Kategori: Gode råd om mundtlig kommunikation

Udgivet den

HER skal du bruge en PowerPoint!

Sådan bruger du din PowerPoint til at skabe en fantastisk præsentation

”Annette, det nyhedsbrev du sendte ud med, at jeg skal spille Jazz i stedet for Schubert, var spot on. Men jeg har stadig svært ved at få dine råd til at passe helt til mine præsentationer, for jeg skal jo VISE nogle ting på en PowerPoint undervejs.”

Sådan sagde min veninde i lørdags (tak Stine 🙂 Og så tænkte jeg: Jeg må i gang!

For jeg er jo ikke imod PowerPointen, jeg synes bare den skal bruges rigtigt!

Jeg elsker selv at droppe PowerPointen og nyde det nærvær og den dynamik det giver i rummet – det højner publikums udbytte. Men du ser også mig stille mig op med en PowerPoint.

Det gør jeg primært af den grund, at:

 Et billede kan sige mere end 1000 ord!

– og dermed bliver pointen effektivt serveret for hukommelsen: We like!

Her er først de 3 situationer, hvor du skal bruge slides på en PowerPoint:


1: Det er hurtigere at vise end at forklare

Der, hvor det er langt hurtige at vise tingene, i stedet for at forklare det. Skal du fx  fortælle hvor langt I er kommet i jeres byggeprojekt? Tag et billede med.


2: Alle kan ikke se tavlen

Der, hvor de bagerste rækker ikke vil kunne se og læse hvad der står på flip-over/tavle


3: Detaljerne tager for lang tid

Der hvor det, du vil vise, vil tage unødig tid at tegne/skrive op, fx en tidsplan, et citat, en model.

Så er det på plads, nu er du klar til:

Sådan bruger du PowerPoint slides (eller prezi) rigtigt:

– Så de styrker både dit budskab og din relation til dit publikum – i stedet for at drukne begge dele:


1: Først kontakt til dig, så til PowerPointen
Først skal publikum få tillid til dig, og opleve, at du har gennemslagskraft inden for emnet. Sørg for at deres opmærksomhed er på dig, mens du slår emnet an, fortæller hvorfor du holder denne præsentation, deres udbytte, hvem du er etc. Når du gør det, kommer dine deltagere tilstede i rummet og i kontakten med dig. Får de tekst på en slide begynder de at læse og bliver introverte i stedet for at åbne sig. Det er dig der åbner dem – ikke dine slides!

  • Begynd med et blankt slide, eller tryk ’B’ så computeren viser sort skærm. (Tryk ’B’ når du vil have dine slides frem igen)
  • Sæt et stemningsbillede på, der understøtter din indledning og fanger publikums opmærksomhed – ikke tekst! – fx var dette mit startbillede, da jeg holdt et oplæg hos Great Place to Work om mundtlig lederkommunikation:

360-graders-lederkommunikation


2. Blæs det vigtigste op

I dit oplæg skal dit publikum ikke vide alt det, du ved – de skal vide det, der er relevant for dem.

Zoom ind på de vigtigste datoer, tal og fakta og blæs dem op, så hukommelsen lægger mærke til dem. Giv dem alle de lange detaljer med hjem på tekst – det dur ikke til mundtlig kommunikation.

Sådan her:

skaermbillede-2016-10-06-kl-11-21-13

3. Visualiser pointen

Sæt ikoner ind for de vigtigste milepæle i projektet, sæt billeder på dine slides, der symboliserer pointen – med og uden tekst. Giv konkrete eksempler i både ord og billeder, så dit publikum er helt med, fx sådan her:

skaermbillede-2016-10-06-kl-11-24-13


4: Brug sjove overraskelser

I lørdags var jeg til foredrag med Anne Glad, livsstilsekspert fra ’Kender du Typen’ på tv. Hun leverede solid faglighed inddelt i ’9 indsigter’ og enkle slides, der piercede pointerne. De underbyggende tal og statistikker leverede hun mundtligt. Se fx hendes gode eksempel på pointen om, hvad kvinder lyver om:

anne-glad-ja-den-er-hjemmebagt

Vi grinte og blev nysgerrige efter, hvad der var på næste sjove slide!

Vil det ikke være fedt, at få dit publikum til at være nysgerrig efter din næste pointe?

Jo da! Så kom i gang med at tænke ud af boksen – lav et mindmap på dine vigtigste pointer og find de sjove måder at fortælle dem, der får dit publikum frem i stolen!

Vil du guides til at finde dem – hurtigt og effektivt? Så book en 1:1 session med mig

Vil du have metoden? Så kom med på mit heldagskursus

Vil du blive klar til at lande dit drømmejob, holde en vigtig festtale eller blive fri af nervøsiteten? Så tjeck mine onlinekurser ud.

Blæs dine pointer op til hukommelsen – det har de fortjent!

Kunne du bruge dette indlæg?

Så få dem til at lande i din indbakke – skriv dig op her, like og del med dine venner!

De bedste hilsener,

Annette

Udgivet den

Hvorfor du skal spille jazz og ikke Schubert når du præsenterer

Overblik

 – og den fejl, der forhindrer dit budskab i at komme ud i verden …

Jeg møder mange på mine kurser og ved konferencer, der gør alt for at undgå fejlen: At glemme noget vigtigt …


SKRIFT-AFHÆNGIGHEDEN ØDELÆGGER OPLÆGGET
Resultatet er en PowerPoint fyldt med alle pointerne. Det er øjne klinet til manuskriptet.
Her er det teksten der er vigtigst og den skal død og pine leveres som det er planlagt.

Her begår du de afgørende fejl, der bremser dit budskab i at komme ud over rampen:

  1. Publikum får ikke indtrykket af, at oplægget er til for deres skyld, fordi du ikke har kontakt med dem
  2. Pointerne kommer ikke ud til publikums ører, fordi de ikke er mundtlige.
  3. Publikum bliver kørt trætte i stedet for at blive inspirerede og lære noget.

Vores hjerner kan nemlig ikke lytte og læse på samme tid og når sproget ikke er mundret, er det svært for ørerne at hitte hoved og hale i ordene.

Det svarer lidt til, at vi prøver at spille jazz, som var det et klassisk nummer, som fx Schubert. I klassisk musik skal nummeret lyde lige præcis, som komponisten har bestemt. I Jazz er nummeret nyt hver gang – det opfindes lige der – foran publikum.


SPIL JAZZ I STEDET FOR SCHUBERT
Dig, som moderne leder og medarbejder, har sjældent tid til at øve dig så meget, som det kræver, at kunne dit oplæg udenad og holde det PRÆCIST som du har forberedt det, uden at miste kontakten med publikum. Derfor vil jeg langt hellere lære dig, at spille jazz:

Jazz er nemlig drevet af præmissen:


”If you hit a wrong tune, you have to make it right!”
Derfor skal du lære at IMPROVISERE.

Hvorfor?

  • Det er det, de professionelle talere gør, fx Brendon Burchard, Oprah Winfrey, med flere
  • Det giver dem en frihed til at kunne gribe øjeblikket uden at miste kontakten med publikum
  • Det gør dem skarpere, roligere og mere sikre, når de tager ordet


LÆR HVORDAN DU SPILLER JAZZ:

Se hvad jeg har at tilbyde dig og din arbejdsplads her nedenfor, og husk at webinaret, ‘Tal til Festen’ løber af stablen mandag den 3. oktober kl. 19-20 – tilmeld dig på mail info@artikulation.dk

Kærlig hilsen Annette


KURSUS: BRÆND IGENNEM
Lær hvordan du forbereder og gennemfører skarpe, levende og fede præsentationer der får budskabet sikkert ud. Lær hvordan du improviserer undervejs, så du opnår den unikke kontakt med dit publikum. Kom med på mit heldagskursus i præsentationsteknik den 12.10.16 eller 19.01.17:

 

FÅ 1:1 RÅDGIVNING OG TRÆNING
Bliv guidet ind i lige præcis de værktøjer du har brug for, og få professionel rådgivning omkring de udfordringer og den situation du står i. Jeg arbejder med ledere, foredragsholdere og undervisere fra organisationer som Københavns Kommune, Danner, Nordea, KL med flere, læs mere her om speakercoaching og 360-graders lederkommunikation

 

SKRÆDDERSYEDE KURSER OG TALKS
Få et skræddersyet kursus, workshop eller en inspirerende foredrag på jeres næste seminar eller udviklingsdag. Jeg booster kompetencerne og inspirerer i organisationer som Netværk Danmark, Great Place to Work, Kolding Kommune, Socialrådgiverforeningen med flere.

 

Udgivet den

Hvorfor dit publikum ikke skal kunne lide dig

Og hvordan jeg lærte det, på den rigtig hårde måde!

Vidste du, at hver gang, du holder en præsentation, er der to banehalvdele: Din og publikums?

Vidste du, at jo mere du prøver at få dit publikum til at kunne lide dig, jo mere mister du din integritet og dermed din gennemslagskraft?

Vidste du, at det faktisk gør dem usikre?

De bliver usikre, fordi de kan mærke, at du har brug for noget fra dem, som de gerne selv vil bestemme, om de vil give. Det bliver til en kontrakt i stedet for noget, de frivilligt giver.

 

JEG MÅTTE LÆRE DET PÅ DEN HÅRDE MÅDE
I 2010 stod jeg i et undervisningslokale på RUC med et hold studerende. Jeg var kendt som en af de gode undervisere. Masser af energi og drive. Jeg havde talt på Speakers Corner i London, jeg havde min egen virksomhed, jeg havde været formand for Unge Kommunikatører og ansat i et Ministerium. Jeg havde kørt med klatten.

Nu var mit privatliv i ruiner og jeg havde mistet den famøse kontakt til mig selv. Jeg vidste ikke hvilket halmstrå, jeg skulle gribe fat i, for at føle mig stærk i mig selv.
Jeg havde lige haft 3 ugers fantastisk workshop, med studerende der var PÅ! Så havde jeg lige været ude og holde oplæg hele weekenden. Og så stod jeg der, med en flok, der ikke rigtigt gad det, vi skulle, og som gloede ind i skærmene.

 

“MY DANCING SPACE – YOUR DANCING SPACE”
Måske kunne de mærke, at jeg kørte på lånte ressourcer. De kunne helt sikkert mærke, at jeg havde brug for deres energi, for at kunne give energi. Byttehandlen var i gang. De var voksne nok til at vide, at det ikke var deres ansvar. Energien forsvandt ud af rummet. Jeg prøvede at smile endnu mere. Jeg prøvede at være autoritær. Lige lidt hjalp det. De havde sagt nej tak til kontrakten.

Jeg lærte mere på de 3 uger om, hvordan man faciliterer, end jeg havde lært af bøgerne om pædagogik og facilitering. Praksis er bare altid den bedste læremester!
Jeg lærte hvad der er min banehalvdel og hvad der er mit publikums banehalvdel. Jeg lærte hvor vigtigt det er, at jeg holder nallerne hjemme på min egen!

Jeg lærte, at det er afgørende, at vi:

 

DETACHER FRA PUBLIKUMS REAKTION
Det vil sige, at vi ikke er ligeglade, og at deres reaktion vil påvirke os, men at vi ikke er afhængige af deres ros eller opmærksomhed. Vi skal med andre ord ikke kræve, at vores publikum giver os noget.


INVITERER PUBLIKUM IND I EMNET
Det betyder, at selvom vi kan mærke, de er fraværende, kigger i telefonen etc., så bliver vi hjemme på vores egen banehalvdel. Vi bliver (så vidt muligt) ikke (synligt) irriterede. I stedet viser vi publikum, at så snart de er klare til at komme med på vognen, så er de meget meget velkomne. Det SKAL være deres eget valg at være med.
Bliv på din egen banehalvdel og giv dit publikum invitationen til at være med – de vil elske dig for det!

 

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

Vil du have mig som din coach? Læs mere om 1:1 Speakercoaching her


Få bygget hele dit fundament som en succesfuld kommunikatør med hjerte og integritet:  Kom med på mit heldagskursus Bliv Hørt


Lær hvordan du omsætter nervøsitet til gennemslagskraft her 

 

KUNNE DU BRUGE DETTE INDLÆG? 

Giv din kommentar med på vejen nedenfor, del med dine venner og skriv dig op til mit nyhedsbrevet her, så er du sikker på at få alle guldkornene hver uge!

Udgivet den

Sådan bygger du din troværdighed op, så dit budskab lander sikkert!

ARTIKULATION

Du kan have et nok så godt budskab, men opbygger du ikke troværdighed over dit publikum falder dit budskab til jorden som en flad pandekage. Derfor skal du altid gribe muligheden for at introducere dig selv som taler (hvis der ikke er nogen der har gjort det for dig) og fortælle dit publikum hvorfor det lige præcis er dig, der står og holder denne præsentation (eller foredrag). Så er du ti skridt tættere at blive opfattet som troværdig. Det gør du sådan her:

 

TILPAS TIL DIT PUBLIKUM

Om du er troværdig eller ej, er ikke noget du selv kan bestemme. Det bestemmer dit publikum. Her er publikummer (også kaldet målgrupper) forskellige. De lægger vægt på forskellige ting, som I deres øjne gør dig troværdig. Når du den ene dag taler til ledelsen, den næste til dine kolleger og den tredje til de andre forældre i børnehaven, er det forskellige faktorer du, skal fremhæve hver gang, du tager ordet, for at bygge din troværdighed op.

Du kan her, til inspiration, se et eksempel på, hvordan jeg gjorde, da jeg indledte en workshop i januar i mundtlig kommunikation i januar:

 

DE 3 TING DER AFGØR DIN TROVÆRDIGHED

Fra forskningen i troværdighed ved vi, at der er 3 faktorer vi skal sørge for at dække af, når vi introducerer os selv som taler. De er: • Viden • Velvilje • Sympatisk budskab VIDEN Dit publikum har brug for at få ro i maven om, at du ved, hvad du taler om. Samtidig vil de også gerne vide, hvilket ståsted du taler fra. Det er derfor, det er relevant, superkort, at fortælle, hvilken uddannelse du har, og hvilke grene og teorier du trækker på. Det er derfor det er relevant, superkort, at fortælle om den erfaring, du selv har med emnet. Derfor skal du spørge dig selv: Hvilken faglig og erfaringsbaseret viden taler du ud fra?

 

VELVILJE

Dit publikum har brug for at mærke, at du er interesserede i dem, og har lyst til at stå der, og tale til dem. De skal med andre ord kunne mærke, at du vil dem – og at dine intentioner er de allerbedste! Derfor er det relevant at du siger, fx: ”Derfor har jeg virkelig glædet mig til at fortælle om/dele/hjælpe jer til at ….” Spørg dig selv: Hvorfor har jeg lyst til at stå overfor lige præcis de her mennesker og fortælle dem om det her?

 

SYMPATISK BUDSKAB

Dette punkt referer ikke nødvendigvis til, at dit budskab skal være rosenrødt, og kun fortælle historien om fremgang og gode tider. Det betyder, at publikum skal kunne forstå, hvorfor tingene hænger sammen, som du fremlægger det. De skal kunne forstå grundene, og de skal kunne fornemme, at dine værdier er i tråd med deres. Spørgsmålet du skal besvare er: Hvad har mit publikum brug for, for at forstå hvorfor det er x budskab jeg kommer med? Introducér dig selv med stolthed – dit budskab har brug for det!

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

 

FIND DE ELEMENTER, DER GØR DIG TROVÆRDIG OVERFOR DIT PUBLIKUM

På mit heldagskursus Bliv Hørt arbejder vi indgående med din historie. Den historie der gør dig troværdig overfor lige præcis det publikum, du skal brænde igennem overfor.

Næste kursus er den 12. Oktober – læs mere om heldagskurset bliv hørt

 

GRATIS WEBINAR

Få jobbet: Få inspiration og effektive værktøjer der gør dig skarp til at sælge dine kompetencer, din viden og dig som samarbejdspartner, så du lander dit drømmejob, opgaver som freelancer og den næste fede opgave chefen lufter. Få de gratis tips til jobsamtalen og jobsøgningen her

 

Udgivet den

Sæt fokus på det, du kan

– og bliv endnu bedre til det!

Når vi skal dygtigere os, så handler det om fokus. Fokus på, hvad vi gerne vil blive bedre til – men endnu vigtigere: Hvad vi allerede gør rigtig godt!

 

Derfor spørger jeg, nu, dig:

– Hvad er du god til, når du tager ordet?
– Hvad er dine styrker?
– Hvad fungerer?

Skriv det ned på et stykke papir, eller fx i din tlf.

 

FØRST FUNDAMENT SÅ HUS
Du skal først kende dit fundament før du kan bygge et hus ovenpå, af alt det du vil blive bedre til, forfine og mestre.

Kig på papiret og føj til fra dag til dag.

 

BEVIDSTHEDEN OM DIT FUNDAMENT GØR DIG MERE SIKKER
Denne øvelse laver jeg med rigtig mange af dem jeg arbejder med. Jeg laver også ofte denne øvelse som intro til et foredrag og som en del af mine kurser. Så snart der kommer noget på papiret, begynder mine deltagere at slappe mere af.

De bliver roligere.

Blikket bliver mere selvsikkert.

De får et bedre fokus på det, det hele handler: Deres budskab og deres publikum.

De tager ordet med større selvsikkerhed, engagement og mod. – Vil du have min hjælp til at få øje på dine unikke styrker?

 

FÅ BYGGET DIT FUNDAMENT
I et 1:1 førløb med mig har jeg øje for dine unikke talenter og kompetencer når du tager ordet. Jeg trækker dem frem og gør dem endnu stærkere. Når dit fundament er på plads, bygger vi dit unikke hus, med alle de discipliner du ønsker at mestre: Præsentationer, medieoptrædener, foredrag, mødeledelse og undervisning. Jeg giver dig de værktøjer og den træning der gør dig til en stærk, autentisk og troværdig taler!

Læs mere om mine 1:1 forløb i speakercoaching her

Er du leder? Så tjeck mit 1: forløb i 360 graders lederkommunikation ud.

Få bygget din selvtillid op, og omsæt nervøsiteten til gennemslagskraft her

Vær stolt af dine styrker og tag ordet!

Kh Annette

Udgivet den

Intet engagement intet publikum

Skal jeg altid have engagement med i det, jeg siger?

En af mine kæmpheste er, at vi SKAL have vores engagement med, når vi tager ordet. Hvis vi altså vil have publikums opmærksomhed, nysgerrighed og åbenhed. Det talte jeg selvfølgelig også om i mit webinar ’Fra nervøsitet til Gennemslagskraft’ i torsdags.

En der hedder Mai sendte mig bagefter spørgsmålet: ’Men hvad så, hvis jeg ikke føler det store for mit budskab? Er hjertet altid nødvendigt?’

Det korte svar er ja! Dit kropssprog afslører dig. Det kan høres på din stemme. Du kan ikke snyde – og du kan bestemt ikke snyde dit publikum!

DET KRÆVER EN INDSATS AT FÅ ENGAGEMENTET MED
OG resultatet vil ikke udeblive! Det ville være fantastisk, hvis vores chef altid bad os beskæftige os med, undervise i og præsentere ting vi brænder for. Sådan er virkeligheden bare ikke. Derfor er det afgørende indsats du skal gøre, SAMTIDIG med at du forbereder dine eventuelle slides.

Du skal kunne svare på spørgsmålene:

  • HVORFOR ER DET HER VIGTIGT?
  • HVORDAN TJENER DET MIT PUBLIKUM?
  • HVAD FÅR DE UD AF DET?
  • HVORDAN SKAL JEG TÆNKE OM DET, FOR AT JEG KAN STÅ INDE FOR DET?

Vi kender alle oplevelsen, når vi ikke kan svare på de spørgsmål.

Vi vil bare gerne have det overstået. Vi bliver irritable (og det kan publikum godt mærke – de ved bare ikke hvorfor – og det får dem til at tage afstand)
Vi fortæller om hele sagen fra ende til anden, i stedet for at fokusere på de hovedpointer, vores publikum har brug for. Imens bliver publikum lange i blikket. Vi kan mærke, vi har mistet dem.
Det bliver ensomt at stå deroppe.
Vi japper igennem og runder af.
Vi sender en ikke-kærlig tanke til den, der bad os holde oplægget, og til publikum ’der ikke kunne finde ud af at høre efter.

Det var bare ikke deres fejl. Uden engagement ingen lyttere!
Skal det være dig? Nej vel!

 

BLIV DEN TALER DER ALTID FANGER PUBLIKUM

Kom med på mit Onlinekursus Fra nervøsitet til Gennemslagskraft

Skræddersyet-kursus-

Udgivet den

Sig noget denne sommer

I kommunikationsfaget siger vi: Hvis det ikke kommunikeres, eksisterer det ikke. Vi siger også: Vi kan ikke ikke-kommunikere. Det vil sige: Vi kommunikerer altid noget – også når vi ikke siger noget.

HVAD TAGER DU FOR GIVET, AT ANDRE VED?
Og det vil jeg gerne sætte fokus på: Hvad bliver ikke sagt? Er det det smukke, Læs videre “Sig noget denne sommer”

ARTIKULATION