Har du set på dit emne fra dit publikums dagsorden?

Sådan sætter du dig selv i dit publikums sko

Mødebordet af mahogni skinner.
De hvidriflede kaffekopper står klar.
Lyset skinner ind ad det store vinduesparti og sender stråler hen på bestyrelsesformanden, der er dybt begravet i sine papirer.

”Hej? Nåe ja – kom indenfor. Jeg skal lige klare et opkald, og så skal vi høre om dit projekt.”

Dit hoved farer løs med alle de mange vigtige pointer og argumenter, du ikke må glemme – og for alt i verden skal have på banen inden for de næste 15 minutter.

Men har du husket at sætte dig selv i bestyrelsesformandens sko og set på dit projekt med hans briller? Hvad er ‘top of mind’ for ham, når du begynder at tale? Hvilken dagsorden synes han, at dit projekt skal tjene? Det er herfra, din næste præsentation skal tage sit udgangspunkt

Det sagde jeg bl.a. dette om på Årets Projektdag, hvor jeg holdt keynoten: TAL Troværdigt – og få succes med din kommunikation:

[nz_youtube id=”x8IURmPLopc” width=”” /]

 

Når du vil påvirke og flytte dit publikum med dine ord, skal du have analyseret  deres forhold til dit emne. Derfor er publikumsanalysen én af de første ting, vi dykker dybt ned i på kurset Bliv Hørt. Det er her din kommunikation løfter sig fra blot at være god præsentationsteknikteknik. Den bliver strategisk. Det lærer du den 30. januar 2019.

Læs mere og se programmet her. 

 

Tilmelder du dig senest den 21. december får du ikke kun heldagskurset Bliv Hørt (værdi 4321,-.)

Du får også:

  • Adgang til mit onlinekursus ‘Fra nervøsitet til Gennemslagskraft’ (værdi 499,-)
  • Min bog ’TAL TROVÆRDIGT’ (værdi 299,-)
  • 1:1 sparrings-session værdi (1.800,-)
  • Og ekstra 10 procent på den samlede pris.

Til ialt 3.888,- (med moms 4.860,-)

Når du tilmelder dig senest den 21. december – det kan du gøre her

 

Sæt dig i publikums sko – og se på dit emne med deres briller …

God december,
Kh Annette

Sådan samarbejder du med dem, du ikke kan lide

Samarbejde ARTIKULATION

Så snart jeg hørte hendes stemme, gik mit system i alarmberedskab. Mine muskler blev spændte. Jeg blev ekstra årvågen. Jeg slappede ikke længere af. Min stemme blev også anspændt. Jeg var ikke tryg, når hun var i lokalet. I processen mistede jeg min egen ro, rytme og charme. Alt det, jeg havde brug for til at tage ordet. Være velovervejet og engageret i situationen. I stedet trak jeg mig. Jeg gik glip af muligheden for at have indflydelse med mine pointer, holdninger og min faglighed. Jeg gik glip af at opbygge vigtige relationer til de andre mennesker i lokalet. Alt sammen fordi jeg gav hende, jeg ikke var tryg ved, en magt over min tilstand. Sådan havde jeg det engang med en kollega. Men situationen var uholdbar.

Har du også mennesker, du ikke bryder dig om, men som du rent faktisk skal samarbejde med? Som helst ikke skal holde dig tilbage fra at præsentere dine budskaber? Og som du ville ønske, ikke havde den magt over dig? Så lad os tage den tilbage.

Brug din ‘allergi’ til at lære noget om dig selv

Vi vil alle have mennesker i vores omgangskreds, som giver udtryk for en adfærd, holdning, eller værdier, som vi reagerer stærkt på. Ja det kan nærmest føles som om, vi er allergiske overfor dem. Det kan være, deres adfærd får dig til at trække dig mere ind i dig selv. Det kan være det giver dig lyst til at komme ud af lokalet. Men det kan også være, du mærker impulsen til at gå i kamp mod dem og det, de udtrykker.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at lære af situationen. Lære hvad det er, du reagerer på, hvorfor og hvordan du ønsker at reagere i stedet for:

Begynd derfor med at spørge dig selv: Hvilken egenskab eller værdi er det, du reagerer på? Og hvorfor gør du det? Er det måske fordi, den repræsenterer det stik modsatte af det, du står for? Eller er der en lille del af dig, der ville ønske, at du også havde adgang til den egenskab, du ser i den anden?
Jo mere du ved, hvad det er, du reagerer på, jo roligere vil du blive, når reaktionen kommer. Så ved du nemlig, hvad den handler om, og du kan nemmere slippe den igen. Næste skridt er at trække dig selv og din adfærd og måde at kommunikere tilbage til det, der er hensigtsmæssigt i situationen: Hen til det, der er dit ansvar, din banehalvdel og din opgave.

 

1. Skift fokus

Se det hele billede: Beslut dig for også at se de ting, du godt kan lide ved personen, anerkend de ting, personen kan. Personen har lige så meget ret til at være der, som du har. Husk at det, personen kan, kan du også godt blive bedre til. Bliver du jaloux på personen, så husk at følelsen kun er et signal til dig om, at det, de har, ønsker du også for dig selv. Så er det blot op til dig, at gøre en indsats for også at skabe det for dig selv.

2. Styrk dit eget selvværd og din selvtillid

Når du er styret af allergien, er det nemt at komme i følelsen og reaktionens vold. En ytring som ’men hvorfor har du ikke gjort sådan eller sådan’ kan meget nemt få dig til at tolke:’han/hun synes ikke, jeg er dygtig nok – og han/hun ved bedre end mig’. Men du kan også vælge at se det som: ’Han hun ved ikke bedre end mig, og er interesseret i at høre om mine grunde til, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det har jeg nu mulighed for at uddybe.”

3. Se bagom personens adfærd

Hvilket behov er deres adfærd og kommunikation et udtryk for? Åbn op for din empati og intuition. Bag enhver ytring ligger et behov og en intention. Kunne det være, at personens adfærd og kommunikation er et udtryk for et behov for at blive hørt, set og mødt? For at blive forstået? For at få anerkendelse? Jeg tænker ofte på en kommentar fra Oprah Winfrey, som har interviewet utrolig mange forskellige og magtfulde mennesker i hendes liv. Hun siger, at de ALLE, efter kameraet var slukket, på en eller andet måde, gav udtryk for at få bekræftet, om interviewet var ok. Om de havde gjort det godt nok. Underkend aldrig dette behov hos andre. Se hvad der sker med jeres relation, når du går forrest med at give anerkendelsen til den anden. Måske kom i ligefrem ud af den kamp, du oplevede?

4. Du skal ikke elske alle

Husk det ingen steder står skrevet, at du skal kunne lide alle. Det er lidt utopisk – ikke? Så giv dig selv lov til ikke at være lige vilde med og have lige meget kemi med alle.

5. Hold dig på egen banehalvdel og pas på dine fortolkninger

I enhver sproglig ytring ligger der klare invitationer til, hvordan du og jeg skal positioneres overfor hinanden. Er vi ligeværdige, eller har du mere magt end jeg? Med vores sprog forhandler vi konstant positioner, roller og vores billede af verden og den sag, vi taler om. Men pas på dine egne fortolkninger af, hvad andre siger. Hvis du har låst dig fast på et bestemt billede af at et andet menneske, vil du også tolke det, de siger i samme dur. Så vær lidt kritisk overfor dine fortolkninger. Og hold fast i hvordan du gerne vil agere og kommunikere i situationen. Det vil sige, at hvis du oplever noget, en anden siger, som provokerende, behøver du ikke at reagere på provokationen. Du kan helt roligt give et sagligt svar. (Afgørende at kunne, hvis du skal optræde i medierne).

6. Vejrtrækning og grounding

Træk vejret helt ned i maven for at berolige dit nervesystem, så bliver det nemmere at holde hovedet koldt. Ret ryggen. Placér dine fødder solidt på jorden. Træk vejret helt ned i maven. Beslut dig for, hvordan du vil agere og kommunikere. Tal først nu. (Bliv guidet ind i en grounded tilstand her).

Du er ikke fanget af, hvordan andre kommunikerer.
Du har alene ansvaret for din kommunikation.
Tag ansvaret.

Kærlig hilsen Annette

Jeg arbejder lige nu med flere teams, der vil styrke deres måde at tale sammen på, så de oplever færre misforståelser, konflikter og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaven og levere resultater. Læs mere om samarbejdskommunikation her. 

Kritiske spørgsmål og personangreb – sådan håndterer du dem

Allerede inden jeg går ind ad døren til bestyrelsesmødet, tænker jeg ‘vi skal bare have det her overstået’. Jeg præsenterer et område, som medlemmerne af bestyrelsen har meget blandede holdninger til. Jeg bliver ikke blot mødt med kritiske spørgsmål til det, jeg fremlægger. Jeg møder også personangreb med kritiske spørgsmål som; ”Hvordan kan du dog synes, det er en god idé?”, og ”Hvorfor kan du ikke svare på det?” 
Der sker ofte det, at jeg glemmer mine argumenter og mest har lyst til at gemme mig i et musehul. Det er også en svær balancegang, for skal jeg gå i klinch med den bestyrelse, jeg er ansat af?

‘Kæmp, frys og flygt-tilstanden’ kan få dig til at glemme dine argumenter

Sådan hørte jeg én af mine klienter sige forleden. Jeg forstår godt, hvorfor han får det sådan. Det skyldes, at når du bliver ramt af, hvad der føles som angreb, vil dit system reagere. Dit system reagerer ikke bare på ordene. De reagerer også på stemmen, der siger dem. Er den aggressiv, hævet og irettesættende? Du reagerer også på kropssproget. Læner personen sig frem, som i angrebsposition? Bliver blikket stirrende eller måske nedladende? Tolker du ligefrem afsky i ansigtet? Selvom det kan handle om det argument, du fremfører og ikke nødvendigvis dig, kan det være ekstremt svært ikke at reagere på kropssproget. Uden du kan styre reaktionen, begynder du at spænde i skuldre og kæbe og din mave snører sig sammen – eller du mærker vreden og angriber tilbage med hvad der føles som ’af samme skuffe’? Dit system er gået i ’kæmp, frys eller flygt’-tilstand. Du reagerer på autopilot. Først bagefter kommer du i tanke om alt det, du ville ønske, du havde sagt. Kender du det?

Personangreb eller angreb på din sag? Kend forskel

Her kan det være godt at kende til to forskellige slags metoder for argumentation. Den ene går efter sagen. Den anden går efter personen. Og som min argumentations-underviser på RUC, Vincent F. Hendricks sagde: ”Så kan I selv gætte jer til, hvilken der er mest saglig”. Men det ændrer ikke ved, at argumentation, der går på personen, bruges i vid udstrækning. Og jeg synes faktisk det er fair – til en vis udstrækning – for det handler om en persons troværdighed: ’Fru politiker, hvis de ikke selv tager toget fremfor flyet til deres møder i Bruxelles, med hvilken ret beder de så os andre om det?’ Jeg har set dette argument brugt i Deadline, og det dræbte, som ved et trylleslag, politikerens argumentation for at begrænse flytrafik. Mod-debattøren fik held til at underminere hendes troværdighed. Uden troværdighed, er der ingen der – ja – tror på dine ord. Og din tid er spildt. Så må du først oparbejde din troværdighed igen og finde den platform, hvorfra du troværdigt kan kommunikere om dit emne. Du hænger, som afsender, sammen med det, du siger. Så gør du selv det, du beder dine medarbejdere, medmennesker og børn om? Din adfærd er en del af din kommunikation. Det er her, dem, du taler til, vurderer, om du for alvor er troværdig. Derfor gør jeg på mine kurser og i min coaching ekstremt meget ud af, at du og din kommunikation skal hænge sammen. Du skal gå foran med det, du vil have andre til. Ellers får du ingen med dig.

Det gælder også i en debat. Den måde du responderer på, er med til at forme din troværdighed. Dit publikum vil have en holdning til, at du mister kontrollen. Bliver vred, nedladende eller giver andre skylden i stedet for at stå ved dit ansvar.

Husk: Debat og uenighed er en mulighed for at komme dybere

Og forstå mig ret. Jeg mener det er en absolut styrke, at vi er uenige og kan debattere vores holdninger, synspunkter og idéer. Og jeg mener også det er et plus, at vi går til hinandens argumentation, og stiller os kritiske overfor både vores egne og andres synspunkter. Det er det, der får os og vores samfund til at udvikle sig. Det er her, vi kan lære noget nyt. Det er her, vi får muligheden for at komme dybere i vores argumentation. Blive klogere på den kompleksitet, sagen ofte indeholder. Samtidig med, at du bliver ved med at repræsentere dine synspunkter. Idéer. Og holdninger.

Men ordene kan være svære at finde, når du er havnet i affekt og får en ubændig lyst til at nedkæmpe din modstander – i stedet for at udveksle synspunkter. De er også svære at finde, hvis du ikke kan tænke på andet end hvornår mødet er slut og du kan komme væk.

Det kræver træning at kunne være i reaktionen, håndtere den og fortsætte din kommunikation. Det kræver træning at kunne afværge personangreb – med din troværdighed i behold. Sagligt og professionelt. Og respektfuldt overfor dig selv og din modstander. Vi må jo selv give det, vi gerne vil modtage, ikke?

Forbered dit møde med personangreb og kritiske spørgsmål

Start med at beslutte, hvordan du vil reagere ved personangreb og angreb på din sag. I en debat. Til et møde med din direktion – eller i trafikken.

Og så skal du i gang med træningen i at kunne være med reaktionen, håndtere den og kommunikere, så du tjener dit budskab, dit mål og din troværdighed. Det får du i mine 1:1 coaching-forløb og på kurser i medietræning. Sammen tidligere kommunikationschef fra Tandlægeforeningen tilbyder jeg nu medietræning til alle jer, der vil have klare pointer, når kameraet ruller. Selvom jeg tidligere har været pressemedarbejder i både Dansk Psykolog Forening og Miljøstyrelsen, har vi fordelt rollerne således, at Claus giver dig kamp til stregen, når han interviewer dig foran kameraet, og jeg efter hvert interview, samler op på dine styrker og fejl, og giver dig de individuelle debat- og kommunikationsredskaber, du skal bruge for at klare næste interview bedre. Du bliver trænet igennem forskellige former for debat, interview og angreb, så du er klar. Vi bygger dig op i stedet for at bryde dig ned, så du er klar til at møde pressen.

 

Lad ikke seriøsiteten skjule din charme, når du præsenterer

Crame gnist gennemslagskraft ARTIKULATION præsentationsteknik

“Annette – husk at være venlig”

Ansigtet er i lagt seriøse folder.
Kroppen føles stoisk men også låst.
Ordene udtales over-præcist.
Der er dyb koncentration.

Men glemmer du din humor og charme, når du præsenterer?

– Så går du glip af muligheden for at få en varm og afslappet relation til dit publikum. En relation, de vil have lyst til at være en del af – og som vil bære dig igennem.

Sidste efterår holdt jeg en workshop på et sygehus for sundhedspersonale, der var belastet af konflikter med patienter. Jeg var godt i gang med at tale om principperne for dialog og sunde samtaler. Jeg rundede af med at guide deltagerne ind i en øvelse, hvor de skulle træne principperne. Mens de arbejdede, kom min dygtige med-underviser, en trænet psykolog, hen og sagde: ”Annette, husk at være venlig.” Først blev jeg paf:

”Hvad? Er jeg ikke venlig?”

”Jeg har da den største velvilje overfor over for mit publikum – som jeg virkelig godt kan lide”. Men hurtigt slog det mig: Det er sandt! Jeg var så koncentreret, omkring mine pointer, at jeg fik lukket af for min åbenhed. Da jeg mærkede efter, var det tydeligt, at denne anspændte koncentration havde smittet af på hele rummet.
– Og hvis der er noget, der kan dræbe lysten til at arbejde med ens egen kommunikation, er det anspændthed. Jeg afbrød deltagerne i øvelsen og fik noget humor og åbenhed ind i rummet med en historie. Pludselig blev alle mere afslappede og øvelsen gik som en leg.

Lad ikke seriøsiteten skygge for din charme

Jeg ser det også ske for de mennesker, jeg coacher: Det mest charmerende og elskværdige menneske træder ind ad døren. Der bliver livligt small-talket og skabt en relation til mig.

Vi går ind i mødelokalet, og begynder at træne præsentationen.

  • Instinktivt lægges ansigtet i alvorlige folder.
  • Kroppen bliver anspændt.
  • Skuldrene kommer tættere på ørene.
  • Bevægelser og stemme styres bevidst.
  • Vejrtrækningen kommer ikke heeelt ned i maven og stemmen mister sin charmerende klang.

Det er sjældent fordi, det er et meget trist og alvorligt emne. (Tværtimod kræver den slags evner næsten endnu mere hjerte og åbenhed i kontakten, end mere gængse hverdagsagtige emner som ’Nu skal vi i gang med dette projekt’ eller ’I dag skal vi arbejde videre med jeres udvikling som team’, da vi har brug for en afsender – en taler – vi kan få tillid til, for at kunne respondere åbent på budskabet.)

Men hvorfor lukker vi ned, spænder op og styrer vores kropssprog i en grad, hvor det bliver stift?

Jeg oplever, at vi gerne vil vise, at vi har gjort os umage. At vi tager situationen seriøst. At vi gerne vil være fokuserede. Og faktisk synes jeg, vi skal blive ved med alt det. Vi skal bare huske også at tilføre vores unikke, hemmelige krydderi til virkelig at opnå lydhørhed og give publikum – og os selv – en god oplevelse, når vi taler: Vi skal huske at give vores charme og humor!

Tag en dyb indånding. Slap af i skuldrene. Giv slip i kæben og lad dit varme glimt i øjet indfinde sig. Træd så frem og tag ordet …

Kærlig hilsen Annette

Lær hvordan du præsenterer

Få grundstene til solide, velstrukturerede præsentationer, du kan levere med gnist og gennemslagskraft:
Kom med på Bliv Hørt den 23. august

 

Tænk hurtigere og kommuniker bedre

”Jeg booker en dag i kalenderen og arbejder hjemme. Jeg tager min notesbog frem. Så går jeg den slavisk igennem og tænker over alle de spørgsmål, mine medarbejdere har stillet.
Så tænker jeg mig om. Så indkalder jeg til et møde, hvor jeg gennemgår, hvordan vi løser udfordringerne, og hvad der er vores næste mål.”

For 10 år siden underviste jeg et arkitekt-team, hvor lederen ville holde oplæg om hans metode til at holde styr på hans mange bolde. Vi fandt hurtigt ud af, at hans hovedbudskab skulle være: ”Ro på skrivebordet, giver ro i hovedet.”

Hver gang en medarbejder – eller han selv – kom op med et spørgsmål, noterede han det. I stedet for at lade sig afbryde , skrev han det blot ned til hans tænketid.

Jeg har sidenhen hørt samme – utroligt gode – råd, fra bl.a. amerikanske businnes-rådgivere og coaches. Fx er Keith Cunningham overbevist om, at den éne praksis, der fik ham til næste niveau, er; ”Schedule time to think”.

Du skal væk fra mailbakken og dit eksekverings-modus, og over i et reflektions-modus. Her bliver der plads til at se længere frem, få overblik, og få tænkt dig om. Så ved du, hvad du selv mener om forskellige spørgsmål. Herefter skal du tænke over, hvad der skal kommunikeres til dine mange relationer og samarbejdspartnere.

Det handler ikke kun om, at du booker tiden i din kalender. Du også gøre tiden ’non-negotiable’. Det her er tid til dig, hvor du ikke kan bookes til andre møder. Den tid er guld værd for, hvordan du eksekverer og kommunikerer dette efterår.

TÆNK – sådan gør jeg:

Jeg elsker en god gammeldags notesbog og en god kuglepen. Jeg sætter mig hen i en sofa, og laver mind-maps og skriver kerneord ned. Hurtigt får jeg zoomet ind på, hvad der er det vigtigste i den opgave, jeg står over for.
Selv 15 minutter gør en kæmpe forskel. Ikke bare for resten af min dag, men så længe projektet løber.

Sæt speeder på din tankeproces:

Flyt dig fra computeren

Sæt dig godt til rette

Tag en slurk af det krus, der står foran dig.

Skriv så den vigtigste opgave, du står overfor, ned på papiret.

 

Kast dig over spørgsmålene:

Hvad er egentlig min opgave her?

Hvem skal jeg have med?

Hvad skal der til for, at de kommer med?

Hvad skal jeg kommunikere, for at de kommer med?

 

Er du leder?

  • Hvad skal dit team have fokus på fremadrettet?
  • Hvad er afgørende for at I når jeres mål/næste niveau?
  • Og for at motivere: Hvorfor er målet/niveauet vigtigt – hvilket formål kæmper I for? Det skriver jeg mere om her

 

Er du projektleder?

  • Hvad halter i teamet – og hvad kører?
  • Hvad skal du have samlet op på?
  • Hvad skal du have anerkendt dit team for?
  • Hvad er jeres vigtigste prioritet fremadrettet?
  • Hvad er de største issues?
  • Og stadig for at motivere: Hvorfor er projektet vigtigt? Hvilket formål kæmper I for? Det skriver jeg stadig mere om her

 

Er du specialist?

  • Hvem skal du nå ud til, med din viden, for at øge din indflydelse?
  • Hvad er deres interesser i det, du ved noget om?
  • Hvordan skal du formulere dig, så de kan forstå, hvad du siger?

 

Er du foredragsholder?

  • Hvad er du optaget af for tiden?
  • Hvor er der guldkorn, for dit publikum, i de ting, du selv går og undrer dig over?
  • Hvad har du lært for nylig?

 

Lær hvordan du samler alle tankerne i en præsentation og et mundtligt oplæg, der tager kegler.
Kom med på heldagskurset Bliv Hørt den 23. august.
Der er to pladser tilbage.

Tænk dig om. Vælg dine pointer. Tal.

Kærlig hilsen

Annette

Jeg skylder dig en særlig tak

Tak for at du har været med hele denne vej. Lige siden du faldt over min hjemmeside, og skrev dig op til nyheder, eller du mødte mig til en workshop/foredrag, hvor jeg sendte et stykke papir rundt, hvor du kunne skrive dig op. Mange af jer har været med i mange år, og jeg følger spændt med I, hvad I klikker på, og prøver at skabe mere af det indhold, der har din interesse.

Du har med din interesse hjulpet mig til at skrive min bog TAL TROVÆRDIGT. At skrive en bog kan være en soloproces, men det kan også være en proces skabt af samskabelse. Jeg sendte mit første nyhedsbrev ud i 2012. Nogle gange er der kommet et par stykker per måned. Andre gange går der en måned imellem. Men jeg savner at skrive nyhedsbreve, og jeg er allerede ved at samle spændende emner til de nyhedsbreve, du kommer til at møde på den anden side af sommerferien.

Når jeg skaber indhold til mit nyhedsbrev, gør jeg det ud fra 3 principper:

  1. Et godt råd, jeg kan se virker igen og igen for mine klienter, og som jeg ved, også ville kunne gavne dig, når du kommunikerer mundtligt.
  2. Et spørgsmål, jeg er blevet stillet, når jeg er ude og holde kurserforedrag ogcoache, som jeg gerne ville reflektere nærmere over med et nyhedsbrev. Ved at skrive det, blev jeg selv klogere, kom mere i dybden og fik det tænkt bedre igennem.
  3. De elementer af det, at brænde igennem overfor et publikum, som jeg selv konstant har udfordret mig selv til at blive bedre til; fx produktionen af strategiske slides.

Det, der har motiveret mig til at skrive, har været visheden om, at du sad derude, og gerne ville vide mere om mundtlig kommunikation, så du kunne blive bedre til at kommunikere.

Det betød, at da jeg skulle skrive min bog, havde jeg allerede mange gode pointer. Både fra det stof, jeg guider mine deltagere igennem på mine kurser, men især fra mine nyhedsbreve. Jeg havde også en muskel, der var godt trænet i at søge ny viden, teori og undersøgelser. Bearbejde det og formidle det. Men min bog skulle selvfølgelig ikke være en gentagelse af mine nyhedsbreve. Derfor begyndte jeg processen med at gå ud og interviewe erfarne projektledere om, hvad de oplever er afgørende for at de lykkedes med at lede deres projekt. Jeg spurgte dem ind til, hvordan de kommunikerer, og hvad de har lært er afgørende for, at de får succes med deres kommunikation.

Det vigtigste rådder gik igennem alle interviews, er evnen til at sætte sig i andre menneskers sted, lytte, spørge ind og samle op på det, de har sagt, så de føler sig forstået.

Det er en evne, du kan opdyrke. Det er en muskel du skal træne. Jeg er langt fra færdig med at træne min. Og jeg er langt fra færdig med at træne, at holde fast i denne muskel, selvom jeg fx bliver stødt af noget, nogen siger. Det kan fx ske, når jeg arbejder med mennesker i en udviklingsproces, hvor jeg skal støtte dem til at træde ud af deres komfortzone. Som vi alle kender det fra os selv, er det utrygt, og det kan få os til at reagere mod os selv, dem omkring os, og den, der inviterer os til at træde ud af comfortzonen. Det er helt naturligt. Men hvis jeg ikke holder fast i min lyttemuskel, samtidig med at jeg fx står fast på det, jeg siger, så kan jeg ikke få nogen med mig.

Det samme gælder, når du gerne vil have nogen til at lytte til det, du siger. Når du gerne vil have opbakning til din idé. Når du gerne vil gøre det tydeligt, at du kommer med en løsning på et problem. Du kan ikke kæmpe dig til lydhørhed og forståelse. Det er en tovejsproces. Først må du lytte og forstå, hvad der sker på den anden side.

Begynd at træne i dag. Jeg lover dig, at resultatet ikke vil udeblive.

Tak for din støtte,

Kh Annette

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du gør i praksis, er min bog formet som en proces af inspiration, viden, metoder, værktøjer og øvelser der guider dig til at tage ordet med succes.
Du får det alt sammen i min bog TAL TROVÆRDIGT. 

Kunne du tænke dig at få et signeret eksemplar – og et onlinekursus oveni – er der fra i dag og indtil den 1. august ekstra 10 % rabat på de kampagner, du finder her. Bestil senest torsdag kl. 13, så er bogen fluks på vej til dig med posten.

Du kan sagtens benytte dig af sommertilbuddet efter på torsdag, men så er bogen først på vej med posten på den anden side af sommerferien.

Brug rabatkoden sommer18

TAL TROVÆRDIGT og få succes med din kommunikation: Gratis webinar 23. maj

Få 5 strategier til at tale troværdigt og få mere indflydelse

Hør hvordan du:

  • Opbygger tillid og bruger din passion til at brænde igennem
  • Afkoder den situation du vil tale i, så dit budskab vækker genklang og skiller sig ud fra mængden
  • Former dit budskab så det taler til behov og interesser hos dem, der skal tage det til sig. 

I webinaret tager jeg dig på rejse ind i det talte ords fantastiske egenskaber. Du får inspiration, tips og værktøjer til at bruge dine ord til at tjene dine mål, dine idéer og det, du brænder for.

Jeg holder webinaret ’TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’ onsdag den 23. maj kl. 16:00-16:30.

Tilmeld dig webinaret TAL TROVÆRDIGT

* indicates required

Webinaret bliver sendt via youtube-live. Du modtager inden webinaret en mail med link til webinaret.

 

Når du logger på med din google-konto, fx din gmail, kan du skrive spørgsmål i kommentarsporet. Du behøver ikke logge ind for at kunne se webinaret. 

 

Du er også velkommen til at sende dine spørgsmål inden webinaret på mail: info@artikulation.dk

 

Annette er speakercoach, ekstern lektor i kommunikation og forfatter til bogen TAL TROVÆRDIGT

Sådan får du indflydelse som projektleder

Overblik

”Hvad for et budskab har du så kommunikeret igen og igen i hele Carlsberg?”

Sådan spurgte jeg Simon Hoffmeyer Boas, leder af CSR hos Carlsberg, da jeg interviewede ham til min bog TAL TROVÆRDIGT.

”Jamen jeg har ikke kommunikeret det samme budskab – jeg har kommunikeret ekstremt forskelligt. Én ting til produktionen og noget andet til marketing. Jeg skulle have fat i, hvad der fik den enkelte til at ’tikke’. Jeg skulle finde ud af, hvad der ville motivere forskellige dele af Carlsberg til at blive en del af vores nye CSR-strategi.

Jeg satte mig igen og igen i den enkeltes sted: Hvad får han og hun ud af det her? Hvilke fordele er der for deres afdeling? Jeg blev ved med at tale med dem, indtil jeg fandt ud af, hvad der fik dem til at tikke og blive en del af projektet.”

Det Simon vidste var, at det ikke dur at kommunikere præcis det samme budskab rundt til alle dele af en organisation. Han vidste, at han skulle tale til deres forskellige interesser. Hans ihærdighed og evne til at se på CSR med deres briller, var afgørende for at han fik den indflydelse der skulle til, for at Carlsbergs ambitiøse CSR projekt Together Towards Zero så dagens lys.

Det er klarheden om deres udbytte, der giver dig indflydelse

Når du for alvor vil skabe forandringer, og implementere en ny måde at tænke eller handle på, kommer du ikke langt med ét strømlinet budskab. Du skal oversætte budskabet til de forskellige briller dine interessentgrupper ser budskabet igennem.

Du skal tale til deres interesser og det, de får ud af at komme med på vognen. Det sker kun, når du sætter dig i deres sted og ser deres interesser og behov. På mit heldagskursus BLIV HØRT den 31. maj i København lærer du hvordan du kommunikerer, så du får indflydelse.

Du får:

  • Bogen TAL TROVÆRDIGT,
  • Kursusmateriale med alle værktøjer til at blive hørt og tale troværdigt,
  • Croissant, frugt, chokolade, kaffe, te, delikat frokostbuffet og
  • Worksheets der optimerer din forberedelse af præsentationer og taler i fremtiden.

Ja nogen beretter, at de med det værktøj har mere end halveret deres forberedelsestid samtidig med, at deres oplæg er blevet markant skarpere og mere effektfulde på publikum.

Læs mere om BLIV HØRT og tilmeld dig her

 

Tal troværdigt,
Kærlig hilsen Annette

Tal troværdigt og få mennesker til at følge dig

Sådan skriver du en god tale

Jeg sidder her og venter på dig

Jeg venter på, om du vil lade mig komme frem.  Jeg er din indre Obama. Hende og ham, der har noget på hjerte.

Jeg har en passion for det, jeg laver, som får mit arbejde til at give mening. Når jeg taler med passion, har jeg gnist i øjnene og liv i min stemme.

Jeg ved, at jeg skal se mit budskab med mit publikums briller. Det vækker min forståelse og empati for mit publikum. Her kan jeg møde dem, og give dem de pointer, det stof og de eksempler, der får dem med. Ellers kan jeg ikke påvirke og flytte dem.

Jeg giver mig selv lov til at fylde med mit budskab. Jeg hviler i at stå foran mit publikum og møde dem. Det vækker tillid hos mit publikum. Uden tillid gør mine ord aldrig en forskel.

 

5 trin der får dig til at tale troværdigt

Det talte jeg om i min tale til min bogreception i torsdags. Jeg talte også om, hvordan min passion for troværdig mundtlig kommunikation blev født. en passion, der kun er vokset. Der bliver hver dag holdt mere end 30. mio. PowerPoint præsentationer dagligt, på globalt plan. Men hvordan skaber vi værdi, med vores ord? Hvordan gør vi en forskel med vores ord? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv de sidste ti år. Resultatet er samlet i min bog Tal Troværdigt – og få succes med din kommunikation, Akademisk Forlag.

Der skal nemlig meget mere til end ord på en slide, og dig for bordenden.

Du kan se hele talen her:

[nz_youtube id=”hky9dyNS10I” width=”” /]

 

Gør brug af lanceringstilbuddet på signeret bog + onlinekursus:

 

FRA NERVØSITET TIL GENNEMSLAGSKRAFT

Lær hvordan du dæmper, håndterer og omsætter nervøsitet og usikkerhed til gennemslagskraft når du taler. Du får:

 

TAL TIL FESTEN

Lær hvordan du hurtigt forbereder en fantastisk festtale, som du ikke kan vente med at holde, til det næste bryllup, jubilæum, konfirmation eller runde fødselsdag.

Du får:

 

FÅ JOBBET

Lær hvordan du sælger dig selv med en skarp elevatortale til din næste jobsamtale.

Du får:

Træk vejret dybt og tænk klart

I går, på mit kursus, præsenterede jeg deltagerne for en lille øvelse. Uden at fortælle dem hvorfor, bad jeg dem tælle, hvor mange gange jeg slog glasset med min kuglepen. Klik klik klik, klikkeklikklikklik …..

”Da holdt i op med at trække vejret”, sagde jeg. 

De begyndte at grine. Ganske rigtigt. Da de virkelig koncentrerede sig, var de holdt op med at trække vejret. Prøv selv at lægge mærke til din vejrtrækning, når du er koncentreret. Når du er anspændt. Men også, når du er glad. Hvor dyb er den? Flyder den let hele vejen ned i bunden af maven eller strander den i brystet?

Når du taler, er din dybe vejrtrækning – hvor din mave og din brystkasse buler ud – afgørende. Uden en dyb vejrtrækning kan du ikke tale højt og tydeligt, uden at overanstrenge din stemme.

Aktiver dit parasympatiske nervesystem

Når du trækker vejret dybt, aktiverer du dit parasympatiske nervesystem. Du bliver roligere. Det bliver nemmere for dig at tænke klart. Dit parasympatiske nervesystem er det modsatte af dit sympatiske nervesystem, som er aktiveret, når du er utryg, anspændt eller nervøs. 

Dit sympatiske nervesystem gør dig klar til at kæmpe, flygte eller fryse. Det påvirker din opmærksomhed, så du kan have følelsen af, at du ikke helt kan tænke klart. Det er her, du kan glemme hvad du vil sige. Også kendt som ‘at gå i sort’.

Træk vejret helt ned i maven – og tænk klart

Den nemmeste vej til at få aktiveret dit parasympatiske nervesystem er at tage et par dybe vejrtrækninger. Lige nu. Mens du forbereder dit næste oplæg. Inden du præsenterer. Og når du holder en pause og går fra den ene pointe til den næste.
Ahhhh…. Frisk ilt til hjernen. Mere ro og overblik!

Har du svært ved at få din vejrtrækning helt ned i bunden af lungerne, skal der mere intensiv træning til. Læg en hånd på maven og øv at få din mave til at bule ud på dine indåndinger. Når du ånder ud, skal din mave langsomt trække sig ind mod din rygsøjle, så du presser luften ud af lungerne. Ligesom en blæsebælg.

Lær hvordan du indtager scenen – uden nervøsitet, med en dyb vejrtrækning og et oplæg, der virker på dit publikum. Kom med på heldagskurset Bliv Hørt den 25. januar

Glem forfængeligheden et øjeblik, og giv din vejrtrækning en hjælpende hånd. Din stemme, dit nervesystem og dit mentale fokus vil elske dig for det!

Kærlig hilsen Annette

Få træningen der lærer dig hvordan du dæmper nervøsiteten og bliv klar til at indtage scenen med dit budskab: Få et 1:1 forløb i speakercoaching

Jeg har lavet et onlinekursus til dig, der vil lære hvordan du trækker vejret rigtigt og dæmper nervøsiteten. Læs mere her om Fra nervøsitet til Gennemslagskraft her

[ARTIKULATION]