Undskyld, men kan du ikke forklare mig …….?

– Sådan håndterer du kritiske spørgsmål:

 

Vi kender det alle sammen. Vi har forberedt et oplæg. Vi har været nervøse og spændte, men vi har også noget, vi gerne vil fortælle. Og så bliver vi afbrudt.

Uanset hvad, er vi nødt til at byde afbrydelsen vedkommende og håndtere det på en positiv facon, ellers kan vi få skabt kløfter mellem os og vores publikum – også selvom det er vores egne kolleger! For dem skal vi da ikke slås med, skal vi vel?

Det kan være, at afbrydelsen sker på en meget kritisk facon, så vi føler vi bliver angrebet. Måske bliver vi også irriterede over, at vi bliver bedt om at forholde os til noget, der for os virker irrelevant, i forhold til det, vi har sat på dagsordenen. Det kan også være vi tænker: ’Hvis du nu bare ville tie stille og høre efter, så kommer jeg jo til det.

Om ikke andet, er der i hvert fald sket det, at én af dem, du gerne ville have til at lytte, har et andet behov end det, du havde pålagt vedkommende. For nogle er det skønt, når de får lov at ’tale i fred’, for andre er det ubehageligt, fordi man bliver usikker på, om publikum er stået af.

Men én ting er sikkert: Imødekommer du ikke personens ønske føler personen sig ikke anerkendt, og du får ikke vedkommende med, hvis du ikke imødekommer den bekymring eller uklarhed personen står med. Det kan godt være, at andre rundt om, med himmelvendte øjenbryn, hjælper dig til at blive sikker på, at det er personen med spørgsmålet der ’ikke har fattet en meter’. Men hvorfor ikke komme personen i møde? Ellers ender vi med at begynde at kæmpe med én i publikum, og er det ikke spild af kræfter?

Og ja, det er svært at håndtere det på en positiv facon, når vi føler os afbrudt og angrebet. Det er helt naturligt at vi får det sådan. Her er råd til hvordan du kan håndtere det:

• Lyt først til, hvad det er, der bliver sagt eller spurgt om. Spørg venligt ind, hvis du ikke helt kan forstå, hvad enken eller spørgsmålet går på.
• Hvis følelsen af afbrydelse og angreb begynder at køre, og du bliver vred, så prøv at sige til dig selv: Det handler bare om, at denne person faktisk gerne vil være med, og på denne måde fortæller mig, at han/hun ikke er med, og har brug for noget fra mig, for at være med igen.
• Giv dig selv lov til lige at trække vejret inden du responderer
• Anerkend spørgsmålet: ’Det synes jeg er et rigtig godt spørgsmål/en rigtig god indvending’, og/eller: ’Det jeg hører, du siger/spørger om … er’
• Og gå så hen til at give et godt svar og forklare, hvordan du ser tingene, og hvorfor du fx har stillet tingene op som du har.

På denne måde får du en ven i stedet for en fjende. Og faktisk kunne det være, at du selv blev klogere ved at få det spørgsmål, fordi det fik dig til at tænke nyt. Og husk, at afbrydelser giver dig et fingerpeg om, hvad der skete i hovedet på denne person i din målgruppe – og det er jo lige præcis den viden, vi har brug for, for at kunne kommunikere med dem. Både i den aktuelle situation og i fremtiden!