Jeg holdt mig lidt tilbage og blev en bedre lytter

For 11 år siden, da jeg satte fod på holdet for mundtlig kommunikation på RUC, havde jeg ikke lige forventet, at jeg først blev sat i gang med en lytteøvelse! Jeg troede det handlede om at få budskabet braget igennem. Jeg havde heller ikke troet, at det faktisk ville gøre mig til en bedre kommunikatør at blive en bedre lytter.

 

JEG LÆRTE NOGET UVENTET

Jeg lærte, at jeg som lytter, påvirkede den, der talte.
Når jeg ikke lyttede godt, blev han eller hun usikker og kommunikationen stoppede i mange tilfælde fuldstændig.

Når jeg derimod lyttede med hele min opmærksomhed, uden at tænke på hvad jeg mon skulle svare, eller om jeg selv havde oplevet det samme, så blomstrede personen helt op. Det blev fedt at lytte til det, der blev sagt.

 

DINE LYTTEMUSKLER ER AFGØRENDE FOR DIN KOMMUNIKATION

Det blev en øjenåbner for mig, og har lige siden været et sæt muskler, jeg hele tiden husker mig selv på at træne!

Nogen af os skal træne, at komme ud med ordene, andre af os skal indimellem træne, lige at læne os lidt tilbage og give andre vores opmærksomhed og blot lytte.

I går var dette aktuelt for to af de personer, der går i 1:1 forløb hos mig. De oplevede at have impulsen til at sige noget, de bare måtte ud med, selvom deres bedre vidende sagde, at de skulle lade være. Men impulsen var så stærk, at den vandt.

Kender du den følelse, at der er noget du bare ikke kan holde tilbage, fordi det er så insisterende? Det VIL ud?

 

SÅDAN TRÆNER DU DINE LYTTEMUSKLER

Det kender jeg også rigtig godt. Jeg har selv arbejdet meget med det. Jeg sendte begge to personer hjem med øvelsen; de skulle mærke impulsen og lade den være der – uden at handle på den. Og opleve, hvad der så sker med deres medarbejdere og kolleger når de lige holder sig tilbage et øjeblik, lader de andre fylde og lytter med deres fulde opmærksomhed.

Så træk vejret og træn dine lyttemuskler i dag.

Fortæl mig gerne her, nedenfor, hvad du fik ud af det,

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Kh Annette
Vil du have en professionel sparringspartner på din kommunikation? Som coacher dig til at blive bedre til at nå dine mål med kommunikation? Så læs mere om mine 1:1 rådgivningsforløb her

2 comments on “Jeg holdt mig lidt tilbage og blev en bedre lytter

Super, Annette, og du er bare selv en god lytter! Du venter lige den ekstra tid, inden du selv svarer/kommenterer, så jeg føler jeg får din fulde opmærksomhed. Det giver en enorm ro, tillid og tryghed i kommunikationen. Lær af de bedste; lær af Annette.

Mvh
Anne-Grete Belmadani

Spot on! Der er så meget støj i verden, en del af den kommer fra alle os der altid lige har et godt råd eller en oplevelse vi vil dele.
At lytte med fuld opmærksomhed er guld værd. Tak fordi du minder os om det, nu vil jeg gå ud til dagen og lytte…eller i hvertfald lige spørge mig selv inden jeg responderer: “hvilket formål tjener det jeg har lyst til at sige nu?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ARTIKULATION