Udgivet den

Alle kommer ikke til at klappe af dig

For et par uger siden var jeg til efterårsreception på mit forlag, Akademisk, som er ejet af Lindhardt og Ringhof.

Jeg sad ved siden af to universitetsansatte [Troels Engberg-Petersen, professor, & Søren Gosvig Olesen, lektor], som begge, ved siden af deres akademiske udgivelser, udgiver bøger på forlaget.
Den ene, Søren Gosvig Olesen, har for nylig skrevet En lille bog om kærlighed.
3 anmeldere var begejstrede. 2 havde givet den en hård medfart.

Da hans kollega, Troels Engberg-Petersen, hørte det, sagde han:
”Åh ja, det er ikke sjovt, det er sådan: (og så tog han sin hånd op, som om han holdt en kniv i hånden, og stak den ind i brystet) hver gang’”.
Men filosofilektoren blev ikke påvirket af kritikken. Han var sikker på, at han havde produceret et godt værk. Og så sagde han til sin kollega: ”Du ved godt, at du er citeret i Gadamers Wahrheit und Methode fra og med 8.-udgaven, ikke?”

Troels Engberg-Petersen (med klædelig beskedenhed): Åh, joe, jae …

Søren Gosvig Olesen: ”Så kan du da være pisse-ligeglad med, hvad diverse anmeldere mener om dig!”

 

Ingen kritik – ingen udvikling

Det var en utrolig fin udveksling. For mig viser den, hvor meget det, at nogen sætter en finger på noget, man lægger frem, kan gøre ondt. Men den viser også betydningen af, at vi skal være opmærksomme på, hvem vi lytter til og med hvilken vægt. Og det viser, hvor værdifuldt det er, at der er nogen, der hjælper os med at have et kritisk blik på den feedback, vi modtager.

Der er ikke nogen af dem, jeg arbejder for, der slipper for at lægge ører til kritik. Det er heller ikke noget, jeg nogensinde selv kommer til at være foruden. Og sådan skal det også være.

Hvordan skulle jeg ellers blive dygtigere og klogere?
For mig er der ét afgørende parameter, der afgør, hvordan jeg forholder mig til den kritik, jeg modtager. Det handler om intentionen bag kritikken.

Kommer den fra:

Det var bare ikke min kop te/Ikke noget jeg kan bruge til noget/jeg vil ikke høre det, du har at sige

Eller fra:

Der var helt sikkert gode ting i det, du kom med – og sådan her tænker jeg, at det kan blive endnu bedre.

 

Afvisende eller hjælpsom kritik?

Den afvisende kritik handler om, at din modtager ikke kan eller ikke vil lytte. Måske mangler de forudsætningerne for det. Det kan være forudgående viden, erfaring eller forståelse, som får det, du siger, til at give mening. Så vil dit publikum typisk føle, at du har talt hen over hovedet på dem. Det gør dem let irriterede og frustrerede.
Det kan også skyldes, at du bare ikke er deres kop te. Det må du finde fred med. Som amerikanerne ville sige: ”If you try to be relevant to everyone, you will be relevant to none”.
Men det kan også handle om, at de er uenige I, eller ikke bryder sig om dit budskab.

Den hjælpsomme kritik kritik handler om, at du har gjort dig forståelig og de har lyttet. Og de har også nogle gode bud på, hvordan dit oplæg eller din præsentation kan blive endnu bedre. De vil rent faktisk gerne hjælpe dig til at gøre det endnu bedre næste gang.

Den hjælpesomme kritik er klarest den behageligste. Den er nemmest for dig at handle på. Den afvisendeer sværere. For hvad handlede feedback’en egentlig om? Var de bare nogle typer, der elsker at sætte fingeren på alt? Havde de modstand mod dit budskab? Havde de modstand mod dig? Følte de, at det, du sagde, var irrelevant? Var det uklart og rodet formidlet? Det kan du bruge mange søvnløse nætter på at prøve at regne ud.

Men jeg anbefaler, at du prøver at regne ud, hvor kæden hoppede af. Hvilket u-mødt behov er kritikken et udtryk for? Og hvordan kan du møde dét behov bedre, næste gang, du taler til samme – eller lignende – publikum?

”Så kan du da være pisseligeglad ….”

Og så skal du modere feedbacken, så du ikke lader al kritik – fra hvem som helst – gå dig lige meget på. Du skal sørge for at få social støtte. Det vil sige, at du har nogen stående i dit ’Ringhjørne’, som du går tilbage til og får en afmålt og kvalificeret feedback fra. Nogen der ved, hvad dit mål med dit oplæg var. De skal give dig en kvalificeret vurdering af, om dit oplæg levede op til det mål. De skal hjælpe dig med at aflæse og oversætte dit publikums respons og skelne skidt fra kanel. Det er gavnligt, hvis det er én, der kender dig, som kan aflæse hvordan feedback’en skal afvejes, for at den ikke gør dig opgivende og ked af det, men ansporer dig til at vokse og blive bedre.

Så bliver kritikken en gave. For kritk betyder i bund og grund, at nogen involverede sig. Også selv om det ikke var den involvering, du sigtede efter. Så er det stadig involvering.

På mit heldagskursus lærer du, hvordan du aflæser og analyserer dit publikums interesser, behov og værdier, så du fanger dem bedst ved dit næste oplæg. Du lærer, hvordan du gør dit oplæg relevant for dem, og hvordan du imødekommer deres modstand. Du lærer hvordan du håndterer kritik og afbrydelser konstruktivt og aflæser det behov, der ligger bag. du lærer, hvordan du møder det – uden at nedvurdere dit eget budskab
Læs mere og kom med på Bliv Hørt den 19. november. 

Kærlig hilsen Annette

*Søren og Troels har begge givet tilsagn til, at jeg må viderebringe deres ordveksling.

Udgivet den

Styrk din grounding – den effektive vej til ro og overblik, når du taler

Hvad er grounding – og hvorfor er det så vigtigt, når du taler?

Og hvorfor overhovedet kalde det ’grounding’ i stedet for ’jordforbindelse’?

For mig ligger der flere – og andre associationer i ’grounding’, end der gør i ’jordforbindelse’. For du skal jo ikke kun have ’jordforbindelse’, når du taler.  Du skal op i helikopteren og give dit publikum et overblik. Du skal lægge op til refleksion og til at de tænker nye tanker. Du skal formidle abstrakt stof (som skal gøres konkret). Du skal male jeres vision. Du skal motivere. Du skal gøre andre klar til at handle fremadrettet. Til det skal du bruge din passion. At tale passioneret om fremtidens visioner og motivere er i mine øjne ikke altid det, vi forbinder med ’at have jordforbindelse’. Derfor foretrækker jeg det engelske ’grounded’.

Det lægger op til, at du står solidt på jorden – ja.
Men endnu mere at du er sikker i det, du vil tale om – og udstråler en sikkerhed omkring det.
At du hviler i det, du siger. Og at du hviler i dig selv.

Har du hjemme hos sig selv, når du taler, giver du et sundt afsæt for din kommunikation, hvorfra du kan invitere andre med ind i det, du gør fælles med dine ord.  En god grounding vil ofte vise sig ved at dit kropssprog er mere afbalanceret og støtter det, du siger. Når du er grounded er det nemmere, på en velovervejet måde at give udtryk for, hvad du mener.En god grounding vil ofte gøre det nemmere for dig at være tilstede og nærværende med dit publikum – hvilket spiller en rolle for deres tillid til dig.
Det skyldes, at dit nærvær bidrager med intimitet til rummet, som sammen med din troværdighed og din pålidelighed har betydning for hvorvidt andre mennesker får tillid til dig.

Men det kan være svært at få fat i den gode grounding

Især hvis dit hoved kører i et højt tempo med 117 tanker, og nervøsiteten har meldt sig på banen. Det gør det indimellem for os alle sammen – også for mig. Og jeg bliver ikke bare ’tændt’ af det, jeg skal formidle – jeg kan blive overtændt. Problemet er bare, at jeg brænder min energi af i stedet for at bruge den. Jeg er ikke så fokuseret som jeg kunne være. Jeg har sværere ved at tænke under pres. Men min energi skulle jo gerne kunne holde hele dagen – og der må også meget gerne være noget tilbage til min familie og til mig selv. Hvis jeg er grounded stikker det ikke lige så let af. Jeg kan nemmere bevare fokus – samtidig med at jeg kan improvisere på baggrund af publikums signaler.

Grounding er ikke noget, jeg kan tænke mig til. Jeg skal flytte min opmærksomhed fra hovedet og ned i min krop. Jeg skal få mit nervesystem i ro. Jeg skal selv være sikker på det, jeg siger – og være modig nok til at gå ud og gøre det fælles. Via en proces, med forskellige trin, jeg går igennem, oplever jeg at tilstanden af grounding træder mere og mere frem.

Den er ikke kun et plus til din næste præsentation eller krævende møde. En god grounding vil ofte også være et plus til din næste lønforhandling eller når du pitcher for en ny kunde.

Der er faktisk ingen grunde til ikke at hjælpe os selv til at være mere groundede.

 

Hvis du vil bruge 5 minutter på at blive mere grounded, kan du blive guidet her

Jeg har indtalt min groundingøvelse, og den kan blive din for blot 25. kr. Du kan bruge den hver gang for lidt ro og overblik og til at blive klar til at møde dit publikum – eller din familie, efter en presset arbejdsdag. Du finder groundingøvelsen her  

Mine mest groundede hilsener – og rigtig god weekend,

Kh Annette

Udgivet den

Hvorfor konkrete eksempler kommunikerer bedre

Gør som Bill Gates: Send en flok myg ind i rummet – og undgå bullshit bingo

Når du forbereder et oplæg, er du nødt til selv at komme til en grundig forståelse af det, du siger, for at du kan give andre forståelse. Men hvis du er ligesom mig, kan du godt komme til at forelske dig på det abstrakte plan og nørde rundt der.

Du bliver filosofisk og siger ting som ’hvordan vi tænker om kategorier’, ’således er sagen fuld af paradokser’, eller ’vi skal strategisk og innovativt være helt fremme i skoen’. Det er glimrende, at du, afhængigt af din målgruppe, også mestrer det abstrakte niveau, og kan anspore dit publikum til dybere refleksion og forståelse af det, du taler om – for tingene er sjældent sort-hvide. Problemet er, hvis du kun bliver på det abstrakte plan. Det er her, du kan blive offer for ’bullshit bingo’ – et begreb, jeg lærte at kende i en tidligere netværksgruppe: Hver gang, én af os begyndte at kloge os og kaste med fine begreber, var der en der råbte ’bullshit bingo’, hvis der ikke blev svaret på et af de afgørende spørgsmål:

Hvad betyder det i praksis?
Hvad skal vi gøre i handling?
Hvad er det helt konkret, du mener, der skal ske?

Hvis du ikke kan forklare tingene helt nede på jorden, får de sjældent gang på jord. Dine ord strander ved mødet. Hvorfor? Fordi du skal oversætte hvad du mener fra det abstrakte til det konkrete plan. Det er her, dine ord bliver substantielle.

Bill Gates gør malaria konkret med myg

Her kan Bill Gates inspirere os. I hans TED Talk om malaria valgte han at sende en levende flok myg ud til publikum, for at få dem til at kunne forstå, hvordan det er at leve i et land, hvor de er:

 

 

Glem ikke at svare på, hvad dit budskab betyder i praksis.

Kh Annette

 

Lær hvordan du gør det abstrakte konkret og brænd bedre igennem

Deltag på heldagskurset Bliv Hørt den 19. november i København. I er 5 deltagere på holdet, som modtager den viden, de metoder, værktøjer og den træning, der gør jer til sikre kommunikatører, der formår at brænde igennem med jeres budskab.

Læs mere om Bliv Hørt her

 

 

Hvordan kan Danske Bank bruge konkrete eksempler til at genoprette tilliden pga. hvidvasknings-krisen?

Læs min anmeldelse af Dansk Banks krisekommunikation på www.kforum.dk

Konkrete eksempler hjælper på tilliden - ARTIKULATION
Danske Bank samler krisehåndterings-handsken op

 

 

Udgivet den

Kritiske spørgsmål og personangreb – sådan håndterer du dem

Allerede inden jeg går ind ad døren til bestyrelsesmødet, tænker jeg ‘vi skal bare have det her overstået’. Jeg præsenterer et område, som medlemmerne af bestyrelsen har meget blandede holdninger til. Jeg bliver ikke blot mødt med kritiske spørgsmål til det, jeg fremlægger. Jeg møder også personangreb med kritiske spørgsmål som; ”Hvordan kan du dog synes, det er en god idé?”, og ”Hvorfor kan du ikke svare på det?” 
Der sker ofte det, at jeg glemmer mine argumenter og mest har lyst til at gemme mig i et musehul. Det er også en svær balancegang, for skal jeg gå i klinch med den bestyrelse, jeg er ansat af?

‘Kæmp, frys og flygt-tilstanden’ kan få dig til at glemme dine argumenter

Sådan hørte jeg én af mine klienter sige forleden. Jeg forstår godt, hvorfor han får det sådan. Det skyldes, at når du bliver ramt af, hvad der føles som angreb, vil dit system reagere. Dit system reagerer ikke bare på ordene. De reagerer også på stemmen, der siger dem. Er den aggressiv, hævet og irettesættende? Du reagerer også på kropssproget. Læner personen sig frem, som i angrebsposition? Bliver blikket stirrende eller måske nedladende? Tolker du ligefrem afsky i ansigtet? Selvom det kan handle om det argument, du fremfører og ikke nødvendigvis dig, kan det være ekstremt svært ikke at reagere på kropssproget. Uden du kan styre reaktionen, begynder du at spænde i skuldre og kæbe og din mave snører sig sammen – eller du mærker vreden og angriber tilbage med hvad der føles som ’af samme skuffe’? Dit system er gået i ’kæmp, frys eller flygt’-tilstand. Du reagerer på autopilot. Først bagefter kommer du i tanke om alt det, du ville ønske, du havde sagt. Kender du det?

Personangreb eller angreb på din sag? Kend forskel

Her kan det være godt at kende til to forskellige slags metoder for argumentation. Den ene går efter sagen. Den anden går efter personen. Og som min argumentations-underviser på RUC, Vincent F. Hendricks sagde: ”Så kan I selv gætte jer til, hvilken der er mest saglig”. Men det ændrer ikke ved, at argumentation, der går på personen, bruges i vid udstrækning. Og jeg synes faktisk det er fair – til en vis udstrækning – for det handler om en persons troværdighed: ’Fru politiker, hvis de ikke selv tager toget fremfor flyet til deres møder i Bruxelles, med hvilken ret beder de så os andre om det?’ Jeg har set dette argument brugt i Deadline, og det dræbte, som ved et trylleslag, politikerens argumentation for at begrænse flytrafik. Mod-debattøren fik held til at underminere hendes troværdighed. Uden troværdighed, er der ingen der – ja – tror på dine ord. Og din tid er spildt. Så må du først oparbejde din troværdighed igen og finde den platform, hvorfra du troværdigt kan kommunikere om dit emne. Du hænger, som afsender, sammen med det, du siger. Så gør du selv det, du beder dine medarbejdere, medmennesker og børn om? Din adfærd er en del af din kommunikation. Det er her, dem, du taler til, vurderer, om du for alvor er troværdig. Derfor gør jeg på mine kurser og i min coaching ekstremt meget ud af, at du og din kommunikation skal hænge sammen. Du skal gå foran med det, du vil have andre til. Ellers får du ingen med dig.

Det gælder også i en debat. Den måde du responderer på, er med til at forme din troværdighed. Dit publikum vil have en holdning til, at du mister kontrollen. Bliver vred, nedladende eller giver andre skylden i stedet for at stå ved dit ansvar.

Husk: Debat og uenighed er en mulighed for at komme dybere

Og forstå mig ret. Jeg mener det er en absolut styrke, at vi er uenige og kan debattere vores holdninger, synspunkter og idéer. Og jeg mener også det er et plus, at vi går til hinandens argumentation, og stiller os kritiske overfor både vores egne og andres synspunkter. Det er det, der får os og vores samfund til at udvikle sig. Det er her, vi kan lære noget nyt. Det er her, vi får muligheden for at komme dybere i vores argumentation. Blive klogere på den kompleksitet, sagen ofte indeholder. Samtidig med, at du bliver ved med at repræsentere dine synspunkter. Idéer. Og holdninger.

Men ordene kan være svære at finde, når du er havnet i affekt og får en ubændig lyst til at nedkæmpe din modstander – i stedet for at udveksle synspunkter. De er også svære at finde, hvis du ikke kan tænke på andet end hvornår mødet er slut og du kan komme væk.

Det kræver træning at kunne være i reaktionen, håndtere den og fortsætte din kommunikation. Det kræver træning at kunne afværge personangreb – med din troværdighed i behold. Sagligt og professionelt. Og respektfuldt overfor dig selv og din modstander. Vi må jo selv give det, vi gerne vil modtage, ikke?

Forbered dit møde med personangreb og kritiske spørgsmål

Start med at beslutte, hvordan du vil reagere ved personangreb og angreb på din sag. I en debat. Til et møde med din direktion – eller i trafikken.

Og så skal du i gang med træningen i at kunne være med reaktionen, håndtere den og kommunikere, så du tjener dit budskab, dit mål og din troværdighed. Det får du i mine 1:1 coaching-forløb og på kurser i medietræning. Sammen tidligere kommunikationschef fra Tandlægeforeningen tilbyder jeg nu medietræning til alle jer, der vil have klare pointer, når kameraet ruller. Selvom jeg tidligere har været pressemedarbejder i både Dansk Psykolog Forening og Miljøstyrelsen, har vi fordelt rollerne således, at Claus giver dig kamp til stregen, når han interviewer dig foran kameraet, og jeg efter hvert interview, samler op på dine styrker og fejl, og giver dig de individuelle debat- og kommunikationsredskaber, du skal bruge for at klare næste interview bedre. Du bliver trænet igennem forskellige former for debat, interview og angreb, så du er klar. Vi bygger dig op i stedet for at bryde dig ned, så du er klar til at møde pressen.

 

Udgivet den

Lad ikke seriøsiteten skjule din charme, når du præsenterer

Crame gnist gennemslagskraft ARTIKULATION præsentationsteknik

“Annette – husk at være venlig”

Ansigtet er i lagt seriøse folder.
Kroppen føles stoisk men også låst.
Ordene udtales over-præcist.
Der er dyb koncentration.

Men glemmer du din humor og charme, når du præsenterer?

– Så går du glip af muligheden for at få en varm og afslappet relation til dit publikum. En relation, de vil have lyst til at være en del af – og som vil bære dig igennem.

Sidste efterår holdt jeg en workshop på et sygehus for sundhedspersonale, der var belastet af konflikter med patienter. Jeg var godt i gang med at tale om principperne for dialog og sunde samtaler. Jeg rundede af med at guide deltagerne ind i en øvelse, hvor de skulle træne principperne. Mens de arbejdede, kom min dygtige med-underviser, en trænet psykolog, hen og sagde: ”Annette, husk at være venlig.” Først blev jeg paf:

”Hvad? Er jeg ikke venlig?”

”Jeg har da den største velvilje overfor over for mit publikum – som jeg virkelig godt kan lide”. Men hurtigt slog det mig: Det er sandt! Jeg var så koncentreret, omkring mine pointer, at jeg fik lukket af for min åbenhed. Da jeg mærkede efter, var det tydeligt, at denne anspændte koncentration havde smittet af på hele rummet.
– Og hvis der er noget, der kan dræbe lysten til at arbejde med ens egen kommunikation, er det anspændthed. Jeg afbrød deltagerne i øvelsen og fik noget humor og åbenhed ind i rummet med en historie. Pludselig blev alle mere afslappede og øvelsen gik som en leg.

Lad ikke seriøsiteten skygge for din charme

Jeg ser det også ske for de mennesker, jeg coacher: Det mest charmerende og elskværdige menneske træder ind ad døren. Der bliver livligt small-talket og skabt en relation til mig.

Vi går ind i mødelokalet, og begynder at træne præsentationen.

  • Instinktivt lægges ansigtet i alvorlige folder.
  • Kroppen bliver anspændt.
  • Skuldrene kommer tættere på ørene.
  • Bevægelser og stemme styres bevidst.
  • Vejrtrækningen kommer ikke heeelt ned i maven og stemmen mister sin charmerende klang.

Det er sjældent fordi, det er et meget trist og alvorligt emne. (Tværtimod kræver den slags evner næsten endnu mere hjerte og åbenhed i kontakten, end mere gængse hverdagsagtige emner som ’Nu skal vi i gang med dette projekt’ eller ’I dag skal vi arbejde videre med jeres udvikling som team’, da vi har brug for en afsender – en taler – vi kan få tillid til, for at kunne respondere åbent på budskabet.)

Men hvorfor lukker vi ned, spænder op og styrer vores kropssprog i en grad, hvor det bliver stift?

Jeg oplever, at vi gerne vil vise, at vi har gjort os umage. At vi tager situationen seriøst. At vi gerne vil være fokuserede. Og faktisk synes jeg, vi skal blive ved med alt det. Vi skal bare huske også at tilføre vores unikke, hemmelige krydderi til virkelig at opnå lydhørhed og give publikum – og os selv – en god oplevelse, når vi taler: Vi skal huske at give vores charme og humor!

Tag en dyb indånding. Slap af i skuldrene. Giv slip i kæben og lad dit varme glimt i øjet indfinde sig. Træd så frem og tag ordet …

Kærlig hilsen Annette

Lær hvordan du præsenterer

Få grundstene til solide, velstrukturerede præsentationer, du kan levere med gnist og gennemslagskraft:
Kom med på Bliv Hørt den 23. august

 

Udgivet den

Tænk hurtigere og kommuniker bedre

”Jeg booker en dag i kalenderen og arbejder hjemme. Jeg tager min notesbog frem. Så går jeg den slavisk igennem og tænker over alle de spørgsmål, mine medarbejdere har stillet.
Så tænker jeg mig om. Så indkalder jeg til et møde, hvor jeg gennemgår, hvordan vi løser udfordringerne, og hvad der er vores næste mål.”

For 10 år siden underviste jeg et arkitekt-team, hvor lederen ville holde oplæg om hans metode til at holde styr på hans mange bolde. Vi fandt hurtigt ud af, at hans hovedbudskab skulle være: ”Ro på skrivebordet, giver ro i hovedet.”

Hver gang en medarbejder – eller han selv – kom op med et spørgsmål, noterede han det. I stedet for at lade sig afbryde , skrev han det blot ned til hans tænketid.

Jeg har sidenhen hørt samme – utroligt gode – råd, fra bl.a. amerikanske businnes-rådgivere og coaches. Fx er Keith Cunningham overbevist om, at den éne praksis, der fik ham til næste niveau, er; ”Schedule time to think”.

Du skal væk fra mailbakken og dit eksekverings-modus, og over i et reflektions-modus. Her bliver der plads til at se længere frem, få overblik, og få tænkt dig om. Så ved du, hvad du selv mener om forskellige spørgsmål. Herefter skal du tænke over, hvad der skal kommunikeres til dine mange relationer og samarbejdspartnere.

Det handler ikke kun om, at du booker tiden i din kalender. Du også gøre tiden ’non-negotiable’. Det her er tid til dig, hvor du ikke kan bookes til andre møder. Den tid er guld værd for, hvordan du eksekverer og kommunikerer dette efterår.

TÆNK – sådan gør jeg:

Jeg elsker en god gammeldags notesbog og en god kuglepen. Jeg sætter mig hen i en sofa, og laver mind-maps og skriver kerneord ned. Hurtigt får jeg zoomet ind på, hvad der er det vigtigste i den opgave, jeg står over for.
Selv 15 minutter gør en kæmpe forskel. Ikke bare for resten af min dag, men så længe projektet løber.

Sæt speeder på din tankeproces:

Flyt dig fra computeren

Sæt dig godt til rette

Tag en slurk af det krus, der står foran dig.

Skriv så den vigtigste opgave, du står overfor, ned på papiret.

 

Kast dig over spørgsmålene:

Hvad er egentlig min opgave her?

Hvem skal jeg have med?

Hvad skal der til for, at de kommer med?

Hvad skal jeg kommunikere, for at de kommer med?

 

Er du leder?

  • Hvad skal dit team have fokus på fremadrettet?
  • Hvad er afgørende for at I når jeres mål/næste niveau?
  • Og for at motivere: Hvorfor er målet/niveauet vigtigt – hvilket formål kæmper I for? Det skriver jeg mere om her

 

Er du projektleder?

  • Hvad halter i teamet – og hvad kører?
  • Hvad skal du have samlet op på?
  • Hvad skal du have anerkendt dit team for?
  • Hvad er jeres vigtigste prioritet fremadrettet?
  • Hvad er de største issues?
  • Og stadig for at motivere: Hvorfor er projektet vigtigt? Hvilket formål kæmper I for? Det skriver jeg stadig mere om her

 

Er du specialist?

  • Hvem skal du nå ud til, med din viden, for at øge din indflydelse?
  • Hvad er deres interesser i det, du ved noget om?
  • Hvordan skal du formulere dig, så de kan forstå, hvad du siger?

 

Er du foredragsholder?

  • Hvad er du optaget af for tiden?
  • Hvor er der guldkorn, for dit publikum, i de ting, du selv går og undrer dig over?
  • Hvad har du lært for nylig?

 

Lær hvordan du samler alle tankerne i en præsentation og et mundtligt oplæg, der tager kegler.
Kom med på heldagskurset Bliv Hørt den 23. august.
Der er to pladser tilbage.

Tænk dig om. Vælg dine pointer. Tal.

Kærlig hilsen

Annette

Udgivet den

Jeg skylder dig en særlig tak

Tak for at du har været med hele denne vej. Lige siden du faldt over min hjemmeside, og skrev dig op til nyheder, eller du mødte mig til en workshop/foredrag, hvor jeg sendte et stykke papir rundt, hvor du kunne skrive dig op. Mange af jer har været med i mange år, og jeg følger spændt med I, hvad I klikker på, og prøver at skabe mere af det indhold, der har din interesse.

Du har med din interesse hjulpet mig til at skrive min bog TAL TROVÆRDIGT. At skrive en bog kan være en soloproces, men det kan også være en proces skabt af samskabelse. Jeg sendte mit første nyhedsbrev ud i 2012. Nogle gange er der kommet et par stykker per måned. Andre gange går der en måned imellem. Men jeg savner at skrive nyhedsbreve, og jeg er allerede ved at samle spændende emner til de nyhedsbreve, du kommer til at møde på den anden side af sommerferien.

Når jeg skaber indhold til mit nyhedsbrev, gør jeg det ud fra 3 principper:

  1. Et godt råd, jeg kan se virker igen og igen for mine klienter, og som jeg ved, også ville kunne gavne dig, når du kommunikerer mundtligt.
  2. Et spørgsmål, jeg er blevet stillet, når jeg er ude og holde kurser, foredrag ogcoache, som jeg gerne ville reflektere nærmere over med et nyhedsbrev. Ved at skrive det, blev jeg selv klogere, kom mere i dybden og fik det tænkt bedre igennem.
  3. De elementer af det, at brænde igennem overfor et publikum, som jeg selv konstant har udfordret mig selv til at blive bedre til; fx produktionen af strategiske slides.

Det, der har motiveret mig til at skrive, har været visheden om, at du sad derude, og gerne ville vide mere om mundtlig kommunikation, så du kunne blive bedre til at kommunikere.

Det betød, at da jeg skulle skrive min bog, havde jeg allerede mange gode pointer. Både fra det stof, jeg guider mine deltagere igennem på mine kurser, men især fra mine nyhedsbreve. Jeg havde også en muskel, der var godt trænet i at søge ny viden, teori og undersøgelser. Bearbejde det og formidle det. Men min bog skulle selvfølgelig ikke være en gentagelse af mine nyhedsbreve. Derfor begyndte jeg processen med at gå ud og interviewe erfarne projektledere om, hvad de oplever er afgørende for at de lykkedes med at lede deres projekt. Jeg spurgte dem ind til, hvordan de kommunikerer, og hvad de har lært er afgørende for, at de får succes med deres kommunikation.

Det vigtigste råd, der gik igennem alle interviews, er evnen til at sætte sig i andre menneskers sted, lytte, spørge ind og samle op på det, de har sagt, så de føler sig forstået.

Det er en evne, du kan opdyrke. Det er en muskel du skal træne. Jeg er langt fra færdig med at træne min. Og jeg er langt fra færdig med at træne, at holde fast i denne muskel, selvom jeg fx bliver stødt af noget, nogen siger. Det kan fx ske, når jeg arbejder med mennesker i en udviklingsproces, hvor jeg skal støtte dem til at træde ud af deres komfortzone. Som vi alle kender det fra os selv, er det utrygt, og det kan få os til at reagere mod os selv, dem omkring os, og den, der inviterer os til at træde ud af comfortzonen. Det er helt naturligt. Men hvis jeg ikke holder fast i min lyttemuskel, samtidig med at jeg fx står fast på det, jeg siger, så kan jeg ikke få nogen med mig.

Det samme gælder, når du gerne vil have nogen til at lytte til det, du siger. Når du gerne vil have opbakning til din idé. Når du gerne vil gøre det tydeligt, at du kommer med en løsning på et problem. Du kan ikke kæmpe dig til lydhørhed og forståelse. Det er en tovejsproces. Først må du lytte og forstå, hvad der sker på den anden side.

Begynd at træne i dag. Jeg lover dig, at resultatet ikke vil udeblive.

Tak for din støtte,

Kh Annette

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du gør i praksis, er min bog formet som en proces af inspiration, viden, metoder, værktøjer og øvelser der guider dig til at tage ordet med succes.
Du får det alt sammen i min bog TAL TROVÆRDIGT. 

Kunne du tænke dig at få et signeret eksemplar – og et onlinekursus oveni – er der fra i dag og indtil den 1. august ekstra 10 % rabat på de kampagner, du finder her. Bestil senest torsdag kl. 13, så er bogen fluks på vej til dig med posten.

Du kan sagtens benytte dig af sommertilbuddet efter på torsdag, men så er bogen først på vej med posten på den anden side af sommerferien.

Brug rabatkoden sommer18

Udgivet den

Dit nærvær er dit guld, når du taler

Dit nærvær er dit guld, når du er sammen med andre mennesker. Dine børn. Din bedre halvdel. Dine venner. Dine kolleger og medarbejdere.

Når du er nærværende, er du skarpere på den situation, du står overfor. Du kan hurtigere tune dig ind på den, du taler med til et møde. Du kan nemmere fange de mennesker, du præsenterer for.

Når du er nærværende, giver du lidt mere af dig selv. Det gør det nemmere for dit publikum at få tillid til dig. Når der er tillid tilstede, er I mere åbne overfor hinanden. Udveksling af idéer, holdninger og gode argumenter sker med mere lydhørhed. I kan nu komme videre i jeres diskussioner og finde løsninger.

 

Dit nærvær inviterer dit publikum til at lytte

Det er dit nærvær, der inviterer dit publikum til at blive nærværende i rummet med dig. Det gør det nemmere for dem at lytte opmærksomt. Når du er nærværende, når du taler, kører du ikke bare noget af. Du kommunikerer til og med de mennesker, du er sammen med.

Og jo – de kan godt mærke forskel på om du er nærværende eller ej. Jeg var for 3 år siden til et seminar med en mand, der hedder Brendon Burchard, og 1000 mennesker i Californien. Han lavede en test, mens han talte om nærvær. Først talte han med intenst nærvær. Så stoppede han op, og gik ind i sig selv, mens han kiggede ud over forsamlingen. Hele forsamlingen kunne mærke forskellen. Selv de bagerste rækker.

Prøv bare at spørge din bedre halvdel, om de kan mærke forskel. Det kan de godt. Det samme kan de mennesker, du kommunikerer med i dit professionelle virke.

 

Men hvad er nærvær egentlig for en størrelse?

Og hvad vil det sige, at være nærværende?

Det kan være, du mærkede nærvær sidst du var ude og løbe en tur? Det kan være, du mærkede det sidst du følte kærlighed? Det kan være, du mærkede det sidst, du var til koncert?

Jeg oplever nærvær som en intens optagethed af det, der foregår lige foran næsen på mig. I rummet. I øjeblikket. I mødet med andre mennesker.

Det er en tilstand, hvor det føles som om, jeg har færre tanker. Jeg oplever en højere grad af åbenhed og rummelighed overfor det, der er. Der er ikke noget, jeg prøver at kontrollere. Samtidig oplever jeg, at min opmærksomhed er fokuseret, og jeg kan nemmere dreje den hen på det, der er vigtigt i situationen. Når jeg er nærværende, når jeg taler, kan jeg nemmere være skarp på mine pointer og formulere dem, så de giver mening for lige præcis det publikum, jeg møder den dag.

Træn dit nærvær og brug det, når du taler

Men vi ved alle, at det er svært. Sindet elsker at være optaget af tusind tanker om fortid, fremtid og om det, vi skal nå, bør og hvad publikum tænker om os og det, vi siger. Men der er også situationer, hvor det er nemt at være nærværende og glemme alt andet. Fx når vi er forelskede. Når vi oplever noget nyt. Når vi bliver overraskede.

Du behøver ikke at vente på at noget af det, skal ske, for at du kan være mere nærværende. Du kan træne dit nærvær, ligesom du kan træne dine mavemuskler.

I meditation træner vi bevidst at have fokus ét sted, i stedet for 10 forskellige steder. I den meditation, jeg har trænet, har vi fokus på vores åndedrag. I perioder hvor jeg mediterer, styrker det mit nærvær.

Lad os træne vores nærvær sammen.

Nu.

  • Læg mærke til din vejrtrækning.
  • Hvor langt kommer den ned i din brystkasse?
  • Hvordan føles den? Kold, varm?
  • Lad din vejrtrækning blive dybere og længere.
  • Ånd ind ug ud igennem næsen
  • Lad din vejrtrækning komme helt ned i maven
  • Lad din mave bule ud på dine indåndinger.
  • Lad den langsomt sænke sig, når du ånder ud.
  • Læg mærke til, hvordan det føles.
  • Læs mærke til, hvad den dybe vejrtrækning gør ved dig.

Tag nu denne ro og dit nærvær ud og giv det til verden.

Kh Annette

BLIV HØRT DEN 31. MAJ

Lær hvordan du præsenterer med en klar struktur, et målrettet budskab og nærvær

Læs mere om heldagskurset Bliv Hørt den 31. maj

GRATIS WEBINAR

Få tips og bliv inspireret til at tale endnu mere troværdigt

Tilmeld dig gratis webinar den 23. maj kl. 16

Udgivet den

TAL TROVÆRDIGT og få succes med din kommunikation: Gratis webinar 23. maj

Få 5 strategier til at tale troværdigt og få mere indflydelse

Hør hvordan du:

  • Opbygger tillid og bruger din passion til at brænde igennem
  • Afkoder den situation du vil tale i, så dit budskab vækker genklang og skiller sig ud fra mængden
  • Former dit budskab så det taler til behov og interesser hos dem, der skal tage det til sig. 

I webinaret tager jeg dig på rejse ind i det talte ords fantastiske egenskaber. Du får inspiration, tips og værktøjer til at bruge dine ord til at tjene dine mål, dine idéer og det, du brænder for.

Jeg holder webinaret ’TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’ onsdag den 23. maj kl. 16:00-16:30.

Tilmeld dig webinaret TAL TROVÆRDIGT

* indicates required

Webinaret bliver sendt via youtube-live. Du modtager inden webinaret en mail med link til webinaret.

 

Når du logger på med din google-konto, fx din gmail, kan du skrive spørgsmål i kommentarsporet. Du behøver ikke logge ind for at kunne se webinaret. 

 

Du er også velkommen til at sende dine spørgsmål inden webinaret på mail: info@artikulation.dk

 

Annette er speakercoach, ekstern lektor i kommunikation og forfatter til bogen TAL TROVÆRDIGT

Udgivet den

Tal dig til indflydelse

Giv ikke op, bare fordi du ikke fik respons på det, du sagde ved sidste møde. Forstå din modtager og hvad der skal til for, at de lytter og træffer beslutninger. Byd tryktestningen af dine argumenter  velkommen og brug dit kropssprog til at vise, at du er med. Så er du tættere på indflydelse.

”Mænd er gode til at kæmpe for at blive hørt og kvinder er bedre til at finde konsenssus.” Sådanne sætninger smider vi hyppigt omkring os med. Men set fra mit perspektiv handler evnen til at blive hørt og få indflydelse i langt højere grad om, hvorvidt du – kvinde som mand – formår at forme din kommunikation strategisk og bruge sin udstråling til at vække lysten til at lytte.

 

Mænd holder sig – også – tilbage fra indflydelse

Som kommunikationsrådgiver for karriereorienterede talenter inden for både ledelse, forskning og rådgivning, oplever jeg både mænd og kvinder, som holder sig tilbage – i stedet for at tage ordet. De tænker, at det, de vil sige er banalt og at alle de andre allerede tænker det samme. Lige så vel møder jeg både kvinder og mænd, der flittigt tager ordet og ikke er bange for at skulle kæmpe lidt for det. Forskellen ligger i det mindset. Taler du ud fra den tanke, at dine indspark er banale og at andre derfor ikke lytter? Eller mener du, at du for enhver pris skal høres for det, du har at sige?

Jeg vil anbefale dig et tredje mindset, hvor du indstiller dig på at tale for at hjælpe, støtte, bidrage og være med til at udvikle jeres organisation. Jo mere du tænker, at dine ord er værdifulde, og du er værdig til at sige dem, jo mere behagelig, venlig og klangfuld bliver din stemme. Et hjælpsomt mindset får dig til at lyse op og gøre andre nysgerrige på dine ord. Dit kropssprog og din tone påvirker hvordan dit publikum afkoder det, du siger. Giv derfor dig selv et hjælpsomt mindset. Skriv det ned og kig på det inden du går til næste møde.

Vær klar til tryktestningen

Et af kendetegnende ved High Performance Teams, er, at de tør trykteste hinandens idéer og argumenter, for at finde de allerbedste. Herved hjælper de hinanden med at gøre idéer og argumenter så stærke som overhovedet muligt. Det er en fælles indsats. Hvordan reagerer du i mødet med ’kritiske kommentarer’? Tænker du straks, at andre ikke ’respekterer dig’ eller ikke ’tror på dig og det, du siger’? At de har spørgsmål og kommentarer til dit stof betyder, at de forholder sig til det, du siger. Pas på med straks at gå i forsvar. Det dræber enhver frugtbar diskussion og lægger op til skyttegravskrig.

Udvis den samme respekt overfor andres holdninger og spørgsmål, som du selv gerne vil modtage.

Tag et øjeblik til at tage en dyb indvending og reflektere, inden du svarer. Det er dette øjeblik – hjulpet af en dyb indånding – der hjælper dig til at respondere imødekommende. Hvordan du håndterer kritiske spørgsmål er lige så vigtigt for din troværdighed, som hvordan du præsenterer dit budskab.

Målret dit budskab til din modtagers beslutningsmønster

Bare fordi nogen ikke responderer på det, du har sagt, betyder det ikke, at de ikke har hørt det. Det betyder oftere, at de mangler baggrundsbriefingen for at forstå og kunne se værdien i det, du siger. De mangler din analyse og de fakta, der får dit forslag til at give mening for lige præcis dem. Vær opmærksom på, at de højst sandsynligt ikke baserer deres beslutninger på det samme incitament, som du gør.

I en artikel bragt i Harvard Business Review refererer Gary A Williams & Robert B. Miller, en undersøgelse, de har foretaget af 1600 toplederes beslutnings-mønster.
De fandt 5 meget forskellige tilgange til at træffe beslutninger:

  • Entusiasten, som hurtigt bliver revet med af nye idéer, men har lært at træffe beslutninger baseret på informationer – ikke kun følelser.
  • Skeptikeren, der vender hver en sten, og altid på forhånd vil være kritisk overfor de data, du fremlægger.
  • Tænkeren, der har brug for klare fakta og argumenter for at blive overbevist
  • Følgeren, der træffer nye beslutninger på baggrund af sine lignende beslutninger i fortiden, eller på hvordan andre topledere, de har tillid til, har gjort.
  • Kontrolløren der gerne vil have kontrol med hvert et led og udelukkende fokuserer på fakta og analyse af argumenter.

Antag aldrig, at dem, du kommunikerer til, har samme beslutnings-mønster som dig. Derfor skal du altid omkring en grundig målgruppeanalyse, inden du præsenterer et beslutningsoplæg. Det skal målrettes til dem, du taler til. Det kan i mange henseende betyde, at du ikke skal formidle sagen således som du selv synes, det vil give mening. Du skal sætte dig i din modtagers sted, og formidle den, så din modtager kan se værdien.

Få metoden til hurtigt og effektivt at analysere din modtager og målrette din kommunikation til dennes interesser og behov i min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation

Indflydelse er noget, du gør dig fortjent til

Jo mere det, du foreslår, indebærer forandringer og risici, jo mere spiller din relation til din målgruppe ind. Er du kendt som en der er grundig eller er god til at læse en trend? Hvad siger dine resultater? Har de øvrige forslag du er kommet med, vist sig at være fornuftige? Din historik er altid en del af hvad dit publikum hører, når du taler. Når du står i mødet med en ny gruppe, eller du har truffet en række beslutninger, der ikke har båret frugt, skal du opbygge tillid og troværdighed på ny.

Tag ansvar for de beslutninger du har truffet, og mind dit publikum om de andre, du har i rygsækken, som rent faktisk har båret frugt.

Brug dit kropssprog til at udvise sikkerhed omkring dit budskab

Læg mærke til dit kropssprog og din stemme, når du siger noget i en situation, hvor du bliver usikker eller er under pres. Hvad sker der med din stemme? Bliver den skinger? Eller gør du den overdreven sød? Lægger du hovedet på skrå eller ranker du ryggen? Trækker du vejret helt ned i maven – eller holder du op med at trække vejret?

Dit kropssprog og din stemme er en del af dit budskab. Modtageren adskiller ikke dit indhold fra dit kropssprog. Træn derfor at have et kropssprog der udstråler ro, overblik og lederskab:

  • Ret ryggen. Kig på din krop i spejlet. Selvom din krop fortæller dig, at den gerne vil beskytte dig ved at runde ryggen og tage armene ind foran maveregionen. Gør det modsatte: Rank ryggen, lad være med at krydse dine ben eller hænge i hoften, og fold roligt dine hænder foran kroppen.
  • Træk vejret dybt: Er du anspændt vil din vejrtrækning blive overfladisk. Det kræver en aktiv indsats at få den helt ned i maven, derfor skal du dagligt træne din dybe vejrtrækning, så du kan aktivere den, når du er anspændt. Så udtrykker du mere ro og din stemme får en behagelig klang.
  • Se folk i øjnene: Gå ind i mødet og vis dig som en medspiller. Nik og anerkend, når andre siger noget, du oplever er værdifuldt. Skab oprigtig øjenkontakt og vis folk at du er med. Kig rundt på alle i lokalet i stedet for at kigge på dine slides eller ned i dine noter, når du vil overbevise.

Ordet er dit – brug det til at gøre en forskel – kh Annette.

Lær hvordan du taler troværdigt

Deltag på heldagskurset BLIV HØRT den 31. maj. Her får du ikke bare fifs, viden og værktøjer til at tale troværdigt – du får den træning, der får dig til at kommunikere troværdigt. Læs mere om kurset her. 

Læs mere om skræddersyede kurser her

Læs mere om 1:1 forløb i speakercoaching her

 

ARTIKULATION