3 fælder der forpurrer din kontakt til dine medarbejdere

Styrk din kontakt til dine medarbejdere – dit publikum

Skal du præsentere en ny strategi eller handlingsplan for dine medarbejdere? Når du taler, er dine medarbejdere dit publikum. Din kontakt til dine medarbejdere er afgørende, for at du kan opbygge tillid og blive opfattet som troværdig. Uden de to, bliver det svært for dig at gøre indtryk, påvirke dit publikum – dine medarbejdere – og få dem med dig.

Fælde nr. 1: Du har svært ved at se ud over din egen agenda.

Du glemmer, at dit publikum ser verden på en anden måde end du gør.

Publikum kan mærke det, hvis du ikke giver plads til, at de er et andet sted, end du er.
Så føler de sig ikke mødt. Hvis de ovenikøbet føler, at der er en bestemt agenda der bliver trukket ned over hovedet på dem, vil de blive skeptiske.

Øv dig i at møde dit publikum hvor de er, ved at forstå deres verdensbillede. Rum deres reaktioner og giv lidt slip på slutmålet med din præsentation

Det er vejen til at du får langt flere med dig, som er vejen til at nå dit mål.

Fælde nr. 2: 
Du drukner kontakten til dine medarbejdere

Hvis du oplever, at dine medarbejdere ser forvirrede ud og stiller spørgsmål til mærkelige detaljer i dit oplæg – i stedet for at have fanget pointen – så er der stor sandsynlighed for, at dit oplæg enten savner fokus, ikke er skåret ind til kernen eller ikke har et klart budskab.

Lad være med at prøve at presse 60 detaljerede og teksttunge slides igennem på 45 minutter fordi ’vi jo skal igennem det her’.

Du er publikums guide ind i emnet. De behøver ikke vide alt det du ved.
De skal kun vide det, der har betydning og værdi for dem.

Træn dig i at fokusere, skære fra, konkludere og skabe overblik. Du skal med andre ord zoome ind på ét hovedbudskab og de underpointer, der understøtter det.

Hjælp publikums hukommelse ved at bruge billeder, der skaber oplevelser for dem og får aktiveret deres sanser.

Fælde nr. 3:  
Du glemmer at skabe en oprigtig kontakt til dine medarbejdere

Du kan have nok så mange gode rationelle argumenter for det, du siger, men hvis du ikke formår at skabe en oprigtig kontakt til dit publikum, så falder dine argumenter til jorden.

Du skal være helt klar over, hvorfor du gerne vil tale til og med lige præcis de mennesker, der sidder foran dig.
Publikum skal kunne mærke, at du vil dem det godt, og at du har lyst til at stå foran dem og tale.

Så se publikum i øjnene, træk vejret ned i maven og vær oprigtig interesseret i kontakten med dem.

Ordet er dit.

Skal alt det, du lærer her, blive til et sæt af kompetencer, du kan trække på, når du har brug for det? Fx når du præsenterer for din chef, dine medarbejdere og dine kunder? Få træningen, der får det til at ligge på rygraden:

Brug din mundtlige kommunikation til at skabe forståelse og få dit publikum med. Bliv trænet på Bliv Hørt den 25. januar.

Kærlig hilsen Annette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *