For det skal du – ellers skal du simpelthen ikke stille dig op og sige noget. Dit publikum kan instinktivt mærke, om de tror på dig eller ej. Tror du ikke selv på det, du siger, får du aldrig dit publikum til at gøre det.
Find ud af hvad du i virkeligheden mener Men det er ikke noget, vi bare gør. Det er en øvelse og det kræver træning at tage bladet fra munden og sige det, vi i virkeligheden mener. Læs videre “Sådan kommer du til at mene det, du siger”
Publikum er ikke interesserede i, om du er perfekt, men i om de kan mærke dig. Hvis de ikke kan fornemme, at du selv er til stede i dit budskab, er du ikke troværdig, og dit publikum kommer aldrig til at tro på det.
Hvis du vil brænde igennem med din kommunikation, så kræver det, at du er til stede og lægger dit polerede ’jeg’ væk.
I det gode pitch kan den, du vil sælge til, se værdien i det, du tilbyder. Med det samme!
Du skal vise, at du kommer med løsningen på lige præcis dét problem eller et det behov han eller hun sider med. Du skal opbygge en relation og skabe tillid. Tillid til dig som person og til den løsning du foreslår! Det gælder uanset om du sælger et produkt, en idé eller en ydelse.
Her er de spørgsmål, du skal besvare for dig selv, for at kunne levere og komme hen til et skarpt skåret og målrettet pitch:
Vælg først og tænk på den målgruppe, du gerne vil sælge til. Se personen for dig. Hvem er han eller hun? Hvad er vedkommendes forhold til det, du gerne vil sælge? Og vigtigst: Hvad er det for et behov, han eller hun har, som du matcher med dit produkt?
Hvordan er det, du vil sælge, løsningen på et problem hun har?
Hvordan vil dit forslag give værdi for ham?
Hvad er alle grundene til, at din løsning, vil give værdi?
Hvor er du selv henne i forhold til denne løsning? Hvad er det, der gør, at du tror på den, og mener det er en god løsning – den bedste løsning ligefrem?
Hvordan skal du vinkle og fortælle denne historie, for at du kan stå inde for det, du siger?
Hvordan kan du fortælle din historie som en levende, konkret og appellerende historie?
Understreg så de 3 vigtigste argumenter i det, du lige har skrevet ned.
Har du svarene? Godt. Læg så papiret væk. Gå ud og tag en frisk kop kaffe, noget frisk luft, og gå måske en lille tur.
Tænk så på, hvad det vigtigste er. Hvad dit hovedbudskab er?
Hvis du kun må sige én ting – hvad er det så?
Når du har dette klare fokus inde i hovedet, og du har lavet dit forarbejde ved at svare på de foregående svar, er du klar! Klar til at pitche din idé og gå i en god og velforberedt dialog med din potentielle kunde eller samarbejdspartner.
Rigtig god fornøjelse!
Annette Bjerre Ryhede
(Billederne er fra fyraftensmødet i Dansk Journalistforbund, hvor jeg holdt en workshop i pitching tirsdag i sidste uge)
Har du efterhånden mistet lysten til at tage ordet, fordi dine idéer alligevel drukner i de andres kamp om opmærksomhed?
Hvad gør man, hvis det er dem, der altid råber højest, der bliver hørt? Og man egentlig gerne vil blive bedre til at sige noget og komme med sin mening – men uden at miste sig selv?
Vil du skabe resultater og værdi i dit job, så skal du tage ordet ved møder, kunne holde klare briefinger og gode præsentationer. Men det er ikke altid så let, fordi det for mange af os er forbundet med usikkerhed, nervøsitet og måske frygt at tage ordet på arbejdspladsen og i andre forsamlinger.
Læs min klumme på www.altfordamerne.dk, hvor jeg giver dig de bedste råd og værktøjer til at komme i gang med at slippe frygten og tage ordet.
Som taler er din troværdighed afgørende for, hvordan dit publikum opfatter dit budskab. Om de vil tage dit budskab ind. Om de vil lade dig ændre deres opfattelse af noget.
Derfor er der god grund til at arbejde med vores troværdighed. Vil du have mere af den? Her er hvad forskningen har fundet ud af: For at opbygge troværdighed skal du:
Jeg er ved at lave en super skarp mini-guide til strategiske præsentationer, briefinger og oplæg. Når den er færdig, får du den, når du tilmelder dig nyhedsbrevet. (Er du allerede tilmeldt bliver du ikke snydt for den). Du har allerede nu, inden den bliver sendt til grafikeren, mulighed for at få et preview på den.