringer i uvisse situationer, hvor vi mister kontrollen.
Pseudohistorierne kan blive så stærke, at I får svært ved at trænge igennem med jeres budskaber.

Derfor må du ikke lade fortolkningsrummet stå tomt.

  1. Fortæl hvad I ved.
  2. Hvad I gør.
  3. Og også, hvad I ikke ved (endnu). 

Det ser du bl.a. Mads Nipper, CEO hos Grundfos, gøre her:

  1. Ros og anerkend dine medarbejdere for deres indsats. For at de hjælper til med at inddæmme krisen og begrænse smitte, ved at blive hjemme.
  2. Fortæl hvad I gør for at håndtere risikoen for smitte, og de konsekvenser, det har for jeres organisation (så dine medarbejdere ikke selv begynder at gætte).
  3. Sig hvad I gør nu og hvad I vil gøre fremadrettet for at få jer så helskindet igennem denne krise som muligt.
  4. Sig også, hvad der skal være i fokus lige nu. Ikke alle er direkte beskæftiget med effekterne af Corona-virus.
    Hvilke arbejdsopgaver skal prioriteres lige nu?
    Hvilke må vente?
  5. Og hvad er dine støttende ord til dine medarbejdere, når I alle skal igennem denne krise sammen?

Vælg video fremfor e-mails

Jeg vil helt klart anbefale, at I holder igen med at sende en masse emails, men bruger videokommunikation. Der findes mange gode platforme. Eller optage en video og send den ud. Hellere en håndholdt video, optaget med en iphone, end ingenting: Dine medarbejdere vil nemlig helst høre om situationen direkte fra din mund. Via video kan du vise med dit kropssprog, din stemme og din kontakt, at du tager det hele alvorligt. Du kan i højere grad skabe en følelse af sammenhold.

Du må ikke underkende dine medarbejderes behov for klar, konkret og beroligende kommunikation i denne tid.

Hjælp til videomøder og videoundervisning

Møder, generalforsamlinger og undervisning overgår lige nu via digitale platforme.
Du finder her Kommunikationsrådgiver Claus Jørgensen og mine gode råd til hvordan du skaber værdi og involvering via videomøder.

Og så er det kun på sin plads, at minde os alle – inklusive mig selv om – at lige nu er det vigtigere end nogensinde, at trække vejret dybt, og give slip på udåndingen. Etablere en god grounding. Sørge for at skaffe os viden om situationen, og handle på det, vi kan. Acceptere, at der er store faktorer, der er udenfor vores kontrol. Træk vejret. Mærk gulvet under dine fødder. Saml tankerne om det, der er lige foran dig, og som kræver din handling.

Kurser og 1:1 sparring fortsætter

Mine kurser og 1:1 sparringer fortsætter.

Er du tilmeldt Bliv Hørt den 30.04, er I kun 5 deltagere på kurset.

Til workshoppen Sig Fra, kan du deltage vie video, hvis du foretrækker det.

1:1 sessioner kan gennemføres via video, hvis du foretrækker det.

Har du brug for sparring og rådgivning omkring din kommunikation i denne krise, er jeg her.Kontakt mig via mail eller tlf.: 2033 5135

Kh Annette

 

Udgivet den

Sådan siger du fra

For en del år siden havde jeg ansvaret for en kampagne. Jeg var kommet godt i gang med strategi, initiativer og planlægning.

Min chef indkalder til et møde, hvor vi skal tale om kampagnen. Han indkalder to andre fra organisationen, der har interesse for den type af kampagner. Vi møder op.

Min chef tager ordet, og siger nogle overordnede ord om, hvad han håber, kampagnen kan gøre. Så beder han de to indbudte komme med deres input til, hvordan de mener, vi får en god kampagne. De skyder i øst og vist med hvad de mener er vigtigt. Så runder han mødet af og siger tak for i dag.

Jeg var blot en smule paf. Jeg tænkte: ”Hvad er det lige, jeg sidder her for?” Det møde gav ingen værdi for mig og kampagnen, fordi deres input aldrig bevægede sig ned på det konkrete plan. Der kom ingen tanker på bordet, jeg ikke selv havde gjort mig, da jeg begyndte arbejdet.

Det var ikke fordi min chef ikke vidste, hvor langt jeg var i arbejdet. Jeg orienterede ham løbende. Jeg oplevede at mødet var total spild af tid. For dem, der var indkaldt og mig. Jeg gik lidt rundt om mig selv med en kop kaffe. Følelsen i maven af at ’det her er helt skævt’ blev hængende.

Så bankede jeg på døren til min chefs kontor og spurte ham, om han havde fem minutter. Det havde han. Jeg sagde, at det var et plus, der var engagerede kræfter, der bakkede op om kampagnen, men at mødet ikke havde givet værdi til mit videre arbejde.

Jeg forklarede, at set fra mit perspektiv, ville jeg langt bedre kunne bruge deres input, hvis de var blevet fremlagt hvor langt vi var i kampagnen; vores strategi, indsatser og vores plan. Så kunne de have givet deres input til det.

Min chef lyttede. Han forklarede, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Det vigtigste var, at interessenterne skulle føle sig hørt, så de støttede arbejdet. Men han endte også med at komme frem til, at de selvfølgelig skulle kende til vores tanker, plan, strategi og hvor langt vi var.

Fremadrettet blev jeg hevet på banen for at fortælle om status på arbejdet med kampagnen, og interessenterne blev hevet ind for at give deres støtte og input til arbejdet. Det gjorde en kæmpe forskel for kampagnens fremdrift.

Jeg gik ind og sagde fra

Det skete ikke uden massiv uro i maven og dirren på stemmen. Det skete ikke uden, at jeg var nervøs for, hvordan min chef ville tage det. Jeg gjorde det, fordi jeg simpelthen ikke kunne se værdien og pointen med det, der var foregået. Måske var der en pointe, jeg ikke kendte til – og som jeg havde brug for at kende til, for at min rolle og mit arbejde gav mening. Men måske havde jeg også en pointe med, hvordan vi kunne få endnu mere ud af vores møder og samarbejde. Begge dele var rigtige.

 

Hvorfor er det så svært at sige fra?

Det er svært at sige fra, fordi der er følelser på spil. Det kan f.eks. være frygt for, hvad den eller de andre tænker om dig, hvis du siger fra. Vil de stadig kunne lide dig, hvis du siger fra? Og hvad kan det have af konsekvenser? Vil de straffe dig? Ignorere dig? Se ned på dig? Fyre dig? Det er følelserne og konsekvenserne, vi er bange for, når vi er utrygge ved at sige fra.

Det er ikke nemt for nogen af os. Men det er en evne, du kan udvikle. Jeg vil derfor gerne invitere dig med til denne workshop, hvor vi bl.a. skal arbejde med:

 

3 afgørende trin, når du siger fra

  1. Beskriv det, du oplever, der er foregået: Sæt ord på, der er så objektive som overhovedet muligt.Fx: ” Vi møder op til mødet. Du indleder og taler om … så giver du mødet til, … som du beder tale om … og så ….”

  2. Giv din tolkning og dit perspektiv: Bliv på din egen banehalvdel og tag ejerskab for din tolkning, så du giver rum til, at der også kan være andre tolkninger af situationen:

    ”Set fra mit perspektiv, som ansvarlig for kampagnen, så ….”

  3. Kom med dit behov og din opfordring: Så hvad foreslår du, at I/den anden gør i fremtiden – og hvorfor?:

    ”Derfor vil det give større værdi til arbejdet med kampagnen, hvis vi …..”

Der er 4 ting, du ikke må glemme, når du siger fra:

  1. Gå lidt tættere på den eller dem, du siger fra overfor

    Det virker ikke så godt, hvis du står i den modsatte ende af lokalet. Gå hen til den, du taler til. Sæt dig med et åbent og imødekommende kropssprog.
    I nogle situationer kan det endda være et plus, at du sætter dig ved siden af den anden i stedet for overfor.

  2. Sørg for at have øjenkontakt

    Kig så vidt muligt ikke væk, så de kan se, at du mener det. Jeres øjenkontakt hjælper jer til at lytte og imødekomme hinanden.

  3. Tal som et helt menneske – til deres menneskelighed

    Prøv at lade være med at lukke af og gøre dig hård. Stå ved dit behov – og mind samtidig dig selv om, at der kan være ting, du ikke ved, som giver en god forklaring på det, der er foregået.

  4. Vær klar til at indgå et kompromis

 

Vil du gerne blive bedre til at sige fra?

Vil du gerne have metoder, værktøjer, fifs og træning? Det er nemlig det, der skal til. Det får du den 16. april, hvor jeg holder workshoppen Sig Fra kl. 13:30-17:00 i København.

 
Læs mere om workshoppen Sig Fra her

Jeg glæder mig til at se dig,

Kh Annette

 

Kunne du bruge dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke.

Du modtager samtidig, gratis, min e-bog: Tag ordet med succes

Udgivet den

Hvad skal jeg gøre?

”Vi skal være mere innovative”.

”Vi er helhedsorienterede”.

”Vi skal sætte kunden/borgeren i centrum”.

Aha …

I er ikke de eneste. Men hvordan?

 

Du skal gøre dit budskab konkret

Så konkret, at dit publikum får besvaret spørgsmålet: Hvad er det, du vil have mig til?

Hvis du f.eks. siger til dine medarbejdere, at I skal være mere innovative:

  • Hvad er det så konkret I skal gøre anderledes?
  • Eller mere af?
  • Eller mindre af?
  • Og på hvilke områder?
  • Alle – eller kun nogle få udvalgte?

Hvis jeg besøger jer, hvordan skal jeg så opleve, at I er helhedsorienterede? Vil jeg selv kunne se og opleve det, uden at I fortæller mig det?

Hvordan skal kunden/borgeren opleve, at I sætter dem i centrum?
Hvordan skal I kommunikere med dem?
Hvad skal I gøre for dem?
Og hvor går grænsen?

Du skal bryde dit budskab ned. Helt ned til, hvad det betyder i adfærd.
Ellers rykker du ikke rigtig noget for dit publikum.

Det samme gælder, når du som kollega deler din viden med et oplæg, en præsentation, eller et synspunkt til et møde. Rund altid af med: Hvad betyder det her i praksis?

Vil du være bedre til kommunikere klare budskaber?
Så kom med på Bliv Hørt den 30. april.

Læs mere her

Kærlig hilsen Annette

 

Udgivet den

Sådan øger du din troværdighed

Jeg underviser på Masteruddannelsen i procesforbedring på RUC. Det giver mig hvert år en perfekt anledning til, at dykke ned i ny og gammel teori og nye og gamle undersøgelser om retorik.
Én af de tekster, jeg gav mine studerende, har nogle pointer, jeg vil dele med dig.

Nemlig, at der er en undersøgelse, der viser, at en god mundtlig levering styrker din troværdighed. Og at en dårlig mundtlig præstation svækker din troværdighed.

Har du en levende stemme, der går levende og naturligt op og ned i styrke og tempo, hjælper det din troværdighed. Undersøgelsen viser bl.a. også, at dit kropssprog skal være levende, for at styrke din troværdighed. Den viser, at de visuelle virkemidler, du bruger, også har noget at skulle have sagt.

Men det er ikke din levering, der på tværs af undersøgelser, er det vigtigste for din troværdighed. 

Det vigtigste for din troværdighed, er dit publikums oplevelse af dine kompetencer på det felt, du taler om, og din karakter som menneske.

Det er det, dit publikum måler dig på. Men ikke på hvad du mener, er de rette kompetencer – og den rette karakter, men hvad de mener, er de rette kompetencer og den rette karakter. 

Det kan være, de vægter erfaringsbaseret viden højere end din teoretiske viden. Det betyder, at du kan have læst alle de nyeste forskningsbaserede artikler om ledelse. Men hvis dit publikum mener, at du selv skal have prøvet at være leder, for at de vil lytte til dine gode råd om ledelse – ja så kommer du ikke langt i din rejse på at blive hørt.

Din troværdighed er ikke din egen. Den tilhører dit publikum

Derfor kan ét publikum mene, at du er meget troværdig – og et andet ikke. Afhængigt af hvad de vægter og hvordan de oplever dig.

Din troværdighed kan også falde – eller vokse – hos det samme publikum. Mens du taler. Afhængigt af, hvordan du taler og hvordan de oplever dig.

Derfor skal du forbinde dig med dit publikum, for at øge din troværdighed

Da jeg skrev min bog, interviewede jeg bl.a. en meget dygtig leder, der hedder Simon. Simon er ansvarlig for bæredygtighed hos Carlsberg. Jeg var med Simon en tur i FN-byen, hvor han skulle fortælle om Carlsbergs ’Together Towards ZERO’ strategi (deres bæredygtigheds-strategi) til et NGO-publikum. Efter præsentationen havde han og jeg en samtale om, hvordan man kan skabe forbindelse med sit publikum.

Da jeg interviewede Simon, fortalte han denne historie:

”Én af mine største bekymringer er, hvilken påvirkning klimaforandringerne kommer til at have for mine sønner og deres dagligdag, når de bliver voksne.” 

”Det er dén historie, du skal fortælle”, sagde jeg.

”Den er et meget stærkt bevis på, hvor meget bæredygtighed betyder for dig. Når du fortæller den, er der ikke nogen, der er i tvivl om dine værdier.”
Et par uger efter fortalte Simon mig, at han havde været ude og holde oplæg igen. Han havde delagtiggjort publikum i hans bekymringer og bevæggrunde for at ville arbejde med bæredygtighed. Det skabte en god debat og kontakt til hans publikum.

Derfor højner det din troværdighed, hvis du tænker over, hvilke historier du har, der giver udtryk for de værdier, du deler med dit publikum. Dem skal du fortælle som en del af dit oplæg, for at styrke din troværdighed. Dine historier er nemlig vidnesbyrd om din karakter.

Dem hjælper jeg dig med at finde og formidle troværdigt på Bliv Hørt den 30. april. 

Vi skal naturligvis også arbejde med, hvordan du italesætter dine kompetencer, og hvordan du brænder igennem foran dit publikum.

Vil du med?

Kh Annette

Udgivet den

Bliv tryg foran dit publikum

Bliv tryg foran publikum

”Jeg bryder mig ikke om at være i rampelyset og være den, der er i centrum.”

Sådan sagde en ledende overlæge, med ansvar for en afdeling på 50 ansatte, på Bliv Hørt.

Jeg sagde til hende; prøv i stedet at se det på denne måde:

Når du tager ordet foran dine medarbejdere, så gør du det ikke for at være i centrum. Faktisk er det ikke dig, der er i centrum. Det er det, dine ord gør for dine medarbejdere, der er i centrum.

 

Det er ikke dig som taler, der er hovedpersonen

Du taler altid, for at give noget til dit publikum

Mening med det vi gør og den måde, vi gør det på.
Forståelse for de beslutninger, du – og den øvrige ledelse – træffer
Anerkendelse for dine medarbejderes indsats og tid.
Retning: Hvor skal vi hen? Hvorfor og hvordan?
Anvisning: I skal nu gøre det her i stedet for det her, af de og de grunde. Og på denne måde.
Beroligelse: Ja der er x sag, der kører i pressen lige nu. Sagen er … vi håndterer det sådan og sådan. Det kommer til at betyde … for os.

 

Det er dit publikum, der er hovedpersonen

Derfor skal du altid lave en grundig analyse af dit publikums behov og interesser, inden du begynder at forberede dit oplæg. Det får du et konkret værktøj til på Bliv Hørt.

Det gælder ikke kun for dig, der er leder og projektleder. Det gælder så sandelig også for dig der er kollega eller konsulent.

Når du tager ordet, er det også for at give noget til dit publikum; viden, erfaringer, idéer, synspunkter. Det handler om at give dit perspektiv videre.

Det kan godt være din viden, din idé eller dit synspunkt kommer fra dig, men du taler for at dele det med dit publikum.
Det er i virkeligheden en service, for dit publikum, at du tager ordet. Det handler i første omgang ikke om dig. Det handler om det, du giver videre.

Tænk over:

  1. Hvad er det allervigtigste, du må give videre til dit publikum?
  2. Hvordan skal du forme det, for at de kan modtage det?

Jo bedre du har analyseret, hvad der er dit publikums interesse og behov indenfor det, du ved noget om, jo bedre kan du målrette og forme det, du siger, til deres briller. Det lærer du – ja ganske rigtigt – på Bliv Hørt den 30. april;).

Ses vi?

Kh Annette
Læs mere om Bliv Hørt her

 

Udgivet den

Hvilken passion skal drive dig i 2020?

Derfor skal du finde din passion

Hvilke værdier, hvilke(t) mål og hvilken passion, skal drive dig i det år, vi har taget hul på?
Det gør din arbejdsdag, dit familieliv og dit liv mere meningsfyldt.
Men ikke bare det. Når du har styr på hvad der driver dig – din passion – og tager det med, når du taler, så brænder du bedre igennem.

Du er mere autentisk.

Du er troværdig.

Jagten på dit ’Why’ (døbt sådan af Simon Sinek), er ikke en døgnflue.

Det er det ikke, hvis du er leder.
Projektleder.
Konsulent.
Underviser.
Specialist.
Og slet ikke som topleder.
I hvert fald ikke hvis du spørger Mads Nipper, CEO hos Grundfos. Mads Nipper er i mine øjne eminent til at kommunikere med troværdig passion. Se bare her.

Med hans kommunikation får han os alle til at lægge mærke til Grundfos. Han skaber ørenlyd. Og han inspirerer og motiverer os andre til at støtte hans formål.
Hvis du spørger Great Place to Work, som (bl.a.) kårer Danmarks Bedste Arbejdspladser, så mener de, at det at en arbejdsplads har et højere formål, der aktivt kommunikeres, er essentielt for at skabe en god arbejdsplads. De mener, at det er helt på linje med de tre andre elementer, de måler på: Stolthed, fællesskab og tillid.

Min passion er, at hjælpe dig til at kommunikere, så du brænder igennem overfor dit publikum.

Fordi dine ord er vigtigere, end du tror. Hver gang du tager ordet, giver du noget til andre mennesker. Jo mere ansvar du har, jo vigtigere er dine ord for de medarbejdere, de studerende, de borgere – eller de politikere og investorer, du skal nå. De sidder og venter på, at du giver dem noget af værdi. Der får dem til at tænke nye tanker. Få nye idéer. Føle sig anerkendt. Komme med på vognen.

Det hjælper jeg dig til.

Derfor begynder jeg mit åbne heldagskursus Bliv Hørt den 6. februar med din passion. Du bliver guidet igennem en proces, der får dig til at finde og formulere din passion, så dit budskab får brændstof.

Da jeg holdt kurset i november, sagde to af deltagerne bl.a.:

”Vi har kun været i gang en time, og jeg har allerede fundet ud af, at det er det her, og ikke det der, jeg brænder for. Det var lige foran næsetippen, men jeg kunne ikke se det. Nu giver det hele mening.” Rikke

Og en anden:

”Jeg har været på mange kurser. Men det er dette, der har sat flest tanker i gang hos mig og fået mig til at tænke mest over min daglige kommunikation som leder. Ja arbejds-arket, som vi fik til at strukturere vores oplæg, ligger nu permanent på mit skrivebord. Jeg bruger ark’et, når jeg forbereder alle mine møder.” Jesper

 

Læs mere om Bliv Hørt her

Udgivet den

Dét skal du lære af Statsminister Mette Frederiksens nytårstale

Og dét skal du ikke lære af den …

Ét overskyggende budskab, vi kan huske

Mundtlig kommunikation, som en nytårstale er, dur ikke til en masse abstrakt snak om barndom, fremtiden, klima, økonomi og overordnede politiske visioner. Så har modtageren glemt, hvad der blev sagt dagen efter. Mundtlig kommunikation er er bedst til at være konkret, male billeder, fortælle historier – og fokusere på ét overordnet budskab. Derfor kan du let huske, at Mette Frederiksens nytårstale primært handlede om udsatte børn. De børn vil hun, som Statsminister, gøre en forskel for. Og helt konkret mener hun, at der skal ske flere bortadoptioner end der sker i dag.

Og ja selvfølgelig er der masser af kritiske spørgsmål man kan – og bør – stille til valg af emne, budskab og vægtningen af emnet i talen.
Er udsatte børn det største problem, Danmark står overfor lige nu?

Og hvad med de udfordringer, den gennemsnitlige dansker (målgruppen for talen) har mest på sinde? Hvordan er matchet mellem Mettes passion for udsatte børn og publikums passion for selvsamme?

Mette taler om sit ’WHY’

Alle de spørgsmål – og langt flere – er relevante at stille, når vi vurderer Statsministerens nytårstale som kommunikation til Danmarks befolkning.

Men det, Mette Frederiksen gør, er at hun er modig nok til at sætte et emne på dagsordenen, der lige netop ikke fylder meget for den gennemsnitlige dansker. I stedet sætter hun det emne på dagsordenen, som er vigtigt for hende. De børn, hendes hjerte banker for at gøre en forskel for, nu hvor hun, som Statsminister, har magten til det.

Statsministeren bruger nytårstalen på at forsøge at tale dette emne ind i vores hjerter, ved at appellere til vores forældrehjerte:

“Aldrig har ristet brød smagt så godt”.

(Med reference til det fødselsdagsmåltid, man får, på fødegangen på Hospitalet, efter man har født.)

Hun forsøger at skabe legitimitet til den sag, hun brænder for. Af kommentatorer er det blevet kaldt hendes ’kæphest’. Hun er ikke den første Statsminister, der har haft en politisk kæphest, de har brugt taletid på – mens kritikerne har spurgt: ’Er det nu også SÅ vigtigt, Hr eller Fru Statsminister?’.
Men skulle vi ikke gerne have politikere, der siger det, de mener?
Og kæmper for det, de tror på?

Hvor har jeg mange gange, når jeg har holdt kurser, og talt om vigtigheden af, at have ens passion med i det, man taler om, fået kommentaren: ”Kunne du ikke godt tage, at lære flere politikere det?” De er trætte af politikere som ’talende hoveder’, hvor de tydeligt kan se, at det, de står og siger lige nu, det mener de ikke. Det siger de kun, fordi det er ikke fanger dem på ordet, er klappet af med støttepartierne eller er det, de mener, vil høste flest stemmer.
Når Mette Frederiksen bringer emnet om udsatte børn på dagsordenen i sin nytårstale, er det ikke for at høste stemmer. Det er fordi hun mener det.

Så: Sørg altid for at have dig selv med i det, du skal tale om, hvis du vil gøre indtryk på dit publikum

Men: Når du vil bringe noget på banen, som ligger langt fra dit publikums dagsorden, må du finde en bro over til dit publikum. Broen skal gøre emnet relevant, nærværende og vigtigt for dit publikum. Her er appellen til følelser, som Statsministeren benytter sig af, ved at tale til vores forældrehjerter, ofte en effektiv strategi.

Jeg mener dog ikke, hun lykkes med at få alle os i publikum til at brænde for de udsatte børn.

Broen er ikke stærk nok.

Jeg får ikke besvaret spørgsmålet: Hvorfor (why?) skal jeg også mene, at udsatte børn er et vigtigt område – OG at flere bortadoptioner er den eneste rigtige handling?

Det kræver mere tid. Mere kommunikation, hvor hun skal male billedet af den barndom, man har, når man har brug for at få et nyt hjem. Først da kan vi se, forstå og føle, hvorfor det er så magtpåliggende at gøre noget for denne gruppe af udsatte børn. Først da når hun os med sin nytårstale.

Derfor skal du altid koble din passion med dit publikums dagsorden.

Vær mere fri af manus end Statsministeren

Særligt i begyndelsen af talen var der meget hyppige kig ned i papiret. For mig er det forstyrrende. Hendes manglende øjenkontakt manglede til at suge mig ind i talen. Det gav i starten indtrykket af en stiv tale, der skal følges nøjagtigt – og derfor er vigtigere end kontakten med publikum. Det indtryk forsvandt så snart hun havde fået talt sig varm. Og nuvel. Hun havde flere gange indrømmet i diverse medier, at hun var nervøs. Nervøsitet får os typisk til at søge hen til en adfærd, der giver os følelsen af at have kontrollen. Men Mette Frederiksen er i mine øjne virkelig god, når hun taler frit.
Hun er velformuleret. Afslappet – men stadig statskvinde.

Når du tager ordet; i et foredrag, med en præsentation, eller som underviser, lad der da gå et par øjeblikke, hvor du og dit publikum sammen lander i kontakten, inden du kigger på dine slides, dine stikord – eller din skærm.

Ryst fejlene af dig – ligesom Statsministeren

I begyndelsen af talen laver Mette Frederiksen en lille talefejl. ”Den måtte jeg lige ryste af mig.”, siger hun, da hun kort efter ankommer til HM Dronningens nytårstaffel. Det er en uvurderlig evne at have, når du skal brænde igennem. Du skal nemlig kunne ryste fejl og følelser af dig, inden de kører dig ud i en spiral af tanker om, hvad publikum tænker om den fejl. Hvis du lader de tanker tage førersædet fremfor bagsædet, planter de sig i dit kropssprog og din stemme og dermed i din kontakt til dit publikum. Du må kunne ryste det af dig, og fortsætte som om intet var hændt. Det er hammersvært. Men en evne, du ikke vil fortryde, at have tilegnet dig.

Rigtig godt nytår!
Ordet er dit – brug det, til at gøre en forskel
Kh Annette

 

Den 6. februar holder jeg åbent kursus i mundtlig kommunikation, præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft. Læs mere her

 

Medietræning skal bygge dig op – ikke bryde dig ned. Det fortæller jeg og min samarbejdspartner mere om i videoen her

 

Hvad mener du om Mette Frederiksens nytårstale? Del meget gerne dit synspunkt i tråden nedenfor:

Udgivet den

Sådan evaluerer du din egen præsentation – og overgår den

Inden juledagenes mange fristelser som middage, gåture og sofahygge fylder alle mine dage, sætter jeg tid af til refleksion.
Til at få tænkt over det år, der er gået, og det år, der kommer.
Til at evaluere og lære af de foredrag, kurser og den rådgivning, jeg har ydet det seneste år.

Til at evaluere, hvordan jeg kan gøre det bedre i det nye år. Men også til at glæde mig over det fantastiske år der er gået og til at sætte intentioner og mål for 2020.

Jeg begynder med de at lade mine tanker vandre tilbage til de festtaler, jeg har holdt i løbet af året. Til den rådgivning, jeg har givet. Og de kurser og foredrag, jeg har holdt.

 

Hvad gik ekstra godt, ved min præsentation?

Og hvorfor gjorde det det? Var min forberedelse anderledes end normalt? Var jeg ekstra skarp – og hvorfor det? Hvordan var mit mindset? Hvad var det, der gjorde, at deltagerne og jeg fandt hinanden og gik ind i stoffet, som om vi begge opdagede det for første gang?

Jeg begynder med succeserne – og hvorfor gør jeg det? Fordi min hjerne er, som de flestes: Den elsker at gå direkte til problemer, og fokusere på dem. Men dvæler jeg kun ved problemerne, får jeg ikke gevinsten af at lære af det, der rent faktisk lykkedes.

Jeg får ej heller balanceret mit syn på min egen indsats:
Hvis jeg kun fokuserer på det, der kunne have været bedre, får jeg ikke følelsen af, at der også var meget, der gik rigtig godt. Lærer jeg ikke af succeserne, bliver det svært at gentage dem – og overgå dem.
(Denne tilgang bruger jeg naturligvis ikke kun, når jeg evaluerer mig selv, men også når jeg arbejder med dig og din kommunikation i et 1:1 forløb, på mine kurser, og når jeg laver medietræning.)

De spørgsmål skal du stille dig selv, når du evaluerer din næste præsentation:

  1. Hvad gik godt?
  2. Hvor fik jeg en respons og feedback der viste, at jeg ramte plet med indhold og formidling?
  3. Hvornår fik publikum det der helt særlige blik i øjnene, som man kun får, når der er noget værdifuldt, der lige er gået op for én.
  4. Og hvor ramte jeg ved siden af? Hvad var grunden til det?
  5. Var det min forberedelse, der skulle have været grundigere?
  6. Havde mit oplæg ikke nok kontraster, en gennemgribende historie og et fast budskab?
  7. Holdt jeg mig på sporet undervejs, eller blev jeg forført af forstyrrelser fra mig selv eller publikum?

 

Dernæst skal du spørge dig selv:

  1. Hvad skal jeg derfor indføre i min praksis i 2020 for at levere endnu bedre kurser, foredrag og rådgivning?
  2. Hvad må jeg ikke gå på kompromis med, i min forberedelse?
  3.  – og hvilket mindset vil bringe mig i en stemning, der støtter mit forhold til publikum, mit mål og mit budskab?

Vil du blive langt bedre til at holde præsentationer og oplæg i 2020? Så skal du selvfølgelig have både teori og praksis på plads. Det får du den 6. februar

Godt nytår! Annette

ARTIKULATION