Alle kommer ikke til at klappe af dig

For et par uger siden var jeg til efterårsreception på mit forlag, Akademisk, som er ejet af Lindhardt og Ringhof.

Jeg sad ved siden af to universitetsansatte [Troels Engberg-Petersen, professor, & Søren Gosvig Olesen, lektor], som begge, ved siden af deres akademiske udgivelser, udgiver bøger på forlaget.
Den ene, Søren Gosvig Olesen, har for nylig skrevet En lille bog om kærlighed.
3 anmeldere var begejstrede. 2 havde givet den en hård medfart.

Da hans kollega, Troels Engberg-Petersen, hørte det, sagde han:
”Åh ja, det er ikke sjovt, det er sådan: (og så tog han sin hånd op, som om han holdt en kniv i hånden, og stak den ind i brystet) hver gang’”.
Men filosofilektoren blev ikke påvirket af kritikken. Han var sikker på, at han havde produceret et godt værk. Og så sagde han til sin kollega: ”Du ved godt, at du er citeret i Gadamers Wahrheit und Methode fra og med 8.-udgaven, ikke?”

Troels Engberg-Petersen (med klædelig beskedenhed): Åh, joe, jae …

Søren Gosvig Olesen: ”Så kan du da være pisse-ligeglad med, hvad diverse anmeldere mener om dig!”

 

Ingen kritik – ingen udvikling

Det var en utrolig fin udveksling. For mig viser den, hvor meget det, at nogen sætter en finger på noget, man lægger frem, kan gøre ondt. Men den viser også betydningen af, at vi skal være opmærksomme på, hvem vi lytter til og med hvilken vægt. Og det viser, hvor værdifuldt det er, at der er nogen, der hjælper os med at have et kritisk blik på den feedback, vi modtager.

Der er ikke nogen af dem, jeg arbejder for, der slipper for at lægge ører til kritik. Det er heller ikke noget, jeg nogensinde selv kommer til at være foruden. Og sådan skal det også være.

Hvordan skulle jeg ellers blive dygtigere og klogere?
For mig er der ét afgørende parameter, der afgør, hvordan jeg forholder mig til den kritik, jeg modtager. Det handler om intentionen bag kritikken.

Kommer den fra:

Det var bare ikke min kop te/Ikke noget jeg kan bruge til noget/jeg vil ikke høre det, du har at sige

Eller fra:

Der var helt sikkert gode ting i det, du kom med – og sådan her tænker jeg, at det kan blive endnu bedre.

 

Afvisende eller hjælpsom kritik?

Den afvisende kritik handler om, at din modtager ikke kan eller ikke vil lytte. Måske mangler de forudsætningerne for det. Det kan være forudgående viden, erfaring eller forståelse, som får det, du siger, til at give mening. Så vil dit publikum typisk føle, at du har talt hen over hovedet på dem. Det gør dem let irriterede og frustrerede.
Det kan også skyldes, at du bare ikke er deres kop te. Det må du finde fred med. Som amerikanerne ville sige: ”If you try to be relevant to everyone, you will be relevant to none”.
Men det kan også handle om, at de er uenige I, eller ikke bryder sig om dit budskab.

Den hjælpsomme kritik kritik handler om, at du har gjort dig forståelig og de har lyttet. Og de har også nogle gode bud på, hvordan dit oplæg eller din præsentation kan blive endnu bedre. De vil rent faktisk gerne hjælpe dig til at gøre det endnu bedre næste gang.

Den hjælpesomme kritik er klarest den behageligste. Den er nemmest for dig at handle på. Den afvisendeer sværere. For hvad handlede feedback’en egentlig om? Var de bare nogle typer, der elsker at sætte fingeren på alt? Havde de modstand mod dit budskab? Havde de modstand mod dig? Følte de, at det, du sagde, var irrelevant? Var det uklart og rodet formidlet? Det kan du bruge mange søvnløse nætter på at prøve at regne ud.

Men jeg anbefaler, at du prøver at regne ud, hvor kæden hoppede af. Hvilket u-mødt behov er kritikken et udtryk for? Og hvordan kan du møde dét behov bedre, næste gang, du taler til samme – eller lignende – publikum?

”Så kan du da være pisseligeglad ….”

Og så skal du modere feedbacken, så du ikke lader al kritik – fra hvem som helst – gå dig lige meget på. Du skal sørge for at få social støtte. Det vil sige, at du har nogen stående i dit ’Ringhjørne’, som du går tilbage til og får en afmålt og kvalificeret feedback fra. Nogen der ved, hvad dit mål med dit oplæg var. De skal give dig en kvalificeret vurdering af, om dit oplæg levede op til det mål. De skal hjælpe dig med at aflæse og oversætte dit publikums respons og skelne skidt fra kanel. Det er gavnligt, hvis det er én, der kender dig, som kan aflæse hvordan feedback’en skal afvejes, for at den ikke gør dig opgivende og ked af det, men ansporer dig til at vokse og blive bedre.

Så bliver kritikken en gave. For kritk betyder i bund og grund, at nogen involverede sig. Også selv om det ikke var den involvering, du sigtede efter. Så er det stadig involvering.

På mit heldagskursus lærer du, hvordan du aflæser og analyserer dit publikums interesser, behov og værdier, så du fanger dem bedst ved dit næste oplæg. Du lærer, hvordan du gør dit oplæg relevant for dem, og hvordan du imødekommer deres modstand. Du lærer hvordan du håndterer kritik og afbrydelser konstruktivt og aflæser det behov, der ligger bag. du lærer, hvordan du møder det – uden at nedvurdere dit eget budskab
Læs mere og kom med på Bliv Hørt den 19. november. 

Kærlig hilsen Annette

*Søren og Troels har begge givet tilsagn til, at jeg må viderebringe deres ordveksling.