“Jeg synes vi skal vente med den workshop, til nedlukningen er forbi. Og vi igen kan lave fysiske workshops”
Jeg kan huske, hvordan jeg under corona-pandemien holdt en online-workshop om netop det, at afholde online-workshops. Og det var så tydeligt, at nogle af deltagerne bare glædede sig til, at pandemien var ovre, så de kunne komme tilbage til at afholde fysiske workshops. Det de kendte. Det de følte, de var gode til.
Sådan har vi det alle. Det er dejligt at være der, hvor vi føler, vi er gode til det, vi skal. Men det kan forhindre dig og mig i at lære det, situationen kræver, for at vi lykkes med vores mål. Lysten til at blive i det, der ikke er svært, kan være så tillokkende, at vi ikke ser rationelt på vores egne læringsbehov.
Ikke bare fulgte den ene nedlukning efter den anden. Men da pandemien for alvor slap sit tag, var vores arbejdsliv forandret for altid. Og deltagernes målgruppe for workshops havde fået øjnene op for online-workshoppers lyksaligheder. Nu kunne de være med, samtidig med de kunne nå at være med til putning af deres børn, når workshoppene lå om aftenen.
Nu er de hybride samarbejds- og kommunikationsformer blevet en ny disciplin, du må mestre, hvis du vil kunne lede, påvirke, inspirere og få ting til at ske – og lykkes.
Sådan vil forandringerne blive ved med at komme. Det kræver, at vi er lige dele nysgerrige årvågne overfor det nye. Det kræver, at du går ind i det komplekse – med din nysgerrighed og din sunde evne til at reflektere. Og ja – så er det, du er lidt mere bevidst. Lidt bedre klædt på. Så er det, du lærer.
Når du har fokus på læring, er forandring nemmere
I dag er jeg meget optaget af, hvordan vi sammen skaber en læringskultur. En kultur, hvor vi hele tiden er i gang med at lære. Fordi læring er ikke bare noget, der sker, når du sidder på et kursus. Det sker hver dag. Når du gentager det samme. Når du prøver noget nyt. Og når du reflekterer, justerer og tilpasser din adfærd og din kommunikation til det, situationen kræver i dag. Ikke det, den krævede i går.
Det er noget af en floskel at skrive, ’at verden forandrer sig med lynende hast’, men ikke desto mindre, er det sandt. AI og ny teknologi. Klimaforandringer. Politiske konflikter og spændinger. For bare at nævne 3 af de forhold, der påvirker din og min arbejdsplads og vores arbejdsliv. Hver dag
Start med spørgsmålene:
Hvilke nye tendenser påvirker din rolle og dit ansvar i det nye år?
Hvad kalder situationen på – fra dig?
Hvad kræver det, at du søger viden om?
Værktøjer til?
Eksperimenterer med?
Øver dig på?`
Hvad har du brug for at få feedback på?
Og hvad bliver muligt, når du mestrer det nye?
Til en flyvende start på 2024. Rigtig godt nytår!
Kærlig hilsen Annette
For et år siden lavede jeg to nye onlinekurser i samarbejde med GetSkills. Nu er de klar. Brug koden LÆRMEDANNETTE og få 10% rabat.
Tiden er ikke bare inde til at mobilisere fornyet gejst og tro på jeres mission efter år med først den ene krise og så den anden. Da hjemmearbejde og hybridmøder udfordrer fællesskabet og den innovation, der lettest sker, når vi er sammen, er der brug for at gøre noget nyt med din kommunikation.
Mobiliser mennesker via formålsdrevne historier
I et par år har jeg arbejdet tæt sammen med direktionen i en nystartet medicinalvirksomhed, der laver præparater til blødersygdomme. Virksomheden er spredt over København, London og Boston. De er ambitiøse. Fagligt i superligaen. De er etiske mennesker, der er motiveret af at hjælpe de patienter, der idag ikke har anden hjælp end en ispose når der går hul på huden.
Selvom de er tændt af den samme ild, stiller den geografiske afstand og fællesmøder foran Teams særlige krav til deres leders kommunikation. Det ved han. Derfor gør han bl.a. sådan:
Han gør først og fremmest en dyd ud af altid at lade sit eget engagement skinne igennem, så hans stemme transmitterer følelsen af stolthed, at gøre en forskel og glæden ved at være sammen – ud igennem skærmen.
Det brænder så godt igennem, at jeg selv som ekstern konsulent går fra møderne med en følelse af at være tæt knyttet til sagen og til virksomheden.
Ved et møde inviterede han nogle forældre til at dele deres historie. Forældrene har et barn, der har den sjældne blødersygdom, som virksomheden arbejder på et præparat til.En af virksomhedens læger interviewede forældrene om, hvordan det var at stå med et barn, der fik hul på knæet, og ikke kunne gøre andet end at prøve at pacificere barnet i sofaen med en ispose på knæet. Og så håbe og bede til, at flængen ikke er så dyb, så det kræver en tur på hospitalet + blodtransfusion. (Blødersygdommen medfører, at blodet ikke størkner).At høre historien gør virksomhedens missionen til andet end et tal og et marked, men til levende mennesker, man kan mærke i hjertet og vil gøre sit ypperste for at kunne hjælpe. Det motiverer og mobiliserer.
Ved at andet møde satte direktøren efter en status på virksomhedens fremskridt tid af til at virksomhedens grundlægger kunne fortælle om den spæde start: ”Hvordan fandt I ud af, at x-metode rent faktisk kunne noget helt særligt?” Grundlæggeren fortalte lidt, men så gjorde han det, at han trak den medarbejder ind, som havde stået i laboratoriet, og var den, der var stormet ind på grundlæggerens kontor med armene i vejret, og havde udbrudt: ”It works.”
At høre historie, uredigeret og frit fra hoften, giver alle medarbejdere en knytning til den energi og mission, det hele startede med. Det giver også følelsen af intimitet igennem skærmen. En intimitet der er afgørende for sammenhold.
Så fortæl historier, der handler om hvorfor det, I laver lige nu, er vigtigt.
Fortæl historien om, hvordan I før har overkommet udfordringer, og også kommer til at klare den, I står overfor – sammen.
Fortæl historien om, hvorfor sagen er vigtig for dig. Ja – din passion går aldrig af mode. Og den er ikke kedelig eller en gentagelse. Giv den. Den er en gave til dit team.
Jeg elsker møder, hvor vores idéer spiller videre på hinanden og modner og konkretiserer vores idéer og projekter. Hvor vores spørgsmål til sagen får os til at tænke nyt. Udfordre hinanden. Men mest af alt: Hvor vores spørgsmål som;
”Hvad skal vi gøre, for at det bliver endnu tydeligere/mere relevant/effektivt at ….” driver vores projekter fremad.
Mødet kan være face-to-face. Virtuelt eller over telefonen. Det er ikke det, der gør forskellen på, om mødet bliver inspirerende og energigivende. Eller langt og drænende som et ondt år.
Det der skaber et godt møde – fysisk eller virtuelt – er:
1: At målet med mødet er knivskarpt: ‘
“Vi skal tale om ..” er ikke et retningssættende mål. Det er; ‘Vi skal beslutte/planlægge/afklare … til gengæld.”Dagsorden er sendt ud inden mødet. Assisteret af et par spørgsmål, vi alle kan tænke over på forhånd.
2: At mødet bliver faciliteret godt:
Der er styr på, hvornår vi skal brainstorme. Hvornår vi skal udfordre beslutninger eller idéer og afprøve argumenter. Og hvornår mødet er røget af sporet og skal i en anden retning. Forbered nogle gode spørgsmål inden dit næste møde, så du er klar til at pirre dine deltagere i den rigtige retning.
3: At mødet har en fed dåseåbner der motiverer os alle til at bidrage med alt hvad vi har på hylderne af viden og erfaring.
Det kan f.eks. være mødelederens passion for sagen. En god historie er en fantastisk møde-dåseåbner. Men vær heller ikke nervøs for at tale om, hvad du ser som kompliceret ved sagen for at få alle til at reflektere med på det. Når du åbner, åbner dine deltagere sig også. Det højner deres involvering og alles udbytte.
Hvis dit møde er virtuelt, skal du arbejde lidt hårdere for at holde alle til ilden og få dem til at åbne sig. Her er din dåseåbner til mødet endnu vigtigere.
Og husk så, at holde ’kommunikations-loopet’ kørende efter mødet. Det siger jeg lidt mere om i videoen her:
[nz_youtube id=”ZWeQic0qiKM” width=”” /]
Rigtig god fornøjelse med dit næste møde.
Kh Annette
Møder er blot ét af de elementer, jeg kigger på, når jeg hjælper jer til at blive endnu skarpere samarbejdspartnere
”Kan vi ikke kigge lidt på mine argumenter? Jeg skriver emails om, hvad jeg har brug for, fra andre afdelinger – men jeg får ingenting tilbage.”
”Det kan vi godt,” svarede jeg. ”Men lad os lige tage et skridt tilbage: Hvordan er din relation til de her mennesker? Kender du dem? Ved du, hvad der lige nu er øverst på deres dagsorden? Hvad de brænder for i deres arbejdsliv? Hvor længe de har arbejdet for organisationen osv.? Har du brugt tid på de her mennesker, inden de skal bruge tid på at hjælpe dig med dit projekt?”
Efter vores snak blev der trykket pause på eksekverings-knappen og i stedet play på relations-knappen. Det havde utrolig mange positive bivirkninger. Ikke bare blev det meget rarere for min klient at gå på arbejde, fordi han lærte sine samarbejdspartnere bedre at kende. Samarbejdet begyndte også at glide nemmere. Han fik noget tilbage, efter selv at have investeret.
Gode relationer er et værn imod misforståelser og konflikter
Men gode professionelle relationer er ikke gunstigt for et godt samarbejde. Gode professionelle relationer er også ifølge forskning et værn mod misforståelser og konflikter. Når vi har en god relation, så stiller vi spørgsmålene:
”Jeg er ikke helt med, vil du uddybe …..?”
”Så hvordan hænger x sammen med y …..?”, og
”Bare så jeg er helt med, er det, der er vigtigst, at vi ….?”
Så har vi tillid til, at vores spørgsmål bliver taget godt imod, og at den anden godt vil hjælpe. Når vi er modtager af spørgsmålene til vores præsentation eller briefing – og vi har en god relation – ja så er vi allerede i dialog og vi tænker ikke, at den anden spørger således for at finde hullerne i osten – men fordi de engagerer sig og gerne vil forstå det hele så godt de kan. ”We assume good intentions”, som nogle af mine klienter sagde i en workshop sidste år.
Gode professionelle relationer gør det også nemmere for os at tale om fejl, mangler og ønsker til forbedring. De gør det nemmere at være uenige og have forskellige interesser. Når vores relation er god, er det nemmere at gå ind i det konfliktfyldte og sammen kigge på vores uenigheder og finde en fælles vej at gå fremad.
Men efter år med covid:19 afstand og hjemmearbejde og afdelings- og faglige siloer, der måske har groet sig stærkere, har vi brug for at få styrket vores relationer. Få indhentet hinanden. Høre hvad hinanden sidder med, så vi ikke bare kan blive inspireret, men kan koordinere vores indsatser. Dele viden og arbejde mere på tværs.
I videoen i dette indlæg taler jeg bl.a. om, hvordan det at anerkende andre mennesker er et vigtigt område, når du vil styrke dine relationer til dine samarbejdspartnere og kolleger. Eller familie og venner.
Jeg elsker at sidde foran computeren og lade fingrene stryge afsted, mens de nedfælder mine idéer og pointer til mit næste oplæg. Foredrag. Præsentation. Det er et af de steder, jeg (også) kan få godt gang i kreativiteten.
Efter brainstormen giver jeg mine pointer, eksempler og øvelser struktur.
Så laver jeg en ny version af mit dokument, der hedder ‘mine stikord’. Her er alle mellemregningerne ikke med. Kun de kerneord, der hjælper mig til at huske, hvad jeg vil sige.
F.eks. ‘Fisken’. ‘Tante Oda’. eller ‘Speakers Corner’.
Men selv på dette stadie, er papiret ikke klar til at jeg kan indtage gulvet og tale frit og med tæt kontakt til publikum. Hvilket er afgørende for min troværdighed.
Jeg skal først tegne mine pointer. Det er særligt vigtigt, når jeg vil holde mig til rækkefølgen for mine pointer.
Det blev ekstra tydeligt, da jeg i begyndelsen af denne uge optog et nyt onlinekursus.
Når jeg skal holde min modtager fanget på video er det ikke hensigtsmæssigt, at jeg kigger væk fra seeren og ned i mine noter i hver anden sætning.
Det dur heller ikke, at jeg har lært mit manus udenad, for så kommer jeg til at lyde som en træt sufflør.
Men når jeg har tegnet mine pointer, får mine sætninger den nerve og sprødhed, ørerne godt kan lide.
Når jeg kigger ind i kameraet kan jeg genkalde mine tegninger for mit indre blik – imens jeg taler. Uden at jeg mister kontakten til seeren.
Prøv selv om dette tip hjælper dig når du skal præsentere i næste uge. Holde foredrag. Tage ordet ved et fysisk møde eller et onlinemøde.
Jeg lover dig, det vil gøre meget for dit overskud. Din kontakt til publikum. Og din gennemslagskraft.
For mig tager det ikke mere end 5. minutter at lave nogle primitive tændstiks-tegninger der printer sig ind i min hukommelse.
Du kan se mit seneste eksemplar i toppen af dette indlæg.
Kh Annette
Vil du have værktøjer og træningen, der giver dig gennemslagskraft? Kom med på Bliv Hørt
Han sad helt fremme på sin stol. Som var han ved at lette fra den. Hans blik var intenst. Hans stemme insisterende. Kontrolleret. Men frustrationen var til at høre:
”Hvorfor kan jeg ikke blive en del af den screeningsprocess?
Jeg føler, det er totalt spild af mig og min faglighed, at direktøren vil køre det hele selv. Jeg er jo netop ansat til at være med!”
Hvad kan jeg forbedre i min kommunikation, for at han forstår, at han skal bruge mig? …”spurgte han mig.
” …Eh ja … hrem,” lød svaret. Jeg rømmede mig for at få lidt tænketid i coaching-sessionen.
Der er nemlig ikke noget enkelt svar på det spørgsmål. Slet ikke, når vi ikke kender direktørens årsag.
Jeg tog derfor casen op, da jeg havde lidt tid med en meget dygtig erhvervscoach. Hun kiggede på mig, og sagde:
”Hvad kan jeg gøre for dig?
Har han spurgt direktøren om det?
Hvis han ikke har oparbejdet en relation til direktøren, hvor det er tydeligt for direktøren, at han hver dag er der for at hjælpe ham – Ikke for at tjene sin egen faglige hest, men for at hjælpe direktørens dagsorden – så bliver det svært. Relationen skal simpelthen have førsteprioritet.
Doing … !
Hvor havde hun ret.
Når vi bliver forhippede på det, vi selv gerne vil opnå, får vi ofte et tunnelsyn, hvor vi ikke ser andet end vores eget behov eller ønske. Også selvom vi mener, at det vi kommer med, rent faktisk kan tjene andre og tjene vores fælles mål. Så lytter vi ikke rigtigt.
I virkeligheden er det rimelig enkelt:
Hvis du vil have andre til at gøre noget for dig; f.eks. prioritere dit projekt, svare på dine mails, sende dig data, inddrage dig …
Ja så er det en hjælp først at vende blikket mod dem. Og stille spørgsmålet:
Hvad kan jeg gøre for dig?
Det skal vi arbejde med den 23. juni på heldagskurset i præsentationsteknik. Et skarpt og empatisk blik på dit publikum er nemlig hele udgangspunktet for et skarpt oplæg og en skarp præsentation.
(Kan du ikke den 23. juni gentager jeg kurset igen den 15. september.)
Baby med på arbejde
Du har ikke hørt fra mig i lang tid. Det er fordi, jeg først og fremmest har været optaget af min relation til den sidst ankomne til børneflokken, lille August, der bliver et år på fredag.
Hvis du har fulgt med på LinkedIn eller Instagram har du nok set, at min barsel ikke har været arbejdsfri. Så mens August har sovet en god lur, har jeg arbejdet. Når jeg har mødtes med mine kunder, har han hygget sig med sin far. Vi er meget heldige, at vi har kunnet køre denne model, (som du kan læse mere om i dette interview). (Nu begynder August stille og roligt i dagpleje, og jeg får tid til at skrive til dig igen :).
Sjovt nok har langt størstedelen af de opgaver, jeg har arbejdet på dette år, netop handlet om relationer.
Om at blive rystet sammen igen efter corona-pandemien
Om at lære hinanden at kende i en nystartet virksomhed – og få det bedste samarbejde
Om at finde og italesætte virksomhedens værdier – og bruge dem i kommunikation & samarbejde
Om at dyrke og styrke en sund intern kommunikations-kultur
Om at kommunikere og samarbejde virtuelt på tværs af lande og tidszoner
Om at dyrke en sund feedback og læringskultur.
Det vil jeg skrive meget mere om i mit næste nyhedsbrev.
Har du brug for en mental pause? Med lidt at grine af?
Så er denne parodi på et onlinemøde lige sagen:
[nz_youtube id=”ylnA6qtGFYU” width=”” /]
Jeg lo så meget, at min mascara forlod sin faste plads.
Jeg har nemlig selv begået alle fejlene.
Jeg har kludret med deling af min PowerPoint fil.
Jeg har glemt at ’afmute’ mig selv efter en øvelse.
Jeg er blevet kastet ud af møder (Tak Teams!) for derefter at stresse rundt, på jagt efter mit ekstra internetkabel – så jeg kunne give in computer en ladeport af en internet-forbindelse.
Jeg har kigget skævt ind i kameraet, fordi jeg blev mere optaget af at kigge på deltagerne. Jeg har glemt, at jeg ikke har øjenkontakt med mine deltagere, når jeg kigger ind i deres øjne.
Jeg skal altid.
Altid.
Kigge ind i kameraet, når jeg vil have dem til at lytte til mig, eller jeg skal støtte dem i at tale i plenum.
Altid kigge i kameraet for at efterlignede kontakt øjenkontakt. Uden øjenkontakt – ingen kontakt.
Så har du lige så plat humor som mig, kan jeg kun anbefale dig at tage en kort pause med videoen her
Selvironi er fantastisk
Intet er mere befriende, end at kunne grine af egne fejl i trygge omgivelser. For ja. Onlinerummet er udfordrende for os alle.
Uanset om du efterhånden er en erfaren haj til de forskellige platforme, sker det nok også indimellem for dig, at Noget ikke går som planlagt. Vi har på lyntid skulle mestre rollen som studievært & fagekspert, producer og it-tekniker på én og samme tid. Det giver en hel del at holde styr på.
Men alt det til trods, er jeg stadig vild med onlinemødet. Det er jeg, fordi jeg oplever (Og forskningen bakker det op), at det ER muligt at opbygge tillid i en relation online. Det ER muligt at få følgeskab som leder. Det ER muligt at inspirere og motivere – gennem skærmen. Det kræver ikke nødvendigvis et fysisk rum. Det kræver, at du ved, hvordan du kommunikerer optimalt via onlinemediet.
Du synes egentlig, du kom godt fra start med dit onlinemøde. Men pludselig melder følelsen sig. Usikkerheden på, om du har dine deltagere med. De siger ikke rigtig noget. Og hvis nogen gør, så har deres ord ikke et indhold, du synes, I kan bruge til så meget.
Onlinemøder er en sjov størrelse. På den ene side skal du kompensere for manglen på et fysisk, socialt, fælles rum, for at holde dine deltagere til ilden. Og omvendt må mødet ikke fortabe sig i ufokuseret small-talk og ’hvad mener vi om dette og hint’ for at bringe værdi.
Jeg er ret vild med onlinemødet. Jeg har også hørt mange af mine klienter rose det for, at møderne netop blev mere effektive, ved at blive trukket over på en virtuel platform. Men så var det innovationen, der røg. Og netop alt det sociale. Som vi har en større og større sult efter i takt med nedlukningens omfang.
For at skabe et værdigivende onlinemøde skal du kende og overkomme en række benspænd:
Du skal kompensere for manglen på et fysisk, socialt rum – og skabe et nyt
Vi er sociale væsener. Når vi er i rum sammen aflæser vi hinanden. Bevidst og ubevidst. Vi mærker intuitivt stemningen. Vi aflæser hinandens kropssprog og toneleje på et split-sekund. Vi tilpasser vores egen adfærd efter det, der er dominerende i rummet. Det betyder, at er alle – og særligt mødelederen – meget formel, vil vi typisk lægge os op ad den adfærd. Vi indstiller os på det, der bliver lagt op til fra lederens side. Vi scanner andres kropssprog for billigelse, når vi kommer med bidrag til mødet. Vi nyder samværet, når det er godt. Med plads til humor og at være fælles om vores fag. Vores arbejdsopgaver. Om mål og en sag, der er vigtig – og træder ud over os selv. Som tænder vores følelse af, at bruge vores tid på noget, der er værdifuldt. Sammen.
Det skal du alt sammen kompensere for i dit onlinemøde. Både fordi det er så let at blive distraheret. Af en mail. Af lysten til en frisk kop kaffe. Af manglen på en rød tråd, substans – og menneskeligt nærvær. Du kan derfor styrke dine deltageres evner til at bevare fokus, ved at skrue op for 3 faktorer i dit onlinemøde:
1: Se dit publikum for dig – og giv 20 % mere
Hvad gør H.M. Dronningen, når hun siden 1972 hvert år har talt til os nytårsaften? Jeg hørte hende engang i et interview sige, at hun for sit indre blik ser os alle sammen. Hun forestiller sig vores stuer og os, der sidder der, når hun kigger ind i kameraets linse. Det giver hende følelsen af at tale direkte til os. Hendes stemme, kropssprog og mimik følger trop, uden at hun skal gøre mere. Samme mentale indstilling vil styrke din evne til at fange dine deltagere online.
Du skal nemlig give endnu mere af dig selv, I onlinemødet. Både, hvis du kan se dem – og særligt, hvis du ikke kan se dem.
Du skal indstille dig på, at bryde igennem kameraets linse, ud fra dit ønske og din velvilje om, at ville have en oprigtig, menneskelig kontakt med dit publikum. Når du ser dem for dig, og mærker din lyst til at ville nå dem – uden at få noget igen, vil du typisk smile og give mere – og skrue op for din stemmes dynamik og øjenkontakt – uden at skulle tænke over det.
2: Del noget personligt om dit forhold til dagens emne
Da jeg researchede onlinekommunikation, faldt jeg over en supergod forskningsartikel, der summerer op på andre forskeres konklusioner om, hvad der skaber tillid i teams. Virtuelle teams, der skal træffe beslutninger. Artiklen fremhæver særligt det forhold, at mødelederen giver ’selvafsløringer’. Det vil sige, at mødelederen deler noget personligt (ikke privat) om eget forhold til mødets emne. F.eks. bekymringer. Håb. Udfordringer. Det skaber tillid i gruppen, og styrker deltagernes lyst til at give tilbage. Dele hvor de er henne i forhold til emnet. Det åbner hurtigt rummet.
Artiklen konkluderer, at det godt kan lade sig gøre at styrke tilliden i det virtuelle rum, uden at man skal mødes til et socialt arrangement først. Den åbne snak, der styrker tilliden, kan planlægges og faciliteres ved mødet. Så sæt dig selv lidt mere i spil. Del f.eks. noget personligt om, hvor du selv før i tiden har begået fejl, og hvad du har lært af dem, hvis du vil inspirere andre. Det et dele og tale om fejl, for at lære af dem sammen, er i øvrigt også et træk ved mange såkaldte High Performance Teams. Og ingen grund til ikke at tage den snak med ind i det virtuelle rum også. (1)
3: Meta, meta, metakommunikation
Et godt onlinemøde skal som alle møder være forberedt. Der skal være en klar dagsorden om, hvad alle skal bidrage med og hvad mål og output af mødet skal være. Men mødet skal også have en klar struktur, som er synlig for deltagerne. Det betyder, at du skal gå skridtet videre, end blot at vise deltagerne dagsorden for mødet. Du skal lave en klar indledning, der besvarer:
Hvad skal vi tale om?
Hvorfor?
Hvordan?
Har jeg brug for jeres erfaringer? Holdninger eller idéer?
Alle 3 ting kræver meget forskellig facilitering fra din side.
Hvordan skal deltagerne bidrage? Og hvilke gode spørgsmål fra dig, vil sende deres tanker i den rigtige retning? Og hvordan kan du styrke mødet, ved at bruge forskellige hjælpeprogrammer, så I alle kan brainstorme sammen – og udvikle nye idéer sammen?
Sørg for at samle op løbene på det, der er blevet sagt. Gentag de vigtigste pointer og lav sløjfer. Særligt til sidst. Det er langt mere værdifuldt end et skriftligt referat, som de færreste får tid til at kigge på, hvis ikke det er strengt nødvendigt.
Ved mødets afslutning samler du igen op på de vigtigste pointer, der er blevet delt. Hvad er blevet besluttet?
Og hvem gør nu hvad?
Rigtig godt nytår!
Jeg håber du og dine medmennesker er kommet godt ind i 2021, og er rustede og klar til tidens udfordringer. Sammen.
(1) Artiklen hedder ” Trust, Performance, and the Communication Process in Ad Hoc Decision-Making Virtual Teams.” Den er skrevet af Shoshana Altschuller & Raquel Benbunan-Fich I ‘Journal of Computer-Mediated Communication’ i 2010.
Vi ved ikke, hvornår det igen er sikkert at mødes for at udvikle os personligt og fagligt. Men det behøver dine kommunikations-kompetencer ikke at lide under. Faktisk er der mere brug for dem nu end nogensinde.
Tænk bare på de mange onlinepræsentationer, du sikkert har været vidne til den sidste tid. Webinarer og onlinemøder. Hvilke har fanget dig og holdt dig til ilden? Hvilke har engageret dig? Og hvilke har givet alt for meget plads til, at dine tanker kunne flyve?
Onlineplatforme stiller endnu større krav til din evner til at fastholde og engagere dine deltagere. Det skyldes bl.a. andet, at I ikke er i samme rum. Når vi er fysisk i samme rum, hjælper rummet til at holde os fast. Når vi sidder i hvert vores rum, og kun har skærmen at være fælles omkring, skal der mere til for at holde os fanget.
Dit indhold skal være målrettet og formet præcist til dine deltageres behov, interesser rolle og ansvar.
Det er dig, der præsenterer og er mødeleder, der skal oversætte og guide dine deltagere, så de ikke er i tvivl:
Hvad I skal tale om, hvorfor og hvordan? + hvorfor de skal engagere sig lytte, bidrage – og hvordan. Og hvad I og organisationen får ud af det.
Storytelling styrker opmærksomheden
Af en eller anden grund kan det være svært at holde fokus ved en virtuel præsentation – men sjovt nok ikke foran Netflix … Det er fordi historiens brug af opbygning af spænding – der fører til et vendepunkt for hovedpersonen – der går over i forløsning og udvikling – holder dig engageret.
Den struktur og opbygning kan du implementere i din næste virtuelle præsentation. Også selvom den handler om arbejdsgange. It-systemer. Jeres produkt eller ydelser. Jeres nye strategi. Mål. Udfordringer. Ja faktisk rummer alle præsentationer en historier. Du skal blot finde den og udklække den for dit publikum. De vil belønne dig med større opmærksomhed – og deres hukommelse vil elske det.
Du får metoden og værktøjerne i mit nye onlinekursus Lær Storytelling
Om 2 minutter kan du også være i gang med mit andet nye onlinekursus Brænd igennem med din præsentation. Her får du værktøjerne til at analysere din målgruppe og forme din præsentation til dem. Du får styr på alt fra dine argumenter til din præsentationsteknik.
Der er lige nu 40 % rabat på alle mine onlinekurser – også pakkerne med min bog og 1-1 coaching. Se alle dine muligheder her
I 1-1 coaching mødes du og jeg via Zoom, hvor du f.eks. får coaching og rådgivning om din næste virtuelle præsentation eller styringen af dit onlinemøde.
![[ARTIKULATION]](https://artikulation.dk/wp-content/uploads/2025/08/cropped-1080x1080-Logo-WP.png){kind=logo}
