Corona-krise-kommunikation: Dét er vigtigt, når du er leder

Er du leder eller projektleder? Så skal du ud og sige, hvad I ved og ikke ved.

Er du medarbejder eller underviser, og skal køre møder på digitale platforme, får du i dette blogindlæg mine gode råd til at skabe gode online-møder.

 

 

I en krise er alt i en undtagelsestilstand. Dine medarbejdere og samarbejdspartnere bliver utrygge:

  • Hvad betyder det her for os?
  • Er jeg i smittefare?
  • Hvad kommer krisen til at betyde for os fremadrettet?
  • Hvad betyder de faldende aktiekurser?
  • Kommer der en fyringsrunde?

Selvom I hverken kan eller skal besvare alle spørgsmål lige nu, så må I ikke lade kommunikationsrummet stå tomt.

Så sker der blot det, at jeres medarbejderes egne bekymringer fylder tomrummet ud. Det fører lynhurtigt til pseudohistorier, baseret på rygter, som kommer til at opføre sig som sandheder.
Det sker, fordi vi som mennesker ønsker forklaringer i uvisse situationer, hvor vi mister kontrollen.
Pseudohistorierne kan blive så stærke, at I får svært ved at trænge igennem med jeres budskaber.

Derfor må du ikke lade fortolkningsrummet stå tomt.

  1. Fortæl hvad I ved.
  2. Hvad I gør.
  3. Og også, hvad I ikke ved (endnu). 

Det ser du bl.a. Mads Nipper, CEO hos Grundfos, gøre her:

  1. Ros og anerkend dine medarbejdere for deres indsats. For at de hjælper til med at inddæmme krisen og begrænse smitte, ved at blive hjemme.
  2. Fortæl hvad I gør for at håndtere risikoen for smitte, og de konsekvenser, det har for jeres organisation (så dine medarbejdere ikke selv begynder at gætte).
  3. Sig hvad I gør nu og hvad I vil gøre fremadrettet for at få jer så helskindet igennem denne krise som muligt.
  4. Sig også, hvad der skal være i fokus lige nu. Ikke alle er direkte beskæftiget med effekterne af Corona-virus.
    Hvilke arbejdsopgaver skal prioriteres lige nu?
    Hvilke må vente?
  5. Og hvad er dine støttende ord til dine medarbejdere, når I alle skal igennem denne krise sammen?

Vælg video fremfor e-mails

Jeg vil helt klart anbefale, at I holder igen med at sende en masse emails, men bruger videokommunikation. Der findes mange gode platforme. Eller optage en video og send den ud. Hellere en håndholdt video, optaget med en iphone, end ingenting: Dine medarbejdere vil nemlig helst høre om situationen direkte fra din mund. Via video kan du vise med dit kropssprog, din stemme og din kontakt, at du tager det hele alvorligt. Du kan i højere grad skabe en følelse af sammenhold.

Du må ikke underkende dine medarbejderes behov for klar, konkret og beroligende kommunikation i denne tid.

Hjælp til videomøder og videoundervisning

Møder, generalforsamlinger og undervisning overgår lige nu via digitale platforme.
Du finder her Kommunikationsrådgiver Claus Jørgensen og mine gode råd til hvordan du skaber værdi og involvering via videomøder.

Og så er det kun på sin plads, at minde os alle – inklusive mig selv om – at lige nu er det vigtigere end nogensinde, at trække vejret dybt, og give slip på udåndingen. Etablere en god grounding. Sørge for at skaffe os viden om situationen, og handle på det, vi kan. Acceptere, at der er store faktorer, der er udenfor vores kontrol. Træk vejret. Mærk gulvet under dine fødder. Saml tankerne om det, der er lige foran dig, og som kræver din handling.

Kurser og 1:1 sparring fortsætter

Mine kurser og 1:1 sparringer fortsætter.

Er du tilmeldt Bliv Hørt den 30.04, er I kun 5 deltagere på kurset.

Til workshoppen Sig Fra, kan du deltage vie video, hvis du foretrækker det.

1:1 sessioner kan gennemføres via video, hvis du foretrækker det.

Har du brug for sparring og rådgivning omkring din kommunikation i denne krise, er jeg her.Kontakt mig via mail eller tlf.: 2033 5135

Kh Annette

 

No related posts found

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *