Sådan pitcher du dit forskningsprojekt ved at besvare ‘hvorfor’

Overblik

For enden af mødebordet står Fernando. Hans blik er venligt, skarpt og klart. På skærmen til venstre for ham, er der billeder af forskellige planter. Fernando pitcher sit forskningsprojekt til mig.

Fernando tager ordet og begynder at fortælle om planterne på hans slides. Han fortæller hvordan han vil forske i dem.

Fernando pitcher for at få 10. mio. til forskning

Han er grundig og der er styr på detaljerne. Fernando er ansøger til et fondsbaseret forskningslegat på 10. millioner kroner. Der er meget på spil. Kommer legatet ikke hjem, bliver forskningen forsinket, indtil finansieringen er på plads. Kommer der ikke finansiering, kommer projektet ikke til at se dagens lys.

Jeg spørger Fernando hvorfor vi har brug for denne forskning.

Fernando lyser op og begynder at fortælle mig, at det handler om at finde fodertyper til kvæg, som er mere bæredygtige, miljøvenlige og billigere end dem, der bruges i dag.

”Godt” siger jeg: Det er her, vi skal begynde din præsentation!

Kommunikation handler om, at tilskrive mening til begivenheder, situationer og produkter. Det sker, når vi besvarer det gyldne ord hvorfor!

Derfor skal du i dine præsentationer, oplæg og pitches altid besvare spørgsmålet: HVORFOR er det her vigtigt?

  • Hvorfor skal jeg bruge min tid på det?
  • Hvorfor skal vi bruge vores penge på det?
  • Hvorfor skal vi bruge vores liv på det?

Vi foldede nu hele Fernandos præsentation ud som en samlet historie, der besvarede det gyldne hvorfor. De detaljer, der var afgørende for at forstå det, kom med. Alle de, der var irrelevante, røg ud. Præsentationen fortalte nu en samlet historie. Den var nem for Fernando at fortælle. Den var medrivende og overbevisende for fonden.

Den 24. december dumpede en email med overskriften ’Congratulations: Your grant is approved’, ind i Fernandos indbakke. Du kan læse mere om hans forskningsprojekt her.

Husk, at besvare hvorfor …!

Kærlig hilsen

Annette

 

1:1 SESSIONER

Vil du tage ordet med den historie, der gør din præsentation overbevisende for dit publikum?

Vil du levere en professionel præstation, der imponerer og tjener dit mål?
 
Vil du lære hvordan du pitcher dit forskningsprojekt, så ansættelsesudvalget siger JA? Så star jeg klar til at hjælpe dig: Book en 1:1 session her

 

SKRÆDDERSYEDE KURSER

Vil I gerne have udvidet jeres fundament og værktøjskasse inden for kommunikation?

Har I brug for at blive bedre til at brænde igennem, videndele, pitche eller samarbejde? Læs mere om ARTIKULATIONs skræddersyede kurser her

 

ONLINEKURSER

Lær, når det passer dig: Mine 4 onlinekurser guider dig til at brænde igennem til jobsamtalen, festen og jobsamtalen.

Lær også hvordan du går fra nervøsitet til gennemslagskraft. Læs mere om ARTIKULATIONs onlinekurser og se smagsprøver her

Sådan kommunikerer du under pres som leder

Du kommer gående ned ad gangen med en frisk kop kaffe. Jakob, din chef,  går dig i møde, og kommunikerer til dig; ”hey, hvordan går det med den analyse, du sidder med?”

Du begynder glad og begejstret at kommunikere. Samtidig bliver Jakob mere og mere blank i øjnene. Han spørger dig: ”Så hvad er din vigtigste konklusion lige nu?”

”eeehhhhh” siger du, og giver et vævende svar. Jakob ser lidt forvirret ud og giver dig et overbærende smil.

Et par timer senere slår du dig på låret, da det er gået op for dig, hvad du skulle have sagt til Jakob.

VÆR KLAR TIL AT KOMMUNIKERE DIT BUDSKAB UNDER PRES

Nogle gange kan vi forberede os på det, vi gerne vil kommunikere under pres. Fx inden et pitch, en jobsamtale eller et bestyrelsesmøde. Andre gange bliver vi overrumplede.

Du kan ikke forvente, at du altid har mulighed for at forberede dig grundigt på at dele din viden. Hvis du gerne vil stige i graderne, få mere indflydelse eller blive en dygtig konsulent, har du brug for at kunne samle dine tanker, og kommunikere noget der er meningsfyldt, når det kræves af dine omgivelser.

Her er nogle af de værktøjer, jeg selv læner mig op ad – og giver til mine deltagere i 1:1 forløb og på kurser:

1: VARM DIN HJERNE OP PÅ FORHÅND

Sæt tid af til at tænke over den kommunikation, du skal levere i ugens løb, fx mandag morgen. Tag nogle noter i din notesbog om, hvad du forventer, I skal tale om og de pointer, du vil af med. Tænk over, hvad dine forskellige målgrupper er interesserede i under punkerne, hvad deres behov er og hvad de har brug for at vide.

2: TRÆN DIN HJERNE I AT ZOOME IND OG VÆLGE FOKUS

Da jeg arbejdede i Miljøstyrelsen som presse- og kommunikationsmedarbejder, blev jeg en dag bedt om at hjælpe en af specialkonsulenterne med at formidle konklusionerne fra en rapport, han havde skrevet.

Det allerførste jeg gjorde var, at bede ham lægge rapporten langt væk. Trække vejret, og så fortælle mig, hvad der var det allervigtigste, han havde fundet ud af i rapporten. Han tog en indånding, og ventede til hans hjerne zoomede ind på spørgsmålet. Så kom svaret. Skarpt, klart og fokuseret.

Derfor:

Giv din hjerne mulighed for at fokusere og skære ind til benet. Når du har fokus inde i hovedet, er det lettere at kommunikere et klart fokus. Enkelt – ikke?

 

3: FOKUSER DIN KROP

Når vi sidder – eller står – og hænger, taler hektisk eller bevæger hænderne distraheret rundt, er det ikke bare forvirrende for vores publikum. Det distraherer også os selv. Vores kropssprog påvirker nemlig både udad og indad.

Derfor:

Plant fødderne solidt i gulvet. Stå lige op og ned og saml hænderne foran kroppen. Træk vejret. SÅ kan du begynde at tale. Det er nemmere at komme med klar og tydelig tale fra en grounded og fokuseret krop. 

Ordet er dit!

Kærlig hilsen Annette

BLIV KLAR TIL AT KOMMUNIKERE

Lær hvordan du bruger din kommunikation til at lede, motivere og skabe forandringer. Lær hvordan du skaber tillid til dig og opbakning til dine budskaber. Læs mere om 1:1 rådgivning i 360 graders lederkommunikation, her

 

Da Lars skulle bruge to millioner, tog han et jakkesæt på

Det gjorde han selvom han normalt styrede sin it- entreprenør-virksomhed i jeans, t-shirt og hættetrøje. Han rejste sig op, åbnede computeren og gik i gang med at præsentere sit pitch. Entreprenøren viste slides over, hvor hans app var i dens udviklingsfase.

Normalt oplevede jeg entreprenøren Lars som rolig og varm. Nu virkede han hård og lukket.

Jeg spurgte ham, hvorfor han havde taget jakkesæt på i dag.

Da gik det op for ham, at han af vane tog det på, når han skulle ud og have investorer. Han troede, det skulle til, for at han virkede seriøs og troværdig.

Jeg spurgte ham, hvordan han havde det, når han havde det på. Han sagde, at han følte sig låst inde i det.

Det var præcis det, jeg kunne se og høre, når han pitchede. Ordene blev leveret kort og hurtigt, i stedet for roligt og tydeligt. Hans blik var stirrende i stedet for roligt og varmt.

HVORFOR BETYDER VORES PÅKLÆDNING NOGET FOR VORES KOMMUNIKATION?

Vi bor i vores krop. Vores krop sender hele tiden signaler til vores hjerne om, hvordan vi har det i den situation, vi er i. Hvordan vi har det med vores påklædning påvirker derfor hvilke signaler, vi udstråler i vores kropssprog.

Vi matchede Lars Jeans og t-shirt med blazeren. Det havde han det meget bedre i. Samlet støttede påklædning og historie nu hinanden: Afslappet it-entreprenør, der kunne skabe en forretning.

Vi byggede hans troværdighed som entreprenør op i indledningen af pitchet. Her fortalte han om sine 20 år i branchen. Hans erfaring, successer, og læring. Alt dette gav grundlaget for at kunne fortælle historien om og overbevise investorerne om, hvorfor denne app ville blive en succes, med udgangspunkt i Lars’ erfaring, viden og person. Denne historie var langt mere overbevisende end et jakkesæt.

Lars holdt sit pitch igen. Nu var han langt mere nærværende og rolig. Hans selvsikkerhed og charme kom ud til publikum. Han blev tillidsvækkende.

Han fik selvfølgelig de 2 millioner hevet hjem og du kan i dag hente app’en Mocialcall, der gør det ekstremt billigt for dig at ringe til udlandet, her:

 

HVAD SKAL DER TIL FOR, AT DU FØLER DIG HJEMME, NÅR DU KOMMUNIKERER?

Selvfølgelig skal du med dit samlede udtryk matche situationen og dem, du taler til. Men du skal også være komfortabel i situationen. Ellers sender du via dit kropssprog og stemme nogle andre signaler, som bliver misvisende for din samlede kommunikation.

Derfor er min opfordring til dig:

Tænk over, hvilke signaler du gerne vil sende, når du kommunikerer.

Hvad der skal til for, at du selv føler de signaler, når du står der?
Når du føler dem, udstråler du dem også.

Vil du gerne have dit næste pitch kigget igennem, så det kan hive millioner hjem?

Vil du gerne have din person, dit udtryk og det, du siger til at gå op i en højere enhed?

Så book en 1:1 session med mig. Det kan betyde en forskel fra 0,- til 2. millioner kroner. Læs mere om 1:1 sessioner her.

Kærlig hilsen

Annette

Skræddersyet kursus

Få fx en skræddersyet workshop, der sikrer, at I pitcher og præsenterer troværdigt, levende og overbevisende til jeres målgrupper. Læs mere om skræddersyede kurser

 

Se webinar: ‘TAG ORDET MED SUCCES’ her

Jeg har igennem det sidste 1,5 år holdt 12 live online webinarer. Webinarerne har lært mig hvor vigtigt det er, selv at kunne holde en fest i gang, når publikum ikke giver feedback via deres mimik. Det har gjort mig til en bedre foredragsholder, hvor opgaven er, at kunne holde ’showet’ kørende.

Til et godt foredrag bliver deltagerne inspirerede, får nye indsigter og der skal gerne ske en refleksion hos dem – det berømte AHA-øjeblik. Det er jeg vant til at generere via de mange øvelser og spørgsmål, jeg guider mine deltagere igennem på kurser og i 1:1 forløb. Men i et godt one-human-show, skal det gerne ske, mens man taler og netop fordi man siger de ting man gør, på den måde, man gør.

Webinarerne har også lært mig endnu mere om metoderne til at kunne ens pointer udenad. Det skal nævnes, at jeg har lavet webinarerne uden brug af slides. Kun mig, en mikrofon, lys og et kamera – og masser på hjerte! Masser jeg gerne ville dele med dig og alle andre, der gerne vil blive endnu bedre til at kommunikere engagerende!

Webinarerne har været en fantastisk udfordring. Lige nu udfordrer jeg mig selv, ved at være i gang med at skrive en bog om mundtlig kommunikation til projektledere (Mere om det snart ;))

Som mennesker udvikler vi os, når vi bliver udfordret. Det er her, vi vokser. Derfor kan du spørge dig selv: Hvad vil jeg gerne udfordre mig selv med, i den nærmeste tid? Hvad vil være godt for mig?

I webinaret TAG ORDET MED SUCCES, fortæller jeg om hele fundamentet for at brænde igennem med et budskab. Her er det essentielt, at du som taler, er og vælger at være passioneret, omkring det du taler om. Her fanger du dit publikums ører. Du skal forme dit budskab til deres behov og det, der er relevant for dem, og skære dine pointer og dit budskab skarpt til. Pointerne skal blive levende, så de engagerer publikum.

Lær hvordan du gør i praksis i seminaret, du kan se gratis her: (Klik på billedet, så kommer du til videoen)

Du får også værktøjer til at omsætte præstationsangsten til gennemslagskraft, og få din power frem! Og meget meget mere.

Vil du blive en engagerende taler? Vil du lære hvordan du gør dine budskaber og præsentationer engagerende? Vil du glæde dig til at træde ud foran dit publikum?

Så tjeck ud, hvad jeg har på hylderne, her nedenfor.
Du er også altid meget velkommen til at ringe på 2033 5135 og komme forbi til en kop kaffe, hvor vi afdækker dine og dit teams behov og hvad I har brug for, for at få jeres kommunikation til at støtte op om jeres mål, værdier og opgave.

Rigtig god weekend!

Kh Annette Bjerre Ryhede
Speakercoach, foredragsholder og ekstern lektor i kommunikation.

SKRÆDDERSYEDE KURSER

Vil I gerne have udvidet jeres fundament og værktøjskasse inden for kommunikation? Har I brug for at blive bedre til at brænde igennem, tale sammen eller motivere? Læs mere om mine skræddersyede kurser her

KOM PÅ KURSUS

Vil du blive en stærk taler, der får budskabet sikkert ud til dit publikum? Vil du komme derhen, hvor du mestrer de 7 P’er? Så er heldagskurset BLIV HØRT den træningsarena, der lukker op for din gennemslagskraft. Læs mere om BLIV HØRT her

 

1:1 SPEAKERCOACHING

Vil du gerne have sparring på din næste præsentation, pitch eller foredrag? Vil du blive fri af nervøsiteten? Så er speakercoaching en effektiv metode, der sikrer, at du tager ordet med succes.

Savner du værktøjer, sparring og træning som leder? Vil du gerne blive mere bevidst og opnå bedre resultater, når du kommunikerer til og med dine medarbejdere? Så er 360 graders lederkommunikation til dig

 

ONLINEKURSER

Lær, når det passer dig. Bliv klar til at brænde igennem:

Har din passion ændret sig? Min har. Genfind din passion

En af mine klienter oplevede forleden, at hans motivation har ændret sig. Han har været leder i en række år, og opnået nogle imponerende resultater med hans afdeling af højt kvalificerede medarbejdere. Da han startede, var hans passion at gøre en forskel for andre mennesker. Det er den stadig. Der var i den seneste tid sket nogle ting i virksomheden der gjorde det tydeligt, at hans arbejdsplads ikke delte den værdi. Det smittede naturligt af på hans motivation og kommunikation, selvom han stadig gjorde sit bedste. Der er bare ting, vi ikke kan tænke os ud af. Værdier er nu engang værdier. Det blev tydeligt for ham, hvad der nu skulle ske.

MIN PASSION BLEV INSPIRERET AF YOGA

Jeg havde selv en lignende oplevelse for 4 år siden. Jeg var kommet hjem fra 5 uger i et yoga ashram (= yoga bootcamp) og oplevede at det føltes mærkeligt, at mit arbejdsliv og yogaliv var adskilt. Da gik det op for mig, at jeg ’blot’ skulle lade dem smelte lidt sammen. Pludselig kunne jeg se, hvor meget yogaen kunne give til det, jeg laver: Lige fra den dybe, frie vejrtrækning, der gør stemmen kraftfuld, til mentaltræningen, der hjælper os til at holde næsen i sporet, når vi står foran publikum. Hele min måde at tænke mundtlig kommunikation og præsentationsteknik ændrede sig også: Vi taler ikke for vores egen skyld (eller dem der har sendt os i byen). Vi taler for publikums skyld. Når vi taler fra denne motivation lytter publikum.

BRUG DIN PASSION  NÅR DU KOMMUNIKERER

Det er først når vi bliver bevidste om, hvor vores passion er henne, at vi kan bruge den aktivt: Til at få nye arbejds- og ansvarsområder, søge det rigtige sted hen og lede med integritet. Når vi har vores motivation og passion med i det vi gør og siger, bliver vores kommunikation meget bedre. Her skal vi ikke kæmpe for at finde den røde tråd i det, vi siger. Og vi fanger publikum med den gnist og gejst, der kommer ud med ordene.
Det skyldes, at når vi kommunikerer med passion, bliver vores kommunikation unik og du skiller dig ud fra mængden. Det betyder at dem, du taler til, langt lettere kan huske det, du sagde, og bruge det, efter du har talt. Der er faktisk ikke nogen grunde til ikke at kommunikere med passion!

Derfor er min invitation til dig: Hvad er du nysgerrig på lige nu?

Hvad motiverer dig, så du kan mærke det helt ind i knoglerne?

– Og hvordan kan du bruge det i din kommunikation? Til dit næste møde? Næste præsentation?

 

Tag ordet og del din passion – det er derfor du har den!

Kærlig hilsen Annette

1:1 SPEAKERCOACHING

Find din passion og brug den aktivt når du kommunikerer. 

Book en session med mig, hvor jeg guider dig til at finde det, du brænder for og gør dig klar til at kommunikere det med succes. 

Læs mere om speakercoaching og 360graders kommunikation for ledere

ONLINEKURSUS: FÅ JOBBET!

Bliv guidet igennem de øvelser og den træning der gør dig klar til at gå ud og sælge dig selv med succes! 

Med gnist og gennemslagskraft der får den helt rigtige til at ansætte dig.


 Læs mere om få jobbet her

GRATIS WEBINAR: HOLD DIT LIVS FESTTALE

På torsdag kl. 19 holder jeg webinaret Tal til festen og DU er inviteret med: Se med hjemme fra din egen stue og få guldkornene der gør din tale til en berigende oplevelse. Tilmeld dig på info@artikulation.dk

.
Læs mere om dette og de næste webinarer her


Budskabstræning for dig, der vil nå din målgruppe

LYN-FORBERED DINE BUDSKABER

Glemmer du din budskabstræning? Vi kan let falde i fælden med at være alt for optagede af vores egen dagsorden og det, vi gerne vil ud med, så vi glemmer at budskabstræne. Men sætter vi os ikke ind i, hvad der sker på den anden side af bordet, bliver det, vi siger, uvedkommende for dem.

Vores budskaber kommer under pres, når vi går fra det ene møde til det andet. Det er svært at få tid til at zoome ind på og forberede de budskaber, vi gerne vil spille ind med. Men får vi ikke spillet ind, går vi glip af chancen for at have indflydelse.

 

NÅ DIT MÅL VED AT HUSKE DIT PUBLIKUMS BANEHALVDEL

På den ene side skal vi være motiverede og vide, hvorfor det er vigtigt, at vi siger noget. På den anden side, skal vores kommunikation være modtagerorienteret, for at vi bliver hørt.

Det betyder, at vi skal flytte vores hoved over på den anden side af bordet.

Hvad sker der egentlig herovre? Hvordan ser de andre, fx:

  • Din leder?
  • Denne kunde?
  • Denne medarbejdergruppe?

 

På det budskab du kommer med?

Hvad er deres interesser?

Jo bedre du forstår det, jo bedre kan du forme det, du siger, så det bliver hørt af deres ører.

Det behøver ikke at tage lang tid. Faktisk siger jeg ofte: Brug den tid du har, og gør det i god tid. Har du kun 5 minutter, så brug de 5 minutter på at få tænkt nogen tanker om, hvad der foregår på den anden side af bordet – inden mødet.

 

LÆR HVORDAN DU RAMMER DIN MÅLGRUPPE MED BUDSKABSTRÆNING

Lær hvordan du formår det, du siger, så dem, du taler til, ikke kan undgå at åbne ørerne! Du lærer det i min Public Speaking Masterclass, der begynder den 7. marts kl. 18. Her lærer du via budskabstræning, hvordan du gør din kommunikation modtagerorienteret så dem, du taler til, hører det, du siger.

  • Du lærer hvordan du forstår, overbeviser, påvirker og flytter dem, du taler til.
  • Du lærer hvordan du bruger historiefortælling og anerkender dem, du taler til.
  • Du lærer du hvordan du leder med dine ord.

Der er Early Bird på 3500,– før moms (normalpris 5500,- ) frem til den 15. februar. Reservér din plads og få budskabstræning der får dit budskab frem:

Læs mere om Masterclassen og meld dig til her

Kærlig hilsen

Annette

 

Gratis e-bog: Tag ordet med succes!

Du får e-bogen her: Tag ordet med succes og brug din stemme til at gøre en forskel!

 

FÅ DE 7 VÆRKTØJER DU SKAL KENDE, FOR AT BRUGE DIN STEMME TIL AT GØRE EN FORSKEL

 

  • Vil du tryllebinde dit publikum?
  • Vil du overbevise dem om, at din vej er den rigtige at gå?
  • Vil du være rolig og engagerende, når du tager ordet?
  • Vil du finde din unikke måde at brænde igennem på?
  • Vil du have hemmeligheden bag at bevare roen igennem hele din præsentation?

 

MED DE 7 VÆRKTØJER UNDGÅR DU

  • Dræbende kedelige præsentationer
  • At publikum er optaget af alt muligt andet end din præsentation
  • At du virker uengageret, når du taler
  • At nervøsiteten løber af med dig
  • At du ikke opnår noget med at have taget ordet

 

Jeg brænder for at du får dit budskab ud over rampen, og kommer til at påvirke og overbevise dem, der har brug for at høre dit budskab!

Med denne guide får du et helt særligt kort på hånden når du tager ordet: Du får fat i din passion for det, du skal have ud. Din passion er ALTID det, der engagerer dit publikum i det, du taler om.

I e-bogen får du ikke kun overfladiske tips med ’gør sådan og gør ikke sådan’.
Du får METODEN, der sikrer, at din præsentation hænger sammen, har et klart budskab og at DU har gennemslagskraft når du tager ordet.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at få dit budskab sikkert ud over rampen!

Du får e-bogen her: Tag ordet med succes og brug din stemme til at gøre en forskel!

 

Ordet er dit!

Kærlig hilsen

Annette Bjerre Ryhede

Speakercoach, foredragsholder og ekstern lektor i kommunikation  – ejer af ARTIKULATION.

 

Forny dig og fang publikum igen

Hov – hvad sker der? Sådan siger vores opmærksomhed, når den bliver præsenteret for noget nyt. Vores opmærksomhed elsker faktisk fornyelse. Nye ting. Nye produkter. Et nyt ansigtsudtryk. En ny stil. Et nyt budskab. En anden måde at formidle tingene på.

Derfor får du mere gennemslagskraft ved at forny din stil og skille dig ud fra mængden. Fx skipper jeg PowerPointen, når jeg skal ud og holde et oplæg for nogen, der ikke laver andet end at glo på PowerPoints til alle møder. Feedback’en jeg får er, at det var en befrielse. Alle kommer i en anden stemning, fordi opmærksomheden er imellem os, i stedet for at være rettet op imod et plastikforhæng med lys på. De får meget mere med, fordi distancen ikke lader opmærksomheden vandre.

JEG ER LIGESOM DENNE GLASFLASKE MED KORKPROP!

En af mine deltagere tog engang en glaskande med en korkprop med, da hun skulle fortælle om sig selv. Hun sagde: ”Denne her flaske er ligesom mig, fordi …” og så begyndte hun at fortælle om sig selv, og brugte flasken som metafor og samlingspunkt for hendes pointer. Vi – og hendes kolleger – vågnede pludselig op!

Det er trist for vores budskab, når vi ryger i en rille, og altid formidler på nøjagtig samme måde. Vores publikum bliver vant til at høre os tale på samme måde, og glemmer at åbne ørerne opmærksomt.

PAS PÅ DEN TRÆTTE CIRKUSHEST

Vi holder os til det fungerer, fordi det netop – ja har fungeret. Men vi kommer alle til at minde om en træt cirkushest, der ikke kan andet end at gå i cirkler, hvis vi ikke ryster posen indimellem.

Du vil opleve at dine vaner prøver at hive dig tilbage til det, du kender. Fordi det er trygt. Fordi du har en hel motorvej oppe i hjernen, for den måde at formidle på. Men lad dig ikke snyde af dine vaner, hvis du gerne vil have dit budskab til virkelig at blive hørt.

3 IDEER TIL FORNYELSE AF DIN FORMIDLING

Giv dig selv en udfordring og hjælp dit budskab på vej ved at:

  • Droppe dine slides, og tegne og skrive på en flip-over i stedet (Nej du er ikke uforberedt uden slides. Du er uforberedt, når du ikke har skåret dit budskab ind til benet)
  • Tage en ting med, som metafor, for dit budskab, som du folder dine pointer ud omkring
  • Starte med at spørge dit publikum, hvad de tænker om det emne, du skal fortælle om, og hvad de har brug for INDEN du begynder at tale. Så kommer de på banen. I åbner dialogen, og du kan gøre din kommunikation langt mere effektiv, ved at målrette alt det, du siger, præcis til deres behov.

Vil du gerne have endnu flere tips og værktøjer til at forny dig, så dit budskab får fornyet gennemslagskraft? Vil du gerne have det kærlige skub, der får dig i gang? Den 7. februar holder jeg foredrag i det smukke Brønnums Hus Office Club ved Kgs. Nytorv:

 

DU FÅR

  • En times inspirerende og varmt foredrag, der giver dig skubbet og værktøjerne til at brænde igennem
  • Værktøjsark med alle guldkornene – lige til at tage i brug!
  • Muffins
  • Kaffe og te

For 250,- inklusiv moms! Læs mere om foredraget her

Tilmeld dig på mail til: info@artikulation.dk

 

Jeg glæder mig til at se dig den 7. februar!

Kærlig hilsen Annette

 

Sig tingene HØJT – inden det virkelig gælder!

Hvorfor er vi ikke er bedre til at varme op og øve os, inden vi skal holde en vigtig præsentation?
Jeg vil vove at påstå, at vi bruger 90 % af tiden på at sidde med næsen i tekst – enten på computeren i PowerPoint og word – eller på et håndskrevet stykke papir. Jeg kender det også fra mig selv: Det er denne måde, jeg er vant til at arbejde på. Det er sådan jeg er blevet trænet.

 

VI SKAL OVERSKRIDE ”ØVE” GRÆNSEN

Der er en ’grænse’ vi skal overskride. Det er en overgang vi skal igennem. Vi glemmer, at overgange tager lidt tid. Overgangene fra arbejdet til privaten. Fra det ene møde til det andet. Fra vores introverte tilstand til den ekstroverte. Vii skal aktivere og bruge andre dele af vores hjerne. Det er lidt ligesom at sige til en muskel, der er faldet i søvn: så – nu er det dig, der skal på banen. Og det kommer den også. Men ikke uden, at vi siger til den: SÅ, nu er det altså nu!

 

DET ER FØRST, NÅR VI SIGER TINGENE HØJT, AT BUDSKABET BLIVER SKARPT

Vi skal træne før den store dag, fordi det først er her, vi kan høre, om det vi siger, er det, vi mener. Det er her, vi kan høre, om det hænger sammen. Det er her, vi kan høre – og mærke – når vi ikke er kommet ind til kernen endnu. Det er det magiske ved at sige tingene højt.

 

DIN PRÆSENTATION KOMMER PÅ PLADS, NÅR DU TALER

Det er derfor, jeg på mine kurser, guider folk igennem en proces, hvor de får fundet og formet deres budskab, pointer og storyline til deres næste oplæg, ved at tale rigtig meget. Som udgangspunkt skal de ikke høre på mig, de skal høre dem selv!
Der sker ting, med vores fokus, vores pointer og vores mening, med det, vi siger, når vi siger det højt. Ting, vi ikke kan tænke os til. Det svarer lidt til at tro, at vi kan løbe et maraton, UDEN at have taget en løbetur inden.
Så husk: Brug de ti minutter til at sige dine pointer HØJT!

 

MASTERCLASS I PUBLIC SPEAKING

Jeg har sat denne proces i system, for dig, der vil blive endnu bedre til at fange dit publikum og rive dem med. Der vil blive endnu skarpere til at argumentere og overbevise. Der vil tage din kommunikation til næste niveau, og rykke dit publikum, lede og gøre en forskel med dine ord: Velkommen til min første Masterclass i Public Speaking.
Her er træningen i højsædet, over 5 intensive aftener.
Du bliver en mester til historiefortælling, og lærer hvordan du bygger din troværdighed op, så du bliver hørt af dine målgrupper.
Du kommer til at mestre de 3 genrer:

  • VISIONSTALEN – hvor du motiverer
  • FORANDRINGSTALEN – hvor du argumenterer
  • HYLDESTTALEN – hvor du fejrer

Velkommen til Masterclassen! 

Den er for dig, der vil have dine medlemmer og medarbejdere med dig. Der vil skabe retning og fællesskab. Der vil kunne det, med ord, som vi kan, når vi ser folk i øjnene: Lede.
OG – der er Early Bird rabat frem til den 20. Januar.

Læs mere om Masterclassen i Public Speaking her

Jeg glæder mig til at gøre dig til en mester i talekunsten,
Kærlig hilsen
Annette

SÅDAN TESTER DU DIN PRÆSENTATION INDEN DEN STORE DAG

Din præsentation er først færdig, når du har testet den. Du er først klar til at formidle noget, når du selv har forstået det. Og du skal formidle det, før du er helt sikker på, at du har forstået det.

På mine kurser guider jeg deltagerne igennem øvelser, hvor de bearbejder deres præsentationer. De splitter dem ad og samler dem igen. Jeg hjælper dem med at skære helt ind til benet. De skal se præsentationen fra andre vinkler – ikke mindst målgruppens! De skal finde historien i præsentationen. Og de skal skære deres pointer ud i pap og kunne referere dem frit.

Det er først, når de for alvor begynder at arbejde med deres præsentation, at de rigtig begynder at forstå hvad de vil med den. Og det er først når de HAR holdt deres præsentation, og fået feedback at de ved, hvad der egentlig skal med – og hvad der ikke skal – i den færdige præsentation.

Hør hvordan processen var, for de masterstuderende jeg underviste på RUC i sidste uge, og hvad de fik ud af det, i videoen her:

 

Det er først når vi formidler vores oplæg og vores præsentation, at vi egentlig ved, hvordan den skulle have været.

Men sådan behøver det ikke at være! Du skal blot give dit vigtige oplæg en tester inden den store dag! Sådan gør du:


START MED AT BESVARE SPØRGSMÅLENE:

  • Hvad er det, min målgruppe får ud af det, jeg taler om?
  • Hvorfor er det vigtigt for mig at holde dette oplæg?
  • Hvad er mit budskab?

Når du kan svare kort og klart på de 3 spørgsmål, er du klar.

 

SÅDAN TESTER DU DIN PRÆSENTATION

Gør altid nr 1. Gør nr 2 og 3 når du for alvor vil brænde igennem, forandre, motivere og overbevise.

1: Rejs dig op og hold din præsentation/foredrag/tale som du ville gøre på den store dag. Lad som om målgruppen sidder foran dig og tal direkte til dem.

Her kan du mærke, hvad der fungerer og ikke fungerer. Hvor der er gejst i det, du siger, og hvor der er mellemregninger, du mangler, ting der er irrelevante og ting der mangler et eksempel for at blive helt indlysende.

2: Optag dig selv på video og se det igennem bagefter. Som din egen bedste ven og egen bedste coach: Fremhæv dine styrker og der, hvor der skal forbedringer til.

3: Få en der repræsenterer eller kender målgruppen, til at høre dit oplæg og give feedback. Bed dem komme med deres indvendinger, ubesvarede spørgsmål og fortælle dig, hvor du virkede mest overbeviste og hvor du mistede dem.

Ret til. Start forfra og test igen.

Jo mere du øver dig, jo hurtigere bliver du rigtig dygtig og behøver i fremtiden ikke at bruge lige så lang tid på forberede dig. Processen kommer ind under huden på dig!

Bliv guidet igennem processen og få den ind under huden. Lær hvordan du tager ordet med succes og bliver en eminent taler: Kom med på Bliv Hørt den 19. januar!

Få 1:1 sparring omkring de kommunikationsudfordringer du står overfor. Få dine oplæg på plads og kom af de dårlige vaner. Du kommer til næste niveau. Læs mere om 1:1 speakercoaching her.

Ordet er dit!

Kærlig hilsen

Annette

ARTIKULATION