Tag: samarbejde

Udgivet den

Styrk dine virtuelle og fysiske møder med enkle tricks

Jeg elsker møder, hvor vores idéer spiller videre på hinanden og modner og konkretiserer vores idéer og projekter. Hvor vores spørgsmål til sagen får os til at tænke nyt. Udfordre hinanden. Men mest af alt: Hvor vores spørgsmål som;

”Hvad skal vi gøre, for at det bliver endnu tydeligere/mere relevant/effektivt at ….” driver vores projekter fremad.

Mødet kan være face-to-face. Virtuelt eller over telefonen. Det er ikke det, der gør forskellen på, om mødet bliver inspirerende og energigivende. Eller langt og drænende som et ondt år.

 

Det der skaber et godt møde – fysisk eller virtuelt – er:

1: At målet med mødet er knivskarpt: ‘

“Vi skal tale om ..” er ikke et retningssættende mål. Det er; ‘Vi skal beslutte/planlægge/afklare … til gengæld.”Dagsorden er sendt ud inden mødet. Assisteret af et par spørgsmål, vi alle kan tænke over på forhånd.

2: At mødet bliver faciliteret godt:

Der er styr på, hvornår vi skal brainstorme. Hvornår vi skal udfordre beslutninger eller idéer og afprøve argumenter. Og hvornår mødet er røget af sporet og skal i en anden retning. Forbered nogle gode spørgsmål inden dit næste møde, så du er klar til at pirre dine deltagere i den rigtige retning.

3: At mødet har en fed dåseåbner der motiverer os alle til at bidrage med alt hvad vi har på hylderne af viden og erfaring.

Det kan f.eks. være mødelederens passion for sagen. En god historie er en fantastisk møde-dåseåbner. Men vær heller ikke nervøs for at tale om, hvad du ser som kompliceret ved sagen for at få alle til at reflektere med på det. Når du åbner, åbner dine deltagere sig også. Det højner deres involvering og alles udbytte.

Hvis dit møde er virtuelt, skal du arbejde lidt hårdere for at holde alle til ilden og få dem til at åbne sig. Her er din dåseåbner til mødet endnu vigtigere.

Og husk så, at holde ’kommunikations-loopet’ kørende efter mødet. Det siger jeg lidt mere om i videoen her:

 

Rigtig god fornøjelse med dit næste møde.

 

Kh Annette

 

Møder er blot ét af de elementer, jeg kigger på, når jeg hjælper jer til at blive endnu skarpere samarbejdspartnere

 

 

Udgivet den

Styrk dine relationer og samarbejdsevner

Samarbejde ARTIKULATION

 

”Kan vi ikke kigge lidt på mine argumenter? Jeg skriver emails om, hvad jeg har brug for, fra andre afdelinger – men jeg får ingenting tilbage.”

”Det kan vi godt,” svarede jeg. ”Men lad os lige tage et skridt tilbage: Hvordan er din relation til de her mennesker? Kender du dem? Ved du, hvad der lige nu er øverst på deres dagsorden? Hvad de brænder for i deres arbejdsliv? Hvor længe de har arbejdet for organisationen osv.? Har du brugt tid på de her mennesker, inden de skal bruge tid på at hjælpe dig med dit projekt?”

Efter vores snak blev der trykket pause på eksekverings-knappen og i stedet play på relations-knappen. Det havde utrolig mange positive bivirkninger. Ikke bare blev det meget rarere for min klient at gå på arbejde, fordi han lærte sine samarbejdspartnere bedre at kende. Samarbejdet begyndte også at glide nemmere. Han fik noget tilbage, efter selv at have investeret.

 

Gode relationer er et værn imod misforståelser og konflikter

Men gode professionelle relationer er ikke gunstigt for et godt samarbejde. Gode professionelle relationer er også ifølge forskning et værn mod misforståelser og konflikter. Når vi har en god relation, så stiller vi spørgsmålene:

  • ”Jeg er ikke helt med, vil du uddybe …..?”
  • ”Så hvordan hænger x sammen med y …..?”, og
  • ”Bare så jeg er helt med, er det, der er vigtigst, at vi ….?”

 

Så har vi tillid til, at vores spørgsmål bliver taget godt imod, og at den anden godt vil hjælpe. Når vi er modtager af spørgsmålene til vores præsentation eller briefing – og vi har en god relation – ja så er vi allerede i dialog og vi tænker ikke, at den anden spørger således for at finde hullerne i osten – men fordi de engagerer sig og gerne vil forstå det hele så godt de kan. ”We assume good intentions”, som nogle af mine klienter sagde i en workshop sidste år.

Gode professionelle relationer gør det også nemmere for os at tale om fejl, mangler og ønsker til forbedring. De gør det nemmere at være uenige og have forskellige interesser. Når vores relation er god, er det nemmere at gå ind i det konfliktfyldte og sammen kigge på vores uenigheder og finde en fælles vej at gå fremad.

Men efter år med covid:19 afstand og hjemmearbejde og afdelings- og faglige siloer, der måske har groet sig stærkere, har vi brug for at få styrket vores relationer. Få indhentet hinanden. Høre hvad hinanden sidder med, så vi ikke bare kan blive inspireret, men kan koordinere vores indsatser. Dele viden og arbejde mere på tværs.

 

I videoen i dette indlæg taler jeg bl.a. om, hvordan det at anerkende andre mennesker er et vigtigt område, når du vil styrke dine relationer til dine samarbejdspartnere og kolleger. Eller familie og venner.

 

Læs mere om mine workshops og forløb i samarbejdskommunikation her

 

Udgivet den

Sådan siger du fra

For en del år siden havde jeg ansvaret for en kampagne. Jeg var kommet godt i gang med strategi, initiativer og planlægning.

Min chef indkalder til et møde, hvor vi skal tale om kampagnen. Han indkalder to andre fra organisationen, der har interesse for den type af kampagner. Vi møder op.

Min chef tager ordet, og siger nogle overordnede ord om, hvad han håber, kampagnen kan gøre. Så beder han de to indbudte komme med deres input til, hvordan de mener, vi får en god kampagne. De skyder i øst og vist med hvad de mener er vigtigt. Så runder han mødet af og siger tak for i dag.

Jeg var blot en smule paf. Jeg tænkte: ”Hvad er det lige, jeg sidder her for?” Det møde gav ingen værdi for mig og kampagnen, fordi deres input aldrig bevægede sig ned på det konkrete plan. Der kom ingen tanker på bordet, jeg ikke selv havde gjort mig, da jeg begyndte arbejdet.

Det var ikke fordi min chef ikke vidste, hvor langt jeg var i arbejdet. Jeg orienterede ham løbende. Jeg oplevede at mødet var total spild af tid. For dem, der var indkaldt og mig. Jeg gik lidt rundt om mig selv med en kop kaffe. Følelsen i maven af at ’det her er helt skævt’ blev hængende.

Så bankede jeg på døren til min chefs kontor og spurte ham, om han havde fem minutter. Det havde han. Jeg sagde, at det var et plus, der var engagerede kræfter, der bakkede op om kampagnen, men at mødet ikke havde givet værdi til mit videre arbejde.

Jeg forklarede, at set fra mit perspektiv, ville jeg langt bedre kunne bruge deres input, hvis de var blevet fremlagt hvor langt vi var i kampagnen; vores strategi, indsatser og vores plan. Så kunne de have givet deres input til det.

Min chef lyttede. Han forklarede, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Det vigtigste var, at interessenterne skulle føle sig hørt, så de støttede arbejdet. Men han endte også med at komme frem til, at de selvfølgelig skulle kende til vores tanker, plan, strategi og hvor langt vi var.

Fremadrettet blev jeg hevet på banen for at fortælle om status på arbejdet med kampagnen, og interessenterne blev hevet ind for at give deres støtte og input til arbejdet. Det gjorde en kæmpe forskel for kampagnens fremdrift.

Jeg gik ind og sagde fra

Det skete ikke uden massiv uro i maven og dirren på stemmen. Det skete ikke uden, at jeg var nervøs for, hvordan min chef ville tage det. Jeg gjorde det, fordi jeg simpelthen ikke kunne se værdien og pointen med det, der var foregået. Måske var der en pointe, jeg ikke kendte til – og som jeg havde brug for at kende til, for at min rolle og mit arbejde gav mening. Men måske havde jeg også en pointe med, hvordan vi kunne få endnu mere ud af vores møder og samarbejde. Begge dele var rigtige.

 

Hvorfor er det så svært at sige fra?

Det er svært at sige fra, fordi der er følelser på spil. Det kan f.eks. være frygt for, hvad den eller de andre tænker om dig, hvis du siger fra. Vil de stadig kunne lide dig, hvis du siger fra? Og hvad kan det have af konsekvenser? Vil de straffe dig? Ignorere dig? Se ned på dig? Fyre dig? Det er følelserne og konsekvenserne, vi er bange for, når vi er utrygge ved at sige fra.

Det er ikke nemt for nogen af os. Men det er en evne, du kan udvikle. Jeg vil derfor gerne invitere dig med til denne workshop, hvor vi bl.a. skal arbejde med:

 

3 afgørende trin, når du siger fra

  1. Beskriv det, du oplever, der er foregået: Sæt ord på, der er så objektive som overhovedet muligt.Fx: ” Vi møder op til mødet. Du indleder og taler om … så giver du mødet til, … som du beder tale om … og så ….”

  2. Giv din tolkning og dit perspektiv: Bliv på din egen banehalvdel og tag ejerskab for din tolkning, så du giver rum til, at der også kan være andre tolkninger af situationen:

    ”Set fra mit perspektiv, som ansvarlig for kampagnen, så ….”

  3. Kom med dit behov og din opfordring: Så hvad foreslår du, at I/den anden gør i fremtiden – og hvorfor?:

    ”Derfor vil det give større værdi til arbejdet med kampagnen, hvis vi …..”

Der er 4 ting, du ikke må glemme, når du siger fra:

  1. Gå lidt tættere på den eller dem, du siger fra overfor

    Det virker ikke så godt, hvis du står i den modsatte ende af lokalet. Gå hen til den, du taler til. Sæt dig med et åbent og imødekommende kropssprog.
    I nogle situationer kan det endda være et plus, at du sætter dig ved siden af den anden i stedet for overfor.

  2. Sørg for at have øjenkontakt

    Kig så vidt muligt ikke væk, så de kan se, at du mener det. Jeres øjenkontakt hjælper jer til at lytte og imødekomme hinanden.

  3. Tal som et helt menneske – til deres menneskelighed

    Prøv at lade være med at lukke af og gøre dig hård. Stå ved dit behov – og mind samtidig dig selv om, at der kan være ting, du ikke ved, som giver en god forklaring på det, der er foregået.

  4. Vær klar til at indgå et kompromis

 

Vil du gerne blive bedre til at sige fra?

Vil du gerne have metoder, værktøjer, fifs og træning? Det er nemlig det, der skal til. Det får du den 16. april, hvor jeg holder workshoppen Sig Fra kl. 13:30-17:00 i København.

 
Læs mere om workshoppen Sig Fra her

Jeg glæder mig til at se dig,

Kh Annette

 

Kunne du bruge dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke.

Du modtager samtidig, gratis, min e-bog: Tag ordet med succes

Udgivet den

Derfor går dine samtaler galt

“Hende der skulle du have mødt noget bedre”, sagde Robert, min med-underviser, da jeg svarede på Lisas kommentar:

“Jamen, hvem skal så motivere mig?” med en teoretisk gennemgang.

For Lisa havde brug for, at jeg mødte hende og hendes behov, i stedet for at forklare hende, hvordan det hang sammen. Hun havde brug for at jeg mødte hendes behov i stedet for at undervise hende i det. (Selvom vi var i en undervisnings-situation, hvor jeg underviste i projektlederens kommunikations-værktøjskasse). Lige der, havde hun ikke brug for mine modeller. Hun havde brug for, at jeg sagde noget i retning af:

“Ja – det kan jeg godt forstå. Det har vi alle sammen brug for.” 

Og først herefter ville vi kunne gå tilbage til teorien.

Hvis du ikke møder det behov, der bliver givet udtryk for, blokerer behovet for, at den, du taler til, for alvor kan tage det, du siger, ind.

Og lad os lige se på det helt ovenfra:

Er der egentlig noget bedre end at blive hørt? Sådan virkelig? Hvor du rigtig får følelsen af, at her, var der én, der forstod dig?
Vi kender også alle følelsen af ikke at blive hørt. Den får os til at prøve at råbe endnu højere. Den gør os vrede og frustrerede.
Når vi bliver mødt føler vi os værdsat. Forstået. Vi bliver rolige. Ja måske ligefrem rørte.

 

Se mig. Mød mig

Jeg husker særlig stærkt de gange, hvor jeg har oplevet det. Det var én af de ting, der fik mig til at falde for min mand. Men den slags oplevelser har også været med til at forme min vej i livet og gøre mig tryg.
De oplevelser har skærpet min sans for, hvor vigtigt det er at skabe sunde, respektfulde og rummende møder imellem os mennesker. De har skærpet min sans for, hvor svært det er. Men også, at vi hver dag kan øve os på, at blive ved med virkelig at se det menneske, der sidder overfor os. Og få vedkommende til at føle sig set, hørt og mødt. Det er noget jeg skal øve mig på hver dag. Det skal jeg, fordi jeg mener, at andre mennesker har fortjent det. Fordi det gør vores samarbejde og den stund, vi deler, sundere.

Når du er leder og projektleder, er det en kæmpe hjælp for dig, hvis du kan læse mellem linjerne af det andre siger til dig, og få en idé om, hvad det egentlig er, de giver udtryk for.

Spørg dig selv næste gang du sidder i en svær samtale:

Hvad er behovet, hos det menneske, der sidder overfor mig?
Hvad længes han efter?
Hvad savner hun?
At blive hørt?
Få støtte?
Blive beroliget?
Få hjælp til at komme videre?
Eller?

Vores samtaler – vores kommunikation – går let skævt. Ingen sagde, det var nemt. Men derfor skal du ikke give op og holde op med hele tiden at udvikle dine kompetencer. I dag vil jeg gerne sætte fokus på din evne til at læse mellem linjerne. Lytte. Efter mere end blot de ord, der bliver sagt. Lytte til, hvilke følelser, du kan høre i stemmen. Og hvad du kan læse på kropssproget. Hvad fornemmer du?

 

Effektive samtaler adresserer behov

Det skal du bruge til at identificere behovet. Du og den, du taler til, kommer nemlig ikke videre – videre til forståelse, løsninger og samarbejde, hvis behovet ikke bliver adresseret. Når behovet ikke bliver adresseret, taler det kun højere. Det betyder ikke, at du skal imødekomme alle behov, men du skal kunne møde behovet. For at du kan det, skal du kunne aflæse det.

Anerkend andre og hjælp samtalen

Når du fremhæver elementer ved den anden, f.eks. at de har taget initiativ til noget, at de er engagerede i emnet, eller noget helt tredje, så hjælper du jeres relation og samtale på vej. Du fortæller personen, at det har en værdi, at de er der, og at det de gør, har en værdi. Det gør noget godt for jeres relation, da det i sig selv imødekommer et behov om at få at vide, at man som person + ens indsats bliver set og kan have en værdi. Det kan gøre det nemmere at være uenige og have en fornuftig drøftelse om det.

Jeg siger noget mere om anerkendelse i denne video:

Kærlig hilsen Annette

 

Læs mere om kommunikation, der styrker samarbejdet her

Udgivet den

Så frøet til nærende samtaler – med fokus og ro

Jeg vil være mere grounded denne jul.

Jeg vil nyde dagene sammen med min familie. Jeg vil rent faktisk smage julemaden og jeg vil lytte. Jeg vil have det hele med: Tonen, nuancerne og øjeblikket.

Jeg vil ikke piske rundt og være mere optaget af, om sukkerkartoflerne nu bliver helt rigtige, om bestikket står snorlige og om vi når hele programmet …. Men men …

Det er 100 % sikkert, at mit nærvær ryger fra relationen og hen på detaljerne, hvis ikke jeg er opmærksom. Hvis ikke jeg vælger, hvor det er vigtigst at have min opmærksomhed. Jeg ved også, hvad det betyder, for mine samtaler, hvis jeg ikke slipper detaljerne lidt …

De bliver ikke lige så interessante og nærende. Jeg hører ikke, hvad det egentlig er, der bliver sagt. Jeg fanger ikke nuancerne i stemme og kropssprog.

Men værre endnu: Jeg bliver lettere irriteret og vi taler forbi hinanden. Jeg får ikke spurgt ind for at forstå. Jeg får ikke vist, at bare det, at være sammen, er rart.

Jeg har erfaret, at det er meget nemmere at styre min opmærksomhed, når jeg er grounded. Når jeg mærker gulvet under mine fødder. Når jeg trækker vejret helt ned i maven. Når jeg trækker min opmærksomhed ind i relationerne og nærværet fremfor detaljerne. Når jeg bevidst  mærker min glæde ved at være sammen med min familie, så vokser glæden.

I år har jeg, ud over at lave kurser, coaching og foredrag i præsentationsteknik  og ledelseskommunikation også arbejdet med samarbejdskommunikation og samtaleteknik med fokus på bedre opgaveløsning og stærkere kunderelationer i kommuner og energisektoren.

Du får på den baggrund mine bedste råd til at fylde din jul med nærende samtaler:

7 trin til nærende samtaler

  1. Beslut dig for den intention, du vil gå ind i samtalerne med. Er det humor, glæde, kreativitet, at tage tingene med ro? Taknemmelighed, ro, fordybelse?. Brug 3 min. på at tænke over det og skriv det gerne ned.
  2. Hvad betyder den intention for din måde at kommunikere på, når du kommer ind ad døren? Hvad gør du? Hvad gør du ikke?
  3. Træk vejret helt ned i maven og mærk gulvet under dine fødder
  4. Træk din opmærksomhed hen til de mennesker, du er sammen med
  5. Mærk hvor meget du holder af dem
  6. Hvis du kan mærke, du bliver irriteret undervejs, så beslut dig lynhurtigt for, hvordan du vil agere – i stedet for at reagere – inden du åbner munden: Hvad er mest hensigtsmæssigt? Hvad er mest omsorgsfuldt overfor både dig og de andre?
  7. Nyd julen med alt, hvad den bringer. Omfavn det hele.

Alle rådene er også en hjælp, når holder præsentationer, briefinger og taler i det nye år. Brug din opmærksomhed til at opbygge den kontakt til dit publikum, der er afgørende for at du opbygger tillid og kan blive opfattet som troværdig. Uden de elementer, kommer dit budskab og din PowerPoint ikke til at have den store effekt.

Groundingøvelse til dig

Har du brug for en lille stund til dig selv? Lyt til den groundingøvelse, du får gratis her.


Vil du styrke ro, din gennemslagskraft og dine kommunikationskompetencer?

I mine 4 onlinekurser:

… Er der lige nu glædelig jul rabat på 25 % på alle kurser. Indtast blot koden: glædelig jul.

Giv dig selv – eller en anden – en julegave,  der styrker uddannelse og og karriere.

 

Træk vejret og nyd dine relationer. Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Annette Bjerre Ryhede

Udgivet den

Anerkend dine omgivelser i dag

Jeg var i går ude hos DSBs it-projektledere og undervise dem i hvordan man skaber High Performance Teams, håndterer konflikter og bruger kommunikation til at skabe retning, samling og ikke mindst motivere sine projektmedlemmer.
Jeg havde allieret mig med organisationspsykolog Psykolog Robert B. Andersen og vi havde skræddersyet en intensiv dag til dem med fokus på masser af træning og feedback i at bruge de værktøjer, de fik, undervejs.

Vi satte især fokus på effekten af at anerkende og rose ens team Læs videre “Anerkend dine omgivelser i dag”

Udgivet den

Vær modig nok til at tage snakken

Så er den første uge tilbage på arbejdet i det nye år snart slut. For mange af os er det en tid, hvor vi kaster mange ting op i luften – skal vi søge nyt job? Hvilke mål har jeg for i år? Hvad drømmer jeg om? Hvad vil gøre mig gladere?
Det kan føles kaotisk men tro mig – det skal det også. Når vi kaster nye ting op kan den frygt, vi alle har, let aktiveres, fordi vi ved hvad vi har men ikke hvad vi får. Læs videre “Vær modig nok til at tage snakken”

Udgivet den

15 minuter – så står folk af!

Som mødeleder har du et ansvar. Men det er et dobbelt ansvar, for du skal både sikre dig, at du får alle med, men også at I når frem til nogle konklusioner I kan handle på efter mødet. Og de to ting kan godt være modstridende, hvis alle skal høres og have lov til at byde ind med deres tanker, idéer og reflektioner til alt der diskuteres.

Som vi hørte I DRs pengemagasin om dyre møder, så er det dyrt at holde møder uden en rød tråd, uden kompetent mødeledelse og uden opsamling og konklusioner – også nedskrevet, så I kan handle på baggrund af det der blev talt om. Og det er dyrt når medarbejderne føler, at de spilder deres tid!

Det sker især når deltagerne kobles af. Og det kan både være mødelederen der kobler folk af, ved at

–         holde enetale uden klare pointer og uden at folk får at vide hvad de skal bruge det, der bliver sagt, til

–         og ved ikke at have gjort deltagerne klart, hvad det er man ønsker at de skal forholde sig til eller hvilke input man ønsker fra dem. (For så sidder de andre og tænker; hvorfor er det han siger lige nu relevant?)

Derfor:

–         indkald folk med en dagsorden, kort og præcist – hvad skal I tale om, hvad er status på det der skal tales om, og hvad er det du ønsker folks input til – hvad ønsker du, at de bruger 5 minutter på at tænke over og lave et par stikord til inden mødet?

–         Gør det tydeligt hvad det er I diskuterer og hvad formålet er med det – hvilket output skal der komme af diskussionen? (og vær selvfølgelig realistisk og anerkend de barrierer der dukker op for at komme derhen – de kan være vigtige opdagelser man så må diskutere/afklare inden man kan gå videre)

–         Anerkend så vidt muligt hvad folk siger – lyt og støt. Hvis du vil have folk med i din retning må du anerkende hvor de selv er først. Stil spørgsmål hvis det ikke er klart for dig hvad de mener. Der kan være værdifulde pointer der går tabt, fordi pointen ikke bliver præsenteret så den giver mening i vores hoved.

–         Saml op til sidst. Spørg ud: Hvad har I oplevet, at vi er kommet frem til i dag?

–         Få pointerne med, og skriv også ned: hvor er vi i processen nu – Hvad skal afklares inden næste møde, for at vi kan komme videre. Hvad skal vi tale om til næste møde.

ARTIKULATION