Kritiske spørgsmål og personangreb – sådan håndterer du dem

Allerede inden jeg går ind ad døren til bestyrelsesmødet, tænker jeg ‘vi skal bare have det her overstået’. Jeg præsenterer et område, som medlemmerne af bestyrelsen har meget blandede holdninger til. Jeg bliver ikke blot mødt med kritiske spørgsmål til det, jeg fremlægger. Jeg møder også personangreb med kritiske spørgsmål som; ”Hvordan kan du dog synes, det er en god idé?”, og ”Hvorfor kan du ikke svare på det?” 
Der sker ofte det, at jeg glemmer mine argumenter og mest har lyst til at gemme mig i et musehul. Det er også en svær balancegang, for skal jeg gå i klinch med den bestyrelse, jeg er ansat af?

‘Kæmp, frys og flygt-tilstanden’ kan få dig til at glemme dine argumenter

Sådan hørte jeg én af mine klienter sige forleden. Jeg forstår godt, hvorfor han får det sådan. Det skyldes, at når du bliver ramt af, hvad der føles som angreb, vil dit system reagere. Dit system reagerer ikke bare på ordene. De reagerer også på stemmen, der siger dem. Er den aggressiv, hævet og irettesættende? Du reagerer også på kropssproget. Læner personen sig frem, som i angrebsposition? Bliver blikket stirrende eller måske nedladende? Tolker du ligefrem afsky i ansigtet? Selvom det kan handle om det argument, du fremfører og ikke nødvendigvis dig, kan det være ekstremt svært ikke at reagere på kropssproget. Uden du kan styre reaktionen, begynder du at spænde i skuldre og kæbe og din mave snører sig sammen – eller du mærker vreden og angriber tilbage med hvad der føles som ’af samme skuffe’? Dit system er gået i ’kæmp, frys eller flygt’-tilstand. Du reagerer på autopilot. Først bagefter kommer du i tanke om alt det, du ville ønske, du havde sagt. Kender du det?

Personangreb eller angreb på din sag? Kend forskel

Her kan det være godt at kende til to forskellige slags metoder for argumentation. Den ene går efter sagen. Den anden går efter personen. Og som min argumentations-underviser på RUC, Vincent F. Hendricks sagde: ”Så kan I selv gætte jer til, hvilken der er mest saglig”. Men det ændrer ikke ved, at argumentation, der går på personen, bruges i vid udstrækning. Og jeg synes faktisk det er fair – til en vis udstrækning – for det handler om en persons troværdighed: ’Fru politiker, hvis de ikke selv tager toget fremfor flyet til deres møder i Bruxelles, med hvilken ret beder de så os andre om det?’ Jeg har set dette argument brugt i Deadline, og det dræbte, som ved et trylleslag, politikerens argumentation for at begrænse flytrafik. Mod-debattøren fik held til at underminere hendes troværdighed. Uden troværdighed, er der ingen der – ja – tror på dine ord. Og din tid er spildt. Så må du først oparbejde din troværdighed igen og finde den platform, hvorfra du troværdigt kan kommunikere om dit emne. Du hænger, som afsender, sammen med det, du siger. Så gør du selv det, du beder dine medarbejdere, medmennesker og børn om? Din adfærd er en del af din kommunikation. Det er her, dem, du taler til, vurderer, om du for alvor er troværdig. Derfor gør jeg på mine kurser og i min coaching ekstremt meget ud af, at du og din kommunikation skal hænge sammen. Du skal gå foran med det, du vil have andre til. Ellers får du ingen med dig.

Det gælder også i en debat. Den måde du responderer på, er med til at forme din troværdighed. Dit publikum vil have en holdning til, at du mister kontrollen. Bliver vred, nedladende eller giver andre skylden i stedet for at stå ved dit ansvar.

Husk: Debat og uenighed er en mulighed for at komme dybere

Og forstå mig ret. Jeg mener det er en absolut styrke, at vi er uenige og kan debattere vores holdninger, synspunkter og idéer. Og jeg mener også det er et plus, at vi går til hinandens argumentation, og stiller os kritiske overfor både vores egne og andres synspunkter. Det er det, der får os og vores samfund til at udvikle sig. Det er her, vi kan lære noget nyt. Det er her, vi får muligheden for at komme dybere i vores argumentation. Blive klogere på den kompleksitet, sagen ofte indeholder. Samtidig med, at du bliver ved med at repræsentere dine synspunkter. Idéer. Og holdninger.

Men ordene kan være svære at finde, når du er havnet i affekt og får en ubændig lyst til at nedkæmpe din modstander – i stedet for at udveksle synspunkter. De er også svære at finde, hvis du ikke kan tænke på andet end hvornår mødet er slut og du kan komme væk.

Det kræver træning at kunne være i reaktionen, håndtere den og fortsætte din kommunikation. Det kræver træning at kunne afværge personangreb – med din troværdighed i behold. Sagligt og professionelt. Og respektfuldt overfor dig selv og din modstander. Vi må jo selv give det, vi gerne vil modtage, ikke?

Forbered dit møde med personangreb og kritiske spørgsmål

Start med at beslutte, hvordan du vil reagere ved personangreb og angreb på din sag. I en debat. Til et møde med din direktion – eller i trafikken.

Og så skal du i gang med træningen i at kunne være med reaktionen, håndtere den og kommunikere, så du tjener dit budskab, dit mål og din troværdighed. Det får du i mine 1:1 coaching-forløb og på kurser i medietræning. Sammen tidligere kommunikationschef fra Tandlægeforeningen tilbyder jeg nu medietræning til alle jer, der vil have klare pointer, når kameraet ruller. Selvom jeg tidligere har været pressemedarbejder i både Dansk Psykolog Forening og Miljøstyrelsen, har vi fordelt rollerne således, at Claus giver dig kamp til stregen, når han interviewer dig foran kameraet, og jeg efter hvert interview, samler op på dine styrker og fejl, og giver dig de individuelle debat- og kommunikationsredskaber, du skal bruge for at klare næste interview bedre. Du bliver trænet igennem forskellige former for debat, interview og angreb, så du er klar. Vi bygger dig op i stedet for at bryde dig ned, så du er klar til at møde pressen.