Kategori: personlig gennemslagskraft

Udgivet den

Sådan øger du din troværdighed

Jeg underviser på Masteruddannelsen i procesforbedring på RUC. Det giver mig hvert år en perfekt anledning til, at dykke ned i ny og gammel teori og nye og gamle undersøgelser om retorik.
Én af de tekster, jeg gav mine studerende, har nogle pointer, jeg vil dele med dig.

Nemlig, at der er en undersøgelse, der viser, at en god mundtlig levering styrker din troværdighed. Og at en dårlig mundtlig præstation svækker din troværdighed.

Har du en levende stemme, der går levende og naturligt op og ned i styrke og tempo, hjælper det din troværdighed. Undersøgelsen viser bl.a. også, at dit kropssprog skal være levende, for at styrke din troværdighed. Den viser, at de visuelle virkemidler, du bruger, også har noget at skulle have sagt.

Men det er ikke din levering, der på tværs af undersøgelser, er det vigtigste for din troværdighed. 

Det vigtigste for din troværdighed, er dit publikums oplevelse af dine kompetencer på det felt, du taler om, og din karakter som menneske.

Det er det, dit publikum måler dig på. Men ikke på hvad du mener, er de rette kompetencer – og den rette karakter, men hvad de mener, er de rette kompetencer og den rette karakter. 

Det kan være, de vægter erfaringsbaseret viden højere end din teoretiske viden. Det betyder, at du kan have læst alle de nyeste forskningsbaserede artikler om ledelse. Men hvis dit publikum mener, at du selv skal have prøvet at være leder, for at de vil lytte til dine gode råd om ledelse – ja så kommer du ikke langt i din rejse på at blive hørt.

Din troværdighed er ikke din egen. Den tilhører dit publikum

Derfor kan ét publikum mene, at du er meget troværdig – og et andet ikke. Afhængigt af hvad de vægter og hvordan de oplever dig.

Din troværdighed kan også falde – eller vokse – hos det samme publikum. Mens du taler. Afhængigt af, hvordan du taler og hvordan de oplever dig.

Derfor skal du forbinde dig med dit publikum, for at øge din troværdighed

Da jeg skrev min bog, interviewede jeg bl.a. en meget dygtig leder, der hedder Simon. Simon er ansvarlig for bæredygtighed hos Carlsberg. Jeg var med Simon en tur i FN-byen, hvor han skulle fortælle om Carlsbergs ’Together Towards ZERO’ strategi (deres bæredygtigheds-strategi) til et NGO-publikum. Efter præsentationen havde han og jeg en samtale om, hvordan man kan skabe forbindelse med sit publikum.

Da jeg interviewede Simon, fortalte han denne historie:

”Én af mine største bekymringer er, hvilken påvirkning klimaforandringerne kommer til at have for mine sønner og deres dagligdag, når de bliver voksne.” 

”Det er dén historie, du skal fortælle”, sagde jeg.

”Den er et meget stærkt bevis på, hvor meget bæredygtighed betyder for dig. Når du fortæller den, er der ikke nogen, der er i tvivl om dine værdier.”
Et par uger efter fortalte Simon mig, at han havde været ude og holde oplæg igen. Han havde delagtiggjort publikum i hans bekymringer og bevæggrunde for at ville arbejde med bæredygtighed. Det skabte en god debat og kontakt til hans publikum.

Derfor højner det din troværdighed, hvis du tænker over, hvilke historier du har, der giver udtryk for de værdier, du deler med dit publikum. Dem skal du fortælle som en del af dit oplæg, for at styrke din troværdighed. Dine historier er nemlig vidnesbyrd om din karakter.

Dem hjælper jeg dig med at finde og formidle troværdigt på Bliv Hørt den 30. april. 

Vi skal naturligvis også arbejde med, hvordan du italesætter dine kompetencer, og hvordan du brænder igennem foran dit publikum.

Vil du med?

Kh Annette

Udgivet den

Hvilken passion skal drive dig i 2020?

Derfor skal du finde din passion

Hvilke værdier, hvilke(t) mål og hvilken passion, skal drive dig i det år, vi har taget hul på?
Det gør din arbejdsdag, dit familieliv og dit liv mere meningsfyldt.
Men ikke bare det. Når du har styr på hvad der driver dig – din passion – og tager det med, når du taler, så brænder du bedre igennem.

Du er mere autentisk.

Du er troværdig.

Jagten på dit ’Why’ (døbt sådan af Simon Sinek), er ikke en døgnflue.

Det er det ikke, hvis du er leder.
Projektleder.
Konsulent.
Underviser.
Specialist.
Og slet ikke som topleder.
I hvert fald ikke hvis du spørger Mads Nipper, CEO hos Grundfos. Mads Nipper er i mine øjne eminent til at kommunikere med troværdig passion. Se bare her.

Med hans kommunikation får han os alle til at lægge mærke til Grundfos. Han skaber ørenlyd. Og han inspirerer og motiverer os andre til at støtte hans formål.
Hvis du spørger Great Place to Work, som (bl.a.) kårer Danmarks Bedste Arbejdspladser, så mener de, at det at en arbejdsplads har et højere formål, der aktivt kommunikeres, er essentielt for at skabe en god arbejdsplads. De mener, at det er helt på linje med de tre andre elementer, de måler på: Stolthed, fællesskab og tillid.

Min passion er, at hjælpe dig til at kommunikere, så du brænder igennem overfor dit publikum.

Fordi dine ord er vigtigere, end du tror. Hver gang du tager ordet, giver du noget til andre mennesker. Jo mere ansvar du har, jo vigtigere er dine ord for de medarbejdere, de studerende, de borgere – eller de politikere og investorer, du skal nå. De sidder og venter på, at du giver dem noget af værdi. Der får dem til at tænke nye tanker. Få nye idéer. Føle sig anerkendt. Komme med på vognen.

Det hjælper jeg dig til.

Derfor begynder jeg mit åbne heldagskursus Bliv Hørt den 6. februar med din passion. Du bliver guidet igennem en proces, der får dig til at finde og formulere din passion, så dit budskab får brændstof.

Da jeg holdt kurset i november, sagde to af deltagerne bl.a.:

”Vi har kun været i gang en time, og jeg har allerede fundet ud af, at det er det her, og ikke det der, jeg brænder for. Det var lige foran næsetippen, men jeg kunne ikke se det. Nu giver det hele mening.” Rikke

Og en anden:

”Jeg har været på mange kurser. Men det er dette, der har sat flest tanker i gang hos mig og fået mig til at tænke mest over min daglige kommunikation som leder. Ja arbejds-arket, som vi fik til at strukturere vores oplæg, ligger nu permanent på mit skrivebord. Jeg bruger ark’et, når jeg forbereder alle mine møder.” Jesper

 

Læs mere om Bliv Hørt her

Udgivet den

Sådan evaluerer du din egen præsentation – og overgår den

Inden juledagenes mange fristelser som middage, gåture og sofahygge fylder alle mine dage, sætter jeg tid af til refleksion.
Til at få tænkt over det år, der er gået, og det år, der kommer.
Til at evaluere og lære af de foredrag, kurser og den rådgivning, jeg har ydet det seneste år.

Til at evaluere, hvordan jeg kan gøre det bedre i det nye år. Men også til at glæde mig over det fantastiske år der er gået og til at sætte intentioner og mål for 2020.

Jeg begynder med de at lade mine tanker vandre tilbage til de festtaler, jeg har holdt i løbet af året. Til den rådgivning, jeg har givet. Og de kurser og foredrag, jeg har holdt.

 

Hvad gik ekstra godt, ved min præsentation?

Og hvorfor gjorde det det? Var min forberedelse anderledes end normalt? Var jeg ekstra skarp – og hvorfor det? Hvordan var mit mindset? Hvad var det, der gjorde, at deltagerne og jeg fandt hinanden og gik ind i stoffet, som om vi begge opdagede det for første gang?

Jeg begynder med succeserne – og hvorfor gør jeg det? Fordi min hjerne er, som de flestes: Den elsker at gå direkte til problemer, og fokusere på dem. Men dvæler jeg kun ved problemerne, får jeg ikke gevinsten af at lære af det, der rent faktisk lykkedes.

Jeg får ej heller balanceret mit syn på min egen indsats:
Hvis jeg kun fokuserer på det, der kunne have været bedre, får jeg ikke følelsen af, at der også var meget, der gik rigtig godt. Lærer jeg ikke af succeserne, bliver det svært at gentage dem – og overgå dem.
(Denne tilgang bruger jeg naturligvis ikke kun, når jeg evaluerer mig selv, men også når jeg arbejder med dig og din kommunikation i et 1:1 forløb, på mine kurser, og når jeg laver medietræning.)

De spørgsmål skal du stille dig selv, når du evaluerer din næste præsentation:

  1. Hvad gik godt?
  2. Hvor fik jeg en respons og feedback der viste, at jeg ramte plet med indhold og formidling?
  3. Hvornår fik publikum det der helt særlige blik i øjnene, som man kun får, når der er noget værdifuldt, der lige er gået op for én.
  4. Og hvor ramte jeg ved siden af? Hvad var grunden til det?
  5. Var det min forberedelse, der skulle have været grundigere?
  6. Havde mit oplæg ikke nok kontraster, en gennemgribende historie og et fast budskab?
  7. Holdt jeg mig på sporet undervejs, eller blev jeg forført af forstyrrelser fra mig selv eller publikum?

 

Dernæst skal du spørge dig selv:

  1. Hvad skal jeg derfor indføre i min praksis i 2020 for at levere endnu bedre kurser, foredrag og rådgivning?
  2. Hvad må jeg ikke gå på kompromis med, i min forberedelse?
  3.  – og hvilket mindset vil bringe mig i en stemning, der støtter mit forhold til publikum, mit mål og mit budskab?

Vil du blive langt bedre til at holde præsentationer og oplæg i 2020? Så skal du selvfølgelig have både teori og praksis på plads. Det får du den 6. februar

Godt nytår! Annette

Udgivet den

Jeg var ikke tilstede

Mens jeg stod der og præsenterede. I stedet var jeg optaget af bekymringer. Jeg var ked af det.

Sagen var bare den, at det var der ikke plads til. Det var mig, der skulle være på, og jeg skulle undervise i præsentationsteknik.

Du kender det sikkert. Der er noget, der hiver i dig, selvom du egentlig skal være optaget af noget andet. Sådan er det at have et hoved og et hjerte. Det er bare mega upraktisk, når du har brug for alle dine kræfter til det, der er lige foran din næse.

Hvad gjorde jeg den dag?

Først og fremmest sagde jeg til mig selv, at jeg nok skulle tage mig af det, der insisterede på min opmærksomhed, senere. Det kan også være en hjælp, at skrive det ned i en notesbog. Så er det som om, min opmærksomhed accepterer, at nu ligger det der, og så behøver jeg ikke at ’holde på det’ mentalt.

Jeg må acceptere følelsen. Vores følelser er et tegn til os om vores behov. At de bliver fulgt eller ikke fulgt. Du kan mentalt ændre fokus, men samtidig må du acceptere følelsen, og igennem accepten slippe følelsen, så der bliver plads til noget andet.

Jeg må også acceptere, at jeg er et menneske, der ikke hver dag kan yde 100 %, og huske mig selv på, at jeg har et godt bundniveau, så jeg selv på en dårlig dag, med gode strategier, kan yde 80-90 %.

Så engagerer jeg mig i rummet. Jeg trækker hele tiden mig selv mentalt tilbage til rummet, når min opmærksomhed ryger. Jeg lægger mærke til lyset, lydende og stemningen. Jeg går aktivt ind i mødet, med dem, der er der og beslutter mig for at give lidt ekstra. Ikke fordi, jeg skal være overgearet, men fordi jeg skal indstille mit system på at give ud, i stedet for at trække mig indad.

Så minder jeg mig selv om, hvorfor meget jeg brænder for, at se andre brænde igennem, når de tager ordet. Hvorfor vil det gøre en forskel? Hvorfor har de brug for det, jeg har at sige?

Hvis du er ligesom mig, er det, at kunne præstere en god præsentation, ikke kun et spørgsmål om god forberedelse og præsentationsteknik.

 

Det er også et spørgsmål om din mentale tilstand

Den kan du (også) gøre noget ved. Du kan træne din evne til at være fokuseret på det, der er din opgave.
Du bliver altid hjulpet rigtig godt på vej til at være fokuseret, ved at have en effektiv forberedelse. Det får du på mine skræddersyede kurser i præsentationsteknik. Men du får ikke kun det. Jeg hjælper dig også til mentalt at have strategier, der hjælper dig til at holde snuden i sporet. Så du ikke behøver at være bange for at gå i sort. Så du kan slippe bekymringer, og andre fokus-røvere, når du skal brænde igennem.

De er naturligvis også en del af programmet på Bliv Hørt. Den 13. november er nu fuldt booket. Derfor har jeg booket den 6. februar til dig, hvis du vil med?

Læs mere om Bliv Hørt her

Kh Annette

Kan du ikke vente til den 6. februar?

Jeg arbejder også med din evne præstere på talerstolen i 1:1 sessioner.
Læs mere om Speakercoaching & 360 graders lederkommunikation.

Udgivet den

Hvilken rolle giver du dit publikum, når du præsenterer?

Hvilken rolle giver du publikum, når du præsenterer?

I sidste uge havde jeg besøg af to dødeligt passionerede lærere. Dødeligt passionerede for ikke at sætte deres elever i bås. De to lærere er fra 10.klasse Campus Køge. Et sted, der er mange unge menneskers sidste udvej. Sidste udvej for at få bedre karakterer. Sidste udvej for at gennemføre noget. Eller sidste udvej for at blive erklæret gymnasie-egnet.
Jakob og Mette kan noget helt særligt. De kan tage de elever, andre har givet op overfor, og få dem til at blomstre. Og få bedre karakterer.
Igennem vores session, hvor vi producerede et oplæg om deres vigtige arbejde, blev det klart, at der er 3 ting, de går benhårdt efter, når de skal løfte et ungt menneske:
De bekræfter ikke den unge i sine antagelser om sig selv og hvad de kan. De hjælper dem med at finde en ny rolle

De italesætter og anerkender selve det, at de forsøger at løse en opgave. Ikke om den bliver løst rigtigt i første hug.

De giver de unge et nyt mindset. Et mindset hvor de ser positivt på sig selv og andre. Og de værdsætter sig selv og andre.

Mette og Jakob er derfor dagligt på vagt overfor deres egne fordomme om deres elever. De fordomme, som vi som mennesker er lynhurtige til at have om hinanden. Så snart de kan mærke, at de har fået sat en elev i en kasse, fx: ’Han er også sådan en, der altid skal udfordre grænserne’, så kigger de på kassen og kaster den væk, for at kunne se åbent på eleven igen. De ved nemlig, at hvis deres fordomme bidder sig fast, så begynder de også at behandle den unge efter det. Og så har de tabt slaget om at hjælpe ham med at vokse.

Resultatet taler for sig selv. Rigtig mange af de unge fordobler deres karakterer igennem deres år i 10. klasse. Men Jakob og Mette er overbeviste om, at det kun sker, fordi de først og fremmest fokuserer på den unges personlige udvikling. De ved, at når først den unge begynder at vokse – ja så følger karaktererne med. Derfor prioriterer de benhårdt, at være på de unge.

Når du tager ordet, ligger din succes ikke bare i dine velvalgte ord, din faglighed og dine flotte slides. Din succes handler endnu mere om den relation, du har til de mennesker, du taler til.
Derfor skal du vide, hvordan du tænker om dig selv og dit publikum, når du tager ordet. Du skal vide, hvor du har en tendens til at sætte dig selv i bås. Og sætte dit publikum i bås. Ellers kan du aldrig opnå en stærk relation til dit publikum og flytte dem.
Lyder det krævende? Bare rolig. Jeg guider dig sikkert igennem processen på Bliv Hørt, så du bliver klar til at vinde dit publikum.

Se datoer og tilmeld dig her

Varme hilsener,

Annette

Udgivet den

“Tænk på det vigtigste i dit liv – mens du hører dette”

Men det var ikke muligt: Væk fløj de indre billeder af vores børn, partnere, familie og venner, mens Imran afspillede de ’pling’- og ’ding’-lyde, vores smartphones siger, når der fx er kommet en email, et like eller et match. Det var umuligt at fastholde vores mentale fokus på det, vi har kærest i livet.

Pointen var klar: Smartphonen stjæler din opmærksomhed – selv væk fra det, der er det vigtigste i dit liv.

Sådan fik læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid mig til at forstå, hvad det rent faktisk er, der sker, når mobilen suger min tid og opmærksomhed. Mobilens programmer er nemlig designet til at give mig følelsen af forventningens glæde, belønning og anerkendelse.
Genialt.

 

Sådan får du mennesker til at ændre adfærd

Imran fortalte os ikke, hvad det er, der sker, når mobilen fastholder sin position i min hånd. Han beviste det. Pointen var så stærk, at jeg begyndte at reflektere over min egen mobil-adfærd.

På enkel vis fik han mig til at indleve mig i budskabet og til at forholde mig til det.

Sådan nåede Imran sit mål med sit foredrag. Han vil nemlig gerne have dig og mig til at forholde os reflekteret til vores brug af vores mobiler. Han vil gerne have os til at træffe bevidste valg om, hvordan, hvor og hvor meget den må fylde.

 

Spørgsmålet til dig er derfor:

Hvad skal du gøre, næste gang du taler om noget, du har brug for at dit publikum tager ind? Reflekterer over? Og ændrer adfærd? Hvad skal du vise/sige og få dem til at opleve, for at det sker?

Og hvordan skaber du den helt rigtige præsentation, der støtter det mål?

 

Det går vi i dybden med på heldagskurset BLIV HØRT. Kom med den 8. oktober eller den 13. november. Her får du dit næste oplæg/præsentation arbejdet grundigt igennem.

 

Vil du gerne have andre mennesker til at ændre adfærd?

Via øvelser, træning og feedback:
–    Finder du din unikke, troværdige stemme som formidler
–    Får du formet dit hovedbudskab og de pointer, der støtter dit mål
–    Får dit oplæg struktur, form og bliver en rejse for dit publikum – hen til dit mål
–    Lærer du hvordan du tager magten tilbage fra nervøsiteten og opnår troværdig gennemslagskraft.

 

Du modtager min bog TAL TROVÆRDIGT så snart du er tilmeldt.
Og du får også en 1:1 session med mig en måned efter kurset, så du rykker dig optimalt.

Læs mere om kurset her

 

Kærlig hilsen Annette

 

Jeg var til Imran Rashids foredrag ‘SLUK – kunsten at navigere i en digitaliseret verden’, arrangeret af Inspired Beyond Babies.

Udgivet den

Få dit hoved med dig – ikke imod dig – når du taler

”Husk, du har noget vigtigt, du gerne vil fortælle.”

Sådan sagde min mor, hver gang jeg skulle til mundtlig eksamen i gymnasiet. Den sætning fik mig til at glæde mig til at gå ind og tale.

Da jeg begyndte på universitetet, behøvede jeg ikke ringe til hende inden eksamen. Hun havde fået proppet den sætning så godt ind i mit hoved, at den meldte sig inden hver eksamen.
Sætningen er blevet et mantra, der har fulgt mig lige siden.
Til alle eksamener, jobsamtaler, præsentationer og til jeg selv begyndte at undervise i kommunikation: Når jeg stod og gjorde mig klar, kom sætningen til mig.

Sætningen sætter mig i den rigtige stemning.
Den tænder de helt rigtige knapper: Den gør mig engageret og udadvendt.
Koncentreret og varm.
Den gør mig fokuseret omkring selve det at dele det, jeg ved.
Sætningen sætter mig i en stemning, der hjælper min præstation. Det smitter af på mit kropssprog som bliver åbent, livligt og fokuseret. Det smitter af på min stemme, som får energi, gnist og imødekommenhed.

Sætningen er blevet et af de faste mantraer, jeg kalder ind på min indre scene, inden jeg skal ind og tale.

Når du gerne vil være ekstra skarp, skal du have dit hoved med dig. Du skal ikke bare være koncentreret – du skal være koncentreret om det rigtige:
Om at dele dit stof på den måde, der støtter dit mål.
At få en høj karakter.
At få jobbet.
At få investorernes gunst.
Dine medarbejderes respekt.
Opbakning til dit budskab.

Det du udstråler sender lige så mange signaler, som dine ord.
I onlinekurset Fra Nervøsitet til Gennemslagskraft hjælper jeg dig til at få dit hoved og din krop med dig – fremfor imod dig – når du skal tale.

Jeg lærer dig, hvad det er for nogle reaktioner, der går i gang, når du bliver nervøs. Og jeg lærer dig teknikkerne til at afbryde de reaktioner.
Jeg guider dig til at finde roen og din unikke gennemslagskraft som taler.

Indtil kl. 24 i aften er der sommerrabat, og du kan komme med til halv pris.

Indtast koden sommerkampagne, når du vælger kursus her.

Kampagnen gælder også mine andre onlinekurser;
Få Jobbet
Tal til Festen
Få den Karakter, du har Fortjent

Men kun indtil kl. 24 i aften.

Rigtig god fornøjelse

Kh Annette

Udgivet den

Vil du ha´en skarp præsentation? Tal højt

Skarp præsentation, briefing eller foredrag - sådan gør du

Der er et råd alle tekstforfattere kender og bruger. Det lyder:
”First: Write a shitty first draft”.
De ved, at den eneste vej til at komme I gang med at producere en god tekst, er ved at skrive en dårlig tekst. Et eller andet skal ned på papiret. Så lægger de teksten væk. Venter til de kan se på teksten med friske øjne. Og så arbejder de den grundigt igennem. Måske skriver de den helt om. Det ”shitty first draft” giver dem udgangspunktet for at kunne producere en ikke ’shitty’ men solid og god tekst.

Brug endelig denne metode, når du forbereder din næste præsentation, briefing eller dit foredrag.

Men hvis dit oplæg for alvor skal være skarpt – og give dig og dit publikum en værdifuld oplevelse – skal der mere til: Du skal ikke bare lægge oplægget væk, og se på det senere med friske øjne. Hvis du vil producere et skarpt mundtligt oplæg, skal du også arbejde med det mundtligt. Det betyder, at du skal sige dit oplæg højt INDEN du står foran dit publikum. Du kan ikke fornemme om dine udførlige stikord, dine slides eller dit manus vil levere et solidt oplæg, før du har sagt ordene.
Tænk på det som den test, der sikrer skarpheden i din præsentation.

Jeg har ikke tid

Hvis du er som hovedparten af de mennesker, jeg møder så er det selve træningen, der ryger, når du er presset i forhold til forberedelsestid.
Og.
Indrømmet.
Det sker også for mig. Jeg tænker: ”Ej, jeg holdt jo dette foredrag for 2 uger siden. Der er vel ingen grund til, at jeg kører det igennem IGEN?” Jeg vil jo ikke blive træt af stoffet og lyde som en træt transistor-radio ….
Men lur mig.
Selvom jeg kan pointerne og mit stof, så giver generalprøven min præsentation et skarpt nøk opad. Det får min passion frem. Og det gør mig rolig til den store dag.

Men.
Det er ikke alle, jeg møder, der dropper træningen. Det gør de forskere, som jeg arbejder med, ikke. Faktisk støtter hele fakultetet op, når der er én, der er inviteret til at pitche for et forskningslegat. Fluks bliver der sat generalprøver i kalenderen. Og den forsker, der ser frem mod et afgørende øjeblik i sin karriere, for grundig feedback, sparring og træning af både kolleger og mig.
Jeg møder også top-fokuserede eksperter og ledelsesgrupper, der, så snart de har en ny – vigtig – præstation, booker trænings-sessioner. Det gør de ikke for min skyld. Det gør de, fordi de ved, at skal de virkelig levere på dagen, så skal de have deres oplæg godt inde under huden. De skal være sikre på, at budskabet står knviskarpt og at de brænder igennem, når de præsenterer.

Så: Luk døren til dit kontor. Find et mødelokale. Eller brug dit eget køkkengulv som arena.

Op og stå og i gang med at tale højt.
Det er den eneste vej til at finde ud af, om dit oplæg fungerer eller om det ikke fungerer. Om der er elementer der er ”shitty”. Eller om de er solide.

3,2,1 skarp præsentation:

Brug hellere 15 minutter på at forberede dig ved at tale højt og skrive dine pointer op på en flip-over, end en time på at fylde tekst ind i en PowerPoint. 

 

Vil du have flere tips til at forberede en skarp præsentation, levende foredrag og sikre briefinger?
Så tag fat i min bog ’TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’ 

 

Og.

Vil du også gerne:

Omsætte din nervøsitet til gennemslagskraft?

Forberede dit livs festtale – fx til et bryllup?

Kunne sælge dig selv til dit næste drømmejob?

Eller blive en haj til at gå til eksamen?

 

Så er der frem til den 5. april stadig udgivelsesrabat på at købe bogen plus et onlinekursus. Efter den 5. april ryger priserne op med 20 %.

 

Du får derfor hele pakken – inklusiv moms og forsendelse:

Bog + Fra nervøsitet til gennemslagskraft til 521,-

Bog + Tal til festen til 521,-

Bog + Få jobbet til 421,-

Bog + Få den karakter, du har fortjent’ til 371,-

 

Ud med ordet,

Kærlig hilsen Annette

Udgivet den

Sådan skaber du mere kontakt til dit publikum

I 2009 arbejdede jeg i en styrelse som pressemedarbejder. En dag gik direktøren på scenen til et stormøde. Han fortalte alle medarbejderne om den nye strategi.

Et excel-ark tonede frem på skærmen. Det viste et overblik over de ting, der skulle ske. Professionelt, formelt og upersonligt gennemgik direktøren de forskellige kasser med mere øjenkontakt med sliden end med os. Han var optaget af at prøve at fortælle om det, der skulle ske.
Men han skabte ikke kontakt til os i publikum. Det var han ellers god til, når vi hver morgen gennemgik dagens presseklip. Når han præsenterede skar han hans humor, charme, varme og personlighed fra.
Synd.
Det var ellers de komponenter, der ville få publikum til at føle sig inviteret ind i mødet. Og få dem til at føle, at det, han fortalte, havde noget med dem at gøre. Det var let for alle medarbejdere at lade tankerne vandre. Han gik glip af muligheden for at gøre den nye strategi meningsgivende og engagerende.

Prøv bare at forestille dig, hvis én af dine gode venner fortalte dig om deres sidste ferie på samme måde som direktøren. Hvor mange sekunder ville der gå, før du koblede fra? Eller til du begyndte at stille spørgsmål for at være med til at styre samtalen?

 

Du må aldrig kun være optaget af det, du skal formidle. Du skal også være optaget af at skabe kontakt til dit publikum.

 

De skal have følelsen af, at det, du fortæller om har noget med dem at gøre. Hvordan skal du ellers få dem interesseret i det, du taler om?

Skab kontakt til dit publikum – Det kræver at du er:

  1. Passioneret omkring det, du taler om – og selv er overbevist om, at det er vigtigt
  2. At du har sat dig selv i dit publikums sko og ser på det, du skal tale om, fra deres perspektiv
  3. Møder dem hvor de er, og fører dem videre. Til inspiration. Motivation. Forståelse
  4. Hvis du ikke har sat dig i deres sko, kan du ikke finde de begrundelser, der overbeviser dem
  5. Har formet din præsentation som en rejse, du inviterer dit publikum ud på. På rejsen skal de møde de fakta, argumenter, eksempler og historier der fører dem et nyt sted hen
  6. Hele din præsentation skal være bundet sammen af en grundfortælling, således at den har en rød tråd
  7. Som taler er du dit publikums guide og mentor. Du skal koble tingene sammen for dem med brug af hægter, retoriske spørgsmål og opsummeringer
  8. Træk vejret og land i mødet med dit publikum. Forsvind ikke, når du skal finde dine pointer. Træk vejret. Bliv i kontakten med dem. Find ro i pausen og i kontakten med dit publikum.

 

Nu ved du, hvordan du skaber kontakt til dit publikum. Så er det bare med at komme i gang

Evnen til at brænde igennem er nemlig ikke ‘rocket science’. Det er en praksis. Jo mere du tænker dig om og investerer i at bruge værktøjer og metoder, jo bedre bliver din kommunikation. Det bliver muligt for dig at inspirere. Motivere. Overbevise. Og du behøver ikke længere at frygte, at dit publikum kobler fra.

Din udviklingsafdeling vil også ånde lettet op: Nu er sandsynligheden for, at jeres næste strategi bliver taget godt imod, langt højere.

Du og dine kolleger får teorien og metoderne ind under huden på mine kurser. Her arbejder vi med jeres budskaber og præsentationer i praksis. Det betyder, at I ikke bare bliver introduceret til det, I skal gøre anderledes i morgen.
I kommer allerede på kurset i gang med at blive bedre kommunikatører. Jeg er jeres guide, og jeg sørger for at I alle udvikler jeres kommunikative gennemslagskraft.

Læs mere om skræddersyede kommunikationskurser i bl.a. præsentationsteknik, ledelseskommunikation, forandringskommunikation og personlig gennemslagskraft.

Du kan selvfølgelig også læse om det i min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation. Bare lov mig, at du ikke springer øvelserne over – vel?

Lad være med at spilde din og andres tid. Tag din kommunikation alvorligt. Den har potentialet til at gøre en forskel for andre mennesker.

Kærlig hilsen Annette

Udgivet den

Sådan samarbejder du med dem, du ikke kan lide

Samarbejde ARTIKULATION

Så snart jeg hørte hendes stemme, gik mit system i alarmberedskab. Mine muskler blev spændte. Jeg blev ekstra årvågen. Jeg slappede ikke længere af. Min stemme blev også anspændt. Jeg var ikke tryg, når hun var i lokalet. I processen mistede jeg min egen ro, rytme og charme. Alt det, jeg havde brug for til at tage ordet. Være velovervejet og engageret i situationen. I stedet trak jeg mig. Jeg gik glip af muligheden for at have indflydelse med mine pointer, holdninger og min faglighed. Jeg gik glip af at opbygge vigtige relationer til de andre mennesker i lokalet. Alt sammen fordi jeg gav hende, jeg ikke var tryg ved, en magt over min tilstand. Sådan havde jeg det engang med en kollega. Men situationen var uholdbar.

Har du også mennesker, du ikke bryder dig om, men som du rent faktisk skal samarbejde med? Som helst ikke skal holde dig tilbage fra at præsentere dine budskaber? Og som du ville ønske, ikke havde den magt over dig? Så lad os tage den tilbage.

Brug din ‘allergi’ til at lære noget om dig selv

Vi vil alle have mennesker i vores omgangskreds, som giver udtryk for en adfærd, holdning, eller værdier, som vi reagerer stærkt på. Ja det kan nærmest føles som om, vi er allergiske overfor dem. Det kan være, deres adfærd får dig til at trække dig mere ind i dig selv. Det kan være det giver dig lyst til at komme ud af lokalet. Men det kan også være, du mærker impulsen til at gå i kamp mod dem og det, de udtrykker.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at lære af situationen. Lære hvad det er, du reagerer på, hvorfor og hvordan du ønsker at reagere i stedet for:

Begynd derfor med at spørge dig selv: Hvilken egenskab eller værdi er det, du reagerer på? Og hvorfor gør du det? Er det måske fordi, den repræsenterer det stik modsatte af det, du står for? Eller er der en lille del af dig, der ville ønske, at du også havde adgang til den egenskab, du ser i den anden?
Jo mere du ved, hvad det er, du reagerer på, jo roligere vil du blive, når reaktionen kommer. Så ved du nemlig, hvad den handler om, og du kan nemmere slippe den igen. Næste skridt er at trække dig selv og din adfærd og måde at kommunikere tilbage til det, der er hensigtsmæssigt i situationen: Hen til det, der er dit ansvar, din banehalvdel og din opgave.

 

1. Skift fokus

Se det hele billede: Beslut dig for også at se de ting, du godt kan lide ved personen, anerkend de ting, personen kan. Personen har lige så meget ret til at være der, som du har. Husk at det, personen kan, kan du også godt blive bedre til. Bliver du jaloux på personen, så husk at følelsen kun er et signal til dig om, at det, de har, ønsker du også for dig selv. Så er det blot op til dig, at gøre en indsats for også at skabe det for dig selv.

2. Styrk dit eget selvværd og din selvtillid

Når du er styret af allergien, er det nemt at komme i følelsen og reaktionens vold. En ytring som ’men hvorfor har du ikke gjort sådan eller sådan’ kan meget nemt få dig til at tolke:’han/hun synes ikke, jeg er dygtig nok – og han/hun ved bedre end mig’. Men du kan også vælge at se det som: ’Han hun ved ikke bedre end mig, og er interesseret i at høre om mine grunde til, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det har jeg nu mulighed for at uddybe.”

3. Se bagom personens adfærd

Hvilket behov er deres adfærd og kommunikation et udtryk for? Åbn op for din empati og intuition. Bag enhver ytring ligger et behov og en intention. Kunne det være, at personens adfærd og kommunikation er et udtryk for et behov for at blive hørt, set og mødt? For at blive forstået? For at få anerkendelse? Jeg tænker ofte på en kommentar fra Oprah Winfrey, som har interviewet utrolig mange forskellige og magtfulde mennesker i hendes liv. Hun siger, at de ALLE, efter kameraet var slukket, på en eller andet måde, gav udtryk for at få bekræftet, om interviewet var ok. Om de havde gjort det godt nok. Underkend aldrig dette behov hos andre. Se hvad der sker med jeres relation, når du går forrest med at give anerkendelsen til den anden. Måske kom i ligefrem ud af den kamp, du oplevede?

4. Du skal ikke elske alle

Husk det ingen steder står skrevet, at du skal kunne lide alle. Det er lidt utopisk – ikke? Så giv dig selv lov til ikke at være lige vilde med og have lige meget kemi med alle.

5. Hold dig på egen banehalvdel og pas på dine fortolkninger

I enhver sproglig ytring ligger der klare invitationer til, hvordan du og jeg skal positioneres overfor hinanden. Er vi ligeværdige, eller har du mere magt end jeg? Med vores sprog forhandler vi konstant positioner, roller og vores billede af verden og den sag, vi taler om. Men pas på dine egne fortolkninger af, hvad andre siger. Hvis du har låst dig fast på et bestemt billede af at et andet menneske, vil du også tolke det, de siger i samme dur. Så vær lidt kritisk overfor dine fortolkninger. Og hold fast i hvordan du gerne vil agere og kommunikere i situationen. Det vil sige, at hvis du oplever noget, en anden siger, som provokerende, behøver du ikke at reagere på provokationen. Du kan helt roligt give et sagligt svar. (Afgørende at kunne, hvis du skal optræde i medierne).

6. Vejrtrækning og grounding

Træk vejret helt ned i maven for at berolige dit nervesystem, så bliver det nemmere at holde hovedet koldt. Ret ryggen. Placér dine fødder solidt på jorden. Træk vejret helt ned i maven. Beslut dig for, hvordan du vil agere og kommunikere. Tal først nu. (Bliv guidet ind i en grounded tilstand her).

Du er ikke fanget af, hvordan andre kommunikerer.
Du har alene ansvaret for din kommunikation.
Tag ansvaret.

Kærlig hilsen Annette

Jeg arbejder lige nu med flere teams, der vil styrke deres måde at tale sammen på, så de oplever færre misforståelser, konflikter og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaven og levere resultater. Læs mere om samarbejdskommunikation her. 

ARTIKULATION