3 fælder der forpurrer din kontakt til dine medarbejdere

Styrk din kontakt til dine medarbejdere – dit publikum

Skal du præsentere en ny strategi eller handlingsplan for dine medarbejdere? Når du taler, er dine medarbejdere dit publikum. Din kontakt til dine medarbejdere er afgørende, for at du kan opbygge tillid og blive opfattet som troværdig. Uden de to, bliver det svært for dig at gøre indtryk, påvirke dit publikum – dine medarbejdere – og få dem med dig.

Fælde nr. 1: Du har svært ved at se ud over din egen agenda.

Du glemmer, at dit publikum ser verden på en anden måde end du gør.

Publikum kan mærke det, hvis du ikke giver plads til, at de er et andet sted, end du er.
Så føler de sig ikke mødt. Hvis de ovenikøbet føler, at der er en bestemt agenda der bliver trukket ned over hovedet på dem, vil de blive skeptiske.

Øv dig i at møde dit publikum hvor de er, ved at forstå deres verdensbillede. Rum deres reaktioner og giv lidt slip på slutmålet med din præsentation

Det er vejen til at du får langt flere med dig, som er vejen til at nå dit mål.

Fælde nr. 2: 
Du drukner kontakten til dine medarbejdere

Hvis du oplever, at dine medarbejdere ser forvirrede ud og stiller spørgsmål til mærkelige detaljer i dit oplæg – i stedet for at have fanget pointen – så er der stor sandsynlighed for, at dit oplæg enten savner fokus, ikke er skåret ind til kernen eller ikke har et klart budskab.

Lad være med at prøve at presse 60 detaljerede og teksttunge slides igennem på 45 minutter fordi ’vi jo skal igennem det her’.

Du er publikums guide ind i emnet. De behøver ikke vide alt det du ved.
De skal kun vide det, der har betydning og værdi for dem.

Træn dig i at fokusere, skære fra, konkludere og skabe overblik. Du skal med andre ord zoome ind på ét hovedbudskab og de underpointer, der understøtter det.

Hjælp publikums hukommelse ved at bruge billeder, der skaber oplevelser for dem og får aktiveret deres sanser.

Fælde nr. 3:  
Du glemmer at skabe en oprigtig kontakt til dine medarbejdere

Du kan have nok så mange gode rationelle argumenter for det, du siger, men hvis du ikke formår at skabe en oprigtig kontakt til dit publikum, så falder dine argumenter til jorden.

Du skal være helt klar over, hvorfor du gerne vil tale til og med lige præcis de mennesker, der sidder foran dig.
Publikum skal kunne mærke, at du vil dem det godt, og at du har lyst til at stå foran dem og tale.

Så se publikum i øjnene, træk vejret ned i maven og vær oprigtig interesseret i kontakten med dem.

Ordet er dit.

Skal alt det, du lærer her, blive til et sæt af kompetencer, du kan trække på, når du har brug for det? Fx når du præsenterer for din chef, dine medarbejdere og dine kunder? Få træningen, der får det til at ligge på rygraden:

Brug din mundtlige kommunikation til at skabe forståelse og få dit publikum med. Bliv trænet på Bliv Hørt den 25. januar.

Kærlig hilsen Annette

Usikker foran publikum? 5 trin til mere selvsikkerhed og gennemslagskraft

 

Bliver du usikker når du taler foran et publikum? Har du mest lyst til at løbe væk? Her er mine 5 trin der gør dig mere selvsikker når du kommunikerer.

VÆR SIKKER PÅ KRAVENE

I videoen fortæller jeg, hvorfor du skal kende de krav, der er i situationen.
Når du ved, hvad andre forventer af din undervisning eller din præsentation, bliver det nemmere at planlægge hvordan du kommer til at leve op til dem. Gør dig kravene bevidst, så du ved, hvordan du skal forberede dig for at kunne leve op til kravene.

 

BLIV SIKKER PÅ DIN EGEN BANEHALVDEL

Når du taler, er det ikke alt, der er dit ansvar. Noget ligger på din banehalvdel og noget ligger hos publikum. Du har ansvar for dine tanker, følelser og handlinger. Publikum for sine. Derfor skal du gøre alt hvad du kan for at målrette din kommunikation og din præsentation, briefing eller oplæg efter at give dit publikum værdi.

ROS DIG SELV OG BLIV MERE SELVSIKKER

Fokuserer du kun på dine fejl, bliver du mere usikker. Du kan træne dig til at blive mere selvsikker. Det indebærer, at du gør det modsatte af, at fortælle dig selv om dine fejl. I stedet skal du fortælle dig selv om dine styrker, og det du gør godt. I begyndelsen kan det føles mærkeligt. Men effekten vil ikke udeblive!

 

FOKUSER PÅ FORMÅLET

Træn dig i at lade tankerne om, ”hvad publikum mon nu tænker”, passere. Fokusér i stedet på, hvorfor det, du taler om, er vigtigt, og hvorfor du gerne vil dele det med dit publikum.

 

VIS DEM, HVEM DU ER

Lukker du dig selv inde, og gør alt hvad du kan for at optræde kontrolleret og professionelt, kan du komme til at lukke af for dit publikum. Det er ikke fordi, du skal vise private sider af dig selv men lade de personlige komme lidt frem. Så kan dit publikum lettere fornemme, hvem du er som menneske, og det bliver nemmere for dem at få tillid til dig. Så er I sammen! Her fordamper din usikkerhed fuldstændigt …

Sørger du også for at få kvalificeret feedback på din præsentation og din kommunikation, bliver du ikke til at skyde igennem!

Den 20. september holder jeg igen mit effektive heldagskursus BLIV HØRT. Du lærer, hvordan du tager ordet med succes. Du får feedback på din styrker, og bliver guidet til at komme over uvaner og usikkerhed. Via dagens øvelser får du formet et fantastisk oplæg. Når du går ud ad døren, kan du kommunikere dit budskab med succes. Der er kun 5 pladser på kurset. Læs mere om kurset her.

 

Lad din stemme fylde med dit budskab,

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede, speakercoach, speaker og ekstern lektor i kommunikation

 

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande gratis i din indbakke: Skriv dig op til nyhedsbrevet her.

Få ARTIKULATIONs 7 unikke værktøjer, der får dig til at tage ordet med succes, gratis her

 

Se webinar: ‘TAG ORDET MED SUCCES’ her

Jeg har igennem det sidste 1,5 år holdt 12 live online webinarer. Webinarerne har lært mig hvor vigtigt det er, selv at kunne holde en fest i gang, når publikum ikke giver feedback via deres mimik. Det har gjort mig til en bedre foredragsholder, hvor opgaven er, at kunne holde ’showet’ kørende.

Til et godt foredrag bliver deltagerne inspirerede, får nye indsigter og der skal gerne ske en refleksion hos dem – det berømte AHA-øjeblik. Det er jeg vant til at generere via de mange øvelser og spørgsmål, jeg guider mine deltagere igennem på kurser og i 1:1 forløb. Men i et godt one-human-show, skal det gerne ske, mens man taler og netop fordi man siger de ting man gør, på den måde, man gør.

Webinarerne har også lært mig endnu mere om metoderne til at kunne ens pointer udenad. Det skal nævnes, at jeg har lavet webinarerne uden brug af slides. Kun mig, en mikrofon, lys og et kamera – og masser på hjerte! Masser jeg gerne ville dele med dig og alle andre, der gerne vil blive endnu bedre til at kommunikere engagerende!

Webinarerne har været en fantastisk udfordring. Lige nu udfordrer jeg mig selv, ved at være i gang med at skrive en bog om mundtlig kommunikation til projektledere (Mere om det snart ;))

Som mennesker udvikler vi os, når vi bliver udfordret. Det er her, vi vokser. Derfor kan du spørge dig selv: Hvad vil jeg gerne udfordre mig selv med, i den nærmeste tid? Hvad vil være godt for mig?

I webinaret TAG ORDET MED SUCCES, fortæller jeg om hele fundamentet for at brænde igennem med et budskab. Her er det essentielt, at du som taler, er og vælger at være passioneret, omkring det du taler om. Her fanger du dit publikums ører. Du skal forme dit budskab til deres behov og det, der er relevant for dem, og skære dine pointer og dit budskab skarpt til. Pointerne skal blive levende, så de engagerer publikum.

Lær hvordan du gør i praksis i seminaret, du kan se gratis her: (Klik på billedet, så kommer du til videoen)

Du får også værktøjer til at omsætte præstationsangsten til gennemslagskraft, og få din power frem! Og meget meget mere.

Vil du blive en engagerende taler? Vil du lære hvordan du gør dine budskaber og præsentationer engagerende? Vil du glæde dig til at træde ud foran dit publikum?

Så tjeck ud, hvad jeg har på hylderne, her nedenfor.
Du er også altid meget velkommen til at ringe på 2033 5135 og komme forbi til en kop kaffe, hvor vi afdækker dine og dit teams behov og hvad I har brug for, for at få jeres kommunikation til at støtte op om jeres mål, værdier og opgave.

Rigtig god weekend!

Kh Annette Bjerre Ryhede
Speakercoach, foredragsholder og ekstern lektor i kommunikation.

SKRÆDDERSYEDE KURSER

Vil I gerne have udvidet jeres fundament og værktøjskasse inden for kommunikation? Har I brug for at blive bedre til at brænde igennem, tale sammen eller motivere? Læs mere om mine skræddersyede kurser her

KOM PÅ KURSUS

Vil du blive en stærk taler, der får budskabet sikkert ud til dit publikum? Vil du komme derhen, hvor du mestrer de 7 P’er? Så er heldagskurset BLIV HØRT den træningsarena, der lukker op for din gennemslagskraft. Læs mere om BLIV HØRT her

 

1:1 SPEAKERCOACHING

Vil du gerne have sparring på din næste præsentation, pitch eller foredrag? Vil du blive fri af nervøsiteten? Så er speakercoaching en effektiv metode, der sikrer, at du tager ordet med succes.

Savner du værktøjer, sparring og træning som leder? Vil du gerne blive mere bevidst og opnå bedre resultater, når du kommunikerer til og med dine medarbejdere? Så er 360 graders lederkommunikation til dig

 

ONLINEKURSER

Lær, når det passer dig. Bliv klar til at brænde igennem:

SÅDAN TESTER DU DIN PRÆSENTATION INDEN DEN STORE DAG

Din præsentation er først færdig, når du har testet den. Du er først klar til at formidle noget, når du selv har forstået det. Og du skal formidle det, før du er helt sikker på, at du har forstået det.

På mine kurser guider jeg deltagerne igennem øvelser, hvor de bearbejder deres præsentationer. De splitter dem ad og samler dem igen. Jeg hjælper dem med at skære helt ind til benet. De skal se præsentationen fra andre vinkler – ikke mindst målgruppens! De skal finde historien i præsentationen. Og de skal skære deres pointer ud i pap og kunne referere dem frit.

Det er først, når de for alvor begynder at arbejde med deres præsentation, at de rigtig begynder at forstå hvad de vil med den. Og det er først når de HAR holdt deres præsentation, og fået feedback at de ved, hvad der egentlig skal med – og hvad der ikke skal – i den færdige præsentation.

Hør hvordan processen var, for de masterstuderende jeg underviste på RUC i sidste uge, og hvad de fik ud af det, i videoen her:

 

Det er først når vi formidler vores oplæg og vores præsentation, at vi egentlig ved, hvordan den skulle have været.

Men sådan behøver det ikke at være! Du skal blot give dit vigtige oplæg en tester inden den store dag! Sådan gør du:


START MED AT BESVARE SPØRGSMÅLENE:

  • Hvad er det, min målgruppe får ud af det, jeg taler om?
  • Hvorfor er det vigtigt for mig at holde dette oplæg?
  • Hvad er mit budskab?

Når du kan svare kort og klart på de 3 spørgsmål, er du klar.

 

SÅDAN TESTER DU DIN PRÆSENTATION

Gør altid nr 1. Gør nr 2 og 3 når du for alvor vil brænde igennem, forandre, motivere og overbevise.

1: Rejs dig op og hold din præsentation/foredrag/tale som du ville gøre på den store dag. Lad som om målgruppen sidder foran dig og tal direkte til dem.

Her kan du mærke, hvad der fungerer og ikke fungerer. Hvor der er gejst i det, du siger, og hvor der er mellemregninger, du mangler, ting der er irrelevante og ting der mangler et eksempel for at blive helt indlysende.

2: Optag dig selv på video og se det igennem bagefter. Som din egen bedste ven og egen bedste coach: Fremhæv dine styrker og der, hvor der skal forbedringer til.

3: Få en der repræsenterer eller kender målgruppen, til at høre dit oplæg og give feedback. Bed dem komme med deres indvendinger, ubesvarede spørgsmål og fortælle dig, hvor du virkede mest overbeviste og hvor du mistede dem.

Ret til. Start forfra og test igen.

Jo mere du øver dig, jo hurtigere bliver du rigtig dygtig og behøver i fremtiden ikke at bruge lige så lang tid på forberede dig. Processen kommer ind under huden på dig!

Bliv guidet igennem processen og få den ind under huden. Lær hvordan du tager ordet med succes og bliver en eminent taler: Kom med på Bliv Hørt den 19. januar!

Få 1:1 sparring omkring de kommunikationsudfordringer du står overfor. Få dine oplæg på plads og kom af de dårlige vaner. Du kommer til næste niveau. Læs mere om 1:1 speakercoaching her.

Ordet er dit!

Kærlig hilsen

Annette

Tag ordet med succes! Gratis webinar 13. december

Du kan også blive hørt, forstået og skabe forandringer!

Hvert år tager jeg på seminarer og kurser rundt omkring i verden, bl.a. USA, hvor jeg lærer nyt og bliver inspireret af, hvad verdens bedste talere og foredragsholdere gør. I dag bliver de betegnet som naturtalenter, men de har alle startet samme sted som os. Med at øve, lære, træne. Begå fejl og lære af dem. Jeg har samlet alle deres guldkorn, så du kan springe nogle trin over:

  • Hør hvad bl.a. Oprah Winfrey, Steve Jobs, Brene Brown og Brendon Burchard, gør, når de tager ordet og få del i deres metoder og værktøjer!
  • Vil du gerne blive bedre til at få engagerede deltagere, når du holder præsentationer, oplæg og tager ordet ved møder?
  • Vil du gerne væk fra de tekstfyldte slides, selvom du tænker, at du fremstår uforberedt uden?
  • Har du et foredrag i maven?
  • Vil du gerne blive fri af præstationsangsten, og i stedet gå på scenen med ro, overblik og lyst til at tale foran dit publikum?
  • Vil du gerne være helt sikker på, at dit publikum har fanget dit budskab, når de går ud ad døren?

Så er webinaret noget for dig. I webinaret får du svaret på, hvordan din passion gør dit publikum nysgerrige. Du får svaret på hvorfor du ikke skal kunne huske det hele, men have 3 skarpe pointer og hvorfor du skal omfavne præstationsangsten for at bryde igennem lydmuren – og meget mere!

Det er den 13. december fra kl. 19-19:45 og det er selvfølgelig LIVE, så du kan stille dine spørgsmål og jeg svarer og  hjælper dig videre!

Og JA – det er gratis! Det er vel jul 😉

Tilmeld dig her i dag, på mail til: info@artikulation.dk

 

– og her er i mellemtiden lidt inspiration, med nogle af mine yndlings foredragsholdere og deres bedste øjeblikke på talerstolen:

 

Steve Jobs, Connecting the Dots:

Læg mærke til hvordan hans budskab er så skarpt hele vejen igennem foredraget, at du kan huske det, når videoen slukker.

 

Oprah Winfrey, Harvard Commencement Speech:

Læg mærke til hvordan hun bruger humor, varme og pauser til at connecte med sit kæmpe publikum (‘working  a crowd’, bliver det også kaldt …)

 

Brene Brown, The Power of Vulnerability:

Læg mærke til hendes utrolige mod, til at stille sig selv frem og bruge hendes egen historie som afsæt for hendes forskningsbaserede pointer. Det skaber tillid. Det åbner hos som publikum og gør det trygt at tage med på rejsen, blandt de vigtige og hårde sandheder.

 

Brendon Burchard, Helping a girl find her voice:

Træk vejret hvis du synes det er for ‘amerikansk’ fordi hov: Her er en mand, der tillader sig at blive rørt og vise sine følelser (hvilket jeg personligt mener er den eneste vej frem for os som mennesker og i samfundet i dag). Læg mærke til hvordan han går fra den ene følelse til den anden: Sjov og så dyb alvor. Frem og tilbage! Han er en mester i historiefortælling, og jeg håber at blive lige så dygtig en dag!

Vi ses!

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

Tal som TED og brænd igennem

Åhh hvor jeg elsker TED Talks! Jeg elsker dem så meget, at jeg hyppigt nævner dem som en fantastiske inspirationskilde, når jeg holder kurser. Jeg finder også her nogle rigtig gode  eksempler vi kan lære sindssygt meget af på vores rejse til at blive talere med hjerne og sjæl.

Hvorfor? Fordi talerne her er gennemarbejdede til den yderste detalje.

Talerne har øvet sig i ugevis for at kunne gå ind og fyre den af. Det betyder at de leverer på et meget meget højt niveau. Læs videre “Tal som TED og brænd igennem”

Bange for at gå i sort?

I de 10 år jeg har lavet kurser og coachet i præsentationsteknik, er der altid nogen der har spurgt, hvordan man håndterer frygten for at gå i sort.

Jeg vil starte med at sige, at vi alle gør det værre, end det egentlig er. Det eneste der sker, når du går i sort er, at du et øjeblik ikke kan huske, hvad det næste er, du gerne vil sige. Problemet kommer når du går i panik over det.

Men fortvivl ej – der er et super nemt trick til at komme tilbage til det, du gerne vil sige, i stedet for at køre i selvsving. Det gælder om hurtigt at kunne komme tilbage på sporet. Læs videre “Bange for at gå i sort?”

ARTIKULATION