Har du brug for en mental pause? Med lidt at grine af?
Så er denne parodi på et onlinemøde lige sagen:
[nz_youtube id=”ylnA6qtGFYU” width=”” /]
Jeg lo så meget, at min mascara forlod sin faste plads.
Jeg har nemlig selv begået alle fejlene.
Jeg har kludret med deling af min PowerPoint fil.
Jeg har glemt at ’afmute’ mig selv efter en øvelse.
Jeg er blevet kastet ud af møder (Tak Teams!) for derefter at stresse rundt, på jagt efter mit ekstra internetkabel – så jeg kunne give in computer en ladeport af en internet-forbindelse.
Jeg har kigget skævt ind i kameraet, fordi jeg blev mere optaget af at kigge på deltagerne. Jeg har glemt, at jeg ikke har øjenkontakt med mine deltagere, når jeg kigger ind i deres øjne.
Jeg skal altid.
Altid.
Kigge ind i kameraet, når jeg vil have dem til at lytte til mig, eller jeg skal støtte dem i at tale i plenum.
Altid kigge i kameraet for at efterlignede kontakt øjenkontakt. Uden øjenkontakt – ingen kontakt.
Så har du lige så plat humor som mig, kan jeg kun anbefale dig at tage en kort pause med videoen her
Selvironi er fantastisk
Intet er mere befriende, end at kunne grine af egne fejl i trygge omgivelser. For ja. Onlinerummet er udfordrende for os alle.
Uanset om du efterhånden er en erfaren haj til de forskellige platforme, sker det nok også indimellem for dig, at Noget ikke går som planlagt. Vi har på lyntid skulle mestre rollen som studievært & fagekspert, producer og it-tekniker på én og samme tid. Det giver en hel del at holde styr på.
Men alt det til trods, er jeg stadig vild med onlinemødet. Det er jeg, fordi jeg oplever (Og forskningen bakker det op), at det ER muligt at opbygge tillid i en relation online. Det ER muligt at få følgeskab som leder. Det ER muligt at inspirere og motivere – gennem skærmen. Det kræver ikke nødvendigvis et fysisk rum. Det kræver, at du ved, hvordan du kommunikerer optimalt via onlinemediet.
Du synes egentlig, du kom godt fra start med dit onlinemøde. Men pludselig melder følelsen sig. Usikkerheden på, om du har dine deltagere med. De siger ikke rigtig noget. Og hvis nogen gør, så har deres ord ikke et indhold, du synes, I kan bruge til så meget.
Onlinemøder er en sjov størrelse. På den ene side skal du kompensere for manglen på et fysisk, socialt, fælles rum, for at holde dine deltagere til ilden. Og omvendt må mødet ikke fortabe sig i ufokuseret small-talk og ’hvad mener vi om dette og hint’ for at bringe værdi.
Jeg er ret vild med onlinemødet. Jeg har også hørt mange af mine klienter rose det for, at møderne netop blev mere effektive, ved at blive trukket over på en virtuel platform. Men så var det innovationen, der røg. Og netop alt det sociale. Som vi har en større og større sult efter i takt med nedlukningens omfang.
For at skabe et værdigivende onlinemøde skal du kende og overkomme en række benspænd:
Du skal kompensere for manglen på et fysisk, socialt rum – og skabe et nyt
Vi er sociale væsener. Når vi er i rum sammen aflæser vi hinanden. Bevidst og ubevidst. Vi mærker intuitivt stemningen. Vi aflæser hinandens kropssprog og toneleje på et split-sekund. Vi tilpasser vores egen adfærd efter det, der er dominerende i rummet. Det betyder, at er alle – og særligt mødelederen – meget formel, vil vi typisk lægge os op ad den adfærd. Vi indstiller os på det, der bliver lagt op til fra lederens side. Vi scanner andres kropssprog for billigelse, når vi kommer med bidrag til mødet. Vi nyder samværet, når det er godt. Med plads til humor og at være fælles om vores fag. Vores arbejdsopgaver. Om mål og en sag, der er vigtig – og træder ud over os selv. Som tænder vores følelse af, at bruge vores tid på noget, der er værdifuldt. Sammen.
Det skal du alt sammen kompensere for i dit onlinemøde. Både fordi det er så let at blive distraheret. Af en mail. Af lysten til en frisk kop kaffe. Af manglen på en rød tråd, substans – og menneskeligt nærvær. Du kan derfor styrke dine deltageres evner til at bevare fokus, ved at skrue op for 3 faktorer i dit onlinemøde:
1: Se dit publikum for dig – og giv 20 % mere
Hvad gør H.M. Dronningen, når hun siden 1972 hvert år har talt til os nytårsaften? Jeg hørte hende engang i et interview sige, at hun for sit indre blik ser os alle sammen. Hun forestiller sig vores stuer og os, der sidder der, når hun kigger ind i kameraets linse. Det giver hende følelsen af at tale direkte til os. Hendes stemme, kropssprog og mimik følger trop, uden at hun skal gøre mere. Samme mentale indstilling vil styrke din evne til at fange dine deltagere online.
Du skal nemlig give endnu mere af dig selv, I onlinemødet. Både, hvis du kan se dem – og særligt, hvis du ikke kan se dem.
Du skal indstille dig på, at bryde igennem kameraets linse, ud fra dit ønske og din velvilje om, at ville have en oprigtig, menneskelig kontakt med dit publikum. Når du ser dem for dig, og mærker din lyst til at ville nå dem – uden at få noget igen, vil du typisk smile og give mere – og skrue op for din stemmes dynamik og øjenkontakt – uden at skulle tænke over det.
2: Del noget personligt om dit forhold til dagens emne
Da jeg researchede onlinekommunikation, faldt jeg over en supergod forskningsartikel, der summerer op på andre forskeres konklusioner om, hvad der skaber tillid i teams. Virtuelle teams, der skal træffe beslutninger. Artiklen fremhæver særligt det forhold, at mødelederen giver ’selvafsløringer’. Det vil sige, at mødelederen deler noget personligt (ikke privat) om eget forhold til mødets emne. F.eks. bekymringer. Håb. Udfordringer. Det skaber tillid i gruppen, og styrker deltagernes lyst til at give tilbage. Dele hvor de er henne i forhold til emnet. Det åbner hurtigt rummet.
Artiklen konkluderer, at det godt kan lade sig gøre at styrke tilliden i det virtuelle rum, uden at man skal mødes til et socialt arrangement først. Den åbne snak, der styrker tilliden, kan planlægges og faciliteres ved mødet. Så sæt dig selv lidt mere i spil. Del f.eks. noget personligt om, hvor du selv før i tiden har begået fejl, og hvad du har lært af dem, hvis du vil inspirere andre. Det et dele og tale om fejl, for at lære af dem sammen, er i øvrigt også et træk ved mange såkaldte High Performance Teams. Og ingen grund til ikke at tage den snak med ind i det virtuelle rum også. (1)
3: Meta, meta, metakommunikation
Et godt onlinemøde skal som alle møder være forberedt. Der skal være en klar dagsorden om, hvad alle skal bidrage med og hvad mål og output af mødet skal være. Men mødet skal også have en klar struktur, som er synlig for deltagerne. Det betyder, at du skal gå skridtet videre, end blot at vise deltagerne dagsorden for mødet. Du skal lave en klar indledning, der besvarer:
Hvad skal vi tale om?
Hvorfor?
Hvordan?
Har jeg brug for jeres erfaringer? Holdninger eller idéer?
Alle 3 ting kræver meget forskellig facilitering fra din side.
Hvordan skal deltagerne bidrage? Og hvilke gode spørgsmål fra dig, vil sende deres tanker i den rigtige retning? Og hvordan kan du styrke mødet, ved at bruge forskellige hjælpeprogrammer, så I alle kan brainstorme sammen – og udvikle nye idéer sammen?
Sørg for at samle op løbene på det, der er blevet sagt. Gentag de vigtigste pointer og lav sløjfer. Særligt til sidst. Det er langt mere værdifuldt end et skriftligt referat, som de færreste får tid til at kigge på, hvis ikke det er strengt nødvendigt.
Ved mødets afslutning samler du igen op på de vigtigste pointer, der er blevet delt. Hvad er blevet besluttet?
Og hvem gør nu hvad?
Rigtig godt nytår!
Jeg håber du og dine medmennesker er kommet godt ind i 2021, og er rustede og klar til tidens udfordringer. Sammen.
(1) Artiklen hedder ” Trust, Performance, and the Communication Process in Ad Hoc Decision-Making Virtual Teams.” Den er skrevet af Shoshana Altschuller & Raquel Benbunan-Fich I ‘Journal of Computer-Mediated Communication’ i 2010.
Vi ved ikke, hvornår det igen er sikkert at mødes for at udvikle os personligt og fagligt. Men det behøver dine kommunikations-kompetencer ikke at lide under. Faktisk er der mere brug for dem nu end nogensinde.
Tænk bare på de mange onlinepræsentationer, du sikkert har været vidne til den sidste tid. Webinarer og onlinemøder. Hvilke har fanget dig og holdt dig til ilden? Hvilke har engageret dig? Og hvilke har givet alt for meget plads til, at dine tanker kunne flyve?
Onlineplatforme stiller endnu større krav til din evner til at fastholde og engagere dine deltagere. Det skyldes bl.a. andet, at I ikke er i samme rum. Når vi er fysisk i samme rum, hjælper rummet til at holde os fast. Når vi sidder i hvert vores rum, og kun har skærmen at være fælles omkring, skal der mere til for at holde os fanget.
Dit indhold skal være målrettet og formet præcist til dine deltageres behov, interesser rolle og ansvar.
Det er dig, der præsenterer og er mødeleder, der skal oversætte og guide dine deltagere, så de ikke er i tvivl:
Hvad I skal tale om, hvorfor og hvordan? + hvorfor de skal engagere sig lytte, bidrage – og hvordan. Og hvad I og organisationen får ud af det.
Storytelling styrker opmærksomheden
Af en eller anden grund kan det være svært at holde fokus ved en virtuel præsentation – men sjovt nok ikke foran Netflix … Det er fordi historiens brug af opbygning af spænding – der fører til et vendepunkt for hovedpersonen – der går over i forløsning og udvikling – holder dig engageret.
Den struktur og opbygning kan du implementere i din næste virtuelle præsentation. Også selvom den handler om arbejdsgange. It-systemer. Jeres produkt eller ydelser. Jeres nye strategi. Mål. Udfordringer. Ja faktisk rummer alle præsentationer en historier. Du skal blot finde den og udklække den for dit publikum. De vil belønne dig med større opmærksomhed – og deres hukommelse vil elske det.
Du får metoden og værktøjerne i mit nye onlinekursus Lær Storytelling
Om 2 minutter kan du også være i gang med mit andet nye onlinekursus Brænd igennem med din præsentation. Her får du værktøjerne til at analysere din målgruppe og forme din præsentation til dem. Du får styr på alt fra dine argumenter til din præsentationsteknik.
Der er lige nu 40 % rabat på alle mine onlinekurser – også pakkerne med min bog og 1-1 coaching. Se alle dine muligheder her
I 1-1 coaching mødes du og jeg via Zoom, hvor du f.eks. får coaching og rådgivning om din næste virtuelle præsentation eller styringen af dit onlinemøde.
Vi har ikke bare indført håndsprit og mundbind. Vi kæmper også med at holde de 1 meters afstand. Arbejde hjemme og få samarbejdet til at glide på distancen.
Nogle må lukke – andre omlægge produktionen.
Andre igen skal drifte under benspænd
Det kan hurtigt føles som et maraton, der er mikset med hækkeløb.
“Så snart vaccinen kommer, så skal jeg …..”
Vores savn efter de gamle sociale vaner vokser helt naturligt i os alle. Frustrationerne ulmer. Vi kan ikke få en dato for, hvornår alt dette er slut.
Hvilket mål tænder jeres motivation lige nu?
Én af de ting, der hjælper os med at overkomme afsavn, frustrationer og benspænd, er en mission, der går udover os selv. En opgave, der får os til at føle, at vi gør en meningsfuld forskel for os selv, vores nærmeste, vores kunder, borgere, medarbejdere – og samfund.
Det kan være inspirerende, at kigge på jeres mission og højere formål:
Hvad for en forskel, vil I at gøre?
For sikkerhed?
For sundhed?
For klima og miljø?
For diversitet og udvikling?
Og hvordan kan I lykkes med det, lige nu?
Hvilke særlige behov, kan I møde?
Fortæl historien om de mennesker, I kommer til at gøre en forskel for, så historien bliver nærværende, konkret og danner billedder på den indre scene.
Hvilke værdier binder jer sammen?
Jeres mission er motiverende, når den er i tråd med jeres personlige værdier. Tænk over, hvilke værdier, der binder jer alle sammen, som du kan koble til jeres mission. Måske ved du, at dine folk vægter sikkerhed højt. Sikkerhed for dem selv og jeres kunder, når de bruger jeres it-løsninger. Måske ved du, at de vægter tid til at tænke sig om og fordybe sig. Måske ved du, at de ikke bare vægter balancen mellem arbejde og privatliv højt, men også gerne vil give en god planet videre til deres børn?
Fortæl historien om den forskel, I vil gøre om en uge, om en måned og om et år, så dine folk kan mærke, at den er i tråd med deres grundlæggende værdier. Det giver jer en fælles oplevelse af at kæmpe for noget vigtigt – sammen. Selv på distancen.
Fortæl også historien om, hvad I har klaret
Inden du kan lede alles øjne hen på et nyt motiverende mål, kan det være en hjælp, at give dine folk en midlertidig forløsning. Et helle. Det kan du give ved at fortælle historien om, hvad I alle har været igennem sammen. Hvordan alle har bidraget. Hvilke udfordringer I har set i øjnene. Og hvad I har gjort – og lært undervejs, som har fået jer videre. Hvordan har I håndteret nedlukningen og samarbejdet hjemmefra? Hvordan er I lykkedes med at ændre produktionen, eller den måde, I laver jeres ydelser på, så den har imødekommet corona-restriktionerne?
Hvad har I lært og udvist, som er jeres helt særlige styrke, I skal mobilisere igen her i 2. fase? Brug alle jeres erfaringer, og det, dine folk har sagt, til at forme historien om, hvad I har overkommet. Også selvom det lige nu ikke har det udfald, I havde ønsket jer, er det vigtigt at få med. Det giver dine folk en ny forståelse af, hvad I har været igennem, og giver følelsen af at blive mødt og være sammen. Det kan styrke tilliden imellem jer. En ingrediens der er uundværlig for samarbejdet. Nu og i fremtiden.
For 3 år siden lavede jeg denne video med gode råd til forandringskommunikation. Eneste forskel i dag, forhold til de råd, jeg deler i videoen er, at vi ikke ved, hvordan verden ser ud om et par måneder. Derfor må vi selv tegne fremtiden. Med den forskel, vi ønsker at gøre.[nz_youtube id=”pbSB4Ej7B04″ width=”” /]
Jeg ønsker dig al held og lukke med at dele historien om den rejse, I har været på, og med at sætte ild til jeres mission. Vi har brug for den.
Det fortæller jeg mere om i videoen her: [nz_youtube id=”FXrCpgiU-lE” width=”” /]
Er du ligesom mig, så får du på dine gode dage energi af at være på.
Når det hele går op i en højere enhed og dit publikum lytter opmærksomt.
De stiller reflekterede spørgsmål, og bidrager som var det hele en leg – og sammen får I via det indhold, de spørgsmål og øvelser du præsenterer dem for, skabt noget helt nyt.
I bliver alle klogere.
I får nye perspektiver.
Idéer.
Løst udfordringer.
Og I føler meningen med det, I laver.
Hovedet på blokken: Sådan får jeg det altid, når jeg guider mennesker ind i historiefortællingens univers. Og når jeg på kurser i samarbejdskommunikation guider deltagerne til at lytte åbent og nærværende, mens opmærksomheden stiger.
Det sker altid, når tiden er kommet til at du skal tage rummet på mine kurser i præsentationsteknik. Og sådan havde jeg det i den grad også, da jeg inden sommerferien sammen med en kommunal enhed skabte deres kernefortælling.
Men der er også dage, hvor det ikke er sådan
Hvor det at være på er en kraftpræstation.
Fordi jeg selv er nede på overskud.
Fordi stoffet og den refleksion, vi skal igennem, er så kompleks, at jeg skal holde tungen lige i munden og de små grå skal i høje omdrejninger. Det kan f.eks. være som facilitator og rådgiver på længerevarende udviklingsforløb indenfor samarbejde og konflikthåndtering – eller når jeg på blot 45 min. skal inspirere et foredragspublikum.
Bagefter skal min hjerne liiige hvile lidt, og jeg skal kigge ud i luften, før jeg igen kan sige noget, der er værdifuldt.
Lad op før og efter du møder dit publikum
At tale til et publikum tager energi. Og derfor skal du altid sørge for at passe godt på dig selv, når du som den der er på, giver meget af dig selv. Det tager også energi at være en dygtig leder og facilitator af onlinemøder – og endnu mere at præsentere online, fordi du ikke får lige så meget tilbage, som du gør fra et fysisk tilstedeværende – opmærksomt og anerkendende – publikum.
Derfor skal du sørge for – inden og efter du møder dit publikum – at fylde dig selv op. Om det er ved at gå ud på toilettet, låse døren, tage nogle dybe vejrtrækninger og høre beroligendde musik. så er det det, du skal gøre.
Eller gå ud ad bygningen.
Tag nogle dybe, rolige vejrtrækninger, mens du kigger på et træ.
En stump græs.
Kig op i himlen. Så er det det, du skal gøre.
Ellers bliver der ikke meget tilbage til de efterfølgende møder og diskussioner. (Og familien, når du kommer hjem.)
Det kan du gøre på den korte bane. Men på den lange bane, er der 3 værktøjer, der støtter dig i at lede rummet:
Tag ejerskab til budskabet
Som jeg bl.a. skriver og guider dig til i min bog ’TAL TROVÆRDIGT’, skal du have ejerskab til det budskab, du præsenterer – ellers får du ingen gennemslagskraft og dit budskab får ingen effekt på dit publikum.
Bestem hvilke værdier, du vil kommunikere efter
At du er bevidst om hvilke værdier du står for – og vil kommunikere ud fra, giver dig en tyngde, ro og integritet.
Er du f.eks. ny leder, er det vigtigt, at du har gjort dig bevidst, hvilke værdier du vil lede ud fra. De værdier bliver en del af dit kompas, som hjælper dig med at træffe beslutninger om hvordan du vil kommunikere og lede dine medarbejdere i forskellige situationer. Det taler jeg bl.a. meget med nye ledere om i 360-lederkommunikation.
Bring dit nervesystem i ro
Lad distraherende tanker passere og hold fokus. Men træn også dit nærvær så du kan lytte bag dine kolleger, samarbejds-partnere eller medarbejderes ord, og fange det, der bliver sagt imellem linjerne. Det træner jeg bl.a. teams i under samarbejdskommunikation.
Og så har din energi – og evnen til at vække dit publikum og gøre dem begejstrede –alt at gøre med din passion for dit emne. Men den behøver ikke at være det samme som i går.
Mærk efter:
Hvor er min passion henne i dag?
Hvad er vigtigt?
Hvor skal jeg gøre en forskel for mit team?
Mine kunder?
Min styregruppe?
Tænk ikke for meget på at efterligne andres præsentationsteknik. Lad dig inspirere, af andres måde at bruge pauser, variere tonefaldet og klare slides. Men når du taler skal du være tro mod din personlighed og din rolle. Det har afgørende betydning for din troværdighed. Du får hjælp til det, af en god grounding.
Jeg var 11 år. Vi havde lige fået ny matematiklærer.
Han bad os løse regnestykker på egen hånd. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, fordi der var larm i klasseværelset. Jeg rakte hånden op og spurgte, om ikke han kunne skabe noget ro, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig. I stedet sagde han:
”Og det skulle komme fra dig – du har jo en stemme som en skærebrænder”
Jeg blev mundlam. For det første, fordi jeg ikke var vant til at blive talt sådan til af voksne. Jeg blev mundlam, fordi han ikke anerkendte mit behov. Og jeg blev skamfuld over hans ord om min stemme.
Den episode kom jeg i tanke om, da jeg for et par år siden var i USA. Jeg var til et live event med Oprah Winfrey. Hun spurgte os:
Hvad er din livsgerning?
Hvad er det for et arbejde, du føler dig drevet til at udføre?
På trods af dårlige ods?
Fordi du ikke kan lade være?
Da kom jeg i tanke om episoden med min matematiklærer. En episode, der nemt havde fået mig til at holde op med at række hånden op og sige noget i timerne.
Eller på legepladsen. Eller til mine fritidsaktiviteter. Og senere til alle andre de steder, hvor vi er afhængige af vores stemmer til at danne relationer. Bruge vores viden. Sige til og fra og danne vores identitet – og senere karriere.
Fordi hvis man får at vide, at ens stemme lyder dårligt, hvorfor skulle man så have lyst til at dele den?
Men som du nok har gættet, så gik det ikke sådan. Det gjorde det ikke, fordi mine forældre dannede en modvægt. Derhjemme viste de mig, at min stemme var velkommen – og at den ofte havde noget at byde på. Inden jeg skulle til mundtlige eksaminer i gymnasiet, ringede jeg altid til min mor.
Hun sagde:
”Husk, du har noget vigtigt, du gerne vil fortælle.”
Så var jeg klar.
Da jeg kom til universitetet og jobsamtaler behøvede jeg ikke at ringe til hende. Hendes sætning var med mig. Den fik mig til at træde ind i det mindset og den stemning, jeg havde brug for, for at kunne brænde igennem. Når jeg hørte den sætning glemte jeg alt om, at min stemme måske ikke lød godt. Jeg var fuldt fokuseret på, hvad jeg skulle kommunikere.
De to sætninger om min stemme, er et direkte bevis på, hvor meget vores kommunikation betyder. Den kan forsøge at få dig til at tie. Lave din stemme om. Tilpasse den. Lægge låg på dig selv. Og de rigtige ord kan få dig til at blomstre. Åbne op. Og brænde igennem med din unikke stemme.
Dine ord påvirker dig. De påvirker andre. Og andres ord påvirker dig.
Giv din stemme gennemslagskraft
Når du taler med din rene stemme, kan du røre andre mennesker. Hvis du lægger for meget låg på, kan dit publikum ikke mærke dig og dine ord. Det får konsekvenser for dit budskabs gennemslagskraft.
Du skal bruge din rene stemme når du skal have dit vigtige budskab ud over rampen.
Dit budskab om konsekvenser.
Muligheder og ”vi skal nok klare den sammen”.
Dit budskab om jeres vision og mål i post corona-nedlukningstid.
Dit budskab om hvordan I bedst muligt hjælper jeres kunder/borgere/medarbejdere – til at håndtere den nuværende situation. Komme videre – og fremad.
Din stemme rummer potentialet til at motivere. Inspirere og få andre til at præstere deres bedste. Men det sker kun, når du bruger din rene stemme. En stemme, der selvfølgelig har både har klang, dybde og styrke. Men også en stemme, der åbner op og kan vise nærvær. Fordi du ikke bare er i det rigtige mindset og stemning. Du er også fuldt tilstede i dine ord.
Når du vil holde en stærk præsentation eller briefe om status på et projekt, øger du dine chancer for at få følgeskab, når du deler, hvad du brænder for ved opgaven.
Vi vil nemlig helst arbejde for – og med – mennesker, der er engagerede i det, de sender os ud i. Når man kan mærke på dig, som taler, at du tror på det, du præsenterer, er det nemmere for andre at tro på – og tage dit budskab til sig. Og ligeledes kaste engagement ind i arbejdet.
Hvorfor er det en vigtig opgave, at sikre virksomhedens overlevelse? Når du kommunikerer hvorfor jeres virksomhed er vigtig – ja ligefrem afgørende – for jeres kunder, medarbejdere og for samfundet, kan du mobilisere ny gejst. Følgeskab. Og sammenhold og fællesskab om opgaven. Også via videomøder og webinarer.
Hvorfor er det vigtigt at fortsætte med at knokle på vores projekt, selvom den offentlige dagsorden lige nu er Covid-19? Når du kommunikerer, hvorfor projektet (stadig) er vigtigt, kan du motivere dit team til at få fornyet kraft og lyst til at arbejde med projektet, selvom det kan virke ligegyldigt/nytteløst lige nu. Men sådan bliver det ikke ved med at være. På et tidspunkt, vil verdens øjne igen rette sig mod jer og jeres projekt.
Derfor er hele første kapitel af min bog dedikeret til din passion. Hvorfor er dit budskab vigtigt? Hvor er du selv henne i det, du står og siger? Giver du bare noget videre fra din ledelse – eller fra andre kilder – eller er du selv enig, overbevist og med på vognen?
Du skal ikke bare formidle på lige præcis den måde, der gør dig troværdig – du skal også gøre dit budskab troværdigt. Det sker kun, når du har ejerskab til dit budskab og har gjort det til dit eget.
Det hjælper jeg dig til at få styr på i TAL TROVÆRDIGT, så du kan tale troværdigt – og få succes med din kommunikation. Også i krisetid.
Skriv nedenfor blogindlægget, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om min bog. Jeg trækker en vinder den 13. april.
Ja – nervøsiteten skal være der – når der er noget på spil. Men den skal ikke spænde ben for dig
Lige siden jeg begyndte at holde de første workshops i mundtlig kommunikation i 2005, blev det klart for mig, at jeg måtte finde nogle solide værktøjer til at hjælpe mine studerende med at udholde nervøsiteten. For ja – den vil være der, når det er noget på spil. Men den gode nyhed er, at den faktisk er et plus, når du kan bruge den rigtigt. Så kan den gøre dig ekstra skarp. Endnu mere nærværende. Og endnu mere fokuseret. Jeg er ikke holdt op med at arbejde med værktøjer til at udholde og udnytte nervøsiteten, fordi det ikke kun er noget, nogle få er forundt. I alle forums: ledere, specialister, projektledere, vidensformidlere – rækker mit publikum hånden op, når jeg spørger, om det kun er mig, der indimellem kan mærke nervøsitet
I mit onlinekursus Fra nervøsitet til Gennemslagskraft giver jeg dig effektive værktøjer, fra bl.a. psykologi, som hjælper dig til at blive gode venner med nervøsiteten.
Der er ikke andre, der gør arbejdet, med at sælge dig til dit næste job. Det er op til dig. Men det betyder ikke, at du skal gøre det, så du føler dig som en træt brugtvognsforhandler – eller en speedet telefonsælger. Du skal finde din vej, som giver dig ro i maven, når du fortæller hvad du kan. Det gør dig troværdig og bringer dig dermed tæt på dit næste job. I mit onlinekursus ’Få Jobbet’ hjælper jeg dig også til at gøre dine pointer være skarpe og målrette dem din fremtidige arbejdsgiver.
I de sidste uger, har vi, fra et kommunikationsperspektiv, set eminent kommunikation fra vores Statsminister. Hun har kommunikeret med lige dele autoritet og empati. Hun har givet en klar retning. Hun har begrundet hendes, regeringens og samarbejdspartnernes hårde beslutninger. Og hun har vist sårbarhed ved bl.a. at sige: ”Ja, vi kommer også til at begå fejl”.
En krise er en ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinær kommunikation. Den er også en tid, hvor vi bliver mindet om at værdsætte alt det, vi ellers tager for givet. Den familie, vi ikke har kunnet se og kramme i lang tid. Der er mange der til fødselsdage og andre mærkedage ikke kan få den fest, de drømte om. Men du kan give dem noget helt særligt. En tale, der hylder dem for lige præcis den forskel, de gør i dit liv. (Du kan f.eks optage den og sende den til dem – eller holde den via Facetime, hvis du pga. Covid:19 ikke kan være med på dagen.) Det kommer fødselaren aldrig til at glemme. Jeg hjælper dig til at finde og forme dine ord i onlinekurset ’Tal til Festen’.
Jeg lavede kurset i sin tid, fordi jeg jeg rigtig gerne ville hjælpe flere unge mennesker med at knække koden til at klare sig endnu bedre til eksamen. Den får du i onlinekurset. Så kender du en ung, der fortjener at blive hjulpet til at klare eksamen godt, kan du give dem dette onlinekursus.
Skriv her, nendefor, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om et signeret eksemplar af TAL TROVÆRDIGT
“Sublimt” eller “Ok, modtaget“? “Hvor er det godt, at du …” eller “Kan du dog ikke forstå?…?”
Det, du siger, har altid en betydning. For dig og andre. Med dine ord føder og former du idéer. Du lægger op til den relation, I skal have, og den måde, du synes, I skal være sammen på.
Du giver indspark til hvordan du og andre kan forstå verden. Jer selv i verden. Og hvordan I skal forstå jeres opgave.
De ord du og andre sætter på problemer, idéer og ønsker til handling peger på nogle muligheder og udelukker andre.
Hvis der er perspektiver, der ikke kommer på bordet bliver de sjældent en del af opgaveløsningen. Idéudviklingen. Eller jeres forståelse af et problem.
Det er ikke en undskyldning at tænke: ’Hvorfor har de ikke tænkt på det?’ hvis du ikke har sagt det og formidlet det, så de kunne forstå det.
Dine ord kan blive en talegave
Indimellem er dine ord ekstra vigtige. Fordi der er mere på spil. Fordi det er ordene i sig selv, der afgør om du får succes eller fiasko. Og om I får en særlig fest.
De er ekstra vigtige, når du går til eksamen, fordi den måde, du får sat ord på din viden, din analyse og dine perspektiver er afgørende for om du får en god eller en dårlig karakter.
Dine ord er afgørende, når du går til jobsamtale. Kan du ikke gøre det klart, hvorfor lige præcis din personlighed, din erfaring og dine kompetencer er de rette til det job, du jagter, er løbet kørt.
Og når du tager ordet og holder en tale; som leder, ægtefælle eller bedste ven, har dine ord chance for at gøre en forskel for dem, der lytter.
De kan sparke en fest i gang.
De kan gøre forandringer virkelige og motivere lytterne til at træde ind i dem.
Og dine ord kan få dem, du taler til, til at føle sig værdsat – og elsket.
Derfor skal du ikke bare sige noget om status quo, når du skal holde en god tale. Du skal heller ikke bare være sjov. Du skal tale om det, dit publikum har brug for at høre. Ord der gør, at de føler sig set. – Og kan se meningen med det hele.
Når du kigger dine lyttere i øjnene, mens du siger dine ord, gør de for alvor indtryk. Derfor er jeg forelsket i talegaver.
Jeg vil gerne hjælpe dig til at give dig selv og andre ord med mening i 2020.
Skal 2020 blive året hvor du beriger andre med dine ord?
Skal det blive året, hvor du laver dit næste karrierehop?
Skal det blive året, hvor du brænder igennem til eksamen?
Og skal det blive året, hvor du erstatter din nervøsitet med gennemslagskraft?
Så indtaster du blot email på den, der skal modtage onlinekurset.
Vælger du en af talegave-pakkerne med onlinekursus + bog, indtaster du blot adressen på den, der skal modtage den signerede udgave af TAL TROVÆRDIGT.
H.K.H. Kronprinsesse Marys tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag blev kåret som årets tale i 2018. Det gjorde den af en rigtig god grund: Den formåede ikke bare at være en tale til fødselaren. Den formåede også at være en tale til alle os andre. Den fik os til at grine og den fik os til at spejle os i deres kærlighed.
Som seere – og mennesker – kender vi alle til kærlighed. Vi kender til at føle den. Vi kender til at længes efter den. Og vi kender til den kompleksitet, den indeholder. Det ene øjeblik taber vi pusten, når vores udkårne kommer ind i stuen i et flatterende antræk. Det næste har vi lyst til at sige ”Skat, det der går altså ikke.” Det ene øjeblik er vi ved at sprænges af lykke over vores udkårnes evner som forælder – og det næste øjeblik synes vi, at deres vitser er en smule pinlige.
Vi kan spejle os i begge følelser og de sætter kulør og kontraster på Marys portræt af hendes ægtemand.
(Tip: Kontraster er ikke kun med til at peppe din næste tale op – kontraster pepper også din næste præsentation op og holder publikum til ilden)
I Marys tale lukker hun os alle en smule ind bag facaden – uden at blive privat. Det er ikke kun, når Mary kaster sig ind i et politisk minefelt og sætter fokus på udsatte børn og kvinders forhold, at hun formår at balancere på en knivsæg. Det formår hun også, når hun holder en kærlighedstale. Godt gået Mary!
Har du ikke set talen endnu? Nyd den her:
[nz_youtube id=”RmT5VhhG0Ls” width=”” /]
Hvor Marys tale fik os til at fælde en rørt glædeståre, gav en ung pige os en klump i halsen i 2018. Den svenske 15-årige Gretha Thunberg var blevet inviteret til at tale til FNs klimakonference. Hendes blik var stålfast. Hendes sætninger korte. Og de ramte lige i solar plexus. Gretha sagde det, vi alle godt ved: Vi snakker og snakker om klimaet – men hvorfor gør vi ikke noget ved det?
Greta holdt en politisk tale, der formidler et meget klart politisk budskab: Stop med at snakke om det og gør noget ved klimaet. Nu. Som hun står der bliver hun symbolet på, at tiden er ved at rinde ud. Hun kommer i hendes levetid til at opleve konsekvenserne af klimaets tilstand.
Det er sjældent en god ting, at lade ens vrede skinne for meget igennem, når man holder en tale (Eller en præsentation). Hvis publikum ikke kan høre andet end vreden, bliver den det overdøvende budskab. Men Gretha er også rolig. Hendes ord er skarpe, men det er hendes stemme ikke. Den indeholder den blidhed, rundhed og sårbarhed vi finder i børns stemmer. Vi har hørt budskabet 1000 gange før, men det får en bønfaldende effekt når det kommer fra hende.
Bliv inspireret af hendes klare tale og sårbare stemme her:
[nz_youtube id=”HzeekxtyFOY” width=”” /]
Hvad brænder du for?
Hvad brænder du inde med?
Hvem vil du gerne holde en særlig tale til i 2019?
Få hjælp til at frembringe din helt særlige tale med mit onlinekursus Tal til Festen.
Frem til den 31. december får du 25 % rabat når du indtaster koden ‘ jul2018 ‘
Køb kurset til 375 her (normalpris 499)
Du får selvfølgelig også 25 % rabat på mine andre onlinekurser, bl.a. Fra nervøsitet til Gennemslagskraft samt pakkerne med bogen TAL TROVÆRDIGT + valgfrit onlinekursus.
Hent en pakke, der styrker dine talegaver her
![[ARTIKULATION]](https://artikulation.dk/wp-content/uploads/2025/08/cropped-1080x1080-Logo-WP.png){kind=logo}
