Derfor er dialog vigtigere end dine slides

I sidste uge skrev jeg om, hvor vigtigt det er, at du får prioriteret at tale højt, når du forbereder din næste præsentation. Eller dit foredrag.

Har du kun 15 min., så brug dem på at finde og sige dine pointer højt og skrive dem op på en flip-over. Denne flip over tager du naturligvis med ind i lokalet og holder din præsentation ud fra den. Det er ikke sandt, at andre tror, du ikke har forberedt dig, hvis du ikke kommer med en PowerPoint. Det er noget du tror. Din forberedelse viser sig i, at dine pointer kommer klart over dine læber.

Da jeg var mødeleder i Dansk Kommunikationsforening, fik de talere, der droppede PowerPointen, altid bedst karakter. Pudsigt ikke? Det gjorde de, fordi de lige pludselig talte, i stedet for at køre deres præsentation af. Fordi de ved at være i kontakt med publikum instinktivt talte til deres ører og hukommelse. Det inviterede deres publikum ind i oplægget – og publikum fik et solidt udbytte.

Dermed ikke sagt, at du ikke både kan tale, så du taler til publikums ører og hukommelse, samtidig med, at du præsenterer stærke slides, der forstærker dine pointer og argumenter. Men det kræver tid og erfaring at forberede slides, der fungerer og styrker de ord, der kommer ud af din mund.

 

Enkelthed og dialog trumfer altid dine PowerPoint slides

Så når du ikke har tiden til at producere en PowerPoint, der rent faktisk styrker dine ord – så lad være. Gå da altid tilbage til princippet om enkelthed og dialog med dit publikum: Skriv kun de allervigtigste pointer op, mens du præsenterer dem – og spørg undervejs dit publikum:

  • Fx:
  • Hvordan det ræsonnerer med det, I oplever? (fx i deres afdeling/arbejdsdag/projekt/ arbejdsplads).
  • Om de oplever noget helt andet?
  • Om de har input til det, du fremlægger?
  • Hvordan de ser, at I/du bedst løser x udfordring?
  • Hvad de mener der skal til, for at I/de kommer videre med …?

Suppler undervejs med din viden og dine bud for at kvalificere snakken.

Skriv op på en flip-over, hvad dit publikum siger, så de kan se, at du lytter og tager det, de siger alvorligt. Tag flip-overen med og renskriv den bagefter til alle, der var med.

Dit publikum vil gerne involveres. Det gør dem til medskabere i stedet for passive modtagere. Det styrker deres udbytte. Og ja – det betyder, at du skal give lidt slip på kontrollen + rollen som den, der ved det hele. Men du vinder på deltagelse, udbytte og tillid.

 

Tip: Gør dine pointer enkle og inddrag dit publikum – fremfor at bruge timer på at finpudse din PowerPoint.

 

(Men hvad så, når dine slides efterfølgende skal bruges som rapportering? Det har jeg en brugbar løsning på i min bog TAL TROVÆRDIGT – (den findes også som e-bog her))

I bogen får du også en lynguide til at forberede din næste præsentation. Her er de spørgsmål, du skal besvare + de værktøjer du skal bruge, for hurtigt og præcist at forberede en stærk præsentation. Lige til at tage i brug.

Husk: Frem til den 5. april – dvs. på fredag – er der stadig udgivelsesrabat på at bog + onlinekursus.
Efter den 5. april ryger priserne op med 20 %.

 

Du får derfor begge dele:

Bog + Fra nervøsitet til gennemslagskraft til 521,-

Bog + Tal til festen til 521,-

Bog + Få jobbet til 421,-

Bog + Få den karakter, du har fortjent’ til 371,-

 

Men kun indtil den 5. april.

 

Kh Annette

 

Vil du ha´en skarp præsentation? Tal højt

Skarp præsentation, briefing eller foredrag - sådan gør du

Der er et råd alle tekstforfattere kender og bruger. Det lyder:
First: Write a shitty first draft”.
De ved, at den eneste vej til at komme I gang med at producere en god tekst, er ved at skrive en dårlig tekst. Et eller andet skal ned på papiret. Så lægger de teksten væk. Venter til de kan se på teksten med friske øjne. Og så arbejder de den grundigt igennem. Måske skriver de den helt om. Det ”shitty first draft” giver dem udgangspunktet for at kunne producere en ikke ’shitty’ men solid og god tekst.

Brug endelig denne metode, når du forbereder din næste præsentation, briefing eller dit foredrag.

Men hvis dit oplæg for alvor skal være skarpt – og give dig og dit publikum en værdifuld oplevelse – skal der mere til: Du skal ikke bare lægge oplægget væk, og se på det senere med friske øjne. Hvis du vil producere et skarpt mundtligt oplæg, skal du også arbejde med det mundtligt. Det betyder, at du skal sige dit oplæg højt INDEN du står foran dit publikum. Du kan ikke fornemme om dine udførlige stikord, dine slides eller dit manus vil levere et solidt oplæg, før du har sagt ordene.
Tænk på det som den test, der sikrer skarpheden i din præsentation.

Jeg har ikke tid

Hvis du er som hovedparten af de mennesker, jeg møder så er det selve træningen, der ryger, når du er presset i forhold til forberedelsestid.
Og.
Indrømmet.
Det sker også for mig. Jeg tænker: ”Ej, jeg holdt jo dette foredrag for 2 uger siden. Der er vel ingen grund til, at jeg kører det igennem IGEN?” Jeg vil jo ikke blive træt af stoffet og lyde som en træt transistor-radio ….
Men lur mig.
Selvom jeg kan pointerne og mit stof, så giver generalprøven min præsentation et skarpt nøk opad. Det får min passion frem. Og det gør mig rolig til den store dag.

Men.
Det er ikke alle, jeg møder, der dropper træningen. Det gør de forskere, som jeg arbejder med, ikke. Faktisk støtter hele fakultetet op, når der er én, der er inviteret til at pitche for et forskningslegat. Fluks bliver der sat generalprøver i kalenderen. Og den forsker, der ser frem mod et afgørende øjeblik i sin karriere, for grundig feedback, sparring og træning af både kolleger og mig.
Jeg møder også top-fokuserede eksperter og ledelsesgrupper, der, så snart de har en ny – vigtig – præstation, booker trænings-sessioner. Det gør de ikke for min skyld. Det gør de, fordi de ved, at skal de virkelig levere på dagen, så skal de have deres oplæg godt inde under huden. De skal være sikre på, at budskabet står knviskarpt og at de brænder igennem, når de præsenterer.

Så: Luk døren til dit kontor. Find et mødelokale. Eller brug dit eget køkkengulv som arena.

Op og stå og i gang med at tale højt.
Det er den eneste vej til at finde ud af, om dit oplæg fungerer eller om det ikke fungerer. Om der er elementer der er ”shitty”. Eller om de er solide.

3,2,1 skarp præsentation:

Brug hellere 15 minutter på at forberede dig ved at tale højt og skrive dine pointer op på en flip-over, end en time på at fylde tekst ind i en PowerPoint. 

 

Vil du have flere tips til at forberede en skarp præsentation, levende foredrag og sikre briefinger?
Så tag fat i min bog ’TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’ 

 

Og.

Vil du også gerne:

Omsætte din nervøsitet til gennemslagskraft?

Forberede dit livs festtale – fx til et bryllup?

Kunne sælge dig selv til dit næste drømmejob?

Eller blive en haj til at gå til eksamen?

 

Så er der frem til den 5. april stadig udgivelsesrabat på at købe bogen plus et onlinekursus. Efter den 5. april ryger priserne op med 20 %.

 

Du får derfor hele pakken – inklusiv moms og forsendelse:

Bog + Fra nervøsitet til gennemslagskraft til 521,-

Bog + Tal til festen til 521,-

Bog + Få jobbet til 421,-

Bog + Få den karakter, du har fortjent’ til 371,-

 

Ud med ordet,

Kærlig hilsen Annette

Hjælp dit publikum til at fokusere

Dit publikum kan ikke lytte og læse på præcis samme tid. Når du holder præsentationer, taler og oplæg, skal du justere dit sprog efter dit publikums ører. Det betyder, at dine sætninger skal være korte. Du skal gøre dine pointer meget konkrete og du skal fokusere på essensen og droppe detaljerne. Hvis du vil flytte dit publikum hen til en ny forståelse af et emne, skal du tale, så de ikke bare sidder og lytter (og læser dine slides!)

Du skal åbne op for, at de kan reflektere sammen med dig. Du skal folde emnet ud, så lige præcis de specifikke mennesker, der sidder foran dig, får den ’aha-oplevelse’, der flytter dem.

Det fortæller jeg mere om i denne video fra min Keynote ‘Tal Troværdigt – og få succes med din kommunikation’ som jeg holdt til Årets Projektdag. Dagen var arrangeret af Lederne og Peak consulting Group. Se videoklippet med mine tips til, hvordan du bliver bedre til at bruge dit publikums opmærksomhed rigtigt, her:

 

Vil du blive bedre til at påvirke andre mennesker med dine ord?

Hop inden for i min bog ‘TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’, her

Og kig nærmere på mine bog+online-kursuspakker her

 

Kh Annette

Mary gjorde det i 2018

Greta Thunberg gjorde det

Og jeg gjorde det.

Hvad gjorde vi?

Holdt taler selvfølgelig.

H.K.H. Kronprinsesse Marys tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag blev kåret som årets tale i 2018. Det gjorde den af en rigtig god grund: Den formåede ikke bare at være en tale til fødselaren. Den formåede også at være en tale til alle os andre. Den fik os til at grine og den fik os til at spejle os i deres kærlighed.

Som seere – og mennesker – kender vi alle til kærlighed. Vi kender til at føle den. Vi kender til at længes efter den. Og vi kender til den kompleksitet, den indeholder. Det ene øjeblik taber vi pusten, når vores udkårne kommer ind i stuen i et flatterende antræk. Det næste har vi lyst til at sige ”Skat, det der går altså ikke.” Det ene øjeblik er vi ved at sprænges af lykke over vores udkårnes evner som forælder – og det næste øjeblik synes vi, at deres vitser er en smule pinlige.
Vi kan spejle os i begge følelser og de sætter kulør og kontraster på Marys portræt af hendes ægtemand.
(Tip: Kontraster er ikke kun med til at peppe din næste tale op – kontraster pepper også din næste præsentation op og holder publikum til ilden)

I Marys tale lukker hun os alle en smule ind bag facaden – uden at blive privat. Det er ikke kun, når Mary kaster sig ind i et politisk minefelt og sætter fokus på udsatte børn og kvinders forhold, at hun formår at balancere på en knivsæg. Det formår hun også, når hun holder en kærlighedstale. Godt gået Mary!

Har du ikke set talen endnu? Nyd den her:

Hvor Marys tale fik os til at fælde en rørt glædeståre, gav en ung pige os en klump i halsen i 2018. Den svenske 15-årige Gretha Thunberg var blevet inviteret til at tale til FNs klimakonference. Hendes blik var stålfast. Hendes sætninger korte. Og de ramte lige i solar plexus. Gretha sagde det, vi alle godt ved: Vi snakker og snakker om klimaet – men hvorfor gør vi ikke noget ved det?

Greta holdt en politisk tale, der formidler et meget klart politisk budskab: Stop med at snakke om det og gør noget ved klimaet. Nu. Som hun står der bliver hun symbolet på, at tiden er ved at rinde ud. Hun kommer i hendes levetid til at opleve konsekvenserne af klimaets tilstand.

Det er sjældent en god ting, at lade ens vrede skinne for meget igennem, når man holder en tale (Eller en præsentation). Hvis publikum ikke kan høre andet end vreden, bliver den det overdøvende budskab. Men Gretha er også rolig. Hendes ord er skarpe, men det er hendes stemme ikke. Den indeholder den blidhed, rundhed og sårbarhed vi finder i børns stemmer. Vi har hørt budskabet 1000 gange før, men det får en bønfaldende effekt når det kommer fra hende.

Bliv inspireret af hendes klare tale og sårbare stemme her:

Hvad brænder du for?

Hvad brænder du inde med?

Hvem vil du gerne holde en særlig tale til i 2019?
Få hjælp til at frembringe din helt særlige tale med mit onlinekursus Tal til Festen.

Frem til den 31. december får du 25 % rabat når du indtaster koden ‘ jul2018 ‘

Køb kurset til 375 her (normalpris 499)

Du får selvfølgelig også 25 % rabat på mine andre onlinekurser, bl.a. Fra nervøsitet til Gennemslagskraft samt pakkerne med bogen TAL TROVÆRDIGT + valgfrit onlinekursus.
Hent en pakke, der styrker dine talegaver her

Godt nytår!
Kærlig hilsen Annette

Har du set på dit emne fra dit publikums dagsorden?

Sådan sætter du dig selv i dit publikums sko

Mødebordet af mahogni skinner.
De hvidriflede kaffekopper står klar.
Lyset skinner ind ad det store vinduesparti og sender stråler hen på bestyrelsesformanden, der er dybt begravet i sine papirer.

”Hej? Nåe ja – kom indenfor. Jeg skal lige klare et opkald, og så skal vi høre om dit projekt.”

Dit hoved farer løs med alle de mange vigtige pointer og argumenter, du ikke må glemme – og for alt i verden skal have på banen inden for de næste 15 minutter.

Men har du husket at sætte dig selv i bestyrelsesformandens sko og set på dit projekt med hans briller? Hvad er ‘top of mind’ for ham, når du begynder at tale? Hvilken dagsorden synes han, at dit projekt skal tjene? Det er herfra, din næste præsentation skal tage sit udgangspunkt

Det sagde jeg bl.a. dette om på Årets Projektdag, hvor jeg holdt keynoten: TAL Troværdigt – og få succes med din kommunikation:

 

Når du vil påvirke og flytte dit publikum med dine ord, skal du have analyseret  deres forhold til dit emne. Derfor er publikumsanalysen én af de første ting, vi dykker dybt ned i på kurset Bliv Hørt. Det er her din kommunikation løfter sig fra blot at være god præsentationsteknikteknik. Den bliver strategisk. Det lærer du den 30. januar 2019.

Læs mere og se programmet her. 

 

Tilmelder du dig senest den 21. december får du ikke kun heldagskurset Bliv Hørt (værdi 4321,-.)

Du får også:

  • Adgang til mit onlinekursus ‘Fra nervøsitet til Gennemslagskraft’ (værdi 499,-)
  • Min bog ’TAL TROVÆRDIGT’ (værdi 299,-)
  • 1:1 sparrings-session værdi (1.800,-)
  • Og ekstra 10 procent på den samlede pris.

Til ialt 3.888,- (med moms 4.860,-)

Når du tilmelder dig senest den 21. december – det kan du gøre her

 

Sæt dig i publikums sko – og se på dit emne med deres briller …

God december,
Kh Annette

Sådan skaber du mere kontakt til dit publikum

I 2009 arbejdede jeg i en styrelse som pressemedarbejder. En dag gik direktøren på scenen til et stormøde. Han fortalte alle medarbejderne om den nye strategi.

Et excel-ark tonede frem på skærmen. Det viste et overblik over de ting, der skulle ske. Professionelt, formelt og upersonligt gennemgik direktøren de forskellige kasser med mere øjenkontakt med sliden end med os. Han var optaget af at prøve at fortælle om det, der skulle ske.
Men han skabte ikke kontakt til os i publikum. Det var han ellers god til, når vi hver morgen gennemgik dagens presseklip. Når han præsenterede skar han hans humor, charme, varme og personlighed fra.
Synd.
Det var ellers de komponenter, der ville få publikum til at føle sig inviteret ind i mødet. Og få dem til at føle, at det, han fortalte, havde noget med dem at gøre. Det var let for alle medarbejdere at lade tankerne vandre. Han gik glip af muligheden for at gøre den nye strategi meningsgivende og engagerende.

Prøv bare at forestille dig, hvis én af dine gode venner fortalte dig om deres sidste ferie på samme måde som direktøren. Hvor mange sekunder ville der gå, før du koblede fra? Eller til du begyndte at stille spørgsmål for at være med til at styre samtalen?

 

Du må aldrig kun være optaget af det, du skal formidle. Du skal også være optaget af at skabe kontakt til dit publikum.

 

De skal have følelsen af, at det, du fortæller om har noget med dem at gøre. Hvordan skal du ellers få dem interesseret i det, du taler om?

Skab kontakt til dit publikum – Det kræver at du er:

  1. Passioneret omkring det, du taler om – og selv er overbevist om, at det er vigtigt
  2. At du har sat dig selv i dit publikums sko og ser på det, du skal tale om, fra deres perspektiv
  3. Møder dem hvor de er, og fører dem videre. Til inspiration. Motivation. Forståelse
  4. Hvis du ikke har sat dig i deres sko, kan du ikke finde de begrundelser, der overbeviser dem
  5. Har formet din præsentation som en rejse, du inviterer dit publikum ud på. På rejsen skal de møde de fakta, argumenter, eksempler og historier der fører dem et nyt sted hen
  6. Hele din præsentation skal være bundet sammen af en grundfortælling, således at den har en rød tråd
  7. Som taler er du dit publikums guide og mentor. Du skal koble tingene sammen for dem med brug af hægter, retoriske spørgsmål og opsummeringer
  8. Træk vejret og land i mødet med dit publikum. Forsvind ikke, når du skal finde dine pointer. Træk vejret. Bliv i kontakten med dem. Find ro i pausen og i kontakten med dit publikum.

 

Nu ved du, hvordan du skaber kontakt til dit publikum. Så er det bare med at komme i gang

Evnen til at brænde igennem er nemlig ikke ‘rocket science’. Det er en praksis. Jo mere du tænker dig om og investerer i at bruge værktøjer og metoder, jo bedre bliver din kommunikation. Det bliver muligt for dig at inspirere. Motivere. Overbevise. Og du behøver ikke længere at frygte, at dit publikum kobler fra.

Din udviklingsafdeling vil også ånde lettet op: Nu er sandsynligheden for, at jeres næste strategi bliver taget godt imod, langt højere.

Du og dine kolleger får teorien og metoderne ind under huden på mine kurser. Her arbejder vi med jeres budskaber og præsentationer i praksis. Det betyder, at I ikke bare bliver introduceret til det, I skal gøre anderledes i morgen.
I kommer allerede på kurset i gang med at blive bedre kommunikatører. Jeg er jeres guide, og jeg sørger for at I alle udvikler jeres kommunikative gennemslagskraft.

Læs mere om skræddersyede kommunikationskurser i bl.a. præsentationsteknik, ledelseskommunikation, forandringskommunikation og personlig gennemslagskraft.

Du kan selvfølgelig også læse om det i min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation. Bare lov mig, at du ikke springer øvelserne over – vel?

Lad være med at spilde din og andres tid. Tag din kommunikation alvorligt. Den har potentialet til at gøre en forskel for andre mennesker.

Kærlig hilsen Annette

Sådan samarbejder du med dem, du ikke kan lide

Samarbejde ARTIKULATION

Så snart jeg hørte hendes stemme, gik mit system i alarmberedskab. Mine muskler blev spændte. Jeg blev ekstra årvågen. Jeg slappede ikke længere af. Min stemme blev også anspændt. Jeg var ikke tryg, når hun var i lokalet. I processen mistede jeg min egen ro, rytme og charme. Alt det, jeg havde brug for til at tage ordet. Være velovervejet og engageret i situationen. I stedet trak jeg mig. Jeg gik glip af muligheden for at have indflydelse med mine pointer, holdninger og min faglighed. Jeg gik glip af at opbygge vigtige relationer til de andre mennesker i lokalet. Alt sammen fordi jeg gav hende, jeg ikke var tryg ved, en magt over min tilstand. Sådan havde jeg det engang med en kollega. Men situationen var uholdbar.

Har du også mennesker, du ikke bryder dig om, men som du rent faktisk skal samarbejde med? Som helst ikke skal holde dig tilbage fra at præsentere dine budskaber? Og som du ville ønske, ikke havde den magt over dig? Så lad os tage den tilbage.

Brug din ‘allergi’ til at lære noget om dig selv

Vi vil alle have mennesker i vores omgangskreds, som giver udtryk for en adfærd, holdning, eller værdier, som vi reagerer stærkt på. Ja det kan nærmest føles som om, vi er allergiske overfor dem. Det kan være, deres adfærd får dig til at trække dig mere ind i dig selv. Det kan være det giver dig lyst til at komme ud af lokalet. Men det kan også være, du mærker impulsen til at gå i kamp mod dem og det, de udtrykker.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at lære af situationen. Lære hvad det er, du reagerer på, hvorfor og hvordan du ønsker at reagere i stedet for:

Begynd derfor med at spørge dig selv: Hvilken egenskab eller værdi er det, du reagerer på? Og hvorfor gør du det? Er det måske fordi, den repræsenterer det stik modsatte af det, du står for? Eller er der en lille del af dig, der ville ønske, at du også havde adgang til den egenskab, du ser i den anden?
Jo mere du ved, hvad det er, du reagerer på, jo roligere vil du blive, når reaktionen kommer. Så ved du nemlig, hvad den handler om, og du kan nemmere slippe den igen. Næste skridt er at trække dig selv og din adfærd og måde at kommunikere tilbage til det, der er hensigtsmæssigt i situationen: Hen til det, der er dit ansvar, din banehalvdel og din opgave.

 

1. Skift fokus

Se det hele billede: Beslut dig for også at se de ting, du godt kan lide ved personen, anerkend de ting, personen kan. Personen har lige så meget ret til at være der, som du har. Husk at det, personen kan, kan du også godt blive bedre til. Bliver du jaloux på personen, så husk at følelsen kun er et signal til dig om, at det, de har, ønsker du også for dig selv. Så er det blot op til dig, at gøre en indsats for også at skabe det for dig selv.

2. Styrk dit eget selvværd og din selvtillid

Når du er styret af allergien, er det nemt at komme i følelsen og reaktionens vold. En ytring som ’men hvorfor har du ikke gjort sådan eller sådan’ kan meget nemt få dig til at tolke:’han/hun synes ikke, jeg er dygtig nok – og han/hun ved bedre end mig’. Men du kan også vælge at se det som: ’Han hun ved ikke bedre end mig, og er interesseret i at høre om mine grunde til, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det har jeg nu mulighed for at uddybe.”

3. Se bagom personens adfærd

Hvilket behov er deres adfærd og kommunikation et udtryk for? Åbn op for din empati og intuition. Bag enhver ytring ligger et behov og en intention. Kunne det være, at personens adfærd og kommunikation er et udtryk for et behov for at blive hørt, set og mødt? For at blive forstået? For at få anerkendelse? Jeg tænker ofte på en kommentar fra Oprah Winfrey, som har interviewet utrolig mange forskellige og magtfulde mennesker i hendes liv. Hun siger, at de ALLE, efter kameraet var slukket, på en eller andet måde, gav udtryk for at få bekræftet, om interviewet var ok. Om de havde gjort det godt nok. Underkend aldrig dette behov hos andre. Se hvad der sker med jeres relation, når du går forrest med at give anerkendelsen til den anden. Måske kom i ligefrem ud af den kamp, du oplevede?

4. Du skal ikke elske alle

Husk det ingen steder står skrevet, at du skal kunne lide alle. Det er lidt utopisk – ikke? Så giv dig selv lov til ikke at være lige vilde med og have lige meget kemi med alle.

5. Hold dig på egen banehalvdel og pas på dine fortolkninger

I enhver sproglig ytring ligger der klare invitationer til, hvordan du og jeg skal positioneres overfor hinanden. Er vi ligeværdige, eller har du mere magt end jeg? Med vores sprog forhandler vi konstant positioner, roller og vores billede af verden og den sag, vi taler om. Men pas på dine egne fortolkninger af, hvad andre siger. Hvis du har låst dig fast på et bestemt billede af at et andet menneske, vil du også tolke det, de siger i samme dur. Så vær lidt kritisk overfor dine fortolkninger. Og hold fast i hvordan du gerne vil agere og kommunikere i situationen. Det vil sige, at hvis du oplever noget, en anden siger, som provokerende, behøver du ikke at reagere på provokationen. Du kan helt roligt give et sagligt svar. (Afgørende at kunne, hvis du skal optræde i medierne).

6. Vejrtrækning og grounding

Træk vejret helt ned i maven for at berolige dit nervesystem, så bliver det nemmere at holde hovedet koldt. Ret ryggen. Placér dine fødder solidt på jorden. Træk vejret helt ned i maven. Beslut dig for, hvordan du vil agere og kommunikere. Tal først nu. (Bliv guidet ind i en grounded tilstand her).

Du er ikke fanget af, hvordan andre kommunikerer.
Du har alene ansvaret for din kommunikation.
Tag ansvaret.

Kærlig hilsen Annette

Jeg arbejder lige nu med flere teams, der vil styrke deres måde at tale sammen på, så de oplever færre misforståelser, konflikter og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaven og levere resultater. Læs mere om samarbejdskommunikation her. 

Ren improvisation eller en overforberedt præsentation?

“Det er som om jeg er dårligere, når jeg improviserer, end når jeg har forberedt mig. Det paradoksale er, at jeg er bedre, når jeg ikke har forberedt mig, og vores CFO spontant beder mig sige noget om det kommende projekt, når vi fx står i Chile.”

Du skal op i helikopteren – men også lande den på jorden

Sådan sagde én af de ledere, jeg arbejder med i 360-graders lederkommunikation for nylig.
Jeg spurgte hende, hvad hun gjorde, når hun spontant blev bedt om at tage scenen, og hvad hun gjorde, når hun forberedte sig.
Det stod klart, at når hun improviserede, tog hun helt naturligt sit publikum med op i helikopteren, gav dem overblik og satte projektet i kontekst. Men det der manglede var, at hun fik landet helikopteren på jorden og givet sit publikum et eksempel, så de var helt med på, hvad det betød i praksis.

 

Planlagt helikoptertur med et skarpt fokus

Omvendt var det, når hun forberedte sine præsentationer. Her blev hun nede på jorden og gravede sig ned i alle detaljerne. Hun blev eksperten på projektet, der kunne svare på alt – publikum skulle jo have ’det hele med’.
Men hendes publikum manglede helikopterturen. De manglede også målretningen til dem. Hun druknede selv i alle detaljerne, og kom let til at miste fokus og tage afveje i stoffet. Hun manglede et klart fokus for hendes ord.
Hun havde skrevet de sætninger, hun gerne ville sige, ned. Når hun holdt præsentationen, prøvede hun at genkalde de sætninger, hun havde forberedt. Det gjorde hende distanceret fra hendes publikum. De fik en fremført tekst i stedet for levende tale. De fik ikke guidning. Hun fik ikke skabt opmærksomhed om det væsentlige.

 

Få buy-in til dit projekt: Improvisation + planlagt helikoptertur

 

Hendes oplæg støttede ikke det, hun havde brug for: Motivation for og støtte til projektet. Hun gik glip af muligheden for at få buy-in.
Derfor gik vi først i gang med at arbejde med målet for hendes præsentation: Når målet var buy-in til projektet, udvalgte vi alt det, der ville støtte, motivere og inspirere lige præcis hendes målgruppe til at give deres buy-in.

 

Vi arbejdede ud fra spørgsmålet: Hvad har lige præcis denne gruppe behov for at vide om dette projekt?  

Vi valgte fra og gav præsentationen et knivskarpt fokus.

 

Vi fandt også ud af, at det, der fungerede bedst for hende, var at have et talepapir, hvor der kun var 5 stikord:

  • et stikord der pejlede hende ind på den pointe, hun ville have frem i sin indledning
  • et stikord for hver af de 3 vigtigste pointer, der foldede hele præsentationen ud
  • og et stikord der pejlede hende ind på den pointe, hun ville have frem i afslutningen.

 

Intet andet.

Så holdt hun fokus og tog ikke på afveje. Det blev nemmere både at lette med helikopteren og lande den på jorden.

Når du taler, er du publikums guide ind i emnet. Du skal servere dem en færdig og overskuelig menu, hvor det tydeligt giver mening, hvorfor de får de retter, du serverer. Du skal både føre dem op i helikopteren og ned på jorden.

 

Vil du lære, hvordan du gør i praksis? Der er to pladser tilbage på heldagskurset Bliv Hørt den 19. november – og ja – kurset giver dig også mere personlig gennemslagskraft. 

 

Er I flere, der vil lære, hvordan I gør i praksis? Så kig nærmere på mine skræddersyede kurser i præsentationsteknik eller lederkommunikation

Kærlig hilsen

Annette

Jeg brænder for, at du brænder igennem

Bliv tryg foran publikum

Det øjeblik, hvor jeg kan mærke, at du VIL mig noget med din kommunikation.
Hvor jeg kan se, at du er selvsikker nok til at stille dig bag dit budskab.
Hvor din passion er frontrytter.

Hvor du gør alt hvad du kan, for at gøre dine ord tilgængelige for mig. Og hvor du mener, at jeg kan bruge dit budskab til noget.

Tal med intention

Også selvom det handler om bæredygtige afgrøder. IT-løsninger. Eller forskning på ældreområdet. Når du kommunikerer med dedikeret intention, bliver dit indhold spændende for mig. Jeg bliver pludselig interesseret i afgrøder, it og ældre. Du åbner en ny verden for mig, og jeg bliver beriget med din viden.

 

Du leder mig med dine ord

Du giver mig den viden, jeg har brug for, for at forstå området. Men du giver mig også en forståelse af området, som gør mig klogere. Som hjælper mig til at forstå verden lidt bedre. Og som hjælper mig til at forstå mig selv i verden lidt bedre. Det er her, du leder mig med dine ord.

Derfor berøver du verden, hvis du holder følelsen af noget, der vil deles, tilbage.
Hvis du ikke deler det med ord, bliver det ikke tilgængeligt for andre.

’Hvad har jeg, at bidrage med? Tænker du måske. Eller: ’Der bliver sagt så meget – og så meget ligegyldigt’.

Først og fremmest: Jeg tror dybt og inderligt på, at alle har noget vigtigt at bidrage med. Et perspektiv. Viden. Indsigt. Du har også ret til at sætte dagsorden. Til at blive hørt for dit perspektiv. Til at blive en del, af dem, der bliver taget alvorligt.

Hvis du er leder, projektleder eller ekspert, er det faktisk din pligt at hjælpe andre til at navigere og lykkes med dine ord.

Dernæst: Ja der bliver kommunikeret ekstremt meget i dag. Af samme grund opstår der hos mange af os et behov for at koble fra. Få frisk luft til at tænke vores egne tanker. Men også til at få ro. Lyt til det behov. Brug det. Det er nemlig her, du finder ind til kernen i det, du har at dele. Med din næste undervisning. Din næste præsentation, briefing eller foredrag.

Kom væk fra al udenoms-svøb og ind til kernen med spørgsmålet: ”Hvad er det egentlig, jeg vil sige?”

 

Når du har fat i kernen, er det, du deler ikke fyld. Det er kvalitet.

Nu mangler du blot at målrette det til dit publikum, så du kan servere dit indhold som en appetitlig menu. En der beriger dem. Gør dem lidt klogere. Ændrer deres perspektiv. Motiverer og inspirer.
Det lærer du den 19. november.

Du lærer også, hvordan du bruger en struktur, der hjælper dig til at kunne huske, hvad du vil sige, når du åbner munden. Via dagens proces og øvelser får du ejerskab, passion og troværdighed ind i dit oplæg og din måde at formidle det på. Du lærer, hvordan du bruger dit kropssprog til at støtte det, du siger, og hvordan du får din stemme ud over rampen.
Dyk dybere ned i hvordan du bliver hørt her.

Med kurset følger selvfølgelig groundingøvelsen, min bog TAL TROVÆRDIGT, frokostbuffet, croissanter, økologisk kaffe og alle værktøjer omsat til worksheets der hjælper dig til hurtigt at forberede præsentationer, briefinger, taler og foredrag i fremtiden + en 1:1 session med mig efter kurset.

Kom med den 19. november

Varme hilsener

Annette

ARTIKULATION