Blog

Udgivet den

Mary gjorde det i 2018

Greta Thunberg gjorde det

Og jeg gjorde det.

Hvad gjorde vi?

Holdt taler selvfølgelig.

H.K.H. Kronprinsesse Marys tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag blev kåret som årets tale i 2018. Det gjorde den af en rigtig god grund: Den formåede ikke bare at være en tale til fødselaren. Den formåede også at være en tale til alle os andre. Den fik os til at grine og den fik os til at spejle os i deres kærlighed.

Som seere – og mennesker – kender vi alle til kærlighed. Vi kender til at føle den. Vi kender til at længes efter den. Og vi kender til den kompleksitet, den indeholder. Det ene øjeblik taber vi pusten, når vores udkårne kommer ind i stuen i et flatterende antræk. Det næste har vi lyst til at sige ”Skat, det der går altså ikke.” Det ene øjeblik er vi ved at sprænges af lykke over vores udkårnes evner som forælder – og det næste øjeblik synes vi, at deres vitser er en smule pinlige.
Vi kan spejle os i begge følelser og de sætter kulør og kontraster på Marys portræt af hendes ægtemand.
(Tip: Kontraster er ikke kun med til at peppe din næste tale op – kontraster pepper også din næste præsentation op og holder publikum til ilden)

I Marys tale lukker hun os alle en smule ind bag facaden – uden at blive privat. Det er ikke kun, når Mary kaster sig ind i et politisk minefelt og sætter fokus på udsatte børn og kvinders forhold, at hun formår at balancere på en knivsæg. Det formår hun også, når hun holder en kærlighedstale. Godt gået Mary!

Har du ikke set talen endnu? Nyd den her:

[nz_youtube id=”RmT5VhhG0Ls” width=”” /]

Hvor Marys tale fik os til at fælde en rørt glædeståre, gav en ung pige os en klump i halsen i 2018. Den svenske 15-årige Gretha Thunberg var blevet inviteret til at tale til FNs klimakonference. Hendes blik var stålfast. Hendes sætninger korte. Og de ramte lige i solar plexus. Gretha sagde det, vi alle godt ved: Vi snakker og snakker om klimaet – men hvorfor gør vi ikke noget ved det?

Greta holdt en politisk tale, der formidler et meget klart politisk budskab: Stop med at snakke om det og gør noget ved klimaet. Nu. Som hun står der bliver hun symbolet på, at tiden er ved at rinde ud. Hun kommer i hendes levetid til at opleve konsekvenserne af klimaets tilstand.

Det er sjældent en god ting, at lade ens vrede skinne for meget igennem, når man holder en tale (Eller en præsentation). Hvis publikum ikke kan høre andet end vreden, bliver den det overdøvende budskab. Men Gretha er også rolig. Hendes ord er skarpe, men det er hendes stemme ikke. Den indeholder den blidhed, rundhed og sårbarhed vi finder i børns stemmer. Vi har hørt budskabet 1000 gange før, men det får en bønfaldende effekt når det kommer fra hende.

Bliv inspireret af hendes klare tale og sårbare stemme her:

[nz_youtube id=”HzeekxtyFOY” width=”” /]

Hvad brænder du for?

Hvad brænder du inde med?

Hvem vil du gerne holde en særlig tale til i 2019?
Få hjælp til at frembringe din helt særlige tale med mit onlinekursus Tal til Festen.

Frem til den 31. december får du 25 % rabat når du indtaster koden ‘ jul2018 ‘

Køb kurset til 375 her (normalpris 499)

Du får selvfølgelig også 25 % rabat på mine andre onlinekurser, bl.a. Fra nervøsitet til Gennemslagskraft samt pakkerne med bogen TAL TROVÆRDIGT + valgfrit onlinekursus.
Hent en pakke, der styrker dine talegaver her

Godt nytår!
Kærlig hilsen Annette

Udgivet den

Har du set på dit emne fra dit publikums dagsorden?

Sådan sætter du dig selv i dit publikums sko

Mødebordet af mahogni skinner.
De hvidriflede kaffekopper står klar.
Lyset skinner ind ad det store vinduesparti og sender stråler hen på bestyrelsesformanden, der er dybt begravet i sine papirer.

”Hej? Nåe ja – kom indenfor. Jeg skal lige klare et opkald, og så skal vi høre om dit projekt.”

Dit hoved farer løs med alle de mange vigtige pointer og argumenter, du ikke må glemme – og for alt i verden skal have på banen inden for de næste 15 minutter.

Men har du husket at sætte dig selv i bestyrelsesformandens sko og set på dit projekt med hans briller? Hvad er ‘top of mind’ for ham, når du begynder at tale? Hvilken dagsorden synes han, at dit projekt skal tjene? Det er herfra, din næste præsentation skal tage sit udgangspunkt

Det sagde jeg bl.a. dette om på Årets Projektdag, hvor jeg holdt keynoten: TAL Troværdigt – og få succes med din kommunikation:

[nz_youtube id=”x8IURmPLopc” width=”” /]

 

Når du vil påvirke og flytte dit publikum med dine ord, skal du have analyseret  deres forhold til dit emne. Derfor er publikumsanalysen én af de første ting, vi dykker dybt ned i på kurset Bliv Hørt. Det er her din kommunikation løfter sig fra blot at være god præsentationsteknikteknik. Den bliver strategisk. Det lærer du den 30. januar 2019.

Læs mere og se programmet her. 

 

Tilmelder du dig senest den 21. december får du ikke kun heldagskurset Bliv Hørt (værdi 4321,-.)

Du får også:

  • Adgang til mit onlinekursus ‘Fra nervøsitet til Gennemslagskraft’ (værdi 499,-)
  • Min bog ’TAL TROVÆRDIGT’ (værdi 299,-)
  • 1:1 sparrings-session værdi (1.800,-)
  • Og ekstra 10 procent på den samlede pris.

Til ialt 3.888,- (med moms 4.860,-)

Når du tilmelder dig senest den 21. december – det kan du gøre her

 

Sæt dig i publikums sko – og se på dit emne med deres briller …

God december,
Kh Annette

Udgivet den

Sådan skaber du mere kontakt til dit publikum

I 2009 arbejdede jeg i en styrelse som pressemedarbejder. En dag gik direktøren på scenen til et stormøde. Han fortalte alle medarbejderne om den nye strategi.

Et excel-ark tonede frem på skærmen. Det viste et overblik over de ting, der skulle ske. Professionelt, formelt og upersonligt gennemgik direktøren de forskellige kasser med mere øjenkontakt med sliden end med os. Han var optaget af at prøve at fortælle om det, der skulle ske.
Men han skabte ikke kontakt til os i publikum. Det var han ellers god til, når vi hver morgen gennemgik dagens presseklip. Når han præsenterede skar han hans humor, charme, varme og personlighed fra.
Synd.
Det var ellers de komponenter, der ville få publikum til at føle sig inviteret ind i mødet. Og få dem til at føle, at det, han fortalte, havde noget med dem at gøre. Det var let for alle medarbejdere at lade tankerne vandre. Han gik glip af muligheden for at gøre den nye strategi meningsgivende og engagerende.

Prøv bare at forestille dig, hvis én af dine gode venner fortalte dig om deres sidste ferie på samme måde som direktøren. Hvor mange sekunder ville der gå, før du koblede fra? Eller til du begyndte at stille spørgsmål for at være med til at styre samtalen?

 

Du må aldrig kun være optaget af det, du skal formidle. Du skal også være optaget af at skabe kontakt til dit publikum.

 

De skal have følelsen af, at det, du fortæller om har noget med dem at gøre. Hvordan skal du ellers få dem interesseret i det, du taler om?

Skab kontakt til dit publikum – Det kræver at du er:

  1. Passioneret omkring det, du taler om – og selv er overbevist om, at det er vigtigt
  2. At du har sat dig selv i dit publikums sko og ser på det, du skal tale om, fra deres perspektiv
  3. Møder dem hvor de er, og fører dem videre. Til inspiration. Motivation. Forståelse
  4. Hvis du ikke har sat dig i deres sko, kan du ikke finde de begrundelser, der overbeviser dem
  5. Har formet din præsentation som en rejse, du inviterer dit publikum ud på. På rejsen skal de møde de fakta, argumenter, eksempler og historier der fører dem et nyt sted hen
  6. Hele din præsentation skal være bundet sammen af en grundfortælling, således at den har en rød tråd
  7. Som taler er du dit publikums guide og mentor. Du skal koble tingene sammen for dem med brug af hægter, retoriske spørgsmål og opsummeringer
  8. Træk vejret og land i mødet med dit publikum. Forsvind ikke, når du skal finde dine pointer. Træk vejret. Bliv i kontakten med dem. Find ro i pausen og i kontakten med dit publikum.

 

Nu ved du, hvordan du skaber kontakt til dit publikum. Så er det bare med at komme i gang

Evnen til at brænde igennem er nemlig ikke ‘rocket science’. Det er en praksis. Jo mere du tænker dig om og investerer i at bruge værktøjer og metoder, jo bedre bliver din kommunikation. Det bliver muligt for dig at inspirere. Motivere. Overbevise. Og du behøver ikke længere at frygte, at dit publikum kobler fra.

Din udviklingsafdeling vil også ånde lettet op: Nu er sandsynligheden for, at jeres næste strategi bliver taget godt imod, langt højere.

Du og dine kolleger får teorien og metoderne ind under huden på mine kurser. Her arbejder vi med jeres budskaber og præsentationer i praksis. Det betyder, at I ikke bare bliver introduceret til det, I skal gøre anderledes i morgen.
I kommer allerede på kurset i gang med at blive bedre kommunikatører. Jeg er jeres guide, og jeg sørger for at I alle udvikler jeres kommunikative gennemslagskraft.

Læs mere om skræddersyede kommunikationskurser i bl.a. præsentationsteknik, ledelseskommunikation, forandringskommunikation og personlig gennemslagskraft.

Du kan selvfølgelig også læse om det i min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation. Bare lov mig, at du ikke springer øvelserne over – vel?

Lad være med at spilde din og andres tid. Tag din kommunikation alvorligt. Den har potentialet til at gøre en forskel for andre mennesker.

Kærlig hilsen Annette

Udgivet den

Sådan samarbejder du med dem, du ikke kan lide

Samarbejde ARTIKULATION

Så snart jeg hørte hendes stemme, gik mit system i alarmberedskab. Mine muskler blev spændte. Jeg blev ekstra årvågen. Jeg slappede ikke længere af. Min stemme blev også anspændt. Jeg var ikke tryg, når hun var i lokalet. I processen mistede jeg min egen ro, rytme og charme. Alt det, jeg havde brug for til at tage ordet. Være velovervejet og engageret i situationen. I stedet trak jeg mig. Jeg gik glip af muligheden for at have indflydelse med mine pointer, holdninger og min faglighed. Jeg gik glip af at opbygge vigtige relationer til de andre mennesker i lokalet. Alt sammen fordi jeg gav hende, jeg ikke var tryg ved, en magt over min tilstand. Sådan havde jeg det engang med en kollega. Men situationen var uholdbar.

Har du også mennesker, du ikke bryder dig om, men som du rent faktisk skal samarbejde med? Som helst ikke skal holde dig tilbage fra at præsentere dine budskaber? Og som du ville ønske, ikke havde den magt over dig? Så lad os tage den tilbage.

Brug din ‘allergi’ til at lære noget om dig selv

Vi vil alle have mennesker i vores omgangskreds, som giver udtryk for en adfærd, holdning, eller værdier, som vi reagerer stærkt på. Ja det kan nærmest føles som om, vi er allergiske overfor dem. Det kan være, deres adfærd får dig til at trække dig mere ind i dig selv. Det kan være det giver dig lyst til at komme ud af lokalet. Men det kan også være, du mærker impulsen til at gå i kamp mod dem og det, de udtrykker.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at lære af situationen. Lære hvad det er, du reagerer på, hvorfor og hvordan du ønsker at reagere i stedet for:

Begynd derfor med at spørge dig selv: Hvilken egenskab eller værdi er det, du reagerer på? Og hvorfor gør du det? Er det måske fordi, den repræsenterer det stik modsatte af det, du står for? Eller er der en lille del af dig, der ville ønske, at du også havde adgang til den egenskab, du ser i den anden?
Jo mere du ved, hvad det er, du reagerer på, jo roligere vil du blive, når reaktionen kommer. Så ved du nemlig, hvad den handler om, og du kan nemmere slippe den igen. Næste skridt er at trække dig selv og din adfærd og måde at kommunikere tilbage til det, der er hensigtsmæssigt i situationen: Hen til det, der er dit ansvar, din banehalvdel og din opgave.

 

1. Skift fokus

Se det hele billede: Beslut dig for også at se de ting, du godt kan lide ved personen, anerkend de ting, personen kan. Personen har lige så meget ret til at være der, som du har. Husk at det, personen kan, kan du også godt blive bedre til. Bliver du jaloux på personen, så husk at følelsen kun er et signal til dig om, at det, de har, ønsker du også for dig selv. Så er det blot op til dig, at gøre en indsats for også at skabe det for dig selv.

2. Styrk dit eget selvværd og din selvtillid

Når du er styret af allergien, er det nemt at komme i følelsen og reaktionens vold. En ytring som ’men hvorfor har du ikke gjort sådan eller sådan’ kan meget nemt få dig til at tolke:’han/hun synes ikke, jeg er dygtig nok – og han/hun ved bedre end mig’. Men du kan også vælge at se det som: ’Han hun ved ikke bedre end mig, og er interesseret i at høre om mine grunde til, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det har jeg nu mulighed for at uddybe.”

3. Se bagom personens adfærd

Hvilket behov er deres adfærd og kommunikation et udtryk for? Åbn op for din empati og intuition. Bag enhver ytring ligger et behov og en intention. Kunne det være, at personens adfærd og kommunikation er et udtryk for et behov for at blive hørt, set og mødt? For at blive forstået? For at få anerkendelse? Jeg tænker ofte på en kommentar fra Oprah Winfrey, som har interviewet utrolig mange forskellige og magtfulde mennesker i hendes liv. Hun siger, at de ALLE, efter kameraet var slukket, på en eller andet måde, gav udtryk for at få bekræftet, om interviewet var ok. Om de havde gjort det godt nok. Underkend aldrig dette behov hos andre. Se hvad der sker med jeres relation, når du går forrest med at give anerkendelsen til den anden. Måske kom i ligefrem ud af den kamp, du oplevede?

4. Du skal ikke elske alle

Husk det ingen steder står skrevet, at du skal kunne lide alle. Det er lidt utopisk – ikke? Så giv dig selv lov til ikke at være lige vilde med og have lige meget kemi med alle.

5. Hold dig på egen banehalvdel og pas på dine fortolkninger

I enhver sproglig ytring ligger der klare invitationer til, hvordan du og jeg skal positioneres overfor hinanden. Er vi ligeværdige, eller har du mere magt end jeg? Med vores sprog forhandler vi konstant positioner, roller og vores billede af verden og den sag, vi taler om. Men pas på dine egne fortolkninger af, hvad andre siger. Hvis du har låst dig fast på et bestemt billede af at et andet menneske, vil du også tolke det, de siger i samme dur. Så vær lidt kritisk overfor dine fortolkninger. Og hold fast i hvordan du gerne vil agere og kommunikere i situationen. Det vil sige, at hvis du oplever noget, en anden siger, som provokerende, behøver du ikke at reagere på provokationen. Du kan helt roligt give et sagligt svar. (Afgørende at kunne, hvis du skal optræde i medierne).

6. Vejrtrækning og grounding

Træk vejret helt ned i maven for at berolige dit nervesystem, så bliver det nemmere at holde hovedet koldt. Ret ryggen. Placér dine fødder solidt på jorden. Træk vejret helt ned i maven. Beslut dig for, hvordan du vil agere og kommunikere. Tal først nu. (Bliv guidet ind i en grounded tilstand her).

Du er ikke fanget af, hvordan andre kommunikerer.
Du har alene ansvaret for din kommunikation.
Tag ansvaret.

Kærlig hilsen Annette

Jeg arbejder lige nu med flere teams, der vil styrke deres måde at tale sammen på, så de oplever færre misforståelser, konflikter og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaven og levere resultater. Læs mere om samarbejdskommunikation her. 

Udgivet den

Ren improvisation eller en overforberedt præsentation?

“Det er som om jeg er dårligere, når jeg improviserer, end når jeg har forberedt mig. Det paradoksale er, at jeg er bedre, når jeg ikke har forberedt mig, og vores CFO spontant beder mig sige noget om det kommende projekt, når vi fx står i Chile.”

Du skal op i helikopteren – men også lande den på jorden

Sådan sagde én af de ledere, jeg arbejder med i 360-graders lederkommunikation for nylig.
Jeg spurgte hende, hvad hun gjorde, når hun spontant blev bedt om at tage scenen, og hvad hun gjorde, når hun forberedte sig.
Det stod klart, at når hun improviserede, tog hun helt naturligt sit publikum med op i helikopteren, gav dem overblik og satte projektet i kontekst. Men det der manglede var, at hun fik landet helikopteren på jorden og givet sit publikum et eksempel, så de var helt med på, hvad det betød i praksis.

 

Planlagt helikoptertur med et skarpt fokus

Omvendt var det, når hun forberedte sine præsentationer. Her blev hun nede på jorden og gravede sig ned i alle detaljerne. Hun blev eksperten på projektet, der kunne svare på alt – publikum skulle jo have ’det hele med’.
Men hendes publikum manglede helikopterturen. De manglede også målretningen til dem. Hun druknede selv i alle detaljerne, og kom let til at miste fokus og tage afveje i stoffet. Hun manglede et klart fokus for hendes ord.
Hun havde skrevet de sætninger, hun gerne ville sige, ned. Når hun holdt præsentationen, prøvede hun at genkalde de sætninger, hun havde forberedt. Det gjorde hende distanceret fra hendes publikum. De fik en fremført tekst i stedet for levende tale. De fik ikke guidning. Hun fik ikke skabt opmærksomhed om det væsentlige.

 

Få buy-in til dit projekt: Improvisation + planlagt helikoptertur

 

Hendes oplæg støttede ikke det, hun havde brug for: Motivation for og støtte til projektet. Hun gik glip af muligheden for at få buy-in.
Derfor gik vi først i gang med at arbejde med målet for hendes præsentation: Når målet var buy-in til projektet, udvalgte vi alt det, der ville støtte, motivere og inspirere lige præcis hendes målgruppe til at give deres buy-in.

 

Vi arbejdede ud fra spørgsmålet: Hvad har lige præcis denne gruppe behov for at vide om dette projekt?  

Vi valgte fra og gav præsentationen et knivskarpt fokus.

 

Vi fandt også ud af, at det, der fungerede bedst for hende, var at have et talepapir, hvor der kun var 5 stikord:

  • et stikord der pejlede hende ind på den pointe, hun ville have frem i sin indledning
  • et stikord for hver af de 3 vigtigste pointer, der foldede hele præsentationen ud
  • og et stikord der pejlede hende ind på den pointe, hun ville have frem i afslutningen.

 

Intet andet.

Så holdt hun fokus og tog ikke på afveje. Det blev nemmere både at lette med helikopteren og lande den på jorden.

Når du taler, er du publikums guide ind i emnet. Du skal servere dem en færdig og overskuelig menu, hvor det tydeligt giver mening, hvorfor de får de retter, du serverer. Du skal både føre dem op i helikopteren og ned på jorden.

 

Vil du lære, hvordan du gør i praksis? Der er to pladser tilbage på heldagskurset Bliv Hørt den 19. november – og ja – kurset giver dig også mere personlig gennemslagskraft. 

 

Er I flere, der vil lære, hvordan I gør i praksis? Så kig nærmere på mine skræddersyede kurser i præsentationsteknik eller lederkommunikation. 

Kærlig hilsen

Annette

Udgivet den

Jeg brænder for, at du brænder igennem

Bliv tryg foran publikum

Det øjeblik, hvor jeg kan mærke, at du VIL mig noget med din kommunikation.
Hvor jeg kan se, at du er selvsikker nok til at stille dig bag dit budskab.
Hvor din passion er frontrytter.

Hvor du gør alt hvad du kan, for at gøre dine ord tilgængelige for mig. Og hvor du mener, at jeg kan bruge dit budskab til noget.

Tal med intention

Også selvom det handler om bæredygtige afgrøder. IT-løsninger. Eller forskning på ældreområdet. Når du kommunikerer med dedikeret intention, bliver dit indhold spændende for mig. Jeg bliver pludselig interesseret i afgrøder, it og ældre. Du åbner en ny verden for mig, og jeg bliver beriget med din viden.

 

Du leder mig med dine ord

Du giver mig den viden, jeg har brug for, for at forstå området. Men du giver mig også en forståelse af området, som gør mig klogere. Som hjælper mig til at forstå verden lidt bedre. Og som hjælper mig til at forstå mig selv i verden lidt bedre. Det er her, du leder mig med dine ord.

Derfor berøver du verden, hvis du holder følelsen af noget, der vil deles, tilbage.
Hvis du ikke deler det med ord, bliver det ikke tilgængeligt for andre.

’Hvad har jeg, at bidrage med? Tænker du måske. Eller: ’Der bliver sagt så meget – og så meget ligegyldigt’.

Først og fremmest: Jeg tror dybt og inderligt på, at alle har noget vigtigt at bidrage med. Et perspektiv. Viden. Indsigt. Du har også ret til at sætte dagsorden. Til at blive hørt for dit perspektiv. Til at blive en del, af dem, der bliver taget alvorligt.

Hvis du er leder, projektleder eller ekspert, er det faktisk din pligt at hjælpe andre til at navigere og lykkes med dine ord.

Dernæst: Ja der bliver kommunikeret ekstremt meget i dag. Af samme grund opstår der hos mange af os et behov for at koble fra. Få frisk luft til at tænke vores egne tanker. Men også til at få ro. Lyt til det behov. Brug det. Det er nemlig her, du finder ind til kernen i det, du har at dele. Med din næste undervisning. Din næste præsentation, briefing eller foredrag.

Kom væk fra al udenoms-svøb og ind til kernen med spørgsmålet: ”Hvad er det egentlig, jeg vil sige?”

 

Når du har fat i kernen, er det, du deler ikke fyld. Det er kvalitet.

Nu mangler du blot at målrette det til dit publikum, så du kan servere dit indhold som en appetitlig menu. En der beriger dem. Gør dem lidt klogere. Ændrer deres perspektiv. Motiverer og inspirer.
Det lærer du den 19. november.

Du lærer også, hvordan du bruger en struktur, der hjælper dig til at kunne huske, hvad du vil sige, når du åbner munden. Via dagens proces og øvelser får du ejerskab, passion og troværdighed ind i dit oplæg og din måde at formidle det på. Du lærer, hvordan du bruger dit kropssprog til at støtte det, du siger, og hvordan du får din stemme ud over rampen.
Dyk dybere ned i hvordan du bliver hørt her.

Med kurset følger selvfølgelig groundingøvelsen, min bog TAL TROVÆRDIGT, frokostbuffet, croissanter, økologisk kaffe og alle værktøjer omsat til worksheets der hjælper dig til hurtigt at forberede præsentationer, briefinger, taler og foredrag i fremtiden + en 1:1 session med mig efter kurset.

Kom med den 19. november

Varme hilsener

Annette

Udgivet den

Alle kommer ikke til at klappe af dig

For et par uger siden var jeg til efterårsreception på mit forlag, Akademisk, som er ejet af Lindhardt og Ringhof.

Jeg sad ved siden af to universitetsansatte [Troels Engberg-Petersen, professor, & Søren Gosvig Olesen, lektor], som begge, ved siden af deres akademiske udgivelser, udgiver bøger på forlaget.
Den ene, Søren Gosvig Olesen, har for nylig skrevet En lille bog om kærlighed.
3 anmeldere var begejstrede. 2 havde givet den en hård medfart.

Da hans kollega, Troels Engberg-Petersen, hørte det, sagde han:
”Åh ja, det er ikke sjovt, det er sådan: (og så tog han sin hånd op, som om han holdt en kniv i hånden, og stak den ind i brystet) hver gang’”.
Men filosofilektoren blev ikke påvirket af kritikken. Han var sikker på, at han havde produceret et godt værk. Og så sagde han til sin kollega: ”Du ved godt, at du er citeret i Gadamers Wahrheit und Methode fra og med 8.-udgaven, ikke?”

Troels Engberg-Petersen (med klædelig beskedenhed): Åh, joe, jae …

Søren Gosvig Olesen: ”Så kan du da være pisse-ligeglad med, hvad diverse anmeldere mener om dig!”

 

Ingen kritik – ingen udvikling

Det var en utrolig fin udveksling. For mig viser den, hvor meget det, at nogen sætter en finger på noget, man lægger frem, kan gøre ondt. Men den viser også betydningen af, at vi skal være opmærksomme på, hvem vi lytter til og med hvilken vægt. Og det viser, hvor værdifuldt det er, at der er nogen, der hjælper os med at have et kritisk blik på den feedback, vi modtager.

Der er ikke nogen af dem, jeg arbejder for, der slipper for at lægge ører til kritik. Det er heller ikke noget, jeg nogensinde selv kommer til at være foruden. Og sådan skal det også være.

Hvordan skulle jeg ellers blive dygtigere og klogere?
For mig er der ét afgørende parameter, der afgør, hvordan jeg forholder mig til den kritik, jeg modtager. Det handler om intentionen bag kritikken.

Kommer den fra:

Det var bare ikke min kop te/Ikke noget jeg kan bruge til noget/jeg vil ikke høre det, du har at sige

Eller fra:

Der var helt sikkert gode ting i det, du kom med – og sådan her tænker jeg, at det kan blive endnu bedre.

 

Afvisende eller hjælpsom kritik?

Den afvisende kritik handler om, at din modtager ikke kan eller ikke vil lytte. Måske mangler de forudsætningerne for det. Det kan være forudgående viden, erfaring eller forståelse, som får det, du siger, til at give mening. Så vil dit publikum typisk føle, at du har talt hen over hovedet på dem. Det gør dem let irriterede og frustrerede.
Det kan også skyldes, at du bare ikke er deres kop te. Det må du finde fred med. Som amerikanerne ville sige: ”If you try to be relevant to everyone, you will be relevant to none”.
Men det kan også handle om, at de er uenige I, eller ikke bryder sig om dit budskab.

Den hjælpsomme kritik kritik handler om, at du har gjort dig forståelig og de har lyttet. Og de har også nogle gode bud på, hvordan dit oplæg eller din præsentation kan blive endnu bedre. De vil rent faktisk gerne hjælpe dig til at gøre det endnu bedre næste gang.

Den hjælpesomme kritik er klarest den behageligste. Den er nemmest for dig at handle på. Den afvisendeer sværere. For hvad handlede feedback’en egentlig om? Var de bare nogle typer, der elsker at sætte fingeren på alt? Havde de modstand mod dit budskab? Havde de modstand mod dig? Følte de, at det, du sagde, var irrelevant? Var det uklart og rodet formidlet? Det kan du bruge mange søvnløse nætter på at prøve at regne ud.

Men jeg anbefaler, at du prøver at regne ud, hvor kæden hoppede af. Hvilket u-mødt behov er kritikken et udtryk for? Og hvordan kan du møde dét behov bedre, næste gang, du taler til samme – eller lignende – publikum?

”Så kan du da være pisseligeglad ….”

Og så skal du modere feedbacken, så du ikke lader al kritik – fra hvem som helst – gå dig lige meget på. Du skal sørge for at få social støtte. Det vil sige, at du har nogen stående i dit ’Ringhjørne’, som du går tilbage til og får en afmålt og kvalificeret feedback fra. Nogen der ved, hvad dit mål med dit oplæg var. De skal give dig en kvalificeret vurdering af, om dit oplæg levede op til det mål. De skal hjælpe dig med at aflæse og oversætte dit publikums respons og skelne skidt fra kanel. Det er gavnligt, hvis det er én, der kender dig, som kan aflæse hvordan feedback’en skal afvejes, for at den ikke gør dig opgivende og ked af det, men ansporer dig til at vokse og blive bedre.

Så bliver kritikken en gave. For kritk betyder i bund og grund, at nogen involverede sig. Også selv om det ikke var den involvering, du sigtede efter. Så er det stadig involvering.

På mit heldagskursus lærer du, hvordan du aflæser og analyserer dit publikums interesser, behov og værdier, så du fanger dem bedst ved dit næste oplæg. Du lærer, hvordan du gør dit oplæg relevant for dem, og hvordan du imødekommer deres modstand. Du lærer hvordan du håndterer kritik og afbrydelser konstruktivt og aflæser det behov, der ligger bag. du lærer, hvordan du møder det – uden at nedvurdere dit eget budskab
Læs mere og kom med på Bliv Hørt den 19. november. 

Kærlig hilsen Annette

*Søren og Troels har begge givet tilsagn til, at jeg må viderebringe deres ordveksling.

Udgivet den

Styrk din grounding – den effektive vej til ro og overblik, når du taler

Hvad er grounding – og hvorfor er det så vigtigt, når du taler?

Og hvorfor overhovedet kalde det ’grounding’ i stedet for ’jordforbindelse’?

For mig ligger der flere – og andre associationer i ’grounding’, end der gør i ’jordforbindelse’. For du skal jo ikke kun have ’jordforbindelse’, når du taler.  Du skal op i helikopteren og give dit publikum et overblik. Du skal lægge op til refleksion og til at de tænker nye tanker. Du skal formidle abstrakt stof (som skal gøres konkret). Du skal male jeres vision. Du skal motivere. Du skal gøre andre klar til at handle fremadrettet. Til det skal du bruge din passion. At tale passioneret om fremtidens visioner og motivere er i mine øjne ikke altid det, vi forbinder med ’at have jordforbindelse’. Derfor foretrækker jeg det engelske ’grounded’.

Det lægger op til, at du står solidt på jorden – ja.
Men endnu mere at du er sikker i det, du vil tale om – og udstråler en sikkerhed omkring det.
At du hviler i det, du siger. Og at du hviler i dig selv.

Har du hjemme hos sig selv, når du taler, giver du et sundt afsæt for din kommunikation, hvorfra du kan invitere andre med ind i det, du gør fælles med dine ord.  En god grounding vil ofte vise sig ved at dit kropssprog er mere afbalanceret og støtter det, du siger. Når du er grounded er det nemmere, på en velovervejet måde at give udtryk for, hvad du mener.En god grounding vil ofte gøre det nemmere for dig at være tilstede og nærværende med dit publikum – hvilket spiller en rolle for deres tillid til dig.
Det skyldes, at dit nærvær bidrager med intimitet til rummet, som sammen med din troværdighed og din pålidelighed har betydning for hvorvidt andre mennesker får tillid til dig.

Men det kan være svært at få fat i den gode grounding

Især hvis dit hoved kører i et højt tempo med 117 tanker, og nervøsiteten har meldt sig på banen. Det gør det indimellem for os alle sammen – også for mig. Og jeg bliver ikke bare ’tændt’ af det, jeg skal formidle – jeg kan blive overtændt. Problemet er bare, at jeg brænder min energi af i stedet for at bruge den. Jeg er ikke så fokuseret som jeg kunne være. Jeg har sværere ved at tænke under pres. Men min energi skulle jo gerne kunne holde hele dagen – og der må også meget gerne være noget tilbage til min familie og til mig selv. Hvis jeg er grounded stikker det ikke lige så let af. Jeg kan nemmere bevare fokus – samtidig med at jeg kan improvisere på baggrund af publikums signaler.

Grounding er ikke noget, jeg kan tænke mig til. Jeg skal flytte min opmærksomhed fra hovedet og ned i min krop. Jeg skal få mit nervesystem i ro. Jeg skal selv være sikker på det, jeg siger – og være modig nok til at gå ud og gøre det fælles. Via en proces, med forskellige trin, jeg går igennem, oplever jeg at tilstanden af grounding træder mere og mere frem.

Den er ikke kun et plus til din næste præsentation eller krævende møde. En god grounding vil ofte også være et plus til din næste lønforhandling eller når du pitcher for en ny kunde.

Der er faktisk ingen grunde til ikke at hjælpe os selv til at være mere groundede.

 

Hvis du vil bruge 5 minutter på at blive mere grounded, kan du blive guidet her

Jeg har indtalt min groundingøvelse, og den kan blive din for blot 25. kr. Du kan bruge den hver gang for lidt ro og overblik og til at blive klar til at møde dit publikum – eller din familie, efter en presset arbejdsdag. Du finder groundingøvelsen her  

Mine mest groundede hilsener – og rigtig god weekend,

Kh Annette

Udgivet den

Hvorfor konkrete eksempler kommunikerer bedre

Gør som Bill Gates: Send en flok myg ind i rummet – og undgå bullshit bingo

Når du forbereder et oplæg, er du nødt til selv at komme til en grundig forståelse af det, du siger, for at du kan give andre forståelse. Men hvis du er ligesom mig, kan du godt komme til at forelske dig på det abstrakte plan og nørde rundt der.

Du bliver filosofisk og siger ting som ’hvordan vi tænker om kategorier’, ’således er sagen fuld af paradokser’, eller ’vi skal strategisk og innovativt være helt fremme i skoen’. Det er glimrende, at du, afhængigt af din målgruppe, også mestrer det abstrakte niveau, og kan anspore dit publikum til dybere refleksion og forståelse af det, du taler om – for tingene er sjældent sort-hvide. Problemet er, hvis du kun bliver på det abstrakte plan. Det er her, du kan blive offer for ’bullshit bingo’ – et begreb, jeg lærte at kende i en tidligere netværksgruppe: Hver gang, én af os begyndte at kloge os og kaste med fine begreber, var der en der råbte ’bullshit bingo’, hvis der ikke blev svaret på et af de afgørende spørgsmål:

Hvad betyder det i praksis?
Hvad skal vi gøre i handling?
Hvad er det helt konkret, du mener, der skal ske?

Hvis du ikke kan forklare tingene helt nede på jorden, får de sjældent gang på jord. Dine ord strander ved mødet. Hvorfor? Fordi du skal oversætte hvad du mener fra det abstrakte til det konkrete plan. Det er her, dine ord bliver substantielle.

Bill Gates gør malaria konkret med myg

Her kan Bill Gates inspirere os. I hans TED Talk om malaria valgte han at sende en levende flok myg ud til publikum, for at få dem til at kunne forstå, hvordan det er at leve i et land, hvor de er:

 

[nz_youtube id=”HxpHJ0bgRPM” width=”” /]

 

Glem ikke at svare på, hvad dit budskab betyder i praksis.

Kh Annette

 

Lær hvordan du gør det abstrakte konkret og brænd bedre igennem

Deltag på heldagskurset Bliv Hørt den 19. november i København. I er 5 deltagere på holdet, som modtager den viden, de metoder, værktøjer og den træning, der gør jer til sikre kommunikatører, der formår at brænde igennem med jeres budskab.

Læs mere om Bliv Hørt her

 

 

Hvordan kan Danske Bank bruge konkrete eksempler til at genoprette tilliden pga. hvidvasknings-krisen?

Læs min anmeldelse af Dansk Banks krisekommunikation på www.kforum.dk

Konkrete eksempler hjælper på tilliden - ARTIKULATION
Danske Bank samler krisehåndterings-handsken op

 

 

[ARTIKULATION]