Hvor skal jeg gøre af armene?

De arme og de hænder – hvordan bruger vi dem til at understøtte det, vi siger?

Det gør vi lettest ved at holde dem i ro, og placere dem på en måde, så de ikke distraherer vores publikum, indtil vi er kommet godt i gang med oplægget. Når du har talt dig varm, vil de typisk komme i gang  på en måde, der falder dig naturligt.

Du kan fx samle hænderne foran kroppen, så den ene holder om den anden.  Det kan også være, du holder på dine stikordskort. At placere hænderne i siden kan af nogle tolkes som arrogant/overlegent, så det vil jeg ikke anbefale dig. Har du armene blødt foran kroppen, er det også lettere for dem at komme i gang, og hjælpe dig med at understrege det, du siger.

Hvis du så vil bruge dine hænder og arme strategisk til at understrege det, du siger, ja så skal du simpelthen i gang med at øve dig. Hen foran spejlet (eller få min hjælp) og øv bevægelserne ind i din adfærd og i dit kropssprog. Og øv dig hver gang du taler – ved skrivebordet, ved et møde, i en butik. Øv dig i at bruge dine hænder og arme til at hjælpe dig med at kommunikere dit budskab.

Mange hilsener,

Annette
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *