Blog

Udgivet den

Sådan samarbejder du med dem, du ikke kan lide

Samarbejde ARTIKULATION

Så snart jeg hørte hendes stemme, gik mit system i alarmberedskab. Mine muskler blev spændte. Jeg blev ekstra årvågen. Jeg slappede ikke længere af. Min stemme blev også anspændt. Jeg var ikke tryg, når hun var i lokalet. I processen mistede jeg min egen ro, rytme og charme. Alt det, jeg havde brug for til at tage ordet. Være velovervejet og engageret i situationen. I stedet trak jeg mig. Jeg gik glip af muligheden for at have indflydelse med mine pointer, holdninger og min faglighed. Jeg gik glip af at opbygge vigtige relationer til de andre mennesker i lokalet. Alt sammen fordi jeg gav hende, jeg ikke var tryg ved, en magt over min tilstand. Sådan havde jeg det engang med en kollega. Men situationen var uholdbar.

Har du også mennesker, du ikke bryder dig om, men som du rent faktisk skal samarbejde med? Som helst ikke skal holde dig tilbage fra at præsentere dine budskaber? Og som du ville ønske, ikke havde den magt over dig? Så lad os tage den tilbage.

Brug din ‘allergi’ til at lære noget om dig selv

Vi vil alle have mennesker i vores omgangskreds, som giver udtryk for en adfærd, holdning, eller værdier, som vi reagerer stærkt på. Ja det kan nærmest føles som om, vi er allergiske overfor dem. Det kan være, deres adfærd får dig til at trække dig mere ind i dig selv. Det kan være det giver dig lyst til at komme ud af lokalet. Men det kan også være, du mærker impulsen til at gå i kamp mod dem og det, de udtrykker.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at lære af situationen. Lære hvad det er, du reagerer på, hvorfor og hvordan du ønsker at reagere i stedet for:

Begynd derfor med at spørge dig selv: Hvilken egenskab eller værdi er det, du reagerer på? Og hvorfor gør du det? Er det måske fordi, den repræsenterer det stik modsatte af det, du står for? Eller er der en lille del af dig, der ville ønske, at du også havde adgang til den egenskab, du ser i den anden?
Jo mere du ved, hvad det er, du reagerer på, jo roligere vil du blive, når reaktionen kommer. Så ved du nemlig, hvad den handler om, og du kan nemmere slippe den igen. Næste skridt er at trække dig selv og din adfærd og måde at kommunikere tilbage til det, der er hensigtsmæssigt i situationen: Hen til det, der er dit ansvar, din banehalvdel og din opgave.

 

1. Skift fokus

Se det hele billede: Beslut dig for også at se de ting, du godt kan lide ved personen, anerkend de ting, personen kan. Personen har lige så meget ret til at være der, som du har. Husk at det, personen kan, kan du også godt blive bedre til. Bliver du jaloux på personen, så husk at følelsen kun er et signal til dig om, at det, de har, ønsker du også for dig selv. Så er det blot op til dig, at gøre en indsats for også at skabe det for dig selv.

2. Styrk dit eget selvværd og din selvtillid

Når du er styret af allergien, er det nemt at komme i følelsen og reaktionens vold. En ytring som ’men hvorfor har du ikke gjort sådan eller sådan’ kan meget nemt få dig til at tolke:’han/hun synes ikke, jeg er dygtig nok – og han/hun ved bedre end mig’. Men du kan også vælge at se det som: ’Han hun ved ikke bedre end mig, og er interesseret i at høre om mine grunde til, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det har jeg nu mulighed for at uddybe.”

3. Se bagom personens adfærd

Hvilket behov er deres adfærd og kommunikation et udtryk for? Åbn op for din empati og intuition. Bag enhver ytring ligger et behov og en intention. Kunne det være, at personens adfærd og kommunikation er et udtryk for et behov for at blive hørt, set og mødt? For at blive forstået? For at få anerkendelse? Jeg tænker ofte på en kommentar fra Oprah Winfrey, som har interviewet utrolig mange forskellige og magtfulde mennesker i hendes liv. Hun siger, at de ALLE, efter kameraet var slukket, på en eller andet måde, gav udtryk for at få bekræftet, om interviewet var ok. Om de havde gjort det godt nok. Underkend aldrig dette behov hos andre. Se hvad der sker med jeres relation, når du går forrest med at give anerkendelsen til den anden. Måske kom i ligefrem ud af den kamp, du oplevede?

4. Du skal ikke elske alle

Husk det ingen steder står skrevet, at du skal kunne lide alle. Det er lidt utopisk – ikke? Så giv dig selv lov til ikke at være lige vilde med og have lige meget kemi med alle.

5. Hold dig på egen banehalvdel og pas på dine fortolkninger

I enhver sproglig ytring ligger der klare invitationer til, hvordan du og jeg skal positioneres overfor hinanden. Er vi ligeværdige, eller har du mere magt end jeg? Med vores sprog forhandler vi konstant positioner, roller og vores billede af verden og den sag, vi taler om. Men pas på dine egne fortolkninger af, hvad andre siger. Hvis du har låst dig fast på et bestemt billede af at et andet menneske, vil du også tolke det, de siger i samme dur. Så vær lidt kritisk overfor dine fortolkninger. Og hold fast i hvordan du gerne vil agere og kommunikere i situationen. Det vil sige, at hvis du oplever noget, en anden siger, som provokerende, behøver du ikke at reagere på provokationen. Du kan helt roligt give et sagligt svar. (Afgørende at kunne, hvis du skal optræde i medierne).

6. Vejrtrækning og grounding

Træk vejret helt ned i maven for at berolige dit nervesystem, så bliver det nemmere at holde hovedet koldt. Ret ryggen. Placér dine fødder solidt på jorden. Træk vejret helt ned i maven. Beslut dig for, hvordan du vil agere og kommunikere. Tal først nu. (Bliv guidet ind i en grounded tilstand her).

Du er ikke fanget af, hvordan andre kommunikerer.
Du har alene ansvaret for din kommunikation.
Tag ansvaret.

Kærlig hilsen Annette

Jeg arbejder lige nu med flere teams, der vil styrke deres måde at tale sammen på, så de oplever færre misforståelser, konflikter og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaven og levere resultater. Læs mere om samarbejdskommunikation her. 

Udgivet den

Ren improvisation eller en overforberedt præsentation?

“Det er som om jeg er dårligere, når jeg improviserer, end når jeg har forberedt mig. Det paradoksale er, at jeg er bedre, når jeg ikke har forberedt mig, og vores CFO spontant beder mig sige noget om det kommende projekt, når vi fx står i Chile.”

Du skal op i helikopteren – men også lande den på jorden

Sådan sagde én af de ledere, jeg arbejder med i 360-graders lederkommunikation for nylig.
Jeg spurgte hende, hvad hun gjorde, når hun spontant blev bedt om at tage scenen, og hvad hun gjorde, når hun forberedte sig.
Det stod klart, at når hun improviserede, tog hun helt naturligt sit publikum med op i helikopteren, gav dem overblik og satte projektet i kontekst. Men det der manglede var, at hun fik landet helikopteren på jorden og givet sit publikum et eksempel, så de var helt med på, hvad det betød i praksis.

 

Planlagt helikoptertur med et skarpt fokus

Omvendt var det, når hun forberedte sine præsentationer. Her blev hun nede på jorden og gravede sig ned i alle detaljerne. Hun blev eksperten på projektet, der kunne svare på alt – publikum skulle jo have ’det hele med’.
Men hendes publikum manglede helikopterturen. De manglede også målretningen til dem. Hun druknede selv i alle detaljerne, og kom let til at miste fokus og tage afveje i stoffet. Hun manglede et klart fokus for hendes ord.
Hun havde skrevet de sætninger, hun gerne ville sige, ned. Når hun holdt præsentationen, prøvede hun at genkalde de sætninger, hun havde forberedt. Det gjorde hende distanceret fra hendes publikum. De fik en fremført tekst i stedet for levende tale. De fik ikke guidning. Hun fik ikke skabt opmærksomhed om det væsentlige.

 

Få buy-in til dit projekt: Improvisation + planlagt helikoptertur

 

Hendes oplæg støttede ikke det, hun havde brug for: Motivation for og støtte til projektet. Hun gik glip af muligheden for at få buy-in.
Derfor gik vi først i gang med at arbejde med målet for hendes præsentation: Når målet var buy-in til projektet, udvalgte vi alt det, der ville støtte, motivere og inspirere lige præcis hendes målgruppe til at give deres buy-in.

 

Vi arbejdede ud fra spørgsmålet: Hvad har lige præcis denne gruppe behov for at vide om dette projekt?  

Vi valgte fra og gav præsentationen et knivskarpt fokus.

 

Vi fandt også ud af, at det, der fungerede bedst for hende, var at have et talepapir, hvor der kun var 5 stikord:

  • et stikord der pejlede hende ind på den pointe, hun ville have frem i sin indledning
  • et stikord for hver af de 3 vigtigste pointer, der foldede hele præsentationen ud
  • og et stikord der pejlede hende ind på den pointe, hun ville have frem i afslutningen.

 

Intet andet.

Så holdt hun fokus og tog ikke på afveje. Det blev nemmere både at lette med helikopteren og lande den på jorden.

Når du taler, er du publikums guide ind i emnet. Du skal servere dem en færdig og overskuelig menu, hvor det tydeligt giver mening, hvorfor de får de retter, du serverer. Du skal både føre dem op i helikopteren og ned på jorden.

 

Vil du lære, hvordan du gør i praksis? Der er to pladser tilbage på heldagskurset Bliv Hørt den 19. november – og ja – kurset giver dig også mere personlig gennemslagskraft. 

 

Er I flere, der vil lære, hvordan I gør i praksis? Så kig nærmere på mine skræddersyede kurser i præsentationsteknik eller lederkommunikation. 

Kærlig hilsen

Annette

Udgivet den

Jeg brænder for, at du brænder igennem

Bliv tryg foran publikum

Det øjeblik, hvor jeg kan mærke, at du VIL mig noget med din kommunikation.
Hvor jeg kan se, at du er selvsikker nok til at stille dig bag dit budskab.
Hvor din passion er frontrytter.

Hvor du gør alt hvad du kan, for at gøre dine ord tilgængelige for mig. Og hvor du mener, at jeg kan bruge dit budskab til noget.

Tal med intention

Også selvom det handler om bæredygtige afgrøder. IT-løsninger. Eller forskning på ældreområdet. Når du kommunikerer med dedikeret intention, bliver dit indhold spændende for mig. Jeg bliver pludselig interesseret i afgrøder, it og ældre. Du åbner en ny verden for mig, og jeg bliver beriget med din viden.

 

Du leder mig med dine ord

Du giver mig den viden, jeg har brug for, for at forstå området. Men du giver mig også en forståelse af området, som gør mig klogere. Som hjælper mig til at forstå verden lidt bedre. Og som hjælper mig til at forstå mig selv i verden lidt bedre. Det er her, du leder mig med dine ord.

Derfor berøver du verden, hvis du holder følelsen af noget, der vil deles, tilbage.
Hvis du ikke deler det med ord, bliver det ikke tilgængeligt for andre.

’Hvad har jeg, at bidrage med? Tænker du måske. Eller: ’Der bliver sagt så meget – og så meget ligegyldigt’.

Først og fremmest: Jeg tror dybt og inderligt på, at alle har noget vigtigt at bidrage med. Et perspektiv. Viden. Indsigt. Du har også ret til at sætte dagsorden. Til at blive hørt for dit perspektiv. Til at blive en del, af dem, der bliver taget alvorligt.

Hvis du er leder, projektleder eller ekspert, er det faktisk din pligt at hjælpe andre til at navigere og lykkes med dine ord.

Dernæst: Ja der bliver kommunikeret ekstremt meget i dag. Af samme grund opstår der hos mange af os et behov for at koble fra. Få frisk luft til at tænke vores egne tanker. Men også til at få ro. Lyt til det behov. Brug det. Det er nemlig her, du finder ind til kernen i det, du har at dele. Med din næste undervisning. Din næste præsentation, briefing eller foredrag.

Kom væk fra al udenoms-svøb og ind til kernen med spørgsmålet: ”Hvad er det egentlig, jeg vil sige?”

 

Når du har fat i kernen, er det, du deler ikke fyld. Det er kvalitet.

Nu mangler du blot at målrette det til dit publikum, så du kan servere dit indhold som en appetitlig menu. En der beriger dem. Gør dem lidt klogere. Ændrer deres perspektiv. Motiverer og inspirer.
Det lærer du den 19. november.

Du lærer også, hvordan du bruger en struktur, der hjælper dig til at kunne huske, hvad du vil sige, når du åbner munden. Via dagens proces og øvelser får du ejerskab, passion og troværdighed ind i dit oplæg og din måde at formidle det på. Du lærer, hvordan du bruger dit kropssprog til at støtte det, du siger, og hvordan du får din stemme ud over rampen.
Dyk dybere ned i hvordan du bliver hørt her.

Med kurset følger selvfølgelig groundingøvelsen, min bog TAL TROVÆRDIGT, frokostbuffet, croissanter, økologisk kaffe og alle værktøjer omsat til worksheets der hjælper dig til hurtigt at forberede præsentationer, briefinger, taler og foredrag i fremtiden + en 1:1 session med mig efter kurset.

Kom med den 19. november

Varme hilsener

Annette

Udgivet den

Alle kommer ikke til at klappe af dig

For et par uger siden var jeg til efterårsreception på mit forlag, Akademisk, som er ejet af Lindhardt og Ringhof.

Jeg sad ved siden af to universitetsansatte [Troels Engberg-Petersen, professor, & Søren Gosvig Olesen, lektor], som begge, ved siden af deres akademiske udgivelser, udgiver bøger på forlaget.
Den ene, Søren Gosvig Olesen, har for nylig skrevet En lille bog om kærlighed.
3 anmeldere var begejstrede. 2 havde givet den en hård medfart.

Da hans kollega, Troels Engberg-Petersen, hørte det, sagde han:
”Åh ja, det er ikke sjovt, det er sådan: (og så tog han sin hånd op, som om han holdt en kniv i hånden, og stak den ind i brystet) hver gang’”.
Men filosofilektoren blev ikke påvirket af kritikken. Han var sikker på, at han havde produceret et godt værk. Og så sagde han til sin kollega: ”Du ved godt, at du er citeret i Gadamers Wahrheit und Methode fra og med 8.-udgaven, ikke?”

Troels Engberg-Petersen (med klædelig beskedenhed): Åh, joe, jae …

Søren Gosvig Olesen: ”Så kan du da være pisse-ligeglad med, hvad diverse anmeldere mener om dig!”

 

Ingen kritik – ingen udvikling

Det var en utrolig fin udveksling. For mig viser den, hvor meget det, at nogen sætter en finger på noget, man lægger frem, kan gøre ondt. Men den viser også betydningen af, at vi skal være opmærksomme på, hvem vi lytter til og med hvilken vægt. Og det viser, hvor værdifuldt det er, at der er nogen, der hjælper os med at have et kritisk blik på den feedback, vi modtager.

Der er ikke nogen af dem, jeg arbejder for, der slipper for at lægge ører til kritik. Det er heller ikke noget, jeg nogensinde selv kommer til at være foruden. Og sådan skal det også være.

Hvordan skulle jeg ellers blive dygtigere og klogere?
For mig er der ét afgørende parameter, der afgør, hvordan jeg forholder mig til den kritik, jeg modtager. Det handler om intentionen bag kritikken.

Kommer den fra:

Det var bare ikke min kop te/Ikke noget jeg kan bruge til noget/jeg vil ikke høre det, du har at sige

Eller fra:

Der var helt sikkert gode ting i det, du kom med – og sådan her tænker jeg, at det kan blive endnu bedre.

 

Afvisende eller hjælpsom kritik?

Den afvisende kritik handler om, at din modtager ikke kan eller ikke vil lytte. Måske mangler de forudsætningerne for det. Det kan være forudgående viden, erfaring eller forståelse, som får det, du siger, til at give mening. Så vil dit publikum typisk føle, at du har talt hen over hovedet på dem. Det gør dem let irriterede og frustrerede.
Det kan også skyldes, at du bare ikke er deres kop te. Det må du finde fred med. Som amerikanerne ville sige: ”If you try to be relevant to everyone, you will be relevant to none”.
Men det kan også handle om, at de er uenige I, eller ikke bryder sig om dit budskab.

Den hjælpsomme kritik kritik handler om, at du har gjort dig forståelig og de har lyttet. Og de har også nogle gode bud på, hvordan dit oplæg eller din præsentation kan blive endnu bedre. De vil rent faktisk gerne hjælpe dig til at gøre det endnu bedre næste gang.

Den hjælpesomme kritik er klarest den behageligste. Den er nemmest for dig at handle på. Den afvisendeer sværere. For hvad handlede feedback’en egentlig om? Var de bare nogle typer, der elsker at sætte fingeren på alt? Havde de modstand mod dit budskab? Havde de modstand mod dig? Følte de, at det, du sagde, var irrelevant? Var det uklart og rodet formidlet? Det kan du bruge mange søvnløse nætter på at prøve at regne ud.

Men jeg anbefaler, at du prøver at regne ud, hvor kæden hoppede af. Hvilket u-mødt behov er kritikken et udtryk for? Og hvordan kan du møde dét behov bedre, næste gang, du taler til samme – eller lignende – publikum?

”Så kan du da være pisseligeglad ….”

Og så skal du modere feedbacken, så du ikke lader al kritik – fra hvem som helst – gå dig lige meget på. Du skal sørge for at få social støtte. Det vil sige, at du har nogen stående i dit ’Ringhjørne’, som du går tilbage til og får en afmålt og kvalificeret feedback fra. Nogen der ved, hvad dit mål med dit oplæg var. De skal give dig en kvalificeret vurdering af, om dit oplæg levede op til det mål. De skal hjælpe dig med at aflæse og oversætte dit publikums respons og skelne skidt fra kanel. Det er gavnligt, hvis det er én, der kender dig, som kan aflæse hvordan feedback’en skal afvejes, for at den ikke gør dig opgivende og ked af det, men ansporer dig til at vokse og blive bedre.

Så bliver kritikken en gave. For kritk betyder i bund og grund, at nogen involverede sig. Også selv om det ikke var den involvering, du sigtede efter. Så er det stadig involvering.

På mit heldagskursus lærer du, hvordan du aflæser og analyserer dit publikums interesser, behov og værdier, så du fanger dem bedst ved dit næste oplæg. Du lærer, hvordan du gør dit oplæg relevant for dem, og hvordan du imødekommer deres modstand. Du lærer hvordan du håndterer kritik og afbrydelser konstruktivt og aflæser det behov, der ligger bag. du lærer, hvordan du møder det – uden at nedvurdere dit eget budskab
Læs mere og kom med på Bliv Hørt den 19. november. 

Kærlig hilsen Annette

*Søren og Troels har begge givet tilsagn til, at jeg må viderebringe deres ordveksling.

Udgivet den

Styrk din grounding – den effektive vej til ro og overblik, når du taler

Hvad er grounding – og hvorfor er det så vigtigt, når du taler?

Og hvorfor overhovedet kalde det ’grounding’ i stedet for ’jordforbindelse’?

For mig ligger der flere – og andre associationer i ’grounding’, end der gør i ’jordforbindelse’. For du skal jo ikke kun have ’jordforbindelse’, når du taler.  Du skal op i helikopteren og give dit publikum et overblik. Du skal lægge op til refleksion og til at de tænker nye tanker. Du skal formidle abstrakt stof (som skal gøres konkret). Du skal male jeres vision. Du skal motivere. Du skal gøre andre klar til at handle fremadrettet. Til det skal du bruge din passion. At tale passioneret om fremtidens visioner og motivere er i mine øjne ikke altid det, vi forbinder med ’at have jordforbindelse’. Derfor foretrækker jeg det engelske ’grounded’.

Det lægger op til, at du står solidt på jorden – ja.
Men endnu mere at du er sikker i det, du vil tale om – og udstråler en sikkerhed omkring det.
At du hviler i det, du siger. Og at du hviler i dig selv.

Har du hjemme hos sig selv, når du taler, giver du et sundt afsæt for din kommunikation, hvorfra du kan invitere andre med ind i det, du gør fælles med dine ord.  En god grounding vil ofte vise sig ved at dit kropssprog er mere afbalanceret og støtter det, du siger. Når du er grounded er det nemmere, på en velovervejet måde at give udtryk for, hvad du mener.En god grounding vil ofte gøre det nemmere for dig at være tilstede og nærværende med dit publikum – hvilket spiller en rolle for deres tillid til dig.
Det skyldes, at dit nærvær bidrager med intimitet til rummet, som sammen med din troværdighed og din pålidelighed har betydning for hvorvidt andre mennesker får tillid til dig.

Men det kan være svært at få fat i den gode grounding

Især hvis dit hoved kører i et højt tempo med 117 tanker, og nervøsiteten har meldt sig på banen. Det gør det indimellem for os alle sammen – også for mig. Og jeg bliver ikke bare ’tændt’ af det, jeg skal formidle – jeg kan blive overtændt. Problemet er bare, at jeg brænder min energi af i stedet for at bruge den. Jeg er ikke så fokuseret som jeg kunne være. Jeg har sværere ved at tænke under pres. Men min energi skulle jo gerne kunne holde hele dagen – og der må også meget gerne være noget tilbage til min familie og til mig selv. Hvis jeg er grounded stikker det ikke lige så let af. Jeg kan nemmere bevare fokus – samtidig med at jeg kan improvisere på baggrund af publikums signaler.

Grounding er ikke noget, jeg kan tænke mig til. Jeg skal flytte min opmærksomhed fra hovedet og ned i min krop. Jeg skal få mit nervesystem i ro. Jeg skal selv være sikker på det, jeg siger – og være modig nok til at gå ud og gøre det fælles. Via en proces, med forskellige trin, jeg går igennem, oplever jeg at tilstanden af grounding træder mere og mere frem.

Den er ikke kun et plus til din næste præsentation eller krævende møde. En god grounding vil ofte også være et plus til din næste lønforhandling eller når du pitcher for en ny kunde.

Der er faktisk ingen grunde til ikke at hjælpe os selv til at være mere groundede.

 

Hvis du vil bruge 5 minutter på at blive mere grounded, kan du blive guidet her

Jeg har indtalt min groundingøvelse, og den kan blive din for blot 25. kr. Du kan bruge den hver gang for lidt ro og overblik og til at blive klar til at møde dit publikum – eller din familie, efter en presset arbejdsdag. Du finder groundingøvelsen her  

Mine mest groundede hilsener – og rigtig god weekend,

Kh Annette

Udgivet den

Hvorfor konkrete eksempler kommunikerer bedre

Gør som Bill Gates: Send en flok myg ind i rummet – og undgå bullshit bingo

Når du forbereder et oplæg, er du nødt til selv at komme til en grundig forståelse af det, du siger, for at du kan give andre forståelse. Men hvis du er ligesom mig, kan du godt komme til at forelske dig på det abstrakte plan og nørde rundt der.

Du bliver filosofisk og siger ting som ’hvordan vi tænker om kategorier’, ’således er sagen fuld af paradokser’, eller ’vi skal strategisk og innovativt være helt fremme i skoen’. Det er glimrende, at du, afhængigt af din målgruppe, også mestrer det abstrakte niveau, og kan anspore dit publikum til dybere refleksion og forståelse af det, du taler om – for tingene er sjældent sort-hvide. Problemet er, hvis du kun bliver på det abstrakte plan. Det er her, du kan blive offer for ’bullshit bingo’ – et begreb, jeg lærte at kende i en tidligere netværksgruppe: Hver gang, én af os begyndte at kloge os og kaste med fine begreber, var der en der råbte ’bullshit bingo’, hvis der ikke blev svaret på et af de afgørende spørgsmål:

Hvad betyder det i praksis?
Hvad skal vi gøre i handling?
Hvad er det helt konkret, du mener, der skal ske?

Hvis du ikke kan forklare tingene helt nede på jorden, får de sjældent gang på jord. Dine ord strander ved mødet. Hvorfor? Fordi du skal oversætte hvad du mener fra det abstrakte til det konkrete plan. Det er her, dine ord bliver substantielle.

Bill Gates gør malaria konkret med myg

Her kan Bill Gates inspirere os. I hans TED Talk om malaria valgte han at sende en levende flok myg ud til publikum, for at få dem til at kunne forstå, hvordan det er at leve i et land, hvor de er:

 

 

Glem ikke at svare på, hvad dit budskab betyder i praksis.

Kh Annette

 

Lær hvordan du gør det abstrakte konkret og brænd bedre igennem

Deltag på heldagskurset Bliv Hørt den 19. november i København. I er 5 deltagere på holdet, som modtager den viden, de metoder, værktøjer og den træning, der gør jer til sikre kommunikatører, der formår at brænde igennem med jeres budskab.

Læs mere om Bliv Hørt her

 

 

Hvordan kan Danske Bank bruge konkrete eksempler til at genoprette tilliden pga. hvidvasknings-krisen?

Læs min anmeldelse af Dansk Banks krisekommunikation på www.kforum.dk

Konkrete eksempler hjælper på tilliden - ARTIKULATION
Danske Bank samler krisehåndterings-handsken op

 

 

Udgivet den

Kritiske spørgsmål og personangreb – sådan håndterer du dem

Allerede inden jeg går ind ad døren til bestyrelsesmødet, tænker jeg ‘vi skal bare have det her overstået’. Jeg præsenterer et område, som medlemmerne af bestyrelsen har meget blandede holdninger til. Jeg bliver ikke blot mødt med kritiske spørgsmål til det, jeg fremlægger. Jeg møder også personangreb med kritiske spørgsmål som; ”Hvordan kan du dog synes, det er en god idé?”, og ”Hvorfor kan du ikke svare på det?” 
Der sker ofte det, at jeg glemmer mine argumenter og mest har lyst til at gemme mig i et musehul. Det er også en svær balancegang, for skal jeg gå i klinch med den bestyrelse, jeg er ansat af?

‘Kæmp, frys og flygt-tilstanden’ kan få dig til at glemme dine argumenter

Sådan hørte jeg én af mine klienter sige forleden. Jeg forstår godt, hvorfor han får det sådan. Det skyldes, at når du bliver ramt af, hvad der føles som angreb, vil dit system reagere. Dit system reagerer ikke bare på ordene. De reagerer også på stemmen, der siger dem. Er den aggressiv, hævet og irettesættende? Du reagerer også på kropssproget. Læner personen sig frem, som i angrebsposition? Bliver blikket stirrende eller måske nedladende? Tolker du ligefrem afsky i ansigtet? Selvom det kan handle om det argument, du fremfører og ikke nødvendigvis dig, kan det være ekstremt svært ikke at reagere på kropssproget. Uden du kan styre reaktionen, begynder du at spænde i skuldre og kæbe og din mave snører sig sammen – eller du mærker vreden og angriber tilbage med hvad der føles som ’af samme skuffe’? Dit system er gået i ’kæmp, frys eller flygt’-tilstand. Du reagerer på autopilot. Først bagefter kommer du i tanke om alt det, du ville ønske, du havde sagt. Kender du det?

Personangreb eller angreb på din sag? Kend forskel

Her kan det være godt at kende til to forskellige slags metoder for argumentation. Den ene går efter sagen. Den anden går efter personen. Og som min argumentations-underviser på RUC, Vincent F. Hendricks sagde: ”Så kan I selv gætte jer til, hvilken der er mest saglig”. Men det ændrer ikke ved, at argumentation, der går på personen, bruges i vid udstrækning. Og jeg synes faktisk det er fair – til en vis udstrækning – for det handler om en persons troværdighed: ’Fru politiker, hvis de ikke selv tager toget fremfor flyet til deres møder i Bruxelles, med hvilken ret beder de så os andre om det?’ Jeg har set dette argument brugt i Deadline, og det dræbte, som ved et trylleslag, politikerens argumentation for at begrænse flytrafik. Mod-debattøren fik held til at underminere hendes troværdighed. Uden troværdighed, er der ingen der – ja – tror på dine ord. Og din tid er spildt. Så må du først oparbejde din troværdighed igen og finde den platform, hvorfra du troværdigt kan kommunikere om dit emne. Du hænger, som afsender, sammen med det, du siger. Så gør du selv det, du beder dine medarbejdere, medmennesker og børn om? Din adfærd er en del af din kommunikation. Det er her, dem, du taler til, vurderer, om du for alvor er troværdig. Derfor gør jeg på mine kurser og i min coaching ekstremt meget ud af, at du og din kommunikation skal hænge sammen. Du skal gå foran med det, du vil have andre til. Ellers får du ingen med dig.

Det gælder også i en debat. Den måde du responderer på, er med til at forme din troværdighed. Dit publikum vil have en holdning til, at du mister kontrollen. Bliver vred, nedladende eller giver andre skylden i stedet for at stå ved dit ansvar.

Husk: Debat og uenighed er en mulighed for at komme dybere

Og forstå mig ret. Jeg mener det er en absolut styrke, at vi er uenige og kan debattere vores holdninger, synspunkter og idéer. Og jeg mener også det er et plus, at vi går til hinandens argumentation, og stiller os kritiske overfor både vores egne og andres synspunkter. Det er det, der får os og vores samfund til at udvikle sig. Det er her, vi kan lære noget nyt. Det er her, vi får muligheden for at komme dybere i vores argumentation. Blive klogere på den kompleksitet, sagen ofte indeholder. Samtidig med, at du bliver ved med at repræsentere dine synspunkter. Idéer. Og holdninger.

Men ordene kan være svære at finde, når du er havnet i affekt og får en ubændig lyst til at nedkæmpe din modstander – i stedet for at udveksle synspunkter. De er også svære at finde, hvis du ikke kan tænke på andet end hvornår mødet er slut og du kan komme væk.

Det kræver træning at kunne være i reaktionen, håndtere den og fortsætte din kommunikation. Det kræver træning at kunne afværge personangreb – med din troværdighed i behold. Sagligt og professionelt. Og respektfuldt overfor dig selv og din modstander. Vi må jo selv give det, vi gerne vil modtage, ikke?

Forbered dit møde med personangreb og kritiske spørgsmål

Start med at beslutte, hvordan du vil reagere ved personangreb og angreb på din sag. I en debat. Til et møde med din direktion – eller i trafikken.

Og så skal du i gang med træningen i at kunne være med reaktionen, håndtere den og kommunikere, så du tjener dit budskab, dit mål og din troværdighed. Det får du i mine 1:1 coaching-forløb og på kurser i medietræning. Sammen tidligere kommunikationschef fra Tandlægeforeningen tilbyder jeg nu medietræning til alle jer, der vil have klare pointer, når kameraet ruller. Selvom jeg tidligere har været pressemedarbejder i både Dansk Psykolog Forening og Miljøstyrelsen, har vi fordelt rollerne således, at Claus giver dig kamp til stregen, når han interviewer dig foran kameraet, og jeg efter hvert interview, samler op på dine styrker og fejl, og giver dig de individuelle debat- og kommunikationsredskaber, du skal bruge for at klare næste interview bedre. Du bliver trænet igennem forskellige former for debat, interview og angreb, så du er klar. Vi bygger dig op i stedet for at bryde dig ned, så du er klar til at møde pressen.

 

Udgivet den

Lad ikke seriøsiteten skjule din charme, når du præsenterer

Crame gnist gennemslagskraft ARTIKULATION præsentationsteknik

“Annette – husk at være venlig”

Ansigtet er i lagt seriøse folder.
Kroppen føles stoisk men også låst.
Ordene udtales over-præcist.
Der er dyb koncentration.

Men glemmer du din humor og charme, når du præsenterer?

– Så går du glip af muligheden for at få en varm og afslappet relation til dit publikum. En relation, de vil have lyst til at være en del af – og som vil bære dig igennem.

Sidste efterår holdt jeg en workshop på et sygehus for sundhedspersonale, der var belastet af konflikter med patienter. Jeg var godt i gang med at tale om principperne for dialog og sunde samtaler. Jeg rundede af med at guide deltagerne ind i en øvelse, hvor de skulle træne principperne. Mens de arbejdede, kom min dygtige med-underviser, en trænet psykolog, hen og sagde: ”Annette, husk at være venlig.” Først blev jeg paf:

”Hvad? Er jeg ikke venlig?”

”Jeg har da den største velvilje overfor over for mit publikum – som jeg virkelig godt kan lide”. Men hurtigt slog det mig: Det er sandt! Jeg var så koncentreret, omkring mine pointer, at jeg fik lukket af for min åbenhed. Da jeg mærkede efter, var det tydeligt, at denne anspændte koncentration havde smittet af på hele rummet.
– Og hvis der er noget, der kan dræbe lysten til at arbejde med ens egen kommunikation, er det anspændthed. Jeg afbrød deltagerne i øvelsen og fik noget humor og åbenhed ind i rummet med en historie. Pludselig blev alle mere afslappede og øvelsen gik som en leg.

Lad ikke seriøsiteten skygge for din charme

Jeg ser det også ske for de mennesker, jeg coacher: Det mest charmerende og elskværdige menneske træder ind ad døren. Der bliver livligt small-talket og skabt en relation til mig.

Vi går ind i mødelokalet, og begynder at træne præsentationen.

  • Instinktivt lægges ansigtet i alvorlige folder.
  • Kroppen bliver anspændt.
  • Skuldrene kommer tættere på ørene.
  • Bevægelser og stemme styres bevidst.
  • Vejrtrækningen kommer ikke heeelt ned i maven og stemmen mister sin charmerende klang.

Det er sjældent fordi, det er et meget trist og alvorligt emne. (Tværtimod kræver den slags evner næsten endnu mere hjerte og åbenhed i kontakten, end mere gængse hverdagsagtige emner som ’Nu skal vi i gang med dette projekt’ eller ’I dag skal vi arbejde videre med jeres udvikling som team’, da vi har brug for en afsender – en taler – vi kan få tillid til, for at kunne respondere åbent på budskabet.)

Men hvorfor lukker vi ned, spænder op og styrer vores kropssprog i en grad, hvor det bliver stift?

Jeg oplever, at vi gerne vil vise, at vi har gjort os umage. At vi tager situationen seriøst. At vi gerne vil være fokuserede. Og faktisk synes jeg, vi skal blive ved med alt det. Vi skal bare huske også at tilføre vores unikke, hemmelige krydderi til virkelig at opnå lydhørhed og give publikum – og os selv – en god oplevelse, når vi taler: Vi skal huske at give vores charme og humor!

Tag en dyb indånding. Slap af i skuldrene. Giv slip i kæben og lad dit varme glimt i øjet indfinde sig. Træd så frem og tag ordet …

Kærlig hilsen Annette

Lær hvordan du præsenterer

Få grundstene til solide, velstrukturerede præsentationer, du kan levere med gnist og gennemslagskraft:
Kom med på Bliv Hørt den 23. august

 

Udgivet den

Tænk hurtigere og kommuniker bedre

”Jeg booker en dag i kalenderen og arbejder hjemme. Jeg tager min notesbog frem. Så går jeg den slavisk igennem og tænker over alle de spørgsmål, mine medarbejdere har stillet.
Så tænker jeg mig om. Så indkalder jeg til et møde, hvor jeg gennemgår, hvordan vi løser udfordringerne, og hvad der er vores næste mål.”

For 10 år siden underviste jeg et arkitekt-team, hvor lederen ville holde oplæg om hans metode til at holde styr på hans mange bolde. Vi fandt hurtigt ud af, at hans hovedbudskab skulle være: ”Ro på skrivebordet, giver ro i hovedet.”

Hver gang en medarbejder – eller han selv – kom op med et spørgsmål, noterede han det. I stedet for at lade sig afbryde , skrev han det blot ned til hans tænketid.

Jeg har sidenhen hørt samme – utroligt gode – råd, fra bl.a. amerikanske businnes-rådgivere og coaches. Fx er Keith Cunningham overbevist om, at den éne praksis, der fik ham til næste niveau, er; ”Schedule time to think”.

Du skal væk fra mailbakken og dit eksekverings-modus, og over i et reflektions-modus. Her bliver der plads til at se længere frem, få overblik, og få tænkt dig om. Så ved du, hvad du selv mener om forskellige spørgsmål. Herefter skal du tænke over, hvad der skal kommunikeres til dine mange relationer og samarbejdspartnere.

Det handler ikke kun om, at du booker tiden i din kalender. Du også gøre tiden ’non-negotiable’. Det her er tid til dig, hvor du ikke kan bookes til andre møder. Den tid er guld værd for, hvordan du eksekverer og kommunikerer dette efterår.

TÆNK – sådan gør jeg:

Jeg elsker en god gammeldags notesbog og en god kuglepen. Jeg sætter mig hen i en sofa, og laver mind-maps og skriver kerneord ned. Hurtigt får jeg zoomet ind på, hvad der er det vigtigste i den opgave, jeg står over for.
Selv 15 minutter gør en kæmpe forskel. Ikke bare for resten af min dag, men så længe projektet løber.

Sæt speeder på din tankeproces:

Flyt dig fra computeren

Sæt dig godt til rette

Tag en slurk af det krus, der står foran dig.

Skriv så den vigtigste opgave, du står overfor, ned på papiret.

 

Kast dig over spørgsmålene:

Hvad er egentlig min opgave her?

Hvem skal jeg have med?

Hvad skal der til for, at de kommer med?

Hvad skal jeg kommunikere, for at de kommer med?

 

Er du leder?

  • Hvad skal dit team have fokus på fremadrettet?
  • Hvad er afgørende for at I når jeres mål/næste niveau?
  • Og for at motivere: Hvorfor er målet/niveauet vigtigt – hvilket formål kæmper I for? Det skriver jeg mere om her

 

Er du projektleder?

  • Hvad halter i teamet – og hvad kører?
  • Hvad skal du have samlet op på?
  • Hvad skal du have anerkendt dit team for?
  • Hvad er jeres vigtigste prioritet fremadrettet?
  • Hvad er de største issues?
  • Og stadig for at motivere: Hvorfor er projektet vigtigt? Hvilket formål kæmper I for? Det skriver jeg stadig mere om her

 

Er du specialist?

  • Hvem skal du nå ud til, med din viden, for at øge din indflydelse?
  • Hvad er deres interesser i det, du ved noget om?
  • Hvordan skal du formulere dig, så de kan forstå, hvad du siger?

 

Er du foredragsholder?

  • Hvad er du optaget af for tiden?
  • Hvor er der guldkorn, for dit publikum, i de ting, du selv går og undrer dig over?
  • Hvad har du lært for nylig?

 

Lær hvordan du samler alle tankerne i en præsentation og et mundtligt oplæg, der tager kegler.
Kom med på heldagskurset Bliv Hørt den 23. august.
Der er to pladser tilbage.

Tænk dig om. Vælg dine pointer. Tal.

Kærlig hilsen

Annette

Udgivet den

Jeg skylder dig en særlig tak

Tak for at du har været med hele denne vej. Lige siden du faldt over min hjemmeside, og skrev dig op til nyheder, eller du mødte mig til en workshop/foredrag, hvor jeg sendte et stykke papir rundt, hvor du kunne skrive dig op. Mange af jer har været med i mange år, og jeg følger spændt med I, hvad I klikker på, og prøver at skabe mere af det indhold, der har din interesse.

Du har med din interesse hjulpet mig til at skrive min bog TAL TROVÆRDIGT. At skrive en bog kan være en soloproces, men det kan også være en proces skabt af samskabelse. Jeg sendte mit første nyhedsbrev ud i 2012. Nogle gange er der kommet et par stykker per måned. Andre gange går der en måned imellem. Men jeg savner at skrive nyhedsbreve, og jeg er allerede ved at samle spændende emner til de nyhedsbreve, du kommer til at møde på den anden side af sommerferien.

Når jeg skaber indhold til mit nyhedsbrev, gør jeg det ud fra 3 principper:

  1. Et godt råd, jeg kan se virker igen og igen for mine klienter, og som jeg ved, også ville kunne gavne dig, når du kommunikerer mundtligt.
  2. Et spørgsmål, jeg er blevet stillet, når jeg er ude og holde kurser, foredrag ogcoache, som jeg gerne ville reflektere nærmere over med et nyhedsbrev. Ved at skrive det, blev jeg selv klogere, kom mere i dybden og fik det tænkt bedre igennem.
  3. De elementer af det, at brænde igennem overfor et publikum, som jeg selv konstant har udfordret mig selv til at blive bedre til; fx produktionen af strategiske slides.

Det, der har motiveret mig til at skrive, har været visheden om, at du sad derude, og gerne ville vide mere om mundtlig kommunikation, så du kunne blive bedre til at kommunikere.

Det betød, at da jeg skulle skrive min bog, havde jeg allerede mange gode pointer. Både fra det stof, jeg guider mine deltagere igennem på mine kurser, men især fra mine nyhedsbreve. Jeg havde også en muskel, der var godt trænet i at søge ny viden, teori og undersøgelser. Bearbejde det og formidle det. Men min bog skulle selvfølgelig ikke være en gentagelse af mine nyhedsbreve. Derfor begyndte jeg processen med at gå ud og interviewe erfarne projektledere om, hvad de oplever er afgørende for at de lykkedes med at lede deres projekt. Jeg spurgte dem ind til, hvordan de kommunikerer, og hvad de har lært er afgørende for, at de får succes med deres kommunikation.

Det vigtigste råd, der gik igennem alle interviews, er evnen til at sætte sig i andre menneskers sted, lytte, spørge ind og samle op på det, de har sagt, så de føler sig forstået.

Det er en evne, du kan opdyrke. Det er en muskel du skal træne. Jeg er langt fra færdig med at træne min. Og jeg er langt fra færdig med at træne, at holde fast i denne muskel, selvom jeg fx bliver stødt af noget, nogen siger. Det kan fx ske, når jeg arbejder med mennesker i en udviklingsproces, hvor jeg skal støtte dem til at træde ud af deres komfortzone. Som vi alle kender det fra os selv, er det utrygt, og det kan få os til at reagere mod os selv, dem omkring os, og den, der inviterer os til at træde ud af comfortzonen. Det er helt naturligt. Men hvis jeg ikke holder fast i min lyttemuskel, samtidig med at jeg fx står fast på det, jeg siger, så kan jeg ikke få nogen med mig.

Det samme gælder, når du gerne vil have nogen til at lytte til det, du siger. Når du gerne vil have opbakning til din idé. Når du gerne vil gøre det tydeligt, at du kommer med en løsning på et problem. Du kan ikke kæmpe dig til lydhørhed og forståelse. Det er en tovejsproces. Først må du lytte og forstå, hvad der sker på den anden side.

Begynd at træne i dag. Jeg lover dig, at resultatet ikke vil udeblive.

Tak for din støtte,

Kh Annette

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du gør i praksis, er min bog formet som en proces af inspiration, viden, metoder, værktøjer og øvelser der guider dig til at tage ordet med succes.
Du får det alt sammen i min bog TAL TROVÆRDIGT. 

Kunne du tænke dig at få et signeret eksemplar – og et onlinekursus oveni – er der fra i dag og indtil den 1. august ekstra 10 % rabat på de kampagner, du finder her. Bestil senest torsdag kl. 13, så er bogen fluks på vej til dig med posten.

Du kan sagtens benytte dig af sommertilbuddet efter på torsdag, men så er bogen først på vej med posten på den anden side af sommerferien.

Brug rabatkoden sommer18

ARTIKULATION