Hvorfor du aldrig må sige til nogen, at de bare skal være lidt mere ‘selvsikker’, når de præsenterer

Tal Troværdigt Foredrag

“Du skal bare være lidt mere selvsikker”

Har du fået den kommentar?
Efter en jobsamtale? Eksamen? Eller efter et oplæg?
Så sidder du nok tilbage med spørgsmålet:

 

Jamen hvordan? 

 

Hvad vil det sige, at kommunikere selvsikkert?

Sådan var det også for Rikke. På Masterclass’en i Public Speaking i sidste uge fortalte hun, hvordan hun flere gange, efter eksaminer på hendes studie, fik kommentaren, at hun ‘bare’ skulle ‘hvile lidt mere i det’ /  ‘være mere selvsikker’ / ‘tale mere overbevisende ..’
Og det på trods af, at hun havde 100 % styr på sit stof og fik gode karakterer.

Som om selvsikkerhed er en frakke, man kan iklæde sig

Som om ’selvsikkerhed’, ’overbevisning’ og ’hvilen i det’ var en frakke, hun kunne tage på. En frakke, der så ud og opførte sig på en helt bestemt måde. Ikke tusind forskellige måder – men én bestemt måde.
Hun fortalte mig, at det hver gang havde givet hende et knæk.  Det gjorde hende endnu mere usikker – fremfor selvsikker – når hun  på sit nye arbejde, skulle stå i spidsen for oplæg og workshops. ”Sådan som de gjorde, og ville have mig til at opføre mig – det er bare ikke mig.”

Og ved du hvad?

Det er heller ikke troværdigt.

Jeg var engang vidne til eksamen på en workshop i historiefortælling, hvor én gav feedback-en: ”Det er som om I alle sammen er blevet som Kasper (underviseren). Jeg har svært ved at se jer i det.”

Og det er lige præcis den reaktion, det udløser i dit publikum, hvis du udelukkende forsøger at kopierer andre og optræde på én helt bestemt måde. Du skal altid finde dig selv i det. Gøre det på din egen måde.

 

Der er kun én Obama

Obama er eminent til at kommunikere. Han mestrer en hel hær af retoriske færdigheder. Men han er stadig Obama. Da han kludrede lidt rundt i ordene ved hans første indsættelse, var han stadig Obama. Vi kunne stadig mærke ham.

Hvis du kopierer alle mulige andre, forsvinder du fra dine ord. Så kan dit publikum ikke mærke dig. Det du for alvor mister, er muligheden for at de får tillid til dig.

Derfor er det inspirerende at tjekke Obamas tricks ud. Men du skal finde din indre Obama. Der er specifikke styrker og særkender ved dig og din person, der gør din kommunikation troværdighed.
Det kan andre ikke kopiere.

 

Du er mest troværdig

I min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation, guider jeg dig via spørgsmål, øvelser ,og værktøjer til at finde din troværdige gennemslagskraft og bruge den til at brænde igennem med dit budskab.
Også når det er et, du har fået af din chef, som du ikke selv er 100 % enig i.
Du kan nu få TAL TROVÆRDIGT som e-bog her

 

I mit onlinekursus Fra nervøsitet til Gennemslagskraft møder du mig i 5 videoer, 4 indtalte visualiseringer og vejrtrækningsøvelser samt en værktøjsbog, hvor jeg guider dig til at finde dine styrker.
Det er nemlig din bevidsthed om dine styrker – og bevidste brug af dem – der gør dig roligere og mere selvsikker, når du tager ordet.

Skridt for skridt guider jeg dig igennem de metoder, der hjælper dig til at finde roen og kommunikere med din autentiske gennemslagskraft. Du kan nu få både onlinekurset og bogen, signeret, og sendt med posten, til kun: 521,-

 

Tag ordet på din måde – og gør en forskel.

Kh Annette

Hvordan bliver jeg mere troværdig?

Hvad vil det sige, at tale troværdigt? Det har retorikken søgt svaret på siden Aristoteles gik rundt i det antikke Grækenland for over 2.000 år siden. Hvorfor? Fordi du og jeg ved, at der skal mere end statistik, fakta og tal til at fange publikums opmærksomhed og overbevise dem. Vi lader os kun overbevise, hvis vi tror på den, der taler.
Vi skal tro på, at taleren vil os det godt.
Vi skal kunne mærke talerens positive indstilling til os som publikum og få indtrykket af, at taleren ikke prøver at skjule noget eller manipulere med os.
Vi skal have oplevelsen af, at vi deler værdier og mål med taleren.

Hvordan kommer du som projektleder, leder, konsulent og forsker derhen, hvor du formår at tale, så du engagerer, inspirerer og overbeviser? Det spørgsmål har optaget mig i mine mere end 10 år med at undervise, rådgive og coache mennesker til at brænde igennem. Jeg har samlet mine bedste guldkorn i min spritnye bog:

‘TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’

… som udkommer i dag på Akademisk Forlag.

I bogen får du inspiration og gode råd fra 10 erfarne projektledere fra bl.a. kommuner, ministerier og organisationer som DSB og Accenture. Du lærer hvordan du lurer Apples keynotes og TED Talks kunsten af med cases og eksempler. Altsammen er garneret med øvelser, der får dig til at tale troværdigt.
Køb bogen + et af mine onlinekurser med særlig udgivelsesrabat:

 

FRA NERVØSITET TIL GENNEMSLAGSKRAFT

Lær hvordan du dæmper, håndterer og omsætter nervøsitet og usikkerhed til gennemslagskraft når du taler. Du får:

 

TAL TIL FESTEN

Lær hvordan du hurtigt forbereder en fantastisk festtale, som du ikke kan vente med at holde, til det næste bryllup, jubilæum, konfirmation eller runde fødselsdag.

Du får:

 

FÅ JOBBET

Lær hvordan du sælger dig selv med en skarp elevatortale til din næste jobsamtale.

Du får:

 

Kærlig hilsen

Annette

Find det, du har på hjerte og tal med gennemslagskraft

Jeg ved, du har noget vigtigt at sige …

 …til din familie og venner. Til din næste arbejdsgiver. Til din lærer. Og jeg ved, at du også kan bryde igennem nervøsiteten og tale med gennemslagskraft!

Der er noget inde i dig, der vil ud, med dine ord. Det er din måde at se tingene på. Din måde at have oplevet noget på. Når du deler din oplevelse med andre, bliver den fælles. Så kan andre spejle sig i det, du siger, og opleve det, du beskriver, sammen med dig.

TAL MED GENNEMSLAGSKRAFT

Det eneste, det kræver er, at du mærker efter, og tager dig tiden til at reflektere over, hvad der brygger i dig. Fx når du om lidt sætter dig i din ynglings-lænestol, med en dejlig kop. Træk vejret helt ned i maven og stil dig selv spørgsmålene:

  • Til festtalen: Hvad vil jeg fortryde, at jeg aldrig får fortalt de mennesker, at jeg er taknemmelig for?
  • Til din næste arbejdsgiver: Hvad er det, jeg brænder for at hjælpe hende eller ham med?
  • Til din lærer: Hvad er det, jeg ser i det stof, jeg har tygget igennem?

Jeg håber, du vil dele dine ord, med dine omgivelser. Fortæl hvad du er taknemmelig for. Fortæl hvad du brænder for. Fortæl hvad du ser.

Jeg har endnu ikke mødt et menneske, der ikke havde noget på hjerte, som det ikke var en gave, for mig, at høre. Måske du bare skal have hjælp til at finde det frem? Og formidle det?

I mine 4 onlinekurser guider jeg dig til at finde og forme det, du vil sige. Der er 50 % rabat på alle onlinekurser frem til den 1. august. Her guider dig til at finde din selvtillid og din lyst til at tage ordet.

JEG GUIDER DIG

Der er et kursus til hver lejlighed: Festtalen, jobsamtalen og eksamen. Og et til at omsætte Nervøsitet til Gennemslagskraft.
Hvert kursus består af videoer med mig, hvor jeg giver dig de værktøjer, der får dig til at kommunikere dine ord med gennemslagskraft. I kursusmanualen skriver du dine svar og får formet det, du vil sige.

KURSET ER DIT TIL EVIGT EJE

Med i kurset er 4 lydfiler med vejrtrækningsøvelser og visualiseringer, der guider dig til at finde roen, blive fokuseret og klar til at kommunikere dine tale med gennemslagskraft.

Når du har købt et kursus har du det til evig eje. Du kan tage kurset hver gang du skal forberede en ny tale, en ny jobsamtale, en ny eksamen, og vil omsætte nervøsitet til gennemslagskraft igen.

Med sommertilbuddet får du kurserne med 50 % rabat. Tilbuddet gælder til den 1. august
Indtast blot kuponkode: ‘ sommertilbud 17 ‘. Få tilbuddet her:

Tal til festen: kun 300,-

Få jobbet til: kun 200,-

Få den karakter, du har fortjent: kun 150,-

Fra nervøsitet til gennemslagskraft: kun 300,-

Jeg glæder mig til at give dig værktøjerne til at tale med gennemslagskraft!

Del dine ord – Rigtig god sommer!

Kh Annette

Bliv klar til at præstere foran publikum

I går aftes talte jeg med min bedre halvdel om en workshop, jeg skal holde for 100 mennesker. Jeg har lagt massiv forberedelse i opgaven. Workshoppen er skræddersyet til deres behov.  Jeg har gennemtygget og udkrystalliseret nyt stof inden for forandringskommunikation og formet et intensivt forløb, der skal guide deltagerne til at kommunikere forandringer med succes. Så sagde han: ”Det her er jo dit maraton! Så hvad skal der til for, at du er klar til at præstere på dagen?”

 

Vær skarp mentalt

Når du kommunikerer foran et publikum, har du brug for at være skarp mentalt. Så er det nemmere at huske dine pointer, kunne freestyle og have en rar kontakt med dit publikum.

Vi har alle forskellige behov. Derfor er det en god idé, at du ved, hvad der skal til, for at du er klar til at præstere når du skal kommunikere den nye strategi, et projekt eller et et pitch.

Her er mine 3 non-negotiables, når jeg skal være klar til at præstere:

1: MIN KROP SKAL VÆRE KLAR TIL AT PRÆSTERE

At holde en ny præsentation, eller guide et seminar en hel dag, er en kæmpe energi-udladning. Brendon Burchard, der igennem 4 dage guider 900 mennesker siger:

“It’s like running a marathon up here!”

Han begyndte at lægge mærke til, at han fik mere og mere inflammation i kroppen, som de 4 dage skred frem. Han researchede og fandt et trick i sportens verden: Hver aften, under seminaret, fylder han nu badekarret op med isterninger og vand. Så lægger han sig i karret i 10. minutter. Kulden får inflammationen til at lægge sig, og han oplever, at han er skarp igen næste dag.

At jeg nævner dette eksempel er ikke for at du skal gøre det samme, men for at gøre det tydeligt, hvor vigtigt det er, at du gør alt du kan, for at din krop er klar til at give dig mental skarphed, når det gælder. For mig er mine cykelture, søvn, grøntsager og masser af friskt drikkevand nødvendigt. Slækker jeg på det inden en top-præstation, gør jeg ikke mig selv en tjeneste

2: JEG SKAL IKKE BARE OP I GEAR. JEG SKAL NED OG RESTITUERE

For et par uger siden var jeg til foredrag med Arne og Brian Nielsson. To brødre der har markeret sig som henholdsvis elite-sportsudøver og erhvervsmand. De advokerede for, at vi gør os klar til at præstere ved både at komme op i gear og komme ned i gear.
Vi kommer fx op i gear med cardio-træning Vi kommer fx ned i gear med rolige gåture, yoga og meditation. Når vi kommer op i gear bygger vi styrke og bliver klar til at give alt, hvad vi har, når vi tager ordet. Men vi skal også restituere for at bygge energi-depoterne til at kunne præstere.

Jeg skal bygge energi-depoter

Når vi kommer ned i gear, aktiverer vi vores para-sympatiske nervesystem, som hjælper os til at afstresse og restituere. Min indre yoga-instruktør blev rigtig glad for at blive mindet om dette vigtige budskab. Igennem foredraget gjorde jeg en interessant iagttagelse: Arne og Brian fik os op i gear med musik og begejstring og så direkte ned i gear med en ti minutters meditation. Her kunne jeg mærke, hvordan min krop langsomt byggede nye energi-depoter.

 

3: JEG SKAL VÆRE SIKKER PÅ MINE POINTER OG DELTAGERNES REJSE

”Overprepare then go with the flow”!

Sådan skrev Richard Branson, (founder af Virgin Group) for nyligt om, hvordan han forbereder en præsentation. Det kan jeg godt genkende. Jeg bruger al den tid, det kræver at blive sikker på mine pointer og forløbet i workshoppen. Jeg skal kunne se det for mig, og have følelsen af: Nu er den der!

Hvis jeg indarbejder nyt stof, skal jeg have tygget teori og pointer så grundigt igennem, at jeg kan dem på rygraden. Det får jeg ved at lægge mine noter væk og fortælle pointerne frem – kun med hjælp fra min hukommelse. Her træner jeg at trække pointerne fra hukommelsen. Det giver mig ofte nye erkendelser om hvordan pointerne hænger sammen og jeg bliver skarpere på mit stof. Samtidig finder jeg ud af, hvordan pointerne frit, levende og naturligt kommer ud af min mund.

  1. Hvad skal der til for at du har gjort hvad du kan for at din krop er klar til at give dig den energi du har brug for, for at præstere?
 

  2. Hvordan bygger du bedst din styrke og dine energi-klodser, så du er klar til at give alt hvad du har?
 

  3. Hvordan skal du øve dig, for at du er skarp på dine pointer?


Vil du guides igennem det forløb, der gør dig skarp på dine pointer? Der sikrer, at dine modtagere af dit budskab forstår det og handler på baggrund af det?

Vil du blive klar til at tage ordet med succes og præstere når du indtager scenen?
Så er kurset Bliv Hørt, som jeg holder den 20. september, til dig.

Her lukker jeg op for din unikke gennemslagskraft og guider dig til at bruge den til at få dine budskaber ud.

Der er kun 5 pladser på kurset:

Læs mere om kommunikationskurset BLIV HØRT her

Kærlig hilsen,
Annette

Quick-fix til mere selvsikkerhed når du kommunikerer

Når du vil kommunikere dit budskab, er der ikke noget  retorisk ’quick fix’ til at få publikum til at æde det af din hånd. Sådan er det ikke.  Mennesker er ikke ens. Det er budskaber heller ikke. Derfor skal de alle have deres egen stil.

Men når det kommer til HVORDAN du har det, og hvor entusiastisk og selvsikkert du formidler dit budskab, er der faktisk et quick fix. Nemlig Power Poses:

LAV DIN POWERPOSE INDEN DU KOMMUNIKERER, OG BLIV MERE SELVSIKKER

Placer dine fødder lige under dine hofter og stå med ret ryg.  Lad dit brystben og toppen af dit hoved løfte sig op mod loftet.  Sæt hænderne i siden. Stå således i et minut INDEN du skal kommunikere …  Inden din næste præsentation,  jobsamtale, eksamen eller anden udfordrende situation. Så bliver din selvsikkerhed højere.

Social-psykologen Amy Cuddy, fra Havard Business School, har forsket i powerposes. Hendes studier viser, at vores kropssprog både sender signaler udadtil, til dit publikum, og indadtil, til dig. De signaler påvirker, hvordan du har det.

Hun har fundet ud af, at vi ganske gratis kan manipulere os selv til  mere entusiasme og selvsikkerhed, når vi taler. Når du udviser mere selvsikkerhed og entusiasme, er det lettere for dit publikum at blive nysgerrige. Og så bliver det behagelige at kommunikere til dit publikum.

Det synes jeg ikke, er så tosset! Du kan se Amy forklare, hvordan det hænger sammen i hendes Ted Talk. Den er blevet set mere end 41 millioner gange.

BLIV MERE SELVSIKKER NÅR DU PRÆSENTERER

Brug dit kropssprog og din stemmeføring, unikt, så du styrker dit budskab. Få alle værktøjerne og den træning, der får dig til at tage ordet med succes!

Den 20. september holder jeg igen mit heldagskursus Bliv Hørt. Her bliver du guidet igennem øvelserne, der får dig, dit budskab og din præsentation til at flytte dit publikum:

Du får personlig sparring og de øvelser der får dig til at vokse og kommunikere med succes.

Du går ud ad døren med et stærkt oplæg, du kommunikerer med gennemslagskraft.

Du glæder dig til at tage ordet foran dit publikum!

 

Med i kurset er også en 1:1 session med mig en måned efter kurset, hvor jeg sparrer, coacher og giver dig videre træning.

Reservér en af de 5 pladser:

Læs mere om heldags kommunikationskurset Bliv Hørt her

Kærlig hilsen Annette

Sådan kommunikerer du under pres som leder

Du kommer gående ned ad gangen med en frisk kop kaffe. Jakob, din chef,  går dig i møde, og kommunikerer til dig; ”hey, hvordan går det med den analyse, du sidder med?”

Du begynder glad og begejstret at kommunikere. Samtidig bliver Jakob mere og mere blank i øjnene. Han spørger dig: ”Så hvad er din vigtigste konklusion lige nu?”

”eeehhhhh” siger du, og giver et vævende svar. Jakob ser lidt forvirret ud og giver dig et overbærende smil.

Et par timer senere slår du dig på låret, da det er gået op for dig, hvad du skulle have sagt til Jakob.

VÆR KLAR TIL AT KOMMUNIKERE DIT BUDSKAB UNDER PRES

Nogle gange kan vi forberede os på det, vi gerne vil kommunikere under pres. Fx inden et pitch, en jobsamtale eller et bestyrelsesmøde. Andre gange bliver vi overrumplede.

Du kan ikke forvente, at du altid har mulighed for at forberede dig grundigt på at dele din viden. Hvis du gerne vil stige i graderne, få mere indflydelse eller blive en dygtig konsulent, har du brug for at kunne samle dine tanker, og kommunikere noget der er meningsfyldt, når det kræves af dine omgivelser.

Her er nogle af de værktøjer, jeg selv læner mig op ad – og giver til mine deltagere i 1:1 forløb og på kurser:

1: VARM DIN HJERNE OP PÅ FORHÅND

Sæt tid af til at tænke over den kommunikation, du skal levere i ugens løb, fx mandag morgen. Tag nogle noter i din notesbog om, hvad du forventer, I skal tale om og de pointer, du vil af med. Tænk over, hvad dine forskellige målgrupper er interesserede i under punkerne, hvad deres behov er og hvad de har brug for at vide.

2: TRÆN DIN HJERNE I AT ZOOME IND OG VÆLGE FOKUS

Da jeg arbejdede i Miljøstyrelsen som presse- og kommunikationsmedarbejder, blev jeg en dag bedt om at hjælpe en af specialkonsulenterne med at formidle konklusionerne fra en rapport, han havde skrevet.

Det allerførste jeg gjorde var, at bede ham lægge rapporten langt væk. Trække vejret, og så fortælle mig, hvad der var det allervigtigste, han havde fundet ud af i rapporten. Han tog en indånding, og ventede til hans hjerne zoomede ind på spørgsmålet. Så kom svaret. Skarpt, klart og fokuseret.

Derfor:

Giv din hjerne mulighed for at fokusere og skære ind til benet. Når du har fokus inde i hovedet, er det lettere at kommunikere et klart fokus. Enkelt – ikke?

 

3: FOKUSER DIN KROP

Når vi sidder – eller står – og hænger, taler hektisk eller bevæger hænderne distraheret rundt, er det ikke bare forvirrende for vores publikum. Det distraherer også os selv. Vores kropssprog påvirker nemlig både udad og indad.

Derfor:

Plant fødderne solidt i gulvet. Stå lige op og ned og saml hænderne foran kroppen. Træk vejret. SÅ kan du begynde at tale. Det er nemmere at komme med klar og tydelig tale fra en grounded og fokuseret krop. 

Ordet er dit!

Kærlig hilsen Annette

BLIV KLAR TIL AT KOMMUNIKERE

Lær hvordan du bruger din kommunikation til at lede, motivere og skabe forandringer. Lær hvordan du skaber tillid til dig og opbakning til dine budskaber. Læs mere om 1:1 rådgivning i 360 graders lederkommunikation, her

 

Sådan undgår du at glemme noget vigtigt, når du præsenterer og holder tale

Når du har skrevet noget ned, betyder det ikke, at du kan det. Derfor skal du bruge din hukommelse rigtigt, for at blive en fænomenal taler.

Vi laver typisk tekstfyldte slides til vores præsentation, fordi vi er bange for at ikke kan huske det hele. Det er der også stor risiko for, hvis vi ikke har fået vores egen hukommelse rigtigt med i forberedelsen.

3 fifs til at kunne huske det vigtigste

Derfor giver jeg dig her 3 afgørende fifs til din forberedelse, så du er sikker på, at du ikke glemmer det vigtigste. Og ved du hvad – hvis du får aktiveret din hukommelse, så vil du også kunne få aktiveret dit publikums – og det var vel hele pointen, at de gerne skulle kunne huske noget fra dit oplæg, ikke?
Langtidshukommelse versus korttidshukommelse

Det første du skal vide er, at der er forskel på korttids- og langtidshukommelse. Som navnene indikerer, skal vi helst have tingene i vores langtidshukommelse, for at vi kan nyde godt af dem i lang tid fremover. Andre ting behøver ikke at komme meget længere end korttidshukommelsen, fx hvornår jeg har tænkt mig at spise frokost i dag – det behøver jeg ikke at kunne huske om et par uger.

 

Få dine pointer ind i langtidshukommelsen

Det andet du skal vide er, at dine pointer ikke kommer ind i din langtidshukommelse, bare af den simple grund, at du har skrevet dem ned. På papir eller slides. De skal masseres ind.
Sådan husker du dine pointer på talerstolen

Det, du skal træne, for at kunne dine pointer, så du ikke glemmer noget vigtigt på den store dag er at:
– Have klarhed om, hvad pointerne er: 3 hovedpointer (evt. 5 eller 7 hvis du virkelig har brug for det)
– Have trænet din hjerne i at kunne finde dem frem fra hukommelsen

Sådan gør du:

GENTAG, GENTAG OG GENTAG IGEN
Rids pointerne og din storyline for din præsentation eller din tale op for dig selv flere gange. Uden at kigge på papiret. Når du sidder i bilen, i toget eller på cyklen. Her træner du at trække tingene fra din hukommelse og du bliver samtidig endnu mere skarp på, hvad det vigtigste egentlig er.

GIV DIN HUKOMMELSE DET, DEN VIL HAVE
Knyt dine pointer op på en historie eller eksempler (helst kun 3). Se eksemplerne for dig. Fortæl eksemplerne og historierne højt. Sæt evt. billeder på dine slides, der viser eksempel og historie, så dit publikum forstår pointen – og du lynhurtigt kan huske den!

TAL INDEN DU SKAL TALE
Sige tingene højt. Fortæl dine pointer og dit budskab: Til stueplanterne, din familie, kolleger, medarbejdere etc. (OG ikke kun 5 min før det går løs)
Hermed træner du ikke bare din hukommelse i at finde pointerne, du træner  at få dem formidlet i levende ord. Det gør det meget nemmere for dig at kunne det med bravour, når du skal formidle videre.

HUSK: LESS IS MORE!
Du SKAL træffe valgene om, hvad der er vigtigere end noget andet. Det hele kan ikke være med og det hele er ikke lige vigtigt. Fokusér på essensen. Konklusionen og fold den ud.

Vær skarp på pointerne, sæt eksempler på, tal

Ordet er dit! Kærlig hilsen

Annette

BRÆND IGENNEM TIL JOBSAMTALEN
Vil du blive bedre til at sælge dig selv? Til jobsamtalen? Til din næste kunde? Få mine bedste fifs til at sælge dig selv gratis her

 

VEND PRÆSTATIONSANGSTEN TIL GENNEMSLAGSKRAFT
Vil du blive fri af præstationsangst og nervøsitet og tale med gennemslagskraft? Jeg deler her mine bedste gode råd til at gå fra nervøsitet til gennemslagskraft, gratis

SKAB EN PRÆSENTATION, DER BLIVER HUSKET
Få min hjælp til at skære ind til benet og stå klar med en skarp præsentation der imponerer dit publikums hukommelse med speakercoaching.

Hvad er dit bundniveau?

Som mange af jer ved, så går jeg ind for at vi ’træner i fredstid’. Får værktøjerne og træningen ind under huden så vi er klar til at brænde igennem, argumentere, lytte og tænke hurtigt, når det virkelig gælder.

En jeg coachede introducerede mig for nyligt til dette citat, fra Navy Seals eliteenheden i USA, som jeg synes rammer det præcist: “Under pressure, we don’t rise to the occasion. We sink to the level of our training”.

 

HVAD VIL DU BLIVE KLAR TIL?
Derfor giver jeg dig her i efterårsferien 35 % på mine 4 onlinekurser. Alle kurser er designet som workshops. I videoerne introducerer jeg dig til den viden og de værktøjer du skal bruge, og træner dig i at bruge dem. I den medfølgende workbook arbejder du dig igennem øvelser og træning og bliver klar til at kommunikere det, du vil. Du skal blot indtaste rabatkoden ’ efterårsferie 2 ’.

 

FÅ MIN BEDSTE TRÆNING HER:

Hold den fantastiske festtale: Bryllup, fødselsdag, jubilæum, julefrokost, nytår – you name it! Brug lejligheden til at få sat de ord på, der hylder jeres forhold og skaber den helt særlige stemning til festen – Læs mere om onlinekurset ’Tal til Festen’ her

 

Fra nervøsitet til gennemslagskraft: I dette kursus bliver du fri af nervøsiteten og får værktøjerne der gør dig rolig, fokuseret og fuld af gennemslagskraft, når du tager ordet. Læs mere om onlinekurset Fra Nervøsitet til Gennemslagskraft her

 

Få jobbet: Selvom mange arbejdspladser holder efterårsferie er der ikke nogen grund til, at du ikke skal arbejde på din drøm. Brug ugen på at blive klar til at lande dit drømmejob! I kurset bliver du klar til at fortælle hvad du kan, og hvorfor de skal ansætte dig. Kom med på onlinekurset Få jobbet – læs mere her

 

Få den karakter, du har fortjent: Kan du ikke knække koden for, hvad der skal til for at få vist lærerne, at du faktisk kan stoffet? Så skal du tage dette kursus! Her guider jeg din forberedelsesproces, så du er klar til at demonstrere din viden og imponere til eksamen: Læs mere om hvordan du får bedre karakterer her

Kurserne koster normalt 757,– du får dem, i denne uge, til blot 492,- kr. stykket. Brug rabatkoden ’ efterårsferie 2 ’.

Tilbuddet udløber søndag den 23. oktober.

Brug din stemme – det er derfor du har den!

Vi ses online!

Kærlig hilsen,

Annette

Nej – du har ikke brug for beta-blokkere for at holde en præsentation!

Heller ikke selvom du skal holde en tale for Mary eller til optagelsesprøve på konservatoriet!

BETA-BLOKKERE I ET ÅR
Jeg havde engang en klient i 1-1 speakercoaching, der i et år havde taget beta-blokkere hver gang han skulle holde en stor præsentation på sit arbejde. Præsentationer var ’his thing’ og han var kendt som den, der kunne tage det komplekse og koge det ned og sælge det, så alle var med. Problemet var bare, at han et år forinden skulle holde en præsentation hvor han havde det sådan, at denne gang havde han altså kogt det så langt ned, at han ikke længere kunne stå inde for det. Men alle regnede jo med ham, så han rejste sig op som han plejede. Så rømmede han sig, og så forsvandt hans stemme. Han blev grebet af flovhed og måtte sætte sig ned. Han kunne ikke gennemføre. Alle omkring ham havde forståelse for, at uden stemme var det svært at fortsætte. Men for ham var det et nederlag, og han mistede tilliden til sin krop, for den havde jo ’svigtet’ ham i situationen. Han var bange for at det skulle ske igen. Derfor havde han lige siden taget beta-blokkere hver gang han skulle præsentere, men nu ønskede han en anden vej.

 

STOP KAMPEN MOD NERVØSITETEN

I vores session fandt han ud af to ting:

  • At han faktisk kunne stole på hans krop – den havde sagt fra for ham, da han ikke selv kunne.
  • At ved at være med og acceptere nervøsiteten i stedet for at gøre den til en fjende, der skulle bekæmpes, opnåede han en helt anden ro, når han holdt præsentationer. Han behøvede ikke længere at være bange for at føle nervøsitet og kunne droppe betablokkerne.

Min svigerinde, der er læge, oplever mange der kommer og beder om beta-blokkere op mod en kraftpræstation. Det er hun meget imod af to grunde:

  • Beta-blokkere går ind og nedsænker hjertets rytme – det er ikke risikofrit at manipulere med vores vigtigste organ!
  • Vi tror vi løser et problem med en pille, som ikke kan løses med en pille

 

BLIV MODSTANDSDYGTIG
Jeg er meget enig. Især fordi der findes en løsning, der er langt mere bæredygtig i længden, nemlig at lære at være med nervøsiteten, berolige sig selv og sige ja-tak til følelsen af pres! Med andre ord: At udvikle modstandsdygtighed overfor presset! Det vil sige, at vi hverken bekæmper den, eller lader den styre hele showet. Vi giver den blot en plads på bagsædet.

 

DET ER ALDRIG LØSNINGEN AT LUKKE AF
Der kommer hele tiden en ny bakke, der skal bestiges. En ny udfordring, en ny overraskelse. Derfor er det mere bæredygtigt at lære,  hvordan du gør nervøsiteten til din ven. Lukker du af for nervøsiteten lukker du af for din kreativitet, din udviklende tænkning, følelsen af glæde, stolthed etc.
Med nervøsiteten kommer nemlig:

  • Evnen til at kunne tænke hurtigere
  • Være skarpere
  • Mere energi i din stemme og kropssprog
  • Følelsen af at være i live!

Du bliver med andre ord en vaskeægte high performer!

BLIV EN STÆRK KOMMUNIKATØR

Lær hvordan du håndterer presset og holder hovedet klart – det er nemlig det, der skal til for at klappen ikke går ned. Lær hvordan du forbereder og gennemfører skarpe, levende og fede præsentationer der får budskabet sikkert igennem: Kom med på mit heldagskursus BLIV HØRT i præsentationsteknik; næste gang er den 12. oktober.

 

BLIV GODE VENNER MED NERVØSITETEN
Bliv guidet igennem alle værktøjerne og den træning der får has på din nervøsitet, i det tempo der passer dig. Om det er en jobsamtale, præsentation eller en optagelsesprøve det handler om. Få bugt med nervøsiteten og bliv klar til at performe med mit onlinekursus Fra nervøsitet til Gennemslagskraft!

Træk vejret, lad nervøsiteten side på bagsædet og grib ordet – det kommer til at gå godt!

Kærlig hilsen

Annette

Sælg dig selv og kys afslaget velkommen!

Når du vil lande dit drømmejob, få nye arbejdsopgaver af chefen, eller være freelancer skal du sælge dine kompetencer, dine resultater og dig som samarbejdspartner!

Det ville være fedt hvis andre selv kunne regne det ud.
Problemet er bare, at hvis vi ikke har sagt det, så ved de ikke, hvad vi kan hjælpe dem med.
Vi må selv tage ansvar og tage ejerskab for det, vi kan, gør og vil. Kommunikerer det ud.
(Det samme gælder i øvrigt også i parforholdet – tankelæsere findes altså ikke!)

Jeg har selv skulle lære det: Med klar, rolig og varm stemme sige: ”Ja – det kan jeg godt!
Jeg lover dig, at når du først kommer i gang, vil du vænne dig til det. Det bliver normalt. Og du kommer tættere på det, du vil, og ønsker dig.

 

BANGE FOR ET NEJ?
Det, der ofte holder os tilbage, er frygten for at få et “nej tak!” Afvisningen. Avs! Der er ikke nogen vej uden om. Jeg har også virkelig været bange for de afvisninger. Nøj hvor kunne de svide! Derfor spændte jeg op, min stemme blev hård. Problemet var bare, at den så sendte nogle andre signaler end de, jeg egentlig gerne ville.

 

“IKKE GODT NOK”
Engang gik jeg helt ned da min specialevejleder sagde, at stort set intet af det, vi havde skrevet, kunne bruges. Vi havde været i gang i 4 mdr. Vi skulle starte helt forfra.
I 24 timer var jeg rimelig desillusioneret. Al energien var suget ud af mig. Jeg tyggede og tyggede på det, hun havde sagt. Og så gik vi gang igen! Og så forstod jeg lige pludselig hvad hun havde sagt og hvorfor hun havde sagt det. Hold nu op jeg lærte meget af det! (Og vi fik et pisse godt speciale ud af det)

 

ELSK AFVISNINGERNE!
I dag tager det mig ikke lige så lang tid at komme mig oven på et ’nej tak’. Jeg tager det som et tegn til at lære. Lytte. Og acceptere at jeg ikke er for alle og alle er ikke for mig.
Vi må godt selv sige ’nej tak’ og det er HELT OKAY at få et ’nej tak’. Det følger med. Gå videre.
Bliv ved!

 

GRATIS BOOST

  • Vil du gerne have et boost til at komme i gang?
  • Vil du gerne have effektive værktøjer, du kan gå i gang med at bruge med det samme?
  • Vil du gerne lære hvordan du sælger dig selv og det, du kan, på en rolig, autentisk og troværdig måde?
  • Og blive bedre til at håndtere afslag?

Så er mit GRATIS webinar: ’Få jobbet’ noget for dig. Det kører af stablen den 1. September kl. 19-20 Tilmeld dig på mail: info@artikulation.dk

Jeg glæder mig til at bringe dig i første række!

Kh Annette

ARTIKULATION