Din overbevisende kraft ligger i ét lille ord …

Den vildeste træning, jeg nogensinde har fået i at argumentere for mit budskab, var, da jeg for 11 år siden trådte op på ølkassen på Speakers Corner i London.

Her blev jeg ikke mødt af smil og nikkende ansigter.

Jeg blev mødt af kritikere og skeptikere og angreb på mit budskab. Jeg fik ikke lov at køre enetale. Jeg blev afbrudt. Jeg blev afkrævet svar. Publikum forventede, at jeg diskede op med argumenter.

Det har jeg i den grad taget med mig, når jeg underviser.

Jeg skal ikke bare sige: ”I skal gøre sådan og sådan!”

Nej, jeg skal også sige hvorfor, de skal gøre det …

Jeg skal følge mine budskaber op med ét lille ord:

FORDI’.

Hvorfor er det en god idé?

Jo, det er det, fordi vores hjerne gerne vil have en god grund til at gøre noget.
Det er sådan, den motiveres. Men det er også sådan, den beroliges om, at tingene er i orden, og at den trygt kan sige JA!

Hør mere om den store effekt af det lille ord ”fordi” i videoen her:

Vil du gerne overbevise andre om, at din idé, dit produkt eller din metode er den bedste?
Så skal du lære overbevisningens kunst.

Kom med på heldagskurset den 30. marts, hvor jeg træner dig i at argumentere troværdigt!

Kærlig hilsen,

Annette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *