”Kan vi ikke kigge lidt på mine argumenter? Jeg skriver emails om, hvad jeg har brug for, fra andre afdelinger – men jeg får ingenting tilbage.”
”Det kan vi godt,” svarede jeg. ”Men lad os lige tage et skridt tilbage: Hvordan er din relation til de her mennesker? Kender du dem? Ved du, hvad der lige nu er øverst på deres dagsorden? Hvad de brænder for i deres arbejdsliv? Hvor længe de har arbejdet for organisationen osv.? Har du brugt tid på de her mennesker, inden de skal bruge tid på at hjælpe dig med dit projekt?”
Efter vores snak blev der trykket pause på eksekverings-knappen og i stedet play på relations-knappen. Det havde utrolig mange positive bivirkninger. Ikke bare blev det meget rarere for min klient at gå på arbejde, fordi han lærte sine samarbejdspartnere bedre at kende. Samarbejdet begyndte også at glide nemmere. Han fik noget tilbage, efter selv at have investeret.
Gode relationer er et værn imod misforståelser og konflikter
Men gode professionelle relationer er ikke gunstigt for et godt samarbejde. Gode professionelle relationer er også ifølge forskning et værn mod misforståelser og konflikter. Når vi har en god relation, så stiller vi spørgsmålene:
”Jeg er ikke helt med, vil du uddybe …..?”
”Så hvordan hænger x sammen med y …..?”, og
”Bare så jeg er helt med, er det, der er vigtigst, at vi ….?”
Så har vi tillid til, at vores spørgsmål bliver taget godt imod, og at den anden godt vil hjælpe. Når vi er modtager af spørgsmålene til vores præsentation eller briefing – og vi har en god relation – ja så er vi allerede i dialog og vi tænker ikke, at den anden spørger således for at finde hullerne i osten – men fordi de engagerer sig og gerne vil forstå det hele så godt de kan. ”We assume good intentions”, som nogle af mine klienter sagde i en workshop sidste år.
Gode professionelle relationer gør det også nemmere for os at tale om fejl, mangler og ønsker til forbedring. De gør det nemmere at være uenige og have forskellige interesser. Når vores relation er god, er det nemmere at gå ind i det konfliktfyldte og sammen kigge på vores uenigheder og finde en fælles vej at gå fremad.
Men efter år med covid:19 afstand og hjemmearbejde og afdelings- og faglige siloer, der måske har groet sig stærkere, har vi brug for at få styrket vores relationer. Få indhentet hinanden. Høre hvad hinanden sidder med, så vi ikke bare kan blive inspireret, men kan koordinere vores indsatser. Dele viden og arbejde mere på tværs.
I videoen i dette indlæg taler jeg bl.a. om, hvordan det at anerkende andre mennesker er et vigtigt område, når du vil styrke dine relationer til dine samarbejdspartnere og kolleger. Eller familie og venner.
Jeg elsker at sidde foran computeren og lade fingrene stryge afsted, mens de nedfælder mine idéer og pointer til mit næste oplæg. Foredrag. Præsentation. Det er et af de steder, jeg (også) kan få godt gang i kreativiteten.
Efter brainstormen giver jeg mine pointer, eksempler og øvelser struktur.
Så laver jeg en ny version af mit dokument, der hedder ‘mine stikord’. Her er alle mellemregningerne ikke med. Kun de kerneord, der hjælper mig til at huske, hvad jeg vil sige.
F.eks. ‘Fisken’. ‘Tante Oda’. eller ‘Speakers Corner’.
Men selv på dette stadie, er papiret ikke klar til at jeg kan indtage gulvet og tale frit og med tæt kontakt til publikum. Hvilket er afgørende for min troværdighed.
Jeg skal først tegne mine pointer. Det er særligt vigtigt, når jeg vil holde mig til rækkefølgen for mine pointer.
Det blev ekstra tydeligt, da jeg i begyndelsen af denne uge optog et nyt onlinekursus.
Når jeg skal holde min modtager fanget på video er det ikke hensigtsmæssigt, at jeg kigger væk fra seeren og ned i mine noter i hver anden sætning.
Det dur heller ikke, at jeg har lært mit manus udenad, for så kommer jeg til at lyde som en træt sufflør.
Men når jeg har tegnet mine pointer, får mine sætninger den nerve og sprødhed, ørerne godt kan lide.
Når jeg kigger ind i kameraet kan jeg genkalde mine tegninger for mit indre blik – imens jeg taler. Uden at jeg mister kontakten til seeren.
Prøv selv om dette tip hjælper dig når du skal præsentere i næste uge. Holde foredrag. Tage ordet ved et fysisk møde eller et onlinemøde.
Jeg lover dig, det vil gøre meget for dit overskud. Din kontakt til publikum. Og din gennemslagskraft.
For mig tager det ikke mere end 5. minutter at lave nogle primitive tændstiks-tegninger der printer sig ind i min hukommelse.
Du kan se mit seneste eksemplar i toppen af dette indlæg.
Kh Annette
Vil du have værktøjer og træningen, der giver dig gennemslagskraft? Kom med på Bliv Hørt
Han sad helt fremme på sin stol. Som var han ved at lette fra den. Hans blik var intenst. Hans stemme insisterende. Kontrolleret. Men frustrationen var til at høre:
”Hvorfor kan jeg ikke blive en del af den screeningsprocess?
Jeg føler, det er totalt spild af mig og min faglighed, at direktøren vil køre det hele selv. Jeg er jo netop ansat til at være med!”
Hvad kan jeg forbedre i min kommunikation, for at han forstår, at han skal bruge mig? …”spurgte han mig.
” …Eh ja … hrem,” lød svaret. Jeg rømmede mig for at få lidt tænketid i coaching-sessionen.
Der er nemlig ikke noget enkelt svar på det spørgsmål. Slet ikke, når vi ikke kender direktørens årsag.
Jeg tog derfor casen op, da jeg havde lidt tid med en meget dygtig erhvervscoach. Hun kiggede på mig, og sagde:
”Hvad kan jeg gøre for dig?
Har han spurgt direktøren om det?
Hvis han ikke har oparbejdet en relation til direktøren, hvor det er tydeligt for direktøren, at han hver dag er der for at hjælpe ham – Ikke for at tjene sin egen faglige hest, men for at hjælpe direktørens dagsorden – så bliver det svært. Relationen skal simpelthen have førsteprioritet.
Doing … !
Hvor havde hun ret.
Når vi bliver forhippede på det, vi selv gerne vil opnå, får vi ofte et tunnelsyn, hvor vi ikke ser andet end vores eget behov eller ønske. Også selvom vi mener, at det vi kommer med, rent faktisk kan tjene andre og tjene vores fælles mål. Så lytter vi ikke rigtigt.
I virkeligheden er det rimelig enkelt:
Hvis du vil have andre til at gøre noget for dig; f.eks. prioritere dit projekt, svare på dine mails, sende dig data, inddrage dig …
Ja så er det en hjælp først at vende blikket mod dem. Og stille spørgsmålet:
Hvad kan jeg gøre for dig?
Det skal vi arbejde med den 23. juni på heldagskurset i præsentationsteknik. Et skarpt og empatisk blik på dit publikum er nemlig hele udgangspunktet for et skarpt oplæg og en skarp præsentation.
(Kan du ikke den 23. juni gentager jeg kurset igen den 15. september.)
Baby med på arbejde
Du har ikke hørt fra mig i lang tid. Det er fordi, jeg først og fremmest har været optaget af min relation til den sidst ankomne til børneflokken, lille August, der bliver et år på fredag.
Hvis du har fulgt med på LinkedIn eller Instagram har du nok set, at min barsel ikke har været arbejdsfri. Så mens August har sovet en god lur, har jeg arbejdet. Når jeg har mødtes med mine kunder, har han hygget sig med sin far. Vi er meget heldige, at vi har kunnet køre denne model, (som du kan læse mere om i dette interview). (Nu begynder August stille og roligt i dagpleje, og jeg får tid til at skrive til dig igen :).
Sjovt nok har langt størstedelen af de opgaver, jeg har arbejdet på dette år, netop handlet om relationer.
Om at blive rystet sammen igen efter corona-pandemien
Om at lære hinanden at kende i en nystartet virksomhed – og få det bedste samarbejde
Om at finde og italesætte virksomhedens værdier – og bruge dem i kommunikation & samarbejde
Om at dyrke og styrke en sund intern kommunikations-kultur
Om at kommunikere og samarbejde virtuelt på tværs af lande og tidszoner
Om at dyrke en sund feedback og læringskultur.
Det vil jeg skrive meget mere om i mit næste nyhedsbrev.
Har du brug for en mental pause? Med lidt at grine af?
Så er denne parodi på et onlinemøde lige sagen:
Jeg lo så meget, at min mascara forlod sin faste plads.
Jeg har nemlig selv begået alle fejlene.
Jeg har kludret med deling af min PowerPoint fil.
Jeg har glemt at ’afmute’ mig selv efter en øvelse.
Jeg er blevet kastet ud af møder (Tak Teams!) for derefter at stresse rundt, på jagt efter mit ekstra internetkabel – så jeg kunne give in computer en ladeport af en internet-forbindelse.
Jeg har kigget skævt ind i kameraet, fordi jeg blev mere optaget af at kigge på deltagerne. Jeg har glemt, at jeg ikke har øjenkontakt med mine deltagere, når jeg kigger ind i deres øjne.
Jeg skal altid.
Altid.
Kigge ind i kameraet, når jeg vil have dem til at lytte til mig, eller jeg skal støtte dem i at tale i plenum.
Altid kigge i kameraet for at efterlignede kontakt øjenkontakt. Uden øjenkontakt – ingen kontakt.
Så har du lige så plat humor som mig, kan jeg kun anbefale dig at tage en kort pause med videoen her
Selvironi er fantastisk
Intet er mere befriende, end at kunne grine af egne fejl i trygge omgivelser. For ja. Onlinerummet er udfordrende for os alle.
Uanset om du efterhånden er en erfaren haj til de forskellige platforme, sker det nok også indimellem for dig, at Noget ikke går som planlagt. Vi har på lyntid skulle mestre rollen som studievært & fagekspert, producer og it-tekniker på én og samme tid. Det giver en hel del at holde styr på.
Men alt det til trods, er jeg stadig vild med onlinemødet. Det er jeg, fordi jeg oplever (Og forskningen bakker det op), at det ER muligt at opbygge tillid i en relation online. Det ER muligt at få følgeskab som leder. Det ER muligt at inspirere og motivere – gennem skærmen. Det kræver ikke nødvendigvis et fysisk rum. Det kræver, at du ved, hvordan du kommunikerer optimalt via onlinemediet.
Du synes egentlig, du kom godt fra start med dit onlinemøde. Men pludselig melder følelsen sig. Usikkerheden på, om du har dine deltagere med. De siger ikke rigtig noget. Og hvis nogen gør, så har deres ord ikke et indhold, du synes, I kan bruge til så meget.
Onlinemøder er en sjov størrelse. På den ene side skal du kompensere for manglen på et fysisk, socialt, fælles rum, for at holde dine deltagere til ilden. Og omvendt må mødet ikke fortabe sig i ufokuseret small-talk og ’hvad mener vi om dette og hint’ for at bringe værdi.
Jeg er ret vild med onlinemødet. Jeg har også hørt mange af mine klienter rose det for, at møderne netop blev mere effektive, ved at blive trukket over på en virtuel platform. Men så var det innovationen, der røg. Og netop alt det sociale. Som vi har en større og større sult efter i takt med nedlukningens omfang.
For at skabe et værdigivende onlinemøde skal du kende og overkomme en række benspænd:
Du skal kompensere for manglen på et fysisk, socialt rum – og skabe et nyt
Vi er sociale væsener. Når vi er i rum sammen aflæser vi hinanden. Bevidst og ubevidst. Vi mærker intuitivt stemningen. Vi aflæser hinandens kropssprog og toneleje på et split-sekund. Vi tilpasser vores egen adfærd efter det, der er dominerende i rummet. Det betyder, at er alle – og særligt mødelederen – meget formel, vil vi typisk lægge os op ad den adfærd. Vi indstiller os på det, der bliver lagt op til fra lederens side. Vi scanner andres kropssprog for billigelse, når vi kommer med bidrag til mødet. Vi nyder samværet, når det er godt. Med plads til humor og at være fælles om vores fag. Vores arbejdsopgaver. Om mål og en sag, der er vigtig – og træder ud over os selv. Som tænder vores følelse af, at bruge vores tid på noget, der er værdifuldt. Sammen.
Det skal du alt sammen kompensere for i dit onlinemøde. Både fordi det er så let at blive distraheret. Af en mail. Af lysten til en frisk kop kaffe. Af manglen på en rød tråd, substans – og menneskeligt nærvær. Du kan derfor styrke dine deltageres evner til at bevare fokus, ved at skrue op for 3 faktorer i dit onlinemøde:
1: Se dit publikum for dig – og giv 20 % mere
Hvad gør H.M. Dronningen, når hun siden 1972 hvert år har talt til os nytårsaften? Jeg hørte hende engang i et interview sige, at hun for sit indre blik ser os alle sammen. Hun forestiller sig vores stuer og os, der sidder der, når hun kigger ind i kameraets linse. Det giver hende følelsen af at tale direkte til os. Hendes stemme, kropssprog og mimik følger trop, uden at hun skal gøre mere. Samme mentale indstilling vil styrke din evne til at fange dine deltagere online.
Du skal nemlig give endnu mere af dig selv, I onlinemødet. Både, hvis du kan se dem – og særligt, hvis du ikke kan se dem.
Du skal indstille dig på, at bryde igennem kameraets linse, ud fra dit ønske og din velvilje om, at ville have en oprigtig, menneskelig kontakt med dit publikum. Når du ser dem for dig, og mærker din lyst til at ville nå dem – uden at få noget igen, vil du typisk smile og give mere – og skrue op for din stemmes dynamik og øjenkontakt – uden at skulle tænke over det.
2: Del noget personligt om dit forhold til dagens emne
Da jeg researchede onlinekommunikation, faldt jeg over en supergod forskningsartikel, der summerer op på andre forskeres konklusioner om, hvad der skaber tillid i teams. Virtuelle teams, der skal træffe beslutninger. Artiklen fremhæver særligt det forhold, at mødelederen giver ’selvafsløringer’. Det vil sige, at mødelederen deler noget personligt (ikke privat) om eget forhold til mødets emne. F.eks. bekymringer. Håb. Udfordringer. Det skaber tillid i gruppen, og styrker deltagernes lyst til at give tilbage. Dele hvor de er henne i forhold til emnet. Det åbner hurtigt rummet.
Artiklen konkluderer, at det godt kan lade sig gøre at styrke tilliden i det virtuelle rum, uden at man skal mødes til et socialt arrangement først. Den åbne snak, der styrker tilliden, kan planlægges og faciliteres ved mødet. Så sæt dig selv lidt mere i spil. Del f.eks. noget personligt om, hvor du selv før i tiden har begået fejl, og hvad du har lært af dem, hvis du vil inspirere andre. Det et dele og tale om fejl, for at lære af dem sammen, er i øvrigt også et træk ved mange såkaldte High Performance Teams. Og ingen grund til ikke at tage den snak med ind i det virtuelle rum også. (1)
3: Meta, meta, metakommunikation
Et godt onlinemøde skal som alle møder være forberedt. Der skal være en klar dagsorden om, hvad alle skal bidrage med og hvad mål og output af mødet skal være. Men mødet skal også have en klar struktur, som er synlig for deltagerne. Det betyder, at du skal gå skridtet videre, end blot at vise deltagerne dagsorden for mødet. Du skal lave en klar indledning, der besvarer:
Hvad skal vi tale om?
Hvorfor?
Hvordan?
Har jeg brug for jeres erfaringer? Holdninger eller idéer?
Alle 3 ting kræver meget forskellig facilitering fra din side.
Hvordan skal deltagerne bidrage? Og hvilke gode spørgsmål fra dig, vil sende deres tanker i den rigtige retning? Og hvordan kan du styrke mødet, ved at bruge forskellige hjælpeprogrammer, så I alle kan brainstorme sammen – og udvikle nye idéer sammen?
Sørg for at samle op løbene på det, der er blevet sagt. Gentag de vigtigste pointer og lav sløjfer. Særligt til sidst. Det er langt mere værdifuldt end et skriftligt referat, som de færreste får tid til at kigge på, hvis ikke det er strengt nødvendigt.
Ved mødets afslutning samler du igen op på de vigtigste pointer, der er blevet delt. Hvad er blevet besluttet?
Og hvem gør nu hvad?
Rigtig godt nytår!
Jeg håber du og dine medmennesker er kommet godt ind i 2021, og er rustede og klar til tidens udfordringer. Sammen.
(1) Artiklen hedder ” Trust, Performance, and the Communication Process in Ad Hoc Decision-Making Virtual Teams.” Den er skrevet af Shoshana Altschuller & Raquel Benbunan-Fich I ‘Journal of Computer-Mediated Communication’ i 2010.
Vi ved ikke, hvornår det igen er sikkert at mødes for at udvikle os personligt og fagligt. Men det behøver dine kommunikations-kompetencer ikke at lide under. Faktisk er der mere brug for dem nu end nogensinde.
Tænk bare på de mange onlinepræsentationer, du sikkert har været vidne til den sidste tid. Webinarer og onlinemøder. Hvilke har fanget dig og holdt dig til ilden? Hvilke har engageret dig? Og hvilke har givet alt for meget plads til, at dine tanker kunne flyve?
Onlineplatforme stiller endnu større krav til din evner til at fastholde og engagere dine deltagere. Det skyldes bl.a. andet, at I ikke er i samme rum. Når vi er fysisk i samme rum, hjælper rummet til at holde os fast. Når vi sidder i hvert vores rum, og kun har skærmen at være fælles omkring, skal der mere til for at holde os fanget.
Dit indhold skal være målrettet og formet præcist til dine deltageres behov, interesser rolle og ansvar.
Det er dig, der præsenterer og er mødeleder, der skal oversætte og guide dine deltagere, så de ikke er i tvivl:
Hvad I skal tale om, hvorfor og hvordan? + hvorfor de skal engagere sig lytte, bidrage – og hvordan. Og hvad I og organisationen får ud af det.
Storytelling styrker opmærksomheden
Af en eller anden grund kan det være svært at holde fokus ved en virtuel præsentation – men sjovt nok ikke foran Netflix … Det er fordi historiens brug af opbygning af spænding – der fører til et vendepunkt for hovedpersonen – der går over i forløsning og udvikling – holder dig engageret.
Den struktur og opbygning kan du implementere i din næste virtuelle præsentation. Også selvom den handler om arbejdsgange. It-systemer. Jeres produkt eller ydelser. Jeres nye strategi. Mål. Udfordringer. Ja faktisk rummer alle præsentationer en historier. Du skal blot finde den og udklække den for dit publikum. De vil belønne dig med større opmærksomhed – og deres hukommelse vil elske det.
Du får metoden og værktøjerne i mit nye onlinekursus Lær Storytelling
Om 2 minutter kan du også være i gang med mit andet nye onlinekursus Brænd igennem med din præsentation. Her får du værktøjerne til at analysere din målgruppe og forme din præsentation til dem. Du får styr på alt fra dine argumenter til din præsentationsteknik.
Der er lige nu 40 % rabat på alle mine onlinekurser – også pakkerne med min bog og 1-1 coaching. Se alle dine muligheder her
I 1-1 coaching mødes du og jeg via Zoom, hvor du f.eks. får coaching og rådgivning om din næste virtuelle præsentation eller styringen af dit onlinemøde.
Vi har ikke bare indført håndsprit og mundbind. Vi kæmper også med at holde de 1 meters afstand. Arbejde hjemme og få samarbejdet til at glide på distancen.
Nogle må lukke – andre omlægge produktionen.
Andre igen skal drifte under benspænd
Det kan hurtigt føles som et maraton, der er mikset med hækkeløb.
“Så snart vaccinen kommer, så skal jeg …..”
Vores savn efter de gamle sociale vaner vokser helt naturligt i os alle. Frustrationerne ulmer. Vi kan ikke få en dato for, hvornår alt dette er slut.
Hvilket mål tænder jeres motivation lige nu?
Én af de ting, der hjælper os med at overkomme afsavn, frustrationer og benspænd, er en mission, der går udover os selv. En opgave, der får os til at føle, at vi gør en meningsfuld forskel for os selv, vores nærmeste, vores kunder, borgere, medarbejdere – og samfund.
Det kan være inspirerende, at kigge på jeres mission og højere formål:
Hvad for en forskel, vil I at gøre?
For sikkerhed?
For sundhed?
For klima og miljø?
For diversitet og udvikling?
Og hvordan kan I lykkes med det, lige nu?
Hvilke særlige behov, kan I møde?
Fortæl historien om de mennesker, I kommer til at gøre en forskel for, så historien bliver nærværende, konkret og danner billedder på den indre scene.
Hvilke værdier binder jer sammen?
Jeres mission er motiverende, når den er i tråd med jeres personlige værdier. Tænk over, hvilke værdier, der binder jer alle sammen, som du kan koble til jeres mission. Måske ved du, at dine folk vægter sikkerhed højt. Sikkerhed for dem selv og jeres kunder, når de bruger jeres it-løsninger. Måske ved du, at de vægter tid til at tænke sig om og fordybe sig. Måske ved du, at de ikke bare vægter balancen mellem arbejde og privatliv højt, men også gerne vil give en god planet videre til deres børn?
Fortæl historien om den forskel, I vil gøre om en uge, om en måned og om et år, så dine folk kan mærke, at den er i tråd med deres grundlæggende værdier. Det giver jer en fælles oplevelse af at kæmpe for noget vigtigt – sammen. Selv på distancen.
Fortæl også historien om, hvad I har klaret
Inden du kan lede alles øjne hen på et nyt motiverende mål, kan det være en hjælp, at give dine folk en midlertidig forløsning. Et helle. Det kan du give ved at fortælle historien om, hvad I alle har været igennem sammen. Hvordan alle har bidraget. Hvilke udfordringer I har set i øjnene. Og hvad I har gjort – og lært undervejs, som har fået jer videre. Hvordan har I håndteret nedlukningen og samarbejdet hjemmefra? Hvordan er I lykkedes med at ændre produktionen, eller den måde, I laver jeres ydelser på, så den har imødekommet corona-restriktionerne?
Hvad har I lært og udvist, som er jeres helt særlige styrke, I skal mobilisere igen her i 2. fase? Brug alle jeres erfaringer, og det, dine folk har sagt, til at forme historien om, hvad I har overkommet. Også selvom det lige nu ikke har det udfald, I havde ønsket jer, er det vigtigt at få med. Det giver dine folk en ny forståelse af, hvad I har været igennem, og giver følelsen af at blive mødt og være sammen. Det kan styrke tilliden imellem jer. En ingrediens der er uundværlig for samarbejdet. Nu og i fremtiden.
For 3 år siden lavede jeg denne video med gode råd til forandringskommunikation. Eneste forskel i dag, forhold til de råd, jeg deler i videoen er, at vi ikke ved, hvordan verden ser ud om et par måneder. Derfor må vi selv tegne fremtiden. Med den forskel, vi ønsker at gøre.
Jeg ønsker dig al held og lukke med at dele historien om den rejse, I har været på, og med at sætte ild til jeres mission. Vi har brug for den.
Er du ligesom mig, så får du på dine gode dage energi af at være på.
Når det hele går op i en højere enhed og dit publikum lytter opmærksomt.
De stiller reflekterede spørgsmål, og bidrager som var det hele en leg – og sammen får I via det indhold, de spørgsmål og øvelser du præsenterer dem for, skabt noget helt nyt.
I bliver alle klogere.
I får nye perspektiver.
Idéer.
Løst udfordringer.
Og I føler meningen med det, I laver.
Hovedet på blokken: Sådan får jeg det altid, når jeg guider mennesker ind i historiefortællingens univers. Og når jeg på kurser i samarbejdskommunikation guider deltagerne til at lytte åbent og nærværende, mens opmærksomheden stiger.
Det sker altid, når tiden er kommet til at du skal tage rummet på mine kurser i præsentationsteknik. Og sådan havde jeg det i den grad også, da jeg inden sommerferien sammen med en kommunal enhed skabte deres kernefortælling.
Men der er også dage, hvor det ikke er sådan
Hvor det at være på er en kraftpræstation.
Fordi jeg selv er nede på overskud.
Fordi stoffet og den refleksion, vi skal igennem, er så kompleks, at jeg skal holde tungen lige i munden og de små grå skal i høje omdrejninger. Det kan f.eks. være som facilitator og rådgiver på længerevarende udviklingsforløb indenfor samarbejde og konflikthåndtering – eller når jeg på blot 45 min. skal inspirere et foredragspublikum.
Bagefter skal min hjerne liiige hvile lidt, og jeg skal kigge ud i luften, før jeg igen kan sige noget, der er værdifuldt.
Lad op før og efter du møder dit publikum
At tale til et publikum tager energi. Og derfor skal du altid sørge for at passe godt på dig selv, når du som den der er på, giver meget af dig selv. Det tager også energi at være en dygtig leder og facilitator af onlinemøder – og endnu mere at præsentere online, fordi du ikke får lige så meget tilbage, som du gør fra et fysisk tilstedeværende – opmærksomt og anerkendende – publikum.
Derfor skal du sørge for – inden og efter du møder dit publikum – at fylde dig selv op. Om det er ved at gå ud på toilettet, låse døren, tage nogle dybe vejrtrækninger og høre beroligendde musik. så er det det, du skal gøre.
Eller gå ud ad bygningen.
Tag nogle dybe, rolige vejrtrækninger, mens du kigger på et træ.
En stump græs.
Kig op i himlen. Så er det det, du skal gøre.
Ellers bliver der ikke meget tilbage til de efterfølgende møder og diskussioner. (Og familien, når du kommer hjem.)
Det kan du gøre på den korte bane. Men på den lange bane, er der 3 værktøjer, der støtter dig i at lede rummet:
Tag ejerskab til budskabet
Som jeg bl.a. skriver og guider dig til i min bog ’TAL TROVÆRDIGT’, skal du have ejerskab til det budskab, du præsenterer – ellers får du ingen gennemslagskraft og dit budskab får ingen effekt på dit publikum.
Bestem hvilke værdier, du vil kommunikere efter
At du er bevidst om hvilke værdier du står for – og vil kommunikere ud fra, giver dig en tyngde, ro og integritet.
Er du f.eks. ny leder, er det vigtigt, at du har gjort dig bevidst, hvilke værdier du vil lede ud fra. De værdier bliver en del af dit kompas, som hjælper dig med at træffe beslutninger om hvordan du vil kommunikere og lede dine medarbejdere i forskellige situationer. Det taler jeg bl.a. meget med nye ledere om i 360-lederkommunikation.
Bring dit nervesystem i ro
Lad distraherende tanker passere og hold fokus. Men træn også dit nærvær så du kan lytte bag dine kolleger, samarbejds-partnere eller medarbejderes ord, og fange det, der bliver sagt imellem linjerne. Det træner jeg bl.a. teams i under samarbejdskommunikation.
Og så har din energi – og evnen til at vække dit publikum og gøre dem begejstrede –alt at gøre med din passion for dit emne. Men den behøver ikke at være det samme som i går.
Mærk efter:
Hvor er min passion henne i dag?
Hvad er vigtigt?
Hvor skal jeg gøre en forskel for mit team?
Mine kunder?
Min styregruppe?
Tænk ikke for meget på at efterligne andres præsentationsteknik. Lad dig inspirere, af andres måde at bruge pauser, variere tonefaldet og klare slides. Men når du taler skal du være tro mod din personlighed og din rolle. Det har afgørende betydning for din troværdighed. Du får hjælp til det, af en god grounding.
”Der var engang tre brødre, som drog ud for at bejle til prinsessen“. Du kender begyndelsen på en god historie. Du har nok også allerede nu, dit eget indre billede på nethinden af de tre brødre?
Historier er guldet i din mundtlig kommunikation, fordi de får dit publikum til at danne deres egne billeder ud fra det, de hører. Billederne husker de bedre, end de husker informationer. Men ikke bare det. Historier giver din præsentation fremdrift. Fremdriften skabes via en dialektik imellem mødet med modstandere og hjælpere. Vi mærker spændingen og indlever os i historien. Vi bliver nysgerrige på, hvordan det falder ud.
Vi vil med. Helt til klimaks, hvor historien ender ved sit mål, og budskabet slås fast.
Selvom vi tænker, at det nok ender godt, så er vi ikke sikre. Det at komme med til slutningen forløser os. Vi vil forløses. Vi vil ikke blive efterladt uden at få slutningen med. Vi vil vide, om der er håb, en løsning, hjælp at hente, noget at lære. Når du lader dig inspirere og lærer af historiernes struktur og iboende dynamik, kan du bruge begge dele til at skabe fremdrift i dine præsentationer, briefinger, din næste tale eller dit næste foredrag.
”Joe … men jeg skal præsentere vores næste it-projekt. Jeg skal præsentere fakta. Analyser og overbevisende argumenter.
Bliver det ikke useriøst, hvis jeg blander historier ind i det? Og jeg kan slet ikke se, hvordan en struktur fra historiefortælling skal kunne bruges til mit stof?”
Det forstår jeg godt, du siger.
Ikke mindst fordi fakta-formidling typisk kalder på vores rationelle tækning, hvor historiefortælling kalder på vores kreative og empatiske sider. Men som du nok har hørt mig sige før, styrker du dit budskab og dine præsentationer, når du taler til flere sider af din modtager.
Brug sammenhænge og modsætninger i din præsentation
I stedet for at køre én af deres sider træt, skal du kombinere virkemidler. Det er dét, der gør, at dit publikum ikke er fuldstændig bombede efter din præsentation, men kan blive inspirerede. Motiverede. De kan tænke med på det, du siger. Der bliver plads til deres værdifulde synspunkter, idéer, og indspark, der beriger jeres opgaveløsning. Idégenerering – og også kritiske tækning.
Hvordan bruger du historiefortælling i praksis? Først skal du lade alle dine informationer ligge. Se nu på dit emne og dit budskab fra denne vinkel:
Du har måske set denne model før? Det er Greimas’ aktantmodel:
Prøv så at se, hvad der sker, når jeg om lidt fusionerer modellen med dit it-projekt.
Det er nemlig ikke kun mennesker og deres handlinger, der kan sættes ind i modellen. Det kan it-systemer, strategier, visioner, produkter, visioner, mål, arbejdspladser, kultur, din analyse også.
Når du sætter dit emne ind i modellen, kommer der en historie til syne. Historien om dit it-projekt:
Mål: Tidsbesparende & brugervenligt it-system. Modtagere: Vores kunder Givere: Os Hovedperson: Vores kunder Modstander: Tidsmangel; skal investere i læring og konvertere gamle filer Hjælpere: Vores kurser, vores guides, støtte og opmuntring, vores særlige design + tidsbesparelse i fremtiden
”Jo, men mit publikum ved jo godt, hvad der er vores udfordringer og muligheder. Det giver da ingen mening at fortælle dem om det?”
Jo det gør det. Du præsenterer ikke udfordringer og hjælpere som nyheder for dit publikum men som bindeled i din historie om status på dit it-projekt.
Du skal præsentere de to elementer for at give historien fremdrift, så dit publikum bliver vækkede og lytter.
Brug aktantmodellen til at skabe spænding i dine præsentationer:
”Men som, I ved, så har vi nogle udfordringer på vejen til vores mål; – Vores kunder er presset på tid – De skal investere i oplæring i det nye system – De skal konvertere deres filer til det nye system.
Den måde, vi hjælper dem over udfordringerne, er ved at ….
Status er nu på vores kurser/guides/design …… Men vi er ikke helt i mål med …. Derfor skal vi de næste 2 uger have fokus på ……..”, ”derfor er det afgørende for projektets fremdrift, at I ….”
Prøv nu at sætte det, du arbejder med ind i modellen, og se hvad der sker med din måde at tænke om det på – men også med din måde at formidle det på.
Ganske rigtigt. Du får dynamik ind i stoffet.
Du kan se sammenhængene. Stoffet bliver langt mere spændende. Det bliver også nemmere for dig at huske de forskellige pointer, du skal af med, fordi strukturen binder elementerne sammen på en måde, der taler bedre til din hukommelse. Din hukommelse elsker nemlig kontraster, dynamik, følelser og stemninger, som du får frem, når du veksler mellem ’det der hjælper os’, og ’det, der udfordrer os’.
Brug historiefortælling til at kommunikere forandringer
Der er et niveau mere til din historiefortælling. Et niveau, der tager dit publikum på en længere rejse. Ikke bare forbi modstandere og hjælpere, men hen til et vendepunkt. Et vendepunkt, hvor det bliver lysende klart, hvorfor vi ikke kan fortsætte som vi gør nu. Med klimaet/vores arbejdsliv/vores tid/vores sundhed/vores projektledelse/vores strategi/vores vaner/vores organisering/vores kundeservice/vores …(…?)
Niveauet hedder ‘The Hero’s Journey’ og den har en klar struktur. Strukturen fører dit publikum over vendepunktet og hen til det nye. En ny tænkning. En ny plan. Ny adfærd. En ny forståelse. Ny motivation.
Derfor er strukturen særligt velegnet til at indføre mennesker i forandringer. Så forandringerne ikke bare bliver ord på en PowerPoint eller i fine kasser i excel. Men føles mere virkelige. Og lidt mere meningsfulde. Strukturen går langt videre end aktantmodellen.
Hvis du vil have strukturen, der omdanner dine informationer til en medrivende historie, der kan inspirere og motivere, så ligger den klar til dig her, sammen med optagelsen af mit foredrag ”Sæt ild til dit budskab”.
I foredraget bruger jeg the Hero’s Journey og guider dig til at bruge den.
Prisen er 349,- inklusiv moms.
Tilmelder du dig ét af mine onlinekurser inden mandag den 13. juli kl. 12, får du struktur-værktøj, foredrag og bonusmaterialer med gratis.
Tilbuddet gælder alle mine onlinekurser – også dem med min bog og 1-1 coaching.
