Giv ALT hvad du har og accepter ‘nej tak’!

”jeg lægger mig selv så meget i mit budskab, at jeg bliver ked af det, når andre ikke er enige”

Jeg har i de sidste uger hørt den sætning fra en klimaforsker. En it-sælger. En psykolog der arbejder med voldsramte og en fysioterapeut der arbejder med handicappede.
Det er paradokset i succesfuld mundtlig kommunikation: På den ene side er vi nødt til at give alt, hvad vi har, og på den anden side ikke være afhængige af publikums reaktion.
Hvorfor bliver vi kede af det?

 

”Er jeg ikke klog nok?”
Vi bliver kede af det, fordi vi synes vores sag er vigtig, og at vi er ude i et godt ærinde. Vi har endda gjort en utrolig stor indsats for at sætte os ind i tingene. Researche. Undersøge. Blive klogere. Det betyder, at vi kan komme til at tage afvisningen som: ”Du ved ikke nok”. Ergo: ”Du er ikke klog nok”

 

”Du kan da ikke være ligeglad med dem?””
Men det handler også om, at de jeg har talt med, kæmper en sag der er større end dem. De taler på vegne af nogle, der ikke altid selv kan tale deres egen sag:

– Handicappede
– Voldsramte
– Vores børnebørn

Vi bliver kede af det på deres vegne. Vi oplever andres afvisning som afvisning af de, vi taler på vegne af. Vi tager deres afvisning som manglende omsorg og bliver kede af det, på deres vegne.

Men vi skal være meget forsigtige med at drage den slags konklusioner. Vi aner ingenting om, hvad der ligger bag publikums afvisning.


Rum forskelligheden

Vi er nødt til at acceptere, at de, vi taler til, er et andet sted, end hvor vi er!

De hører ikke nødvendigvis det samme, som vi tror, vi siger. Vi har alle forskellige briller, som vi ser verden med. De briller er dannet af vores eksisterende viden, holdninger og erfaringer.

Nogle gange er dit publikum også bare overvældede og har ikke overskud til at tage stilling til nye ting. Ligegyldigt hvad, så husk: Aldrig at prøve at presse noget ned i halsen på dit publikum!

Det er altid en invitation. I en voksen til voksen relation (også selvom du taler til teenagere!)

Husk: Dit budskab er et tilbud. Ikke et krav.
Jo mere du hviler i det, jo mere vil dit publikum slappe af.
Her bliver der plads til, at de selv kan sige JA TAK til dit budskab.

Kan du se pointen?

Bliv på din banehalvdel og del dit budskab – det er det værdigt til. Giv alt hvad du har og slip det så.

Ordet er dit,

Kærlig hilsen Annette

Få flere gratis tips:
Lær hvordan du tager ordet med succes og bliver klar til at brænde igennem: Kom med til mine gratis webinarer – Læs mere her

Hvad er dit bundniveau?

Som mange af jer ved, så går jeg ind for at vi ’træner i fredstid’. Får værktøjerne og træningen ind under huden så vi er klar til at brænde igennem, argumentere, lytte og tænke hurtigt, når det virkelig gælder.

En jeg coachede introducerede mig for nyligt til dette citat, fra Navy Seals eliteenheden i USA, som jeg synes rammer det præcist: “Under pressure, we don’t rise to the occasion. We sink to the level of our training”.

 

HVAD VIL DU BLIVE KLAR TIL?
Derfor giver jeg dig her i efterårsferien 35 % på mine 4 onlinekurser. Alle kurser er designet som workshops. I videoerne introducerer jeg dig til den viden og de værktøjer du skal bruge, og træner dig i at bruge dem. I den medfølgende workbook arbejder du dig igennem øvelser og træning og bliver klar til at kommunikere det, du vil. Du skal blot indtaste rabatkoden ’ efterårsferie 2 ’.

 

FÅ MIN BEDSTE TRÆNING HER:

Hold den fantastiske festtale: Bryllup, fødselsdag, jubilæum, julefrokost, nytår – you name it! Brug lejligheden til at få sat de ord på, der hylder jeres forhold og skaber den helt særlige stemning til festen – Læs mere om onlinekurset ’Tal til Festen’ her

 

Fra nervøsitet til gennemslagskraft: I dette kursus bliver du fri af nervøsiteten og får værktøjerne der gør dig rolig, fokuseret og fuld af gennemslagskraft, når du tager ordet. Læs mere om onlinekurset Fra Nervøsitet til Gennemslagskraft her

 

Få jobbet: Selvom mange arbejdspladser holder efterårsferie er der ikke nogen grund til, at du ikke skal arbejde på din drøm. Brug ugen på at blive klar til at lande dit drømmejob! I kurset bliver du klar til at fortælle hvad du kan, og hvorfor de skal ansætte dig. Kom med på onlinekurset Få jobbet – læs mere her

 

Få den karakter, du har fortjent: Kan du ikke knække koden for, hvad der skal til for at få vist lærerne, at du faktisk kan stoffet? Så skal du tage dette kursus! Her guider jeg din forberedelsesproces, så du er klar til at demonstrere din viden og imponere til eksamen: Læs mere om hvordan du får bedre karakterer her

Kurserne koster normalt 757,– du får dem, i denne uge, til blot 492,- kr. stykket. Brug rabatkoden ’ efterårsferie 2 ’.

Tilbuddet udløber søndag den 23. oktober.

Brug din stemme – det er derfor du har den!

Vi ses online!

Kærlig hilsen,

Annette

Træn hver gang du åbner munden

Jeg øver mig altid på mundtlig kommunikation. Det er en livslang rejse. Jeg støder hele tiden på ny inspiration og værktøjer, jeg vil have ind under huden. OG jeg får indimellem dårlige vaner!

For et par uger siden opdagede jeg, at jeg var begyndt at sige den der irriterende ’tsk’ – slag med tungen lyd, inden jeg begyndte mine sætninger.

I går opdagede jeg, at jeg er begyndt at blive liiidt doven med at trække vejret helt ned i bunden af maven når jeg underviser.

Jeg bliver ikke sur på mig selv over det – det virker ikke. Det der virker, når jeg vil af med den dårlige vane igen er at:

  1. Erkende det
  2. Lægge mærke til det med nysgerrighed: ’Gud hvor sjovt, nu begynder jeg at gøre det’
  3. Spørge mig selv: Hvorfor gør jeg det? Når jeg ved det, kan jeg spørge mig selv:
  4. Hvad kan jeg gøre i stedet for?

Fx med ’tsk’ lyden var det, der skulle til at jeg: Var stille i øjeblikket mens jeg venter på, at jeg finder mine ord og starte lige på – med det jeg mener – ikke fyldord.

Med vejrtrækningen var det, der skulle til, at jeg: Sendte en tanke ned til mine fødder og min mave inden, jeg begyndte at tale. Så fik jeg fat i min grounding og min vejrtrækning kom ned i maven – nærmest af sig selv.

Blot med bevidsthed.

Jeg vil holde fast i bevidstheden om min vejrtrækning et par uger endnu. Hver gang jeg åbner munden. Så ved jeg, at det er endnu bedre på plads, næste gang jeg skal undervise – og hvad mon min stemme så kan?

Øvelse gør altid mester:

 

Hvad er på din øve-liste lige nu?

• Vejrtrækning? (helt ned i maven …)
• Din positur? (Stå rank og med fødderne i hoftebreddes afstand …)
• At tage det mere loose, og connecte med dit publikum?
• At holde mentalt fokus på dit budskab, når du taler? (og ikke blive distraheret?)
• At lytte endnu bedre?
• At få sagt det, du mener?

Lad os øve os sammen – det er altid sjovere!

I denne video deler jeg mine afgørende tips med dig, der vil blive fri af nervøsiteten og have endnu mere gennemslagskraft – få adgang til videoen her

Ordet er dit,

Kærlig hilsen Annette

 

Sig noget til mig ….

Hvorfor du skal holde tale og hvordan du holder en god tale!

Du skal holde tale, fordi du med hvert ord siger: Du er det værd!

 

DIN TALE ER ANERKENDELSE
Med dine ord hylder du alt det, du sætter pris på ved personen. De ting, du lige præcis ser, oplever og mærker. Når du siger dem højt, bliver det tydeligt for hovedpersonen, hvad du værdsætter. Det er anerkendelse – det er kærlighed.

Vi kan som bekendt ikke se os selv udefra, og nogen hjerneforskere mener, at hvis vi ikke får tingene at vide, så ved vi det ikke. (Jeg tror mange i parforhold vil være enige i det ;)) Der skal ord på. Og ord er ikke bare ord. Når vi stiller os op ved en særlig lejlighed og siger nogen ord, bliver talen til en gave. En gave af ord. Givet med kærlighed.
Vi glemmer let hvad vi fik i fødselsdagsgave sidste år, men vi glemmer aldrig de taler, vi har modtaget.

 

HVILKE ORD VIL UD AF DIG?
Det at kunne holde en god tale er ikke noget, nogen få er født med. Det er noget der er tillært. Alle kan lære det! Og faktisk oplever jeg, at det ofte er de, der gerne fortæller, at de ikke bryder sig særlig meget om det, der er bedst! Fordi de har inderligheden med, når de åbner munden. Deres ord er ikke bare ord. De siger det, de mener. Deres ord er tæt knyttet til deres hjerte. Netop derfor kan det give noget ubehag for dem, fordi det er sårbart. Og det er lige præcis det, der gør dem EMINENT gode til at holde tale! Også selvom strukturen og stemmen halter lidt … De kan nemlig ikke lade være med at lade hjertet flyde over, når de åbner munden, og det gør talen fantastisk! Det kan vi andre lære rigtig meget af

Når du skal i gang med at forme din tale, så er det vigtigste:

Sig ikke alt det, du kan huske, men det, du ikke kan glemme.
(Dette gode råd har jeg fra min veninde forfatteren Marie Østergaard Knudsen, der bl.a. har udgivet bogen ‘Fortæl dit liv – Sådan skriver du dine erindringer.)

Vil du lære hvordan du holder den gode tale?

• Vil du blive inspireret og motiveret, hvis det nu var, at du tænkte, du måske skulle holde en tale, til den næste fest?

• Vil du have værktøjer, tips og tricks der gør din tale god og gør det til en god oplevelse for dig at stå der?

 

FÅ DIN UNIKKE TALE FREM

Bliv guidet igennem de afgørende steps, så du står klar med din unikke tale på den store dag – klar til at brænde igennem – med mit onlinekursus Tal til Festen


BLIV HØRT PÅ JOBBET
Er det den professionelle genre du har brug for at mestre?
Læs mere om mit heldagskursus i præsentationsteknik BLIV HØRT

Ordet er dit,

Kærlig hilsen

Annette

 

Sådan bygger du din troværdighed op, så dit budskab lander sikkert!

ARTIKULATION

Du kan have et nok så godt budskab, men opbygger du ikke troværdighed over dit publikum falder dit budskab til jorden som en flad pandekage. Derfor skal du altid gribe muligheden for at introducere dig selv som taler (hvis der ikke er nogen der har gjort det for dig) og fortælle dit publikum hvorfor det lige præcis er dig, der står og holder denne præsentation (eller foredrag). Så er du ti skridt tættere at blive opfattet som troværdig. Det gør du sådan her:

 

TILPAS TIL DIT PUBLIKUM

Om du er troværdig eller ej, er ikke noget du selv kan bestemme. Det bestemmer dit publikum. Her er publikummer (også kaldet målgrupper) forskellige. De lægger vægt på forskellige ting, som I deres øjne gør dig troværdig. Når du den ene dag taler til ledelsen, den næste til dine kolleger og den tredje til de andre forældre i børnehaven, er det forskellige faktorer du, skal fremhæve hver gang, du tager ordet, for at bygge din troværdighed op.

Du kan her, til inspiration, se et eksempel på, hvordan jeg gjorde, da jeg indledte en workshop i januar i mundtlig kommunikation i januar:

 

DE 3 TING DER AFGØR DIN TROVÆRDIGHED

Fra forskningen i troværdighed ved vi, at der er 3 faktorer vi skal sørge for at dække af, når vi introducerer os selv som taler. De er: • Viden • Velvilje • Sympatisk budskab VIDEN Dit publikum har brug for at få ro i maven om, at du ved, hvad du taler om. Samtidig vil de også gerne vide, hvilket ståsted du taler fra. Det er derfor, det er relevant, superkort, at fortælle, hvilken uddannelse du har, og hvilke grene og teorier du trækker på. Det er derfor det er relevant, superkort, at fortælle om den erfaring, du selv har med emnet. Derfor skal du spørge dig selv: Hvilken faglig og erfaringsbaseret viden taler du ud fra?

 

VELVILJE

Dit publikum har brug for at mærke, at du er interesserede i dem, og har lyst til at stå der, og tale til dem. De skal med andre ord kunne mærke, at du vil dem – og at dine intentioner er de allerbedste! Derfor er det relevant at du siger, fx: ”Derfor har jeg virkelig glædet mig til at fortælle om/dele/hjælpe jer til at ….” Spørg dig selv: Hvorfor har jeg lyst til at stå overfor lige præcis de her mennesker og fortælle dem om det her?

 

SYMPATISK BUDSKAB

Dette punkt referer ikke nødvendigvis til, at dit budskab skal være rosenrødt, og kun fortælle historien om fremgang og gode tider. Det betyder, at publikum skal kunne forstå, hvorfor tingene hænger sammen, som du fremlægger det. De skal kunne forstå grundene, og de skal kunne fornemme, at dine værdier er i tråd med deres. Spørgsmålet du skal besvare er: Hvad har mit publikum brug for, for at forstå hvorfor det er x budskab jeg kommer med? Introducér dig selv med stolthed – dit budskab har brug for det!

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

 

FIND DE ELEMENTER, DER GØR DIG TROVÆRDIG OVERFOR DIT PUBLIKUM

På mit heldagskursus Bliv Hørt arbejder vi indgående med din historie. Den historie der gør dig troværdig overfor lige præcis det publikum, du skal brænde igennem overfor.

Næste kursus er den 12. Oktober – læs mere om heldagskurset bliv hørt

 

GRATIS WEBINAR

Få jobbet: Få inspiration og effektive værktøjer der gør dig skarp til at sælge dine kompetencer, din viden og dig som samarbejdspartner, så du lander dit drømmejob, opgaver som freelancer og den næste fede opgave chefen lufter. Få de gratis tips til jobsamtalen og jobsøgningen her

 

Sæt fokus på det, du kan

– og bliv endnu bedre til det!

Når vi skal dygtigere os, så handler det om fokus. Fokus på, hvad vi gerne vil blive bedre til – men endnu vigtigere: Hvad vi allerede gør rigtig godt!

 

Derfor spørger jeg, nu, dig:

– Hvad er du god til, når du tager ordet?
– Hvad er dine styrker?
– Hvad fungerer?

Skriv det ned på et stykke papir, eller fx i din tlf.

 

FØRST FUNDAMENT SÅ HUS
Du skal først kende dit fundament før du kan bygge et hus ovenpå, af alt det du vil blive bedre til, forfine og mestre.

Kig på papiret og føj til fra dag til dag.

 

BEVIDSTHEDEN OM DIT FUNDAMENT GØR DIG MERE SIKKER
Denne øvelse laver jeg med rigtig mange af dem jeg arbejder med. Jeg laver også ofte denne øvelse som intro til et foredrag og som en del af mine kurser. Så snart der kommer noget på papiret, begynder mine deltagere at slappe mere af.

De bliver roligere.

Blikket bliver mere selvsikkert.

De får et bedre fokus på det, det hele handler: Deres budskab og deres publikum.

De tager ordet med større selvsikkerhed, engagement og mod. – Vil du have min hjælp til at få øje på dine unikke styrker?

 

FÅ BYGGET DIT FUNDAMENT
I et 1:1 førløb med mig har jeg øje for dine unikke talenter og kompetencer når du tager ordet. Jeg trækker dem frem og gør dem endnu stærkere. Når dit fundament er på plads, bygger vi dit unikke hus, med alle de discipliner du ønsker at mestre: Præsentationer, medieoptrædener, foredrag, mødeledelse og undervisning. Jeg giver dig de værktøjer og den træning der gør dig til en stærk, autentisk og troværdig taler!

Læs mere om mine 1:1 forløb i speakercoaching her

Er du leder? Så tjeck mit 1: forløb i 360 graders lederkommunikation ud.

Få bygget din selvtillid op, og omsæt nervøsiteten til gennemslagskraft her

Vær stolt af dine styrker og tag ordet!

Kh Annette

Intet engagement intet publikum

Skal jeg altid have engagement med i det, jeg siger?

En af mine kæmpheste er, at vi SKAL have vores engagement med, når vi tager ordet. Hvis vi altså vil have publikums opmærksomhed, nysgerrighed og åbenhed. Det talte jeg selvfølgelig også om i mit webinar ’Fra nervøsitet til Gennemslagskraft’ i torsdags.

En der hedder Mai sendte mig bagefter spørgsmålet: ’Men hvad så, hvis jeg ikke føler det store for mit budskab? Er hjertet altid nødvendigt?’

Det korte svar er ja! Dit kropssprog afslører dig. Det kan høres på din stemme. Du kan ikke snyde – og du kan bestemt ikke snyde dit publikum!

DET KRÆVER EN INDSATS AT FÅ ENGAGEMENTET MED
OG resultatet vil ikke udeblive! Det ville være fantastisk, hvis vores chef altid bad os beskæftige os med, undervise i og præsentere ting vi brænder for. Sådan er virkeligheden bare ikke. Derfor er det afgørende indsats du skal gøre, SAMTIDIG med at du forbereder dine eventuelle slides.

Du skal kunne svare på spørgsmålene:

  • HVORFOR ER DET HER VIGTIGT?
  • HVORDAN TJENER DET MIT PUBLIKUM?
  • HVAD FÅR DE UD AF DET?
  • HVORDAN SKAL JEG TÆNKE OM DET, FOR AT JEG KAN STÅ INDE FOR DET?

Vi kender alle oplevelsen, når vi ikke kan svare på de spørgsmål.

Vi vil bare gerne have det overstået. Vi bliver irritable (og det kan publikum godt mærke – de ved bare ikke hvorfor – og det får dem til at tage afstand)
Vi fortæller om hele sagen fra ende til anden, i stedet for at fokusere på de hovedpointer, vores publikum har brug for. Imens bliver publikum lange i blikket. Vi kan mærke, vi har mistet dem.
Det bliver ensomt at stå deroppe.
Vi japper igennem og runder af.
Vi sender en ikke-kærlig tanke til den, der bad os holde oplægget, og til publikum ’der ikke kunne finde ud af at høre efter.

Det var bare ikke deres fejl. Uden engagement ingen lyttere!
Skal det være dig? Nej vel!

 

BLIV DEN TALER DER ALTID FANGER PUBLIKUM

Kom med på mit Onlinekursus Fra nervøsitet til Gennemslagskraft

Skræddersyet-kursus-

Din idé skal kommunikeres

Det du har at sige, er vigtigt. Det er derfor det er der! Din pligt er at få det ud på bedst mulig vis! Gøre alt hvad du kan for at få det ud, så din modtager får lyst til at lytte, lade sig inspirere og forholde sig til det, du siger!

Jeg var i torsdags til TEDx Copenhagen og da dagen var slut skyndte jeg mig at få en til at holde min telefon, så jeg kunne samle mine bedste råd fra dagen, til dig, der brænder for at få et budskab ud i verden. Læs videre “Din idé skal kommunikeres”

Dit kropssprog går både indad og udad

Det betyder, at dit kropssprog både sender signaler til dit publikum, men det sender også signaler til dig selv. Signaler om, hvordan du har det med at stå og være genstand for publikums opmærksomhed og hvordan du har det med dit budskab.

  • Tror du på det, du siger?
  • Står du inde for det?
  • Er du passioneret omkring det, du fortæller?
  • Er du åben og imødekommende overfor publikum?

Læs videre “Dit kropssprog går både indad og udad”

ARTIKULATION