Giv din stemme gennemslagskraft

Jeg var 11 år. Vi havde lige fået ny matematiklærer.
Han bad os løse regnestykker på egen hånd. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, fordi der var larm i klasseværelset. Jeg rakte hånden op og spurgte, om ikke han kunne skabe noget ro, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig. I stedet sagde han:

”Og det skulle komme fra dig – du har jo en stemme som en skærebrænder”

Jeg blev mundlam. For det første, fordi jeg ikke var vant til at blive talt sådan til af voksne. Jeg blev mundlam, fordi han ikke anerkendte mit behov.  Og jeg blev skamfuld over hans ord om min stemme.

Den episode kom jeg i tanke om, da jeg for et par år siden var i USA. Jeg var til et live event med Oprah Winfrey. Hun spurgte os:

  • Hvad er din livsgerning?
  • Hvad er det for et arbejde, du føler dig drevet til at udføre?
  • På trods af dårlige ods?
  • Fordi du ikke kan lade være?

Da kom jeg i tanke om episoden med min matematiklærer. En episode, der nemt havde fået mig til at holde op med at række hånden op og sige noget i timerne.
Eller på legepladsen. Eller til mine fritidsaktiviteter. Og senere til alle andre de steder, hvor vi er afhængige af vores stemmer til at danne relationer. Bruge vores viden. Sige til og fra og danne vores identitet – og senere karriere.

Fordi hvis man får at vide, at ens stemme lyder dårligt, hvorfor skulle man så have lyst til at dele den? 

 

Men som du nok har gættet, så gik det ikke sådan. Det gjorde det ikke, fordi mine forældre dannede en modvægt. Derhjemme viste de mig, at min stemme var velkommen – og at den ofte havde noget at byde på. Inden jeg skulle til mundtlige eksaminer i gymnasiet, ringede jeg altid til min mor.

Hun sagde:

”Husk, du har noget vigtigt, du gerne vil fortælle.”

Så var jeg klar.

Da jeg kom til universitetet og jobsamtaler behøvede jeg ikke at ringe til hende. Hendes sætning var med mig. Den fik mig til at træde ind i det mindset og den stemning, jeg havde brug for, for at kunne brænde igennem. Når jeg hørte den sætning glemte jeg alt om, at min stemme måske ikke lød godt. Jeg var fuldt fokuseret på, hvad jeg skulle kommunikere.

De to sætninger om min stemme, er et direkte bevis på, hvor meget vores kommunikation betyder. Den kan forsøge at få dig til at tie. Lave din stemme om. Tilpasse den. Lægge låg på dig selv. Og de rigtige ord kan få dig til at blomstre. Åbne op. Og brænde igennem med din unikke stemme.

Dine ord påvirker dig. De påvirker andre. Og andres ord påvirker dig.

 

Giv din stemme gennemslagskraft

Når du taler med din rene stemme, kan du røre andre mennesker. Hvis du lægger for meget låg på, kan dit publikum ikke mærke dig og dine ord. Det får konsekvenser for dit budskabs gennemslagskraft.

Du skal bruge din rene stemme når du skal have dit vigtige budskab ud over rampen.

  • Dit budskab om konsekvenser.
  • Muligheder og ”vi skal nok klare den sammen”.
  • Dit budskab om jeres vision og mål i post corona-nedlukningstid.
  • Dit budskab om hvordan I bedst muligt hjælper jeres kunder/borgere/medarbejdere – til at håndtere den nuværende situation. Komme videre – og fremad.

Din stemme rummer potentialet til at motivere. Inspirere og få andre til at præstere deres bedste. Men det sker kun, når du bruger din rene stemme. En stemme, der selvfølgelig har både har klang, dybde og styrke. Men også en stemme, der åbner op og kan vise nærvær. Fordi du ikke bare er i det rigtige mindset og stemning. Du er også fuldt tilstede i dine ord.

Det lærer du gennem mit nye onlinekursus Styrk din Stemme. Du kan få adgang til det her. Men også via min nye tilbudspakke ’Bliv en Motiverende Taler’. Tilbuddet udløber den 1. juni.

 

Her er introvideoen til Styrk din Stemme:

 

Læs mere om Bliv en Motiverende Taler her

Vind min bog

Hvorfor brænder du for det, du taler om lige nu?

Hvorfor er det vigtigt for dig – og andre?

Når du vil holde en stærk præsentation eller briefe om status på et projekt, øger du dine chancer for at få følgeskab, når du deler, hvad du brænder for ved opgaven.

Vi vil nemlig helst arbejde for – og med – mennesker, der er engagerede i det, de sender os ud i. Når man kan mærke på dig, som taler, at du tror på det, du præsenterer, er det nemmere for andre at tro på – og tage dit budskab til sig. Og ligeledes kaste engagement ind i arbejdet.

 

  • Hvorfor er det en vigtig opgave, at sikre virksomhedens overlevelse? Når du kommunikerer hvorfor jeres virksomhed er vigtig – ja ligefrem afgørende – for jeres kunder, medarbejdere og for samfundet, kan du mobilisere ny gejst. Følgeskab. Og sammenhold og fællesskab om opgaven. Også via videomøder og webinarer.

  • Hvorfor er det vigtigt at fortsætte med at knokle på vores projekt, selvom den offentlige dagsorden lige nu er Covid-19? Når du kommunikerer, hvorfor projektet (stadig) er vigtigt, kan du motivere dit team til at få fornyet kraft og lyst til at arbejde med projektet, selvom det kan virke ligegyldigt/nytteløst lige nu. Men sådan bliver det ikke ved med at være. På et tidspunkt, vil verdens øjne igen rette sig mod jer og jeres projekt.

 

Derfor er hele første kapitel af min bog dedikeret til din passion. Hvorfor er dit budskab vigtigt? Hvor er du selv henne i det, du står og siger? Giver du bare noget videre fra din ledelse – eller fra andre kilder – eller er du selv enig, overbevist og med på vognen?

Du skal ikke bare formidle på lige præcis den måde, der gør dig troværdig – du skal også gøre dit budskab troværdigt. Det sker kun, når du har ejerskab til dit budskab og har gjort det til dit eget.
Det hjælper jeg dig til at få styr på i TAL TROVÆRDIGT, så du kan tale troværdigt – og få succes med din kommunikation. Også i krisetid.

 

Skriv nedenfor blogindlægget, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om min bog. Jeg trækker en vinder den 13. april.

Ja – nervøsiteten skal være der – når der er noget på spil. Men den skal ikke spænde ben for dig

Lige siden jeg begyndte at holde de første workshops i mundtlig kommunikation i 2005, blev det klart for mig, at jeg måtte finde nogle solide værktøjer til at hjælpe mine studerende med at udholde nervøsiteten. For ja – den vil være der, når det er noget på spil. Men den gode nyhed er, at den faktisk er et plus, når du kan bruge den rigtigt. Så kan den gøre dig ekstra skarp. Endnu mere nærværende. Og endnu mere fokuseret. Jeg er ikke holdt op med at arbejde med værktøjer til at udholde og udnytte nervøsiteten, fordi det ikke kun er noget, nogle få er forundt. I alle forums: ledere, specialister, projektledere, vidensformidlere – rækker mit publikum hånden op, når jeg spørger, om det kun er mig, der indimellem kan mærke nervøsitet

I mit onlinekursus Fra nervøsitet til Gennemslagskraft giver jeg dig effektive værktøjer, fra bl.a. psykologi, som hjælper dig til at blive gode venner med nervøsiteten.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Bliv bedre til at sælge dig selv

Der er ikke andre, der gør arbejdet, med at sælge dig til dit næste job. Det er op til dig. Men det betyder ikke, at du skal gøre det, så du føler dig som en træt brugtvognsforhandler – eller en speedet telefonsælger. Du skal finde din vej, som giver dig ro i maven, når du fortæller hvad du kan. Det gør dig troværdig og bringer dig dermed tæt på dit næste job. I mit onlinekursus ’Få Jobbet’ hjælper jeg dig også til at gøre dine pointer være skarpe og målrette dem din fremtidige arbejdsgiver.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Det er ikke kun Mette Frederiksen, der kan

I de sidste uger, har vi, fra et kommunikationsperspektiv, set eminent kommunikation fra vores Statsminister. Hun har kommunikeret med lige dele autoritet og empati. Hun har givet en klar retning. Hun har begrundet hendes, regeringens og samarbejdspartnernes hårde beslutninger. Og hun har vist sårbarhed ved bl.a. at sige: ”Ja, vi kommer også til at begå fejl”.
En krise er en ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinær kommunikation. Den er også en tid, hvor vi bliver mindet om at værdsætte alt det, vi ellers tager for givet. Den familie, vi ikke har kunnet se og kramme i lang tid. Der er mange der til fødselsdage og andre mærkedage ikke kan få den fest, de drømte om. Men du kan give dem noget helt særligt. En tale, der hylder dem for lige præcis den forskel, de gør i dit liv. (Du kan f.eks optage den og sende den til dem – eller holde den via Facetime, hvis du pga. Covid:19 ikke kan være med på dagen.) Det kommer fødselaren aldrig til at glemme. Jeg hjælper dig til at finde og forme dine ord i onlinekurset ’Tal til Festen’.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Få den karakter, du har fortjent!

Jeg lavede kurset i sin tid, fordi jeg jeg rigtig gerne ville hjælpe flere unge mennesker med at knække koden til at klare sig endnu bedre til eksamen. Den får du i onlinekurset. Så kender du en ung, der fortjener at blive hjulpet til at klare eksamen godt, kan du give dem dette onlinekursus.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Rigtig god påske, kærlig hilsen Annette

 

Skriv her, nendefor, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om et signeret eksemplar af TAL TROVÆRDIGT

Styrk dine talegaver

Sublimt” eller “Ok, modtaget“?
“Hvor er det godt, at du …” eller “Kan du dog ikke forstå?…?”

Det, du siger, har altid en betydning. For dig og andre. Med dine ord føder og former du idéer. Du lægger op til den relation, I skal have, og den måde, du synes, I skal være sammen på.
Du giver indspark til hvordan du og andre kan forstå verden. Jer selv i verden. Og hvordan I skal forstå jeres opgave.
De ord du og andre sætter på problemer, idéer og ønsker til handling peger på nogle muligheder og udelukker andre.
Hvis der er perspektiver, der ikke kommer på bordet bliver de sjældent en del af opgaveløsningen. Idéudviklingen. Eller jeres forståelse af et problem.
Det er ikke en undskyldning at tænke: ’Hvorfor har de ikke tænkt på det?’ hvis du ikke har sagt det og formidlet det, så de kunne forstå det.

 

Dine ord kan blive en talegave

Indimellem er dine ord ekstra vigtige. Fordi der er mere på spil. Fordi det er ordene i sig selv, der afgør om du får succes eller fiasko. Og om I får en særlig fest.
De er ekstra vigtige, når du går til eksamen, fordi den måde, du får sat ord på din viden, din analyse og dine perspektiver er afgørende for om du får en god eller en dårlig karakter.

Dine ord er afgørende, når du går til jobsamtale. Kan du ikke gøre det klart, hvorfor lige præcis din personlighed, din erfaring og dine kompetencer er de rette til det job, du jagter, er løbet kørt.

Og når du tager ordet og holder en tale; som leder, ægtefælle eller bedste ven, har dine ord chance for at gøre en forskel for dem, der lytter.
De kan sparke en fest i gang.
De kan gøre forandringer virkelige og motivere lytterne til at træde ind i dem.
Og dine ord kan få dem, du taler til, til at føle sig værdsat – og elsket.

Derfor skal du ikke bare sige noget om status quo, når du skal holde en god tale. Du skal heller ikke bare være sjov. Du skal tale om det, dit publikum har brug for at høre. Ord der gør, at de føler sig set. – Og kan se meningen med det hele.

Når du kigger dine lyttere i øjnene, mens du siger dine ord, gør de for alvor indtryk. Derfor er jeg forelsket i talegaver.

 

Jeg vil gerne hjælpe dig til at give dig selv og andre ord med mening i 2020.

Skal 2020 blive året hvor du beriger andre med dine ord?
Skal det blive året, hvor du laver dit næste karrierehop?
Skal det blive året, hvor du brænder igennem til eksamen?
Og skal det blive året, hvor du erstatter din nervøsitet med gennemslagskraft?

Find talegaver her

Vil du give en talegave i julegave?

Så indtaster du blot email på den, der skal modtage onlinekurset.
Vælger du en af talegave-pakkerne med onlinekursus + bog, indtaster du blot adressen på den, der skal modtage den signerede udgave af TAL TROVÆRDIGT.

Glædelig jul,
kærlig hilsen Annette

Mary gjorde det i 2018

Greta Thunberg gjorde det

Og jeg gjorde det.

Hvad gjorde vi?

Holdt taler selvfølgelig.

H.K.H. Kronprinsesse Marys tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag blev kåret som årets tale i 2018. Det gjorde den af en rigtig god grund: Den formåede ikke bare at være en tale til fødselaren. Den formåede også at være en tale til alle os andre. Den fik os til at grine og den fik os til at spejle os i deres kærlighed.

Som seere – og mennesker – kender vi alle til kærlighed. Vi kender til at føle den. Vi kender til at længes efter den. Og vi kender til den kompleksitet, den indeholder. Det ene øjeblik taber vi pusten, når vores udkårne kommer ind i stuen i et flatterende antræk. Det næste har vi lyst til at sige ”Skat, det der går altså ikke.” Det ene øjeblik er vi ved at sprænges af lykke over vores udkårnes evner som forælder – og det næste øjeblik synes vi, at deres vitser er en smule pinlige.
Vi kan spejle os i begge følelser og de sætter kulør og kontraster på Marys portræt af hendes ægtemand.
(Tip: Kontraster er ikke kun med til at peppe din næste tale op – kontraster pepper også din næste præsentation op og holder publikum til ilden)

I Marys tale lukker hun os alle en smule ind bag facaden – uden at blive privat. Det er ikke kun, når Mary kaster sig ind i et politisk minefelt og sætter fokus på udsatte børn og kvinders forhold, at hun formår at balancere på en knivsæg. Det formår hun også, når hun holder en kærlighedstale. Godt gået Mary!

Har du ikke set talen endnu? Nyd den her:

Hvor Marys tale fik os til at fælde en rørt glædeståre, gav en ung pige os en klump i halsen i 2018. Den svenske 15-årige Gretha Thunberg var blevet inviteret til at tale til FNs klimakonference. Hendes blik var stålfast. Hendes sætninger korte. Og de ramte lige i solar plexus. Gretha sagde det, vi alle godt ved: Vi snakker og snakker om klimaet – men hvorfor gør vi ikke noget ved det?

Greta holdt en politisk tale, der formidler et meget klart politisk budskab: Stop med at snakke om det og gør noget ved klimaet. Nu. Som hun står der bliver hun symbolet på, at tiden er ved at rinde ud. Hun kommer i hendes levetid til at opleve konsekvenserne af klimaets tilstand.

Det er sjældent en god ting, at lade ens vrede skinne for meget igennem, når man holder en tale (Eller en præsentation). Hvis publikum ikke kan høre andet end vreden, bliver den det overdøvende budskab. Men Gretha er også rolig. Hendes ord er skarpe, men det er hendes stemme ikke. Den indeholder den blidhed, rundhed og sårbarhed vi finder i børns stemmer. Vi har hørt budskabet 1000 gange før, men det får en bønfaldende effekt når det kommer fra hende.

Bliv inspireret af hendes klare tale og sårbare stemme her:

Hvad brænder du for?

Hvad brænder du inde med?

Hvem vil du gerne holde en særlig tale til i 2019?
Få hjælp til at frembringe din helt særlige tale med mit onlinekursus Tal til Festen.

Frem til den 31. december får du 25 % rabat når du indtaster koden ‘ jul2018 ‘

Køb kurset til 375 her (normalpris 499)

Du får selvfølgelig også 25 % rabat på mine andre onlinekurser, bl.a. Fra nervøsitet til Gennemslagskraft samt pakkerne med bogen TAL TROVÆRDIGT + valgfrit onlinekursus.
Hent en pakke, der styrker dine talegaver her

Godt nytår!
Kærlig hilsen Annette

Har du set på dit emne fra dit publikums dagsorden?

Sådan sætter du dig selv i dit publikums sko

Mødebordet af mahogni skinner.
De hvidriflede kaffekopper står klar.
Lyset skinner ind ad det store vinduesparti og sender stråler hen på bestyrelsesformanden, der er dybt begravet i sine papirer.

”Hej? Nåe ja – kom indenfor. Jeg skal lige klare et opkald, og så skal vi høre om dit projekt.”

Dit hoved farer løs med alle de mange vigtige pointer og argumenter, du ikke må glemme – og for alt i verden skal have på banen inden for de næste 15 minutter.

Men har du husket at sætte dig selv i bestyrelsesformandens sko og set på dit projekt med hans briller? Hvad er ‘top of mind’ for ham, når du begynder at tale? Hvilken dagsorden synes han, at dit projekt skal tjene? Det er herfra, din næste præsentation skal tage sit udgangspunkt

Det sagde jeg bl.a. dette om på Årets Projektdag, hvor jeg holdt keynoten: TAL Troværdigt – og få succes med din kommunikation:

 

Når du vil påvirke og flytte dit publikum med dine ord, skal du have analyseret  deres forhold til dit emne. Derfor er publikumsanalysen én af de første ting, vi dykker dybt ned i på kurset Bliv Hørt. Det er her din kommunikation løfter sig fra blot at være god præsentationsteknikteknik. Den bliver strategisk. Det lærer du den 30. januar 2019.

Læs mere og se programmet her. 

 

Tilmelder du dig senest den 21. december får du ikke kun heldagskurset Bliv Hørt (værdi 4321,-.)

Du får også:

  • Adgang til mit onlinekursus ‘Fra nervøsitet til Gennemslagskraft’ (værdi 499,-)
  • Min bog ’TAL TROVÆRDIGT’ (værdi 299,-)
  • 1:1 sparrings-session værdi (1.800,-)
  • Og ekstra 10 procent på den samlede pris.

Til ialt 3.888,- (med moms 4.860,-)

Når du tilmelder dig senest den 21. december – det kan du gøre her

 

Sæt dig i publikums sko – og se på dit emne med deres briller …

God december,
Kh Annette

Sådan samarbejder du med dem, du ikke kan lide

Samarbejde ARTIKULATION

Så snart jeg hørte hendes stemme, gik mit system i alarmberedskab. Mine muskler blev spændte. Jeg blev ekstra årvågen. Jeg slappede ikke længere af. Min stemme blev også anspændt. Jeg var ikke tryg, når hun var i lokalet. I processen mistede jeg min egen ro, rytme og charme. Alt det, jeg havde brug for til at tage ordet. Være velovervejet og engageret i situationen. I stedet trak jeg mig. Jeg gik glip af muligheden for at have indflydelse med mine pointer, holdninger og min faglighed. Jeg gik glip af at opbygge vigtige relationer til de andre mennesker i lokalet. Alt sammen fordi jeg gav hende, jeg ikke var tryg ved, en magt over min tilstand. Sådan havde jeg det engang med en kollega. Men situationen var uholdbar.

Har du også mennesker, du ikke bryder dig om, men som du rent faktisk skal samarbejde med? Som helst ikke skal holde dig tilbage fra at præsentere dine budskaber? Og som du ville ønske, ikke havde den magt over dig? Så lad os tage den tilbage.

Brug din ‘allergi’ til at lære noget om dig selv

Vi vil alle have mennesker i vores omgangskreds, som giver udtryk for en adfærd, holdning, eller værdier, som vi reagerer stærkt på. Ja det kan nærmest føles som om, vi er allergiske overfor dem. Det kan være, deres adfærd får dig til at trække dig mere ind i dig selv. Det kan være det giver dig lyst til at komme ud af lokalet. Men det kan også være, du mærker impulsen til at gå i kamp mod dem og det, de udtrykker.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at lære af situationen. Lære hvad det er, du reagerer på, hvorfor og hvordan du ønsker at reagere i stedet for:

Begynd derfor med at spørge dig selv: Hvilken egenskab eller værdi er det, du reagerer på? Og hvorfor gør du det? Er det måske fordi, den repræsenterer det stik modsatte af det, du står for? Eller er der en lille del af dig, der ville ønske, at du også havde adgang til den egenskab, du ser i den anden?
Jo mere du ved, hvad det er, du reagerer på, jo roligere vil du blive, når reaktionen kommer. Så ved du nemlig, hvad den handler om, og du kan nemmere slippe den igen. Næste skridt er at trække dig selv og din adfærd og måde at kommunikere tilbage til det, der er hensigtsmæssigt i situationen: Hen til det, der er dit ansvar, din banehalvdel og din opgave.

 

1. Skift fokus

Se det hele billede: Beslut dig for også at se de ting, du godt kan lide ved personen, anerkend de ting, personen kan. Personen har lige så meget ret til at være der, som du har. Husk at det, personen kan, kan du også godt blive bedre til. Bliver du jaloux på personen, så husk at følelsen kun er et signal til dig om, at det, de har, ønsker du også for dig selv. Så er det blot op til dig, at gøre en indsats for også at skabe det for dig selv.

2. Styrk dit eget selvværd og din selvtillid

Når du er styret af allergien, er det nemt at komme i følelsen og reaktionens vold. En ytring som ’men hvorfor har du ikke gjort sådan eller sådan’ kan meget nemt få dig til at tolke:’han/hun synes ikke, jeg er dygtig nok – og han/hun ved bedre end mig’. Men du kan også vælge at se det som: ’Han hun ved ikke bedre end mig, og er interesseret i at høre om mine grunde til, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det har jeg nu mulighed for at uddybe.”

3. Se bagom personens adfærd

Hvilket behov er deres adfærd og kommunikation et udtryk for? Åbn op for din empati og intuition. Bag enhver ytring ligger et behov og en intention. Kunne det være, at personens adfærd og kommunikation er et udtryk for et behov for at blive hørt, set og mødt? For at blive forstået? For at få anerkendelse? Jeg tænker ofte på en kommentar fra Oprah Winfrey, som har interviewet utrolig mange forskellige og magtfulde mennesker i hendes liv. Hun siger, at de ALLE, efter kameraet var slukket, på en eller andet måde, gav udtryk for at få bekræftet, om interviewet var ok. Om de havde gjort det godt nok. Underkend aldrig dette behov hos andre. Se hvad der sker med jeres relation, når du går forrest med at give anerkendelsen til den anden. Måske kom i ligefrem ud af den kamp, du oplevede?

4. Du skal ikke elske alle

Husk det ingen steder står skrevet, at du skal kunne lide alle. Det er lidt utopisk – ikke? Så giv dig selv lov til ikke at være lige vilde med og have lige meget kemi med alle.

5. Hold dig på egen banehalvdel og pas på dine fortolkninger

I enhver sproglig ytring ligger der klare invitationer til, hvordan du og jeg skal positioneres overfor hinanden. Er vi ligeværdige, eller har du mere magt end jeg? Med vores sprog forhandler vi konstant positioner, roller og vores billede af verden og den sag, vi taler om. Men pas på dine egne fortolkninger af, hvad andre siger. Hvis du har låst dig fast på et bestemt billede af at et andet menneske, vil du også tolke det, de siger i samme dur. Så vær lidt kritisk overfor dine fortolkninger. Og hold fast i hvordan du gerne vil agere og kommunikere i situationen. Det vil sige, at hvis du oplever noget, en anden siger, som provokerende, behøver du ikke at reagere på provokationen. Du kan helt roligt give et sagligt svar. (Afgørende at kunne, hvis du skal optræde i medierne).

6. Vejrtrækning og grounding

Træk vejret helt ned i maven for at berolige dit nervesystem, så bliver det nemmere at holde hovedet koldt. Ret ryggen. Placér dine fødder solidt på jorden. Træk vejret helt ned i maven. Beslut dig for, hvordan du vil agere og kommunikere. Tal først nu. (Bliv guidet ind i en grounded tilstand her).

Du er ikke fanget af, hvordan andre kommunikerer.
Du har alene ansvaret for din kommunikation.
Tag ansvaret.

Kærlig hilsen Annette

Jeg arbejder lige nu med flere teams, der vil styrke deres måde at tale sammen på, så de oplever færre misforståelser, konflikter og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaven og levere resultater. Læs mere om samarbejdskommunikation her. 

Kritiske spørgsmål og personangreb – sådan håndterer du dem

Allerede inden jeg går ind ad døren til bestyrelsesmødet, tænker jeg ‘vi skal bare have det her overstået’. Jeg præsenterer et område, som medlemmerne af bestyrelsen har meget blandede holdninger til. Jeg bliver ikke blot mødt med kritiske spørgsmål til det, jeg fremlægger. Jeg møder også personangreb med kritiske spørgsmål som; ”Hvordan kan du dog synes, det er en god idé?”, og ”Hvorfor kan du ikke svare på det?” 
Der sker ofte det, at jeg glemmer mine argumenter og mest har lyst til at gemme mig i et musehul. Det er også en svær balancegang, for skal jeg gå i klinch med den bestyrelse, jeg er ansat af?

‘Kæmp, frys og flygt-tilstanden’ kan få dig til at glemme dine argumenter

Sådan hørte jeg én af mine klienter sige forleden. Jeg forstår godt, hvorfor han får det sådan. Det skyldes, at når du bliver ramt af, hvad der føles som angreb, vil dit system reagere. Dit system reagerer ikke bare på ordene. De reagerer også på stemmen, der siger dem. Er den aggressiv, hævet og irettesættende? Du reagerer også på kropssproget. Læner personen sig frem, som i angrebsposition? Bliver blikket stirrende eller måske nedladende? Tolker du ligefrem afsky i ansigtet? Selvom det kan handle om det argument, du fremfører og ikke nødvendigvis dig, kan det være ekstremt svært ikke at reagere på kropssproget. Uden du kan styre reaktionen, begynder du at spænde i skuldre og kæbe og din mave snører sig sammen – eller du mærker vreden og angriber tilbage med hvad der føles som ’af samme skuffe’? Dit system er gået i ’kæmp, frys eller flygt’-tilstand. Du reagerer på autopilot. Først bagefter kommer du i tanke om alt det, du ville ønske, du havde sagt. Kender du det?

Personangreb eller angreb på din sag? Kend forskel

Her kan det være godt at kende til to forskellige slags metoder for argumentation. Den ene går efter sagen. Den anden går efter personen. Og som min argumentations-underviser på RUC, Vincent F. Hendricks sagde: ”Så kan I selv gætte jer til, hvilken der er mest saglig”. Men det ændrer ikke ved, at argumentation, der går på personen, bruges i vid udstrækning. Og jeg synes faktisk det er fair – til en vis udstrækning – for det handler om en persons troværdighed: ’Fru politiker, hvis de ikke selv tager toget fremfor flyet til deres møder i Bruxelles, med hvilken ret beder de så os andre om det?’ Jeg har set dette argument brugt i Deadline, og det dræbte, som ved et trylleslag, politikerens argumentation for at begrænse flytrafik. Mod-debattøren fik held til at underminere hendes troværdighed. Uden troværdighed, er der ingen der – ja – tror på dine ord. Og din tid er spildt. Så må du først oparbejde din troværdighed igen og finde den platform, hvorfra du troværdigt kan kommunikere om dit emne. Du hænger, som afsender, sammen med det, du siger. Så gør du selv det, du beder dine medarbejdere, medmennesker og børn om? Din adfærd er en del af din kommunikation. Det er her, dem, du taler til, vurderer, om du for alvor er troværdig. Derfor gør jeg på mine kurser og i min coaching ekstremt meget ud af, at du og din kommunikation skal hænge sammen. Du skal gå foran med det, du vil have andre til. Ellers får du ingen med dig.

Det gælder også i en debat. Den måde du responderer på, er med til at forme din troværdighed. Dit publikum vil have en holdning til, at du mister kontrollen. Bliver vred, nedladende eller giver andre skylden i stedet for at stå ved dit ansvar.

Husk: Debat og uenighed er en mulighed for at komme dybere

Og forstå mig ret. Jeg mener det er en absolut styrke, at vi er uenige og kan debattere vores holdninger, synspunkter og idéer. Og jeg mener også det er et plus, at vi går til hinandens argumentation, og stiller os kritiske overfor både vores egne og andres synspunkter. Det er det, der får os og vores samfund til at udvikle sig. Det er her, vi kan lære noget nyt. Det er her, vi får muligheden for at komme dybere i vores argumentation. Blive klogere på den kompleksitet, sagen ofte indeholder. Samtidig med, at du bliver ved med at repræsentere dine synspunkter. Idéer. Og holdninger.

Men ordene kan være svære at finde, når du er havnet i affekt og får en ubændig lyst til at nedkæmpe din modstander – i stedet for at udveksle synspunkter. De er også svære at finde, hvis du ikke kan tænke på andet end hvornår mødet er slut og du kan komme væk.

Det kræver træning at kunne være i reaktionen, håndtere den og fortsætte din kommunikation. Det kræver træning at kunne afværge personangreb – med din troværdighed i behold. Sagligt og professionelt. Og respektfuldt overfor dig selv og din modstander. Vi må jo selv give det, vi gerne vil modtage, ikke?

Forbered dit møde med personangreb og kritiske spørgsmål

Start med at beslutte, hvordan du vil reagere ved personangreb og angreb på din sag. I en debat. Til et møde med din direktion – eller i trafikken.

Og så skal du i gang med træningen i at kunne være med reaktionen, håndtere den og kommunikere, så du tjener dit budskab, dit mål og din troværdighed. Det får du i mine 1:1 coaching-forløb og på kurser i medietræning. Sammen tidligere kommunikationschef fra Tandlægeforeningen tilbyder jeg nu medietræning til alle jer, der vil have klare pointer, når kameraet ruller. Selvom jeg tidligere har været pressemedarbejder i både Dansk Psykolog Forening og Miljøstyrelsen, har vi fordelt rollerne således, at Claus giver dig kamp til stregen, når han interviewer dig foran kameraet, og jeg efter hvert interview, samler op på dine styrker og fejl, og giver dig de individuelle debat- og kommunikationsredskaber, du skal bruge for at klare næste interview bedre. Du bliver trænet igennem forskellige former for debat, interview og angreb, så du er klar. Vi bygger dig op i stedet for at bryde dig ned, så du er klar til at møde pressen.

 

Lad ikke seriøsiteten skjule din charme, når du præsenterer

Crame gnist gennemslagskraft ARTIKULATION præsentationsteknik

“Annette – husk at være venlig”

Ansigtet er i lagt seriøse folder.
Kroppen føles stoisk men også låst.
Ordene udtales over-præcist.
Der er dyb koncentration.

Men glemmer du din humor og charme, når du præsenterer?

– Så går du glip af muligheden for at få en varm og afslappet relation til dit publikum. En relation, de vil have lyst til at være en del af – og som vil bære dig igennem.

Sidste efterår holdt jeg en workshop på et sygehus for sundhedspersonale, der var belastet af konflikter med patienter. Jeg var godt i gang med at tale om principperne for dialog og sunde samtaler. Jeg rundede af med at guide deltagerne ind i en øvelse, hvor de skulle træne principperne. Mens de arbejdede, kom min dygtige med-underviser, en trænet psykolog, hen og sagde: ”Annette, husk at være venlig.” Først blev jeg paf:

”Hvad? Er jeg ikke venlig?”

”Jeg har da den største velvilje overfor over for mit publikum – som jeg virkelig godt kan lide”. Men hurtigt slog det mig: Det er sandt! Jeg var så koncentreret, omkring mine pointer, at jeg fik lukket af for min åbenhed. Da jeg mærkede efter, var det tydeligt, at denne anspændte koncentration havde smittet af på hele rummet.
– Og hvis der er noget, der kan dræbe lysten til at arbejde med ens egen kommunikation, er det anspændthed. Jeg afbrød deltagerne i øvelsen og fik noget humor og åbenhed ind i rummet med en historie. Pludselig blev alle mere afslappede og øvelsen gik som en leg.

Lad ikke seriøsiteten skygge for din charme

Jeg ser det også ske for de mennesker, jeg coacher: Det mest charmerende og elskværdige menneske træder ind ad døren. Der bliver livligt small-talket og skabt en relation til mig.

Vi går ind i mødelokalet, og begynder at træne præsentationen.

  • Instinktivt lægges ansigtet i alvorlige folder.
  • Kroppen bliver anspændt.
  • Skuldrene kommer tættere på ørene.
  • Bevægelser og stemme styres bevidst.
  • Vejrtrækningen kommer ikke heeelt ned i maven og stemmen mister sin charmerende klang.

Det er sjældent fordi, det er et meget trist og alvorligt emne. (Tværtimod kræver den slags evner næsten endnu mere hjerte og åbenhed i kontakten, end mere gængse hverdagsagtige emner som ’Nu skal vi i gang med dette projekt’ eller ’I dag skal vi arbejde videre med jeres udvikling som team’, da vi har brug for en afsender – en taler – vi kan få tillid til, for at kunne respondere åbent på budskabet.)

Men hvorfor lukker vi ned, spænder op og styrer vores kropssprog i en grad, hvor det bliver stift?

Jeg oplever, at vi gerne vil vise, at vi har gjort os umage. At vi tager situationen seriøst. At vi gerne vil være fokuserede. Og faktisk synes jeg, vi skal blive ved med alt det. Vi skal bare huske også at tilføre vores unikke, hemmelige krydderi til virkelig at opnå lydhørhed og give publikum – og os selv – en god oplevelse, når vi taler: Vi skal huske at give vores charme og humor!

Tag en dyb indånding. Slap af i skuldrene. Giv slip i kæben og lad dit varme glimt i øjet indfinde sig. Træd så frem og tag ordet …

Kærlig hilsen Annette

Lær hvordan du præsenterer

Få grundstene til solide, velstrukturerede præsentationer, du kan levere med gnist og gennemslagskraft:
Kom med på Bliv Hørt den 23. august

 

Tænk hurtigere og kommuniker bedre

”Jeg booker en dag i kalenderen og arbejder hjemme. Jeg tager min notesbog frem. Så går jeg den slavisk igennem og tænker over alle de spørgsmål, mine medarbejdere har stillet.
Så tænker jeg mig om. Så indkalder jeg til et møde, hvor jeg gennemgår, hvordan vi løser udfordringerne, og hvad der er vores næste mål.”

For 10 år siden underviste jeg et arkitekt-team, hvor lederen ville holde oplæg om hans metode til at holde styr på hans mange bolde. Vi fandt hurtigt ud af, at hans hovedbudskab skulle være: ”Ro på skrivebordet, giver ro i hovedet.”

Hver gang en medarbejder – eller han selv – kom op med et spørgsmål, noterede han det. I stedet for at lade sig afbryde , skrev han det blot ned til hans tænketid.

Jeg har sidenhen hørt samme – utroligt gode – råd, fra bl.a. amerikanske businnes-rådgivere og coaches. Fx er Keith Cunningham overbevist om, at den éne praksis, der fik ham til næste niveau, er; ”Schedule time to think”.

Du skal væk fra mailbakken og dit eksekverings-modus, og over i et reflektions-modus. Her bliver der plads til at se længere frem, få overblik, og få tænkt dig om. Så ved du, hvad du selv mener om forskellige spørgsmål. Herefter skal du tænke over, hvad der skal kommunikeres til dine mange relationer og samarbejdspartnere.

Det handler ikke kun om, at du booker tiden i din kalender. Du også gøre tiden ’non-negotiable’. Det her er tid til dig, hvor du ikke kan bookes til andre møder. Den tid er guld værd for, hvordan du eksekverer og kommunikerer dette efterår.

TÆNK – sådan gør jeg:

Jeg elsker en god gammeldags notesbog og en god kuglepen. Jeg sætter mig hen i en sofa, og laver mind-maps og skriver kerneord ned. Hurtigt får jeg zoomet ind på, hvad der er det vigtigste i den opgave, jeg står over for.
Selv 15 minutter gør en kæmpe forskel. Ikke bare for resten af min dag, men så længe projektet løber.

Sæt speeder på din tankeproces:

Flyt dig fra computeren

Sæt dig godt til rette

Tag en slurk af det krus, der står foran dig.

Skriv så den vigtigste opgave, du står overfor, ned på papiret.

 

Kast dig over spørgsmålene:

Hvad er egentlig min opgave her?

Hvem skal jeg have med?

Hvad skal der til for, at de kommer med?

Hvad skal jeg kommunikere, for at de kommer med?

 

Er du leder?

  • Hvad skal dit team have fokus på fremadrettet?
  • Hvad er afgørende for at I når jeres mål/næste niveau?
  • Og for at motivere: Hvorfor er målet/niveauet vigtigt – hvilket formål kæmper I for? Det skriver jeg mere om her

 

Er du projektleder?

  • Hvad halter i teamet – og hvad kører?
  • Hvad skal du have samlet op på?
  • Hvad skal du have anerkendt dit team for?
  • Hvad er jeres vigtigste prioritet fremadrettet?
  • Hvad er de største issues?
  • Og stadig for at motivere: Hvorfor er projektet vigtigt? Hvilket formål kæmper I for? Det skriver jeg stadig mere om her

 

Er du specialist?

  • Hvem skal du nå ud til, med din viden, for at øge din indflydelse?
  • Hvad er deres interesser i det, du ved noget om?
  • Hvordan skal du formulere dig, så de kan forstå, hvad du siger?

 

Er du foredragsholder?

  • Hvad er du optaget af for tiden?
  • Hvor er der guldkorn, for dit publikum, i de ting, du selv går og undrer dig over?
  • Hvad har du lært for nylig?

 

Lær hvordan du samler alle tankerne i en præsentation og et mundtligt oplæg, der tager kegler.
Kom med på heldagskurset Bliv Hørt den 23. august.
Der er to pladser tilbage.

Tænk dig om. Vælg dine pointer. Tal.

Kærlig hilsen

Annette

ARTIKULATION