Styrk dine virtuelle og fysiske møder med enkle tricks

Jeg elsker møder, hvor vores idéer spiller videre på hinanden og modner og konkretiserer vores idéer og projekter. Hvor vores spørgsmål til sagen får os til at tænke nyt. Udfordre hinanden. Men mest af alt: Hvor vores spørgsmål som;

”Hvad skal vi gøre, for at det bliver endnu tydeligere/mere relevant/effektivt at ….” driver vores projekter fremad.

Mødet kan være face-to-face. Virtuelt eller over telefonen. Det er ikke det, der gør forskellen på, om mødet bliver inspirerende og energigivende. Eller langt og drænende som et ondt år.

 

Det der skaber et godt møde – fysisk eller virtuelt – er:

1: At målet med mødet er knivskarpt: ‘

“Vi skal tale om ..” er ikke et retningssættende mål. Det er; ‘Vi skal beslutte/planlægge/afklare … til gengæld.”Dagsorden er sendt ud inden mødet. Assisteret af et par spørgsmål, vi alle kan tænke over på forhånd.

2: At mødet bliver faciliteret godt:

Der er styr på, hvornår vi skal brainstorme. Hvornår vi skal udfordre beslutninger eller idéer og afprøve argumenter. Og hvornår mødet er røget af sporet og skal i en anden retning. Forbered nogle gode spørgsmål inden dit næste møde, så du er klar til at pirre dine deltagere i den rigtige retning.

3: At mødet har en fed dåseåbner der motiverer os alle til at bidrage med alt hvad vi har på hylderne af viden og erfaring.

Det kan f.eks. være mødelederens passion for sagen. En god historie er en fantastisk møde-dåseåbner. Men vær heller ikke nervøs for at tale om, hvad du ser som kompliceret ved sagen for at få alle til at reflektere med på det. Når du åbner, åbner dine deltagere sig også. Det højner deres involvering og alles udbytte.

Hvis dit møde er virtuelt, skal du arbejde lidt hårdere for at holde alle til ilden og få dem til at åbne sig. Her er din dåseåbner til mødet endnu vigtigere.

Og husk så, at holde ’kommunikations-loopet’ kørende efter mødet. Det siger jeg lidt mere om i videoen her:

 

Rigtig god fornøjelse med dit næste møde.

 

Kh Annette

 

Møder er blot ét af de elementer, jeg kigger på, når jeg hjælper jer til at blive endnu skarpere samarbejdspartnere

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *