Sådan kommunikerer du under pres som leder

Du kommer gående ned ad gangen med en frisk kop kaffe. Jakob, din chef,  går dig i møde, og kommunikerer til dig; ”hey, hvordan går det med den analyse, du sidder med?”

Du begynder glad og begejstret at kommunikere. Samtidig bliver Jakob mere og mere blank i øjnene. Han spørger dig: ”Så hvad er din vigtigste konklusion lige nu?”

”eeehhhhh” siger du, og giver et vævende svar. Jakob ser lidt forvirret ud og giver dig et overbærende smil.

Et par timer senere slår du dig på låret, da det er gået op for dig, hvad du skulle have sagt til Jakob.

VÆR KLAR TIL AT KOMMUNIKERE DIT BUDSKAB UNDER PRES

Nogle gange kan vi forberede os på det, vi gerne vil kommunikere under pres. Fx inden et pitch, en jobsamtale eller et bestyrelsesmøde. Andre gange bliver vi overrumplede.

Du kan ikke forvente, at du altid har mulighed for at forberede dig grundigt på at dele din viden. Hvis du gerne vil stige i graderne, få mere indflydelse eller blive en dygtig konsulent, har du brug for at kunne samle dine tanker, og kommunikere noget der er meningsfyldt, når det kræves af dine omgivelser.

Her er nogle af de værktøjer, jeg selv læner mig op ad – og giver til mine deltagere i 1:1 forløb og på kurser:

1: VARM DIN HJERNE OP PÅ FORHÅND

Sæt tid af til at tænke over den kommunikation, du skal levere i ugens løb, fx mandag morgen. Tag nogle noter i din notesbog om, hvad du forventer, I skal tale om og de pointer, du vil af med. Tænk over, hvad dine forskellige målgrupper er interesserede i under punkerne, hvad deres behov er og hvad de har brug for at vide.

2: TRÆN DIN HJERNE I AT ZOOME IND OG VÆLGE FOKUS

Da jeg arbejdede i Miljøstyrelsen som presse- og kommunikationsmedarbejder, blev jeg en dag bedt om at hjælpe en af specialkonsulenterne med at formidle konklusionerne fra en rapport, han havde skrevet.

Det allerførste jeg gjorde var, at bede ham lægge rapporten langt væk. Trække vejret, og så fortælle mig, hvad der var det allervigtigste, han havde fundet ud af i rapporten. Han tog en indånding, og ventede til hans hjerne zoomede ind på spørgsmålet. Så kom svaret. Skarpt, klart og fokuseret.

Derfor:

Giv din hjerne mulighed for at fokusere og skære ind til benet. Når du har fokus inde i hovedet, er det lettere at kommunikere et klart fokus. Enkelt – ikke?

 

3: FOKUSER DIN KROP

Når vi sidder – eller står – og hænger, taler hektisk eller bevæger hænderne distraheret rundt, er det ikke bare forvirrende for vores publikum. Det distraherer også os selv. Vores kropssprog påvirker nemlig både udad og indad.

Derfor:

Plant fødderne solidt i gulvet. Stå lige op og ned og saml hænderne foran kroppen. Træk vejret. SÅ kan du begynde at tale. Det er nemmere at komme med klar og tydelig tale fra en grounded og fokuseret krop. 

Ordet er dit!

Kærlig hilsen Annette

BLIV KLAR TIL AT KOMMUNIKERE

Lær hvordan du bruger din kommunikation til at lede, motivere og skabe forandringer. Lær hvordan du skaber tillid til dig og opbakning til dine budskaber. Læs mere om 1:1 rådgivning i 360 graders lederkommunikation, her

 

Da Lars skulle bruge to millioner, tog han et jakkesæt på

Det gjorde han selvom han normalt styrede sin it- entreprenør-virksomhed i jeans, t-shirt og hættetrøje. Han rejste sig op, åbnede computeren og gik i gang med at præsentere sit pitch. Entreprenøren viste slides over, hvor hans app var i dens udviklingsfase.

Normalt oplevede jeg entreprenøren Lars som rolig og varm. Nu virkede han hård og lukket.

Jeg spurgte ham, hvorfor han havde taget jakkesæt på i dag.

Da gik det op for ham, at han af vane tog det på, når han skulle ud og have investorer. Han troede, det skulle til, for at han virkede seriøs og troværdig.

Jeg spurgte ham, hvordan han havde det, når han havde det på. Han sagde, at han følte sig låst inde i det.

Det var præcis det, jeg kunne se og høre, når han pitchede. Ordene blev leveret kort og hurtigt, i stedet for roligt og tydeligt. Hans blik var stirrende i stedet for roligt og varmt.

HVORFOR BETYDER VORES PÅKLÆDNING NOGET FOR VORES KOMMUNIKATION?

Vi bor i vores krop. Vores krop sender hele tiden signaler til vores hjerne om, hvordan vi har det i den situation, vi er i. Hvordan vi har det med vores påklædning påvirker derfor hvilke signaler, vi udstråler i vores kropssprog.

Vi matchede Lars Jeans og t-shirt med blazeren. Det havde han det meget bedre i. Samlet støttede påklædning og historie nu hinanden: Afslappet it-entreprenør, der kunne skabe en forretning.

Vi byggede hans troværdighed som entreprenør op i indledningen af pitchet. Her fortalte han om sine 20 år i branchen. Hans erfaring, successer, og læring. Alt dette gav grundlaget for at kunne fortælle historien om og overbevise investorerne om, hvorfor denne app ville blive en succes, med udgangspunkt i Lars’ erfaring, viden og person. Denne historie var langt mere overbevisende end et jakkesæt.

Lars holdt sit pitch igen. Nu var han langt mere nærværende og rolig. Hans selvsikkerhed og charme kom ud til publikum. Han blev tillidsvækkende.

Han fik selvfølgelig de 2 millioner hevet hjem og du kan i dag hente app’en Mocialcall, der gør det ekstremt billigt for dig at ringe til udlandet, her:

 

HVAD SKAL DER TIL FOR, AT DU FØLER DIG HJEMME, NÅR DU KOMMUNIKERER?

Selvfølgelig skal du med dit samlede udtryk matche situationen og dem, du taler til. Men du skal også være komfortabel i situationen. Ellers sender du via dit kropssprog og stemme nogle andre signaler, som bliver misvisende for din samlede kommunikation.

Derfor er min opfordring til dig:

Tænk over, hvilke signaler du gerne vil sende, når du kommunikerer.

Hvad der skal til for, at du selv føler de signaler, når du står der?
Når du føler dem, udstråler du dem også.

Vil du gerne have dit næste pitch kigget igennem, så det kan hive millioner hjem?

Vil du gerne have din person, dit udtryk og det, du siger til at gå op i en højere enhed?

Så book en 1:1 session med mig. Det kan betyde en forskel fra 0,- til 2. millioner kroner. Læs mere om 1:1 sessioner her.

Kærlig hilsen

Annette

Skræddersyet kursus

Få fx en skræddersyet workshop, der sikrer, at I pitcher og præsenterer troværdigt, levende og overbevisende til jeres målgrupper. Læs mere om skræddersyede kurser

 

Se webinar: ‘TAG ORDET MED SUCCES’ her

Jeg har igennem det sidste 1,5 år holdt 12 live online webinarer. Webinarerne har lært mig hvor vigtigt det er, selv at kunne holde en fest i gang, når publikum ikke giver feedback via deres mimik. Det har gjort mig til en bedre foredragsholder, hvor opgaven er, at kunne holde ’showet’ kørende.

Til et godt foredrag bliver deltagerne inspirerede, får nye indsigter og der skal gerne ske en refleksion hos dem – det berømte AHA-øjeblik. Det er jeg vant til at generere via de mange øvelser og spørgsmål, jeg guider mine deltagere igennem på kurser og i 1:1 forløb. Men i et godt one-human-show, skal det gerne ske, mens man taler og netop fordi man siger de ting man gør, på den måde, man gør.

Webinarerne har også lært mig endnu mere om metoderne til at kunne ens pointer udenad. Det skal nævnes, at jeg har lavet webinarerne uden brug af slides. Kun mig, en mikrofon, lys og et kamera – og masser på hjerte! Masser jeg gerne ville dele med dig og alle andre, der gerne vil blive endnu bedre til at kommunikere engagerende!

Webinarerne har været en fantastisk udfordring. Lige nu udfordrer jeg mig selv, ved at være i gang med at skrive en bog om mundtlig kommunikation til projektledere (Mere om det snart ;))

Som mennesker udvikler vi os, når vi bliver udfordret. Det er her, vi vokser. Derfor kan du spørge dig selv: Hvad vil jeg gerne udfordre mig selv med, i den nærmeste tid? Hvad vil være godt for mig?

I webinaret TAG ORDET MED SUCCES, fortæller jeg om hele fundamentet for at brænde igennem med et budskab. Her er det essentielt, at du som taler, er og vælger at være passioneret, omkring det du taler om. Her fanger du dit publikums ører. Du skal forme dit budskab til deres behov og det, der er relevant for dem, og skære dine pointer og dit budskab skarpt til. Pointerne skal blive levende, så de engagerer publikum.

Lær hvordan du gør i praksis i seminaret, du kan se gratis her: (Klik på billedet, så kommer du til videoen)

Du får også værktøjer til at omsætte præstationsangsten til gennemslagskraft, og få din power frem! Og meget meget mere.

Vil du blive en engagerende taler? Vil du lære hvordan du gør dine budskaber og præsentationer engagerende? Vil du glæde dig til at træde ud foran dit publikum?

Så tjeck ud, hvad jeg har på hylderne, her nedenfor.
Du er også altid meget velkommen til at ringe på 2033 5135 og komme forbi til en kop kaffe, hvor vi afdækker dine og dit teams behov og hvad I har brug for, for at få jeres kommunikation til at støtte op om jeres mål, værdier og opgave.

Rigtig god weekend!

Kh Annette Bjerre Ryhede
Speakercoach, foredragsholder og ekstern lektor i kommunikation.

SKRÆDDERSYEDE KURSER

Vil I gerne have udvidet jeres fundament og værktøjskasse inden for kommunikation? Har I brug for at blive bedre til at brænde igennem, tale sammen eller motivere? Læs mere om mine skræddersyede kurser her

KOM PÅ KURSUS

Vil du blive en stærk taler, der får budskabet sikkert ud til dit publikum? Vil du komme derhen, hvor du mestrer de 7 P’er? Så er heldagskurset BLIV HØRT den træningsarena, der lukker op for din gennemslagskraft. Læs mere om BLIV HØRT her

 

1:1 SPEAKERCOACHING

Vil du gerne have sparring på din næste præsentation, pitch eller foredrag? Vil du blive fri af nervøsiteten? Så er speakercoaching en effektiv metode, der sikrer, at du tager ordet med succes.

Savner du værktøjer, sparring og træning som leder? Vil du gerne blive mere bevidst og opnå bedre resultater, når du kommunikerer til og med dine medarbejdere? Så er 360 graders lederkommunikation til dig

 

ONLINEKURSER

Lær, når det passer dig. Bliv klar til at brænde igennem:

Tilsæt din festtale dette krydderi og du får stående klapsalver

Din festtale er ikke bare en lejlighed til at sige noget. Det er en lejlighed til at sige tak for alt det, du sætter pris på og sige højt, hvad du håber for jeres relation fremover.
Det er din mulighed for at gøre et indtryk på den, der modtager festtalen – og alle de andre der hører den – med dine ord.

Det bliver muligt, når du styrer uden om de 3 største fælder, der gør alle festtaler ligegyldige:
 

1# FESTTALEN OPREMSER

Hold nu op jeg har set mange fædre fortælle hele bryllupsselskabet om deres datters rejse igennem livet med; så gjorde du det, så gjorde du det. En blanding af årstal, uddannelser, bopæle. Prøv at hør: Det ved vi alle sammen godt!
Oplistning af begivenheder giver en tale uden dynamik, uden noget vi kan identificere os med, og uden den vigtigste ingrediens i en god tale: Følelser! Det vi alle sidder og gerne vil høre noget om, det er hvad det har betydet for dig at have hende som din datter.
Hvad er du stolt af?

 

Gør det: Giv os mening!

Sæt ord på vores liv og giv det mening! Samme regel gælder, når du holder tale til jubilæet eller dit firma lancerer et nyt produkt, en bog eller en ny strategi for det nye år. Du skal ikke fortælle hele historien om den rejse, i har været på siden 1980. Besøg kun forsiden for at give den mening i dag. Hvad har i historien gjort for der hvor I er lige nu? Som familie, som firma, som venner?

 

2# FESTTALEN BLIVER ALT FOR ABSTRAKT

Festtalen bliver en filosofisk udredning, der giver modtagerne indtrykket af ’varm luft’, klicheer og floskler, som de hverken kan mærke i maven eller se for sig.
Mundtlig kommunikation er nu engang bedst til at være konkret, levende og bruge historier og eksempler til at få aktiveret hjernen hos dine lyttere, og få hjernen i gang med at indleve sig.
Gør det: Brug historier, der får dine pointer til at leve
Hiv dine pointer ned på jorden: Hvordan viser det sig hver gang du går ind ad døren, at I er en varm familie eller en innovativ virksomhed? Sæt et eksempel på, som vi alle kan se for os og identificere os med.

3# FESTTALEN ER FOR LANG

En god festtale er hverken for lang eller kort. Der er en grund til, at TED Talks ikke skal vare mere end 18 minutter, og takketalerne til The Oscars kun får 45 sekunder. Til den gode festtale vil jeg anbefale dig, at du går efter et maks på 10 minutter.

 

Gør det: Vær skarp på, hvad du vil med din festtale

Vælg ét budskab som din tale koncentrerer sig om. Ikke flere. Gør dig umage: Begynd på din festtale i god tid, så du har tid til at finde det gode stof og finpudse dine pointer og historier:
Husk: Det er din fortolkning af virkeligheden og den mening, du giver til den, som bliver en gave til os alle: Ikke om du kan genfortælle det rette sagsforløb fra vugge til grav.
Giv dig selv lov til at VILLE noget med din festtale: Det er ALTID det, der får gnisten ind i den.

Dit publikum vil ikke tøve med at komme hen og sige: Tak for den festtale, den gjorde virkelig indtryk på mig!


BLIV GUIDET TIL AT HOLDE DIN UNIKKE FESTTALE

Vil du have hjælpen til at få styr på din tale? Komme sikkert og godt i gang med processen, så du finder dine pointer, historier og den røde tråd, så du ikke kan vente med at holde talen på den store dag?

 

Så er mit onlinekursus TAL TIL FESTEN til dig. Her kan du i ro og mag – hvor end du er i verden – følge hele kurset, hvor jeg guider dig igennem alle trin fra du har besluttet, at du vil holde tale, til du står klar med din færdige tale – En tale du ikke kan vente med at holde!

 

Kurset består af 8 videoer med mig, hvor jeg guider dig igennem hele processen, godt hjulpet af den interaktive workbook, hvor du skriver det unikke indhold ned, som du finder via øvelserne.
Du får også mine 4 audiofiler der guider dig til at finde inspirationen, se din succes for dig og bevare roen – hele vejen igennem – og meget mere!

Alt sammen bliver dit til evigt eje for 599,- inkl. moms.
Læs mere om TAL TIL FESTEN og kom i gang med at skabe din unikke tale her

 

Grib ordet og berig os med din tale!

Kærlig hilsen Annette

Forny dig og fang publikum igen

Hov – hvad sker der? Sådan siger vores opmærksomhed, når den bliver præsenteret for noget nyt. Vores opmærksomhed elsker faktisk fornyelse. Nye ting. Nye produkter. Et nyt ansigtsudtryk. En ny stil. Et nyt budskab. En anden måde at formidle tingene på.

Derfor får du mere gennemslagskraft ved at forny din stil og skille dig ud fra mængden. Fx skipper jeg PowerPointen, når jeg skal ud og holde et oplæg for nogen, der ikke laver andet end at glo på PowerPoints til alle møder. Feedback’en jeg får er, at det var en befrielse. Alle kommer i en anden stemning, fordi opmærksomheden er imellem os, i stedet for at være rettet op imod et plastikforhæng med lys på. De får meget mere med, fordi distancen ikke lader opmærksomheden vandre.

JEG ER LIGESOM DENNE GLASFLASKE MED KORKPROP!

En af mine deltagere tog engang en glaskande med en korkprop med, da hun skulle fortælle om sig selv. Hun sagde: ”Denne her flaske er ligesom mig, fordi …” og så begyndte hun at fortælle om sig selv, og brugte flasken som metafor og samlingspunkt for hendes pointer. Vi – og hendes kolleger – vågnede pludselig op!

Det er trist for vores budskab, når vi ryger i en rille, og altid formidler på nøjagtig samme måde. Vores publikum bliver vant til at høre os tale på samme måde, og glemmer at åbne ørerne opmærksomt.

PAS PÅ DEN TRÆTTE CIRKUSHEST

Vi holder os til det fungerer, fordi det netop – ja har fungeret. Men vi kommer alle til at minde om en træt cirkushest, der ikke kan andet end at gå i cirkler, hvis vi ikke ryster posen indimellem.

Du vil opleve at dine vaner prøver at hive dig tilbage til det, du kender. Fordi det er trygt. Fordi du har en hel motorvej oppe i hjernen, for den måde at formidle på. Men lad dig ikke snyde af dine vaner, hvis du gerne vil have dit budskab til virkelig at blive hørt.

3 IDEER TIL FORNYELSE AF DIN FORMIDLING

Giv dig selv en udfordring og hjælp dit budskab på vej ved at:

  • Droppe dine slides, og tegne og skrive på en flip-over i stedet (Nej du er ikke uforberedt uden slides. Du er uforberedt, når du ikke har skåret dit budskab ind til benet)
  • Tage en ting med, som metafor, for dit budskab, som du folder dine pointer ud omkring
  • Starte med at spørge dit publikum, hvad de tænker om det emne, du skal fortælle om, og hvad de har brug for INDEN du begynder at tale. Så kommer de på banen. I åbner dialogen, og du kan gøre din kommunikation langt mere effektiv, ved at målrette alt det, du siger, præcis til deres behov.

Vil du gerne have endnu flere tips og værktøjer til at forny dig, så dit budskab får fornyet gennemslagskraft? Vil du gerne have det kærlige skub, der får dig i gang? Den 7. februar holder jeg foredrag i det smukke Brønnums Hus Office Club ved Kgs. Nytorv:

 

DU FÅR

  • En times inspirerende og varmt foredrag, der giver dig skubbet og værktøjerne til at brænde igennem
  • Værktøjsark med alle guldkornene – lige til at tage i brug!
  • Muffins
  • Kaffe og te

For 250,- inklusiv moms! Læs mere om foredraget her

Tilmeld dig på mail til: info@artikulation.dk

 

Jeg glæder mig til at se dig den 7. februar!

Kærlig hilsen Annette

 

Sådan bliver du hørt

Når vi gerne vil have nogen til at høre det, vi siger,  er det ofte fordi, vi gerne vil have dem til at tage det, vi siger, til sig. Tænke over det. Handle på det. Og huske det.

Her kan vi gøre mange ting. Vi kan for det første sørge for, at vores stemme fanger opmærksomheden, og er let at lytte til.

FÅ DIN STEMME TIL AT BLIVE HØRT

Vi kan fx hæve vores stemme en smule, når vi siger noget, vi særligt gerne vil have publikum til at lægge mærke til. Vi kan betone vigtige ord og variere vores stemmebrug ved at gå op og ned i toneleje, fordi en stemme, der ikke er monoton, men levende, er bedre til at fange opmærksomheden.

 

BRUG DIT KROPSSPROG TIL AT FORMIDLE DIT BUDSKAB

Vi kan sørge for, at vi kigger på dem, vi taler til. Også selvom vi kigger på noget sammen, fx en model af en bygning eller et budget; så drej lige hovedet og kig på dem, du taler til. Ellers kan de let blive i tvivl om, om du talte til dem, eller nogle andre. Samtidig har øjenkontakten den unikke fordel, at den hjælper den, vi taler til, til at holde koncentrationen, og forholde sig til det, vi siger.

 

SØRG FOR AT DIT PUBLIKUM KAN SE SIG SELV I DET, DU TALER OM

Vi kan sørge for, at gøre det tydeligt for publikum, hvorfor det, vi siger er relevant for dem. Fx ved at sige: ’Når I står og … så er det her særligt vigtigt, fordi …” Her sørger vi for at bruge ord og eksempler fra deres hverdag.

 

ÅBN RELATIONEN MED ET SMIL

Og så kan vi gøre det helt magiske: Vi kan smile til folk! Og ja det lyder så banalt, men når vi er koncentrere og faglige, så glemmer vi det nemt. Men et smil åbner som bekendt mange døre, og den dør du skal åbne her, er en relation. Det du viser med smilet er, at du, som menneske, gerne vil noget med det menneske, du taler til. Når du åbner relationen, åbner du deres ører for det, du siger.

 

MÆRK HVORFOR DU SELV SYNES, DET ER SPÆNDENDE

Hvis vi ikke selv synes det, vi taler om, er særligt spændende, er det svært at få andre til at synes det – ik? Det kan høres på vores stemme. Det kan ses i vores øjne. Så start med selv at finde spændingen og mærke det, du synes er spændende. Lad det skinne ud, når du taler!

 

FOREDRAG DEN 7. FEBRUAR:
TAG ORDET MED SUCCES – OG FÅ INDFLYDELSE

Vil du have endnu flere tips, til at blive hørt?
Til foredraget deler jeg ud af alle de tips, værktøjer og den inspiration jeg hver dag giver til mine klienter og kunder og ikke selv ville gå på scenen uden.
Læs mere om foredraget og få en smagsprøve her
Jeg glæder mig til at se dig den 7, februar og give dig endnu mere indflydelse!

Kærlig hilsen

Annette Bjerre Ryhede
Forelsket i ord med gnist!

 

Kan jeg nu leve op til det, jeg har lovet?

Sådan tænker mange af os, inden en stor præsentation. Inden vi skal guide en flok igennem et krævende seminar. Inden mødet med en ny chef eller kunde. Vi vil gerne give dem, den værdi, de har brug for. Vi vil gerne rykke dem, det rigtige sted.

I denne proces er der typisk to spørgsmål, der melder sig:

  • Synes de, jeg er dygtig?
  • Synes de om mig?

Det er to faktorer, der er udenfor vores kontrol. Det ligger ikke på vores banehalvdel, men på publikums. Det er op til deres vurdering. Og ja: Jo mere vi har et ærinde, som går udover blot at underholde, men også rykke deltagerne, så de ser, forstår og gør noget anderledes, efter seancen, jo større er chancen for, at deres modstand kommer i spil. Helt forståeligt. Helt naturligt, Held sund og godt.

Det betyder, at vi må finde fred med, at der er nogen, der ikke vil komme med på vognen. Der ikke er klar. Der har bedre argumenter end os. Der ikke vil give slip på det, de har kært: Deres verdensbillede. Deres måde at gøre tingene på.

Vi kan kun invitere til det nye. Og så må vi for én gang for alle finde fred med, at vi, og det, vi siger, ikke er alles kop te. At vi ikke kan udrette mirakler. Vi kan kun gøre vores for – respektfuldt – at tale ind i deres verdensbillede og give andre måder at se det på. Vi kan kun i vores kommunikation være faste og klare. Vi kan kun ryste lidt med pisken, og påpege konsekvenser og vi kan kun vifte gevaldigt med guleroden, der gør det klart, hvad de får ud af det nye.

  • Valget om at åbne sig overfor det, der bliver sagt, er publikums
  • Valget om at lytte, er publikums
  • Valget om, at tage det, der bliver sagt, til sig, er publikums

Vi kan kun invitere til det. Det skal vi tale endnu mere om, til årets første webinar: Fra nervøsitet til gennemslagskraft!

Det er på torsdag den 12. januar kl. 19:00-19:45 og DU er inviteret med. Gratis. Tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

37 effektive værktøjer til at brænde igennem? Hent e-guiden ‘Så tal dog’, her

Giv ALT hvad du har og accepter ‘nej tak’!

”jeg lægger mig selv så meget i mit budskab, at jeg bliver ked af det, når andre ikke er enige”

Jeg har i de sidste uger hørt den sætning fra en klimaforsker. En it-sælger. En psykolog der arbejder med voldsramte og en fysioterapeut der arbejder med handicappede.
Det er paradokset i succesfuld mundtlig kommunikation: På den ene side er vi nødt til at give alt, hvad vi har, og på den anden side ikke være afhængige af publikums reaktion.
Hvorfor bliver vi kede af det?

 

”Er jeg ikke klog nok?”
Vi bliver kede af det, fordi vi synes vores sag er vigtig, og at vi er ude i et godt ærinde. Vi har endda gjort en utrolig stor indsats for at sætte os ind i tingene. Researche. Undersøge. Blive klogere. Det betyder, at vi kan komme til at tage afvisningen som: ”Du ved ikke nok”. Ergo: ”Du er ikke klog nok”

 

”Du kan da ikke være ligeglad med dem?””
Men det handler også om, at de jeg har talt med, kæmper en sag der er større end dem. De taler på vegne af nogle, der ikke altid selv kan tale deres egen sag:

– Handicappede
– Voldsramte
– Vores børnebørn

Vi bliver kede af det på deres vegne. Vi oplever andres afvisning som afvisning af de, vi taler på vegne af. Vi tager deres afvisning som manglende omsorg og bliver kede af det, på deres vegne.

Men vi skal være meget forsigtige med at drage den slags konklusioner. Vi aner ingenting om, hvad der ligger bag publikums afvisning.


Rum forskelligheden

Vi er nødt til at acceptere, at de, vi taler til, er et andet sted, end hvor vi er!

De hører ikke nødvendigvis det samme, som vi tror, vi siger. Vi har alle forskellige briller, som vi ser verden med. De briller er dannet af vores eksisterende viden, holdninger og erfaringer.

Nogle gange er dit publikum også bare overvældede og har ikke overskud til at tage stilling til nye ting. Ligegyldigt hvad, så husk: Aldrig at prøve at presse noget ned i halsen på dit publikum!

Det er altid en invitation. I en voksen til voksen relation (også selvom du taler til teenagere!)

Husk: Dit budskab er et tilbud. Ikke et krav.
Jo mere du hviler i det, jo mere vil dit publikum slappe af.
Her bliver der plads til, at de selv kan sige JA TAK til dit budskab.

Kan du se pointen?

Bliv på din banehalvdel og del dit budskab – det er det værdigt til. Giv alt hvad du har og slip det så.

Ordet er dit,

Kærlig hilsen Annette

Få flere gratis tips:
Lær hvordan du tager ordet med succes og bliver klar til at brænde igennem: Kom med til mine gratis webinarer – Læs mere her

7 tips der gør præsentationen af dig til en succes

’Båndoptager eller Winging it’?

Mens de andre præsenterer sig tænker du over, hvad du selv skal sige. Eller du ’Winger’ den, og tænker bagefter – hov, jeg glemte jo at sige ’….’.

Her er de 3 tips der sikrer, at du får sagt noget værdifuldt.

Det er helt normalt at mærke nervøsiteten komme rullende ved bordrunden. Hvorfor? Fordi du sidder og vente på, at det bliver din tur, og ikke kan distrahere dig med andre ting: Det er rent faktisk meningen, at du skal lytte til det, de andre siger.

Du ville gerne have haft mulighed for at forberede dig, og føler nu ikke, at du kan præstere så godt, som du vil. Eller du er god til at køre den igennem på charmen, og synes ikke det er nogen ’big deal’. Men du oplever ikke, at andre følger op på det, du har sagt, eller kan huske det.

Her er de 4 faldgruber der får din præsentation til at fejle:

1: Du forbereder dig, når du burde lytte

Når du tænker på, hvad du vil sige, mens de andre taler, ryger dit nærvær og din opmærksomhed fra gruppen. Så får du kun overfladisk fanget det, de andre siger. Det er ærgerligt, når du ofte skal kunne bruge det senere.  Det er også ærgerligt for den der taler!
Hvis vi gerne vil have andres opmærksomhed, når vi taler, må vi først selv give den.

2: Du opfører dig som en båndoptager

Har du en remse inde i hovedet af ord, du vil sige, er du også selv ikke-nærværende, når du taler. Dit nærvær er centeret om din hukommelse, hvorfra du vil trække den perfekte remse. Det kommer let til at virke indstuderet, kluntet og u-autentisk. Du øger endda din egen nervøsitet fordi du – med god grund – er usikker på, om du kan huske hele remsen, når du åbner munden.
Fokusér på de pointer, du gerne vil have frem og lad dem komme ud som de vil den dag. 

3: Du tager det cool og ’winger den’!

Du har lært, at det ikke giver mening at køre sig selv op over en lille bordpræsentation, at det hele nok skal gå, og at du nok skal få sagt noget fornuftigt. Det er alt sammen – langt hen ad vejen – rigtigt. Men har du ikke et klart budskab, som du vil have dit publikum til at huske, så går du glip af chancen for at tilføre værdi med din præsentation..
Beslut dig for, hvad for et budskab du vil ud med, inden du begynder at tale.

4: Du gør det for kort

’Short and simple’ kan også blive for ’short’. Du har glemt, hvem dit publikum er, og hvad der er relevant for dem. Og ikke mindst: Hvad der skal til for, at de forstår, hvad du siger! Du skal lære at omsætte din kommunikation til den, du taler til, og forklare det, så de er med.
Lav ’moster-testen’: Præsentér dig selv, så din moster kan forstå, hvad det er du laver.

Sådan får du succes til bordrunden:

5: Vælg ét budskab

Inden du går ind til mødet – fx mens du henter kaffe – så beslut dig for, hvad for et budskab du vil have ud over rampen. Også selvom du synes ’jamen det er jo så komplekst’ – ja, det er livets forhold nu engang. Derfor skal du stadig vælge ET budskab, for at få din mundtlige kommunikation til at blive en succes.

6: Lyt, mens de andre taler.

Slip tankerne om, hvad du selv vil sige, og giv de andre din uddelte opmærksomhed!

7: Hold fokus

Når det bliver din tur, giv dig selv det øjeblik, hvor du gør dig klar, med en dyb indånding, mens du samler tankerne og fokuserer på det budskab, du vil have ud til dit publikum.
Har I kun 2 minutter, så bruger du kun 2 minutter. Det er respektfuldt.

Væg dit budskab. Åbn munden og lad dit fokus forme dine ord!

Ordet er dit,

Kærlig hilsen

Annette

SUVERÆNE SAMTALER
Vil I blive bedre til at lytte og føre grundige samtaler i din chef- og kollegagruppe? Læs mere om seminaeret Suveræne Samtaler, jeg bl.a. har afholdt i Københavns Kommune


BLIV HUSKET
Vil du have metoden til at finde dit fokus og få dit budskab husket? Så kom med på mit Heldagskursus Bliv Hørt eller book et 1:1 forløb i speakercoaching eller 360graders lederkommunikation.

Kunne du lide dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke, skriv dig op her

 

 

Se gratis ARTIKULATIONs webinar fra nervøsitet til gennemslagskraft nu

Træn hver gang du åbner munden

Jeg øver mig altid på mundtlig kommunikation. Det er en livslang rejse. Jeg støder hele tiden på ny inspiration og værktøjer, jeg vil have ind under huden. OG jeg får indimellem dårlige vaner!

For et par uger siden opdagede jeg, at jeg var begyndt at sige den der irriterende ’tsk’ – slag med tungen lyd, inden jeg begyndte mine sætninger.

I går opdagede jeg, at jeg er begyndt at blive liiidt doven med at trække vejret helt ned i bunden af maven når jeg underviser.

Jeg bliver ikke sur på mig selv over det – det virker ikke. Det der virker, når jeg vil af med den dårlige vane igen er at:

  1. Erkende det
  2. Lægge mærke til det med nysgerrighed: ’Gud hvor sjovt, nu begynder jeg at gøre det’
  3. Spørge mig selv: Hvorfor gør jeg det? Når jeg ved det, kan jeg spørge mig selv:
  4. Hvad kan jeg gøre i stedet for?

Fx med ’tsk’ lyden var det, der skulle til at jeg: Var stille i øjeblikket mens jeg venter på, at jeg finder mine ord og starte lige på – med det jeg mener – ikke fyldord.

Med vejrtrækningen var det, der skulle til, at jeg: Sendte en tanke ned til mine fødder og min mave inden, jeg begyndte at tale. Så fik jeg fat i min grounding og min vejrtrækning kom ned i maven – nærmest af sig selv.

Blot med bevidsthed.

Jeg vil holde fast i bevidstheden om min vejrtrækning et par uger endnu. Hver gang jeg åbner munden. Så ved jeg, at det er endnu bedre på plads, næste gang jeg skal undervise – og hvad mon min stemme så kan?

Øvelse gør altid mester:

 

Hvad er på din øve-liste lige nu?

• Vejrtrækning? (helt ned i maven …)
• Din positur? (Stå rank og med fødderne i hoftebreddes afstand …)
• At tage det mere loose, og connecte med dit publikum?
• At holde mentalt fokus på dit budskab, når du taler? (og ikke blive distraheret?)
• At lytte endnu bedre?
• At få sagt det, du mener?

Lad os øve os sammen – det er altid sjovere!

I denne video deler jeg mine afgørende tips med dig, der vil blive fri af nervøsiteten og have endnu mere gennemslagskraft – få adgang til videoen her

Ordet er dit,

Kærlig hilsen Annette

 

ARTIKULATION