Hvad kan jeg gøre for dig?

Han sad helt fremme på sin stol. Som var han ved at lette fra den. Hans blik var intenst. Hans stemme insisterende. Kontrolleret. Men frustrationen var til at høre:

”Hvorfor kan jeg ikke blive en del af den screeningsprocess?

Jeg føler, det er totalt spild af mig og min faglighed, at direktøren vil køre det hele selv. Jeg er jo netop ansat til at være med!”

Hvad kan jeg forbedre i min kommunikation, for at han forstår, at han skal bruge mig? …”spurgte han mig.

” …Eh ja … hrem,” lød svaret. Jeg rømmede mig for at få lidt tænketid i coaching-sessionen.

Der er nemlig ikke noget enkelt svar på det spørgsmål. Slet ikke, når vi ikke kender direktørens årsag.

Jeg tog derfor casen op, da jeg havde lidt tid med en meget dygtig erhvervscoach. Hun kiggede på mig, og sagde:

Hvad kan jeg gøre for dig?
Har han spurgt direktøren om det?
Hvis han ikke har oparbejdet en relation til direktøren, hvor det er tydeligt for direktøren, at han hver dag er der for at hjælpe ham – Ikke for at tjene sin egen faglige hest, men for at hjælpe direktørens dagsorden – så bliver det svært. Relationen skal simpelthen have førsteprioritet.

Doing … !
Hvor havde hun ret.

Når vi bliver forhippede på det, vi selv gerne vil opnå, får vi ofte et tunnelsyn, hvor vi ikke ser andet end vores eget behov eller ønske. Også selvom vi mener, at det vi kommer med, rent faktisk kan tjene andre og tjene vores fælles mål. Så lytter vi ikke rigtigt.

I virkeligheden er det rimelig enkelt:

Hvis du vil have andre til at gøre noget for dig; f.eks. prioritere dit projekt, svare på dine mails, sende dig data, inddrage dig …

Ja så er det en hjælp først at vende blikket mod dem. Og stille spørgsmålet:

Hvad kan jeg gøre for dig?

Det skal vi arbejde med den 23. juni på heldagskurset i præsentationsteknik. Et skarpt og empatisk blik på dit publikum er nemlig hele udgangspunktet for et skarpt oplæg og en skarp præsentation.

Læs alt om kurset her

(Kan du ikke den 23. juni gentager jeg kurset igen den 15. september.)

Baby med på arbejde

Du har ikke hørt fra mig i lang tid. Det er fordi, jeg først og fremmest har været optaget af min relation til den sidst ankomne til børneflokken, lille August, der bliver et år på fredag.
Hvis du har fulgt med på LinkedIn eller Instagram har du nok set, at min barsel ikke har været arbejdsfri. Så mens August har sovet en god lur, har jeg arbejdet. Når jeg har mødtes med mine kunder, har han hygget sig med sin far. Vi er meget heldige, at vi har kunnet køre denne model, (som du kan læse mere om i dette interview). (Nu begynder August stille og roligt i dagpleje, og jeg får tid til at skrive til dig igen :).

Sjovt nok har langt størstedelen af de opgaver, jeg har arbejdet på dette år, netop handlet om relationer.

  • Om at blive rystet sammen igen efter corona-pandemien
  • Om at lære hinanden at kende i en nystartet virksomhed – og få det bedste samarbejde
  • Om at finde og italesætte virksomhedens værdier  – og bruge dem i kommunikation & samarbejde
  • Om at dyrke og styrke en sund intern kommunikations-kultur
  • Om at kommunikere og samarbejde virtuelt på tværs af lande og tidszoner
  • Om at dyrke en sund feedback og læringskultur.

Det vil jeg skrive meget mere om i mit næste nyhedsbrev.

Men indtil da kan du læse lidt mere her. 

Hvad kan jeg ellers gøre for dig?
For at du bliver inspireret?
Får nye værktøjer?
Når din dagsorden?

Send mig en linje, eller giv mig et kald.

Kærlig hilsen

Annette

Giv din stemme gennemslagskraft

Jeg var 11 år. Vi havde lige fået ny matematiklærer.
Han bad os løse regnestykker på egen hånd. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, fordi der var larm i klasseværelset. Jeg rakte hånden op og spurgte, om ikke han kunne skabe noget ro, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig. I stedet sagde han:

”Og det skulle komme fra dig – du har jo en stemme som en skærebrænder”

Jeg blev mundlam. For det første, fordi jeg ikke var vant til at blive talt sådan til af voksne. Jeg blev mundlam, fordi han ikke anerkendte mit behov.  Og jeg blev skamfuld over hans ord om min stemme.

Den episode kom jeg i tanke om, da jeg for et par år siden var i USA. Jeg var til et live event med Oprah Winfrey. Hun spurgte os:

  • Hvad er din livsgerning?
  • Hvad er det for et arbejde, du føler dig drevet til at udføre?
  • På trods af dårlige ods?
  • Fordi du ikke kan lade være?

Da kom jeg i tanke om episoden med min matematiklærer. En episode, der nemt havde fået mig til at holde op med at række hånden op og sige noget i timerne.
Eller på legepladsen. Eller til mine fritidsaktiviteter. Og senere til alle andre de steder, hvor vi er afhængige af vores stemmer til at danne relationer. Bruge vores viden. Sige til og fra og danne vores identitet – og senere karriere.

Fordi hvis man får at vide, at ens stemme lyder dårligt, hvorfor skulle man så have lyst til at dele den? 

 

Men som du nok har gættet, så gik det ikke sådan. Det gjorde det ikke, fordi mine forældre dannede en modvægt. Derhjemme viste de mig, at min stemme var velkommen – og at den ofte havde noget at byde på. Inden jeg skulle til mundtlige eksaminer i gymnasiet, ringede jeg altid til min mor.

Hun sagde:

”Husk, du har noget vigtigt, du gerne vil fortælle.”

Så var jeg klar.

Da jeg kom til universitetet og jobsamtaler behøvede jeg ikke at ringe til hende. Hendes sætning var med mig. Den fik mig til at træde ind i det mindset og den stemning, jeg havde brug for, for at kunne brænde igennem. Når jeg hørte den sætning glemte jeg alt om, at min stemme måske ikke lød godt. Jeg var fuldt fokuseret på, hvad jeg skulle kommunikere.

De to sætninger om min stemme, er et direkte bevis på, hvor meget vores kommunikation betyder. Den kan forsøge at få dig til at tie. Lave din stemme om. Tilpasse den. Lægge låg på dig selv. Og de rigtige ord kan få dig til at blomstre. Åbne op. Og brænde igennem med din unikke stemme.

Dine ord påvirker dig. De påvirker andre. Og andres ord påvirker dig.

 

Giv din stemme gennemslagskraft

Når du taler med din rene stemme, kan du røre andre mennesker. Hvis du lægger for meget låg på, kan dit publikum ikke mærke dig og dine ord. Det får konsekvenser for dit budskabs gennemslagskraft.

Du skal bruge din rene stemme når du skal have dit vigtige budskab ud over rampen.

  • Dit budskab om konsekvenser.
  • Muligheder og ”vi skal nok klare den sammen”.
  • Dit budskab om jeres vision og mål i post corona-nedlukningstid.
  • Dit budskab om hvordan I bedst muligt hjælper jeres kunder/borgere/medarbejdere – til at håndtere den nuværende situation. Komme videre – og fremad.

Din stemme rummer potentialet til at motivere. Inspirere og få andre til at præstere deres bedste. Men det sker kun, når du bruger din rene stemme. En stemme, der selvfølgelig har både har klang, dybde og styrke. Men også en stemme, der åbner op og kan vise nærvær. Fordi du ikke bare er i det rigtige mindset og stemning. Du er også fuldt tilstede i dine ord.

Det lærer du gennem mit nye onlinekursus Styrk din Stemme. Du kan få adgang til det her. Men også via min nye tilbudspakke ’Bliv en Motiverende Taler’. Tilbuddet udløber den 1. juni.

 

Her er introvideoen til Styrk din Stemme:

 

Læs mere om Bliv en Motiverende Taler her

Styrk din grounding – den effektive vej til ro og overblik, når du taler

Hvad er grounding – og hvorfor er det så vigtigt, når du taler?

Og hvorfor overhovedet kalde det ’grounding’ i stedet for ’jordforbindelse’?

For mig ligger der flere – og andre associationer i ’grounding’, end der gør i ’jordforbindelse’. For du skal jo ikke kun have ’jordforbindelse’, når du taler.  Du skal op i helikopteren og give dit publikum et overblik. Du skal lægge op til refleksion og til at de tænker nye tanker. Du skal formidle abstrakt stof (som skal gøres konkret). Du skal male jeres vision. Du skal motivere. Du skal gøre andre klar til at handle fremadrettet. Til det skal du bruge din passion. At tale passioneret om fremtidens visioner og motivere er i mine øjne ikke altid det, vi forbinder med ’at have jordforbindelse’. Derfor foretrækker jeg det engelske ’grounded’.

Det lægger op til, at du står solidt på jorden – ja.
Men endnu mere at du er sikker i det, du vil tale om – og udstråler en sikkerhed omkring det.
At du hviler i det, du siger. Og at du hviler i dig selv.

Har du hjemme hos sig selv, når du taler, giver du et sundt afsæt for din kommunikation, hvorfra du kan invitere andre med ind i det, du gør fælles med dine ord.  En god grounding vil ofte vise sig ved at dit kropssprog er mere afbalanceret og støtter det, du siger. Når du er grounded er det nemmere, på en velovervejet måde at give udtryk for, hvad du mener.En god grounding vil ofte gøre det nemmere for dig at være tilstede og nærværende med dit publikum – hvilket spiller en rolle for deres tillid til dig.
Det skyldes, at dit nærvær bidrager med intimitet til rummet, som sammen med din troværdighed og din pålidelighed har betydning for hvorvidt andre mennesker får tillid til dig.

Men det kan være svært at få fat i den gode grounding

Især hvis dit hoved kører i et højt tempo med 117 tanker, og nervøsiteten har meldt sig på banen. Det gør det indimellem for os alle sammen – også for mig. Og jeg bliver ikke bare ’tændt’ af det, jeg skal formidle – jeg kan blive overtændt. Problemet er bare, at jeg brænder min energi af i stedet for at bruge den. Jeg er ikke så fokuseret som jeg kunne være. Jeg har sværere ved at tænke under pres. Men min energi skulle jo gerne kunne holde hele dagen – og der må også meget gerne være noget tilbage til min familie og til mig selv. Hvis jeg er grounded stikker det ikke lige så let af. Jeg kan nemmere bevare fokus – samtidig med at jeg kan improvisere på baggrund af publikums signaler.

Grounding er ikke noget, jeg kan tænke mig til. Jeg skal flytte min opmærksomhed fra hovedet og ned i min krop. Jeg skal få mit nervesystem i ro. Jeg skal selv være sikker på det, jeg siger – og være modig nok til at gå ud og gøre det fælles. Via en proces, med forskellige trin, jeg går igennem, oplever jeg at tilstanden af grounding træder mere og mere frem.

Den er ikke kun et plus til din næste præsentation eller krævende møde. En god grounding vil ofte også være et plus til din næste lønforhandling eller når du pitcher for en ny kunde.

Der er faktisk ingen grunde til ikke at hjælpe os selv til at være mere groundede.

 

Hvis du vil bruge 5 minutter på at blive mere grounded, kan du blive guidet her

Jeg har indtalt min groundingøvelse, og den kan blive din for blot 25. kr. Du kan bruge den hver gang for lidt ro og overblik og til at blive klar til at møde dit publikum – eller din familie, efter en presset arbejdsdag. Du finder groundingøvelsen her  

Mine mest groundede hilsener – og rigtig god weekend,

Kh Annette

Tal dig til indflydelse

Giv ikke op, bare fordi du ikke fik respons på det, du sagde ved sidste møde. Forstå din modtager og hvad der skal til for, at de lytter og træffer beslutninger. Byd tryktestningen af dine argumenter  velkommen og brug dit kropssprog til at vise, at du er med. Så er du tættere på indflydelse.

”Mænd er gode til at kæmpe for at blive hørt og kvinder er bedre til at finde konsenssus.” Sådanne sætninger smider vi hyppigt omkring os med. Men set fra mit perspektiv handler evnen til at blive hørt og få indflydelse i langt højere grad om, hvorvidt du – kvinde som mand – formår at forme din kommunikation strategisk og bruge sin udstråling til at vække lysten til at lytte.

 

Mænd holder sig – også – tilbage fra indflydelse

Som kommunikationsrådgiver for karriereorienterede talenter inden for både ledelse, forskning og rådgivning, oplever jeg både mænd og kvinder, som holder sig tilbage – i stedet for at tage ordet. De tænker, at det, de vil sige er banalt og at alle de andre allerede tænker det samme. Lige så vel møder jeg både kvinder og mænd, der flittigt tager ordet og ikke er bange for at skulle kæmpe lidt for det. Forskellen ligger i det mindset. Taler du ud fra den tanke, at dine indspark er banale og at andre derfor ikke lytter? Eller mener du, at du for enhver pris skal høres for det, du har at sige?

Jeg vil anbefale dig et tredje mindset, hvor du indstiller dig på at tale for at hjælpe, støtte, bidrage og være med til at udvikle jeres organisation. Jo mere du tænker, at dine ord er værdifulde, og du er værdig til at sige dem, jo mere behagelig, venlig og klangfuld bliver din stemme. Et hjælpsomt mindset får dig til at lyse op og gøre andre nysgerrige på dine ord. Dit kropssprog og din tone påvirker hvordan dit publikum afkoder det, du siger. Giv derfor dig selv et hjælpsomt mindset. Skriv det ned og kig på det inden du går til næste møde.

Vær klar til tryktestningen

Et af kendetegnende ved High Performance Teams, er, at de tør trykteste hinandens idéer og argumenter, for at finde de allerbedste. Herved hjælper de hinanden med at gøre idéer og argumenter så stærke som overhovedet muligt. Det er en fælles indsats. Hvordan reagerer du i mødet med ’kritiske kommentarer’? Tænker du straks, at andre ikke ’respekterer dig’ eller ikke ’tror på dig og det, du siger’? At de har spørgsmål og kommentarer til dit stof betyder, at de forholder sig til det, du siger. Pas på med straks at gå i forsvar. Det dræber enhver frugtbar diskussion og lægger op til skyttegravskrig.

Udvis den samme respekt overfor andres holdninger og spørgsmål, som du selv gerne vil modtage.

Tag et øjeblik til at tage en dyb indvending og reflektere, inden du svarer. Det er dette øjeblik – hjulpet af en dyb indånding – der hjælper dig til at respondere imødekommende. Hvordan du håndterer kritiske spørgsmål er lige så vigtigt for din troværdighed, som hvordan du præsenterer dit budskab.

Målret dit budskab til din modtagers beslutningsmønster

Bare fordi nogen ikke responderer på det, du har sagt, betyder det ikke, at de ikke har hørt det. Det betyder oftere, at de mangler baggrundsbriefingen for at forstå og kunne se værdien i det, du siger. De mangler din analyse og de fakta, der får dit forslag til at give mening for lige præcis dem. Vær opmærksom på, at de højst sandsynligt ikke baserer deres beslutninger på det samme incitament, som du gør.

I en artikel bragt i Harvard Business Review refererer Gary A Williams & Robert B. Miller, en undersøgelse, de har foretaget af 1600 toplederes beslutnings-mønster.
De fandt 5 meget forskellige tilgange til at træffe beslutninger:

  • Entusiasten, som hurtigt bliver revet med af nye idéer, men har lært at træffe beslutninger baseret på informationer – ikke kun følelser.
  • Skeptikeren, der vender hver en sten, og altid på forhånd vil være kritisk overfor de data, du fremlægger.
  • Tænkeren, der har brug for klare fakta og argumenter for at blive overbevist
  • Følgeren, der træffer nye beslutninger på baggrund af sine lignende beslutninger i fortiden, eller på hvordan andre topledere, de har tillid til, har gjort.
  • Kontrolløren der gerne vil have kontrol med hvert et led og udelukkende fokuserer på fakta og analyse af argumenter.

Antag aldrig, at dem, du kommunikerer til, har samme beslutnings-mønster som dig. Derfor skal du altid omkring en grundig målgruppeanalyse, inden du præsenterer et beslutningsoplæg. Det skal målrettes til dem, du taler til. Det kan i mange henseende betyde, at du ikke skal formidle sagen således som du selv synes, det vil give mening. Du skal sætte dig i din modtagers sted, og formidle den, så din modtager kan se værdien.

Få metoden til hurtigt og effektivt at analysere din modtager og målrette din kommunikation til dennes interesser og behov i min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation

Indflydelse er noget, du gør dig fortjent til

Jo mere det, du foreslår, indebærer forandringer og risici, jo mere spiller din relation til din målgruppe ind. Er du kendt som en der er grundig eller er god til at læse en trend? Hvad siger dine resultater? Har de øvrige forslag du er kommet med, vist sig at være fornuftige? Din historik er altid en del af hvad dit publikum hører, når du taler. Når du står i mødet med en ny gruppe, eller du har truffet en række beslutninger, der ikke har båret frugt, skal du opbygge tillid og troværdighed på ny.

Tag ansvar for de beslutninger du har truffet, og mind dit publikum om de andre, du har i rygsækken, som rent faktisk har båret frugt.

Brug dit kropssprog til at udvise sikkerhed omkring dit budskab

Læg mærke til dit kropssprog og din stemme, når du siger noget i en situation, hvor du bliver usikker eller er under pres. Hvad sker der med din stemme? Bliver den skinger? Eller gør du den overdreven sød? Lægger du hovedet på skrå eller ranker du ryggen? Trækker du vejret helt ned i maven – eller holder du op med at trække vejret?

Dit kropssprog og din stemme er en del af dit budskab. Modtageren adskiller ikke dit indhold fra dit kropssprog. Træn derfor at have et kropssprog der udstråler ro, overblik og lederskab:

  • Ret ryggen. Kig på din krop i spejlet. Selvom din krop fortæller dig, at den gerne vil beskytte dig ved at runde ryggen og tage armene ind foran maveregionen. Gør det modsatte: Rank ryggen, lad være med at krydse dine ben eller hænge i hoften, og fold roligt dine hænder foran kroppen.
  • Træk vejret dybt: Er du anspændt vil din vejrtrækning blive overfladisk. Det kræver en aktiv indsats at få den helt ned i maven, derfor skal du dagligt træne din dybe vejrtrækning, så du kan aktivere den, når du er anspændt. Så udtrykker du mere ro og din stemme får en behagelig klang.
  • Se folk i øjnene: Gå ind i mødet og vis dig som en medspiller. Nik og anerkend, når andre siger noget, du oplever er værdifuldt. Skab oprigtig øjenkontakt og vis folk at du er med. Kig rundt på alle i lokalet i stedet for at kigge på dine slides eller ned i dine noter, når du vil overbevise.

Ordet er dit – brug det til at gøre en forskel – kh Annette.

Lær hvordan du taler troværdigt

Deltag på heldagskurset BLIV HØRT den 31. maj. Her får du ikke bare fifs, viden og værktøjer til at tale troværdigt – du får den træning, der får dig til at kommunikere troværdigt. Læs mere om kurset her. 

Læs mere om skræddersyede kurser her

Læs mere om 1:1 forløb i speakercoaching her

 

2 fælder forhindrer retorisk lederskab


RETORISK LEDERSKAB

Når du stiller dig op og kommunikerer dine budskaberne mundtligt, skal du opbygge tillid til dig for at få gennemslagskraft. Uden tillid til dig, får dit budskab ikke gennemslagskraft.

Fælde 1: Du mener ikke (helt) det, du siger

Den største barriere for tillid, er hvis du videreformidler et budskab uden ejerskab. Dit kropssprog afslører med det samme, hvis du ikke selv synes, det du siger er vigtigt, betydningsfuldt eller en god beslutning.

Derfor skal du finde ud af, hvordan du kan stå 100 % inde for det, du siger, når du tager ordet – hvilken vinkel på dit emne kan du stå inde for?
Hvad skal der til for, at du kan få dit budskab ud over læberne med 100 % overbevisning? Og hvordan skal budskabet lyde, for at du kan få det troværdigt over dine læber?

Fælde nr. 2: Du glemmer, at der er forskel på talesprog og skriftsprog

Publikum har lyttet til dit oplæg og ser meget koncentrerede ud. Måske er de blevet meget stille. Du er måske i tvivl om, hvorvidt nogen af dem er faldet i søvn?

Skriftsprog – som vi alle er meget trænede i – har laaange sætninger. Det er godt til at have mange informationer og være abstrakt, fordi modtageren kan slå op, understrege og læse i sit eget tempo.

Mundtligt sprog er godt til præcis det modsatte:
Her har du korte sætninger og publikums ører kan bedst fange pointerne, når du gør dem nærværende, aktuelle og konkrete for dit publikum.
Derfor skal du understrege dine 3 vigtigste hovedpointer med historier, cases, metaforer eller fysiske ting, der klart udtrykker dine pointer.

Så giver du publikum forståelse for hvordan tingene hænger sammen – men ikke nok med det – deres hukommelse vil elske dig for det. Det er retorisk lederskab.

Kh Annette Bjerre Ryhede

 

LÆR RETORISK LEDERSKAB

Lær hvordan du kommunikerer visioner med gennemslagskraft, bruger historiefortælling og argumenterer overbevisende på ARTIKULATIONs heldagskursus BLIV HØRT

3 fælder der forpurrer din kontakt til dine medarbejdere

Styrk din kontakt til dine medarbejdere – dit publikum

Skal du præsentere en ny strategi eller handlingsplan for dine medarbejdere? Når du taler, er dine medarbejdere dit publikum. Din kontakt til dine medarbejdere er afgørende, for at du kan opbygge tillid og blive opfattet som troværdig. Uden de to, bliver det svært for dig at gøre indtryk, påvirke dit publikum – dine medarbejdere – og få dem med dig.

Fælde nr. 1: Du har svært ved at se ud over din egen agenda.

Du glemmer, at dit publikum ser verden på en anden måde end du gør.

Publikum kan mærke det, hvis du ikke giver plads til, at de er et andet sted, end du er.
Så føler de sig ikke mødt. Hvis de ovenikøbet føler, at der er en bestemt agenda der bliver trukket ned over hovedet på dem, vil de blive skeptiske.

Øv dig i at møde dit publikum hvor de er, ved at forstå deres verdensbillede. Rum deres reaktioner og giv lidt slip på slutmålet med din præsentation

Det er vejen til at du får langt flere med dig, som er vejen til at nå dit mål.

Fælde nr. 2: 
Du drukner kontakten til dine medarbejdere

Hvis du oplever, at dine medarbejdere ser forvirrede ud og stiller spørgsmål til mærkelige detaljer i dit oplæg – i stedet for at have fanget pointen – så er der stor sandsynlighed for, at dit oplæg enten savner fokus, ikke er skåret ind til kernen eller ikke har et klart budskab.

Lad være med at prøve at presse 60 detaljerede og teksttunge slides igennem på 45 minutter fordi ’vi jo skal igennem det her’.

Du er publikums guide ind i emnet. De behøver ikke vide alt det du ved.
De skal kun vide det, der har betydning og værdi for dem.

Træn dig i at fokusere, skære fra, konkludere og skabe overblik. Du skal med andre ord zoome ind på ét hovedbudskab og de underpointer, der understøtter det.

Hjælp publikums hukommelse ved at bruge billeder, der skaber oplevelser for dem og får aktiveret deres sanser.

Fælde nr. 3:  
Du glemmer at skabe en oprigtig kontakt til dine medarbejdere

Du kan have nok så mange gode rationelle argumenter for det, du siger, men hvis du ikke formår at skabe en oprigtig kontakt til dit publikum, så falder dine argumenter til jorden.

Du skal være helt klar over, hvorfor du gerne vil tale til og med lige præcis de mennesker, der sidder foran dig.
Publikum skal kunne mærke, at du vil dem det godt, og at du har lyst til at stå foran dem og tale.

Så se publikum i øjnene, træk vejret ned i maven og vær oprigtig interesseret i kontakten med dem.

Ordet er dit.

Skal alt det, du lærer her, blive til et sæt af kompetencer, du kan trække på, når du har brug for det? Fx når du præsenterer for din chef, dine medarbejdere og dine kunder? Få træningen, der får det til at ligge på rygraden:

Brug din mundtlige kommunikation til at skabe forståelse og få dit publikum med. Bliv trænet på Bliv Hørt den 25. januar.

Kærlig hilsen Annette

Slip din stemme fri og få mundtlig gennemslagskraft

“Når jeg ikke censurerer min stemme, får den gennemslagskraft. Jeg bliver tryg og afslappet. Jeg tror mere på det, jeg siger, når jeg ikke pakker det ind.”

Sådan sagde en af mine klienter i går. Hun var holdt op med at gøre sin stemme ekstra sød og venlig, når hun tog ordet på faglige møder på sit arbejde. Det betød ikke, at hun holdt op med, at være sød, venlig og professionel. Men hun holdt op med at lægge et filter imellem hende og hendes stemme. Bas’en og styrken kom frem i hendes stemme, da hun satte den fri. De faglige ord og pointer kom frit frem uden anstrengelser. Det blev nemmere for hendes målgrupper at få tillid til hende, og fange hendes pointer.

Jeg møder mange, der laver deres stemmer om, i det håb, at det giver dem mere gennemslagskraft. Men din rene, ucensurerede stemme, har den største gennemslagskraft.

Jesper, vil du ikke lægge din hånd på Katrines ryg?

”På rygsøjlen lidt under skulderbladene? Og Katrine, læn dig nu lidt tilbage og hvil i den støtte, Jesper giver dig. Så går jeg hen i hjørnet, og så skal du tale, som om jeg er virkelig døv”.
Så skal jeg ellers love for, at den smukkeste og mest klangfulde stemme kom ud af Katrine! Fuld af styrke og passion. Den tryllebandt mig. Også selvom jeg ikke er synderligt interesseret i syntesebiologi … Jeg måtte høre det, hvad den stemme havde at fortælle!

Mavemuskler og dyb vejrtrækning giver dig mundtlig gennemslagskraft

Der sker noget, når du lader din rene stemme komme frem. Fuld af styrke. Med styrke fra dine mavemuskler og en dyb vejrtrækning. Nogle gange er det nok at beslutte dig for, at lade din rene stemme komme frem. Andre gange har du brug for en hjælpende hånd.

Ligesom dine ord og din præsentation fortæller en historie, fortæller din stemme også en historie. Om dig. Din faglighed. Om hvor meget du tror på dig selv i den rolle, du skal udfylde. Om hvor meget du tror på det, du siger. Sørg for at din stemme fortæller det rigtige.

Kom med på mit heldagskursus den 25. januar: Her guider jeg dig til at få din mundtlige gennemslagskraft frem. Du lærer, hvordan du brænder igennem med dine oplæg, briefinger og præsentationer. Som konsulent. Forsker. Leder og iværksætter. Du bliver sikker i dit stof og tryg foran et publikum. Du lærer, hvordan du former din mundtlige kommunikation, så dit publikum vågner op, forstår hvad du vil dem, og følger dig til målet.
Der er kun 5 pladser på holdet. Læs mere om heldagskurset i mundtlig gennemslagskraft BLIV HØRT her.

Kærlig hilsen
Annette

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande i din indbakke – Skriv dig op til ARTIKULATIONs nyhedsbrev her

Usikker foran publikum? 5 trin til mere selvsikkerhed og gennemslagskraft

 

Bliver du usikker når du taler foran et publikum? Har du mest lyst til at løbe væk? Her er mine 5 trin der gør dig mere selvsikker når du kommunikerer.

VÆR SIKKER PÅ KRAVENE

I videoen fortæller jeg, hvorfor du skal kende de krav, der er i situationen.
Når du ved, hvad andre forventer af din undervisning eller din præsentation, bliver det nemmere at planlægge hvordan du kommer til at leve op til dem. Gør dig kravene bevidst, så du ved, hvordan du skal forberede dig for at kunne leve op til kravene.

 

BLIV SIKKER PÅ DIN EGEN BANEHALVDEL

Når du taler, er det ikke alt, der er dit ansvar. Noget ligger på din banehalvdel og noget ligger hos publikum. Du har ansvar for dine tanker, følelser og handlinger. Publikum for sine. Derfor skal du gøre alt hvad du kan for at målrette din kommunikation og din præsentation, briefing eller oplæg efter at give dit publikum værdi.

ROS DIG SELV OG BLIV MERE SELVSIKKER

Fokuserer du kun på dine fejl, bliver du mere usikker. Du kan træne dig til at blive mere selvsikker. Det indebærer, at du gør det modsatte af, at fortælle dig selv om dine fejl. I stedet skal du fortælle dig selv om dine styrker, og det du gør godt. I begyndelsen kan det føles mærkeligt. Men effekten vil ikke udeblive!

 

FOKUSER PÅ FORMÅLET

Træn dig i at lade tankerne om, ”hvad publikum mon nu tænker”, passere. Fokusér i stedet på, hvorfor det, du taler om, er vigtigt, og hvorfor du gerne vil dele det med dit publikum.

 

VIS DEM, HVEM DU ER

Lukker du dig selv inde, og gør alt hvad du kan for at optræde kontrolleret og professionelt, kan du komme til at lukke af for dit publikum. Det er ikke fordi, du skal vise private sider af dig selv men lade de personlige komme lidt frem. Så kan dit publikum lettere fornemme, hvem du er som menneske, og det bliver nemmere for dem at få tillid til dig. Så er I sammen! Her fordamper din usikkerhed fuldstændigt …

Sørger du også for at få kvalificeret feedback på din præsentation og din kommunikation, bliver du ikke til at skyde igennem!

Den 20. september holder jeg igen mit effektive heldagskursus BLIV HØRT. Du lærer, hvordan du tager ordet med succes. Du får feedback på din styrker, og bliver guidet til at komme over uvaner og usikkerhed. Via dagens øvelser får du formet et fantastisk oplæg. Når du går ud ad døren, kan du kommunikere dit budskab med succes. Der er kun 5 pladser på kurset. Læs mere om kurset her.

 

Lad din stemme fylde med dit budskab,

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede, speakercoach, speaker og ekstern lektor i kommunikation

 

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande gratis i din indbakke: Skriv dig op til nyhedsbrevet her.

Få ARTIKULATIONs 7 unikke værktøjer, der får dig til at tage ordet med succes, gratis her

 

Bliv mere selvsikker som foredragsholder

Foredragsholder_ Tony Robbins_ARTIKULATION

Lær af Tony Robbins, en foredragsholder der tryllebinder 10.000 mennesker i 9 timer! Se min video fra Unleash the Power Within her.

”Without vision, people perish! So what do you want?” Sådan indtager Tony Robbins scenen foran 10.000 mennesker. Herfra går det løs fra morgen til aften hvor han og hans team guider os igennem 4 inspirerende og udviklende dage. Hvad er det, der skal til, for at man kan det som foredragsholder? Få de tips, jeg har afluret Tony Robbins, her!

Find dit ægte smil frem

Tony holder et ekstremt energiniveau lige fra kl. 9 til 22 som foredragsholder. Han går ned blandt publikum: Langt væk fra hans skærme med stikord mens han fortæller historier og leverer den ene skarpe punchline efter den anden. Imens smiler hans øjne! For mig at se, er det det, der uovertruffent gør, at vi er med ham hele vejen. Det giver en følelse af, at det her ikke handler om ham som foredragsholder, men om os og hvad der sker i os som publikum, når vi får sat ord på vores næste mål og værdier og vælger at leve efter det. Det handler om vores proces – ikke hans.

Find din velvilje

Jeg har set rigtig mange foredragsholdere indtage scenen både herhjemme og i udlandet. Jeg har været så heldig at opleve alt fra Oprah Winfrey til Chris Macdonald, Helle Joof, Brendon Burchard, Arianna Huffington (the Huffington Post) og Elisabeth Gilbert (forfatter til Spis Bed Elsk) og mange flere. Jeg har også oplevet én, der selv havde givet sig titlen ’Worlds nr. 1 Mega Speaker”, og opfordrede kvinder til at indtage scenen. Mega speaker var han ikke i mine øjne. Hvorfor? Fordi han var tom i øjnene. Når jeg oplever foredragsholdere, så er det selvfølgelig deres pointer og værktøjer, der giver mig værdi. Men det er deres venlige øjne, der giver mig tillid til dem.

Venligheden i din udstråling er afgørende for din troværdighed: Det er her du udstråler velvilje overfor dit publikum. Uden den, er de ikke åbne for dine pointer.

Lad dit publikum få tillid til dig

Din venlige udstråling som foredragsholder kommer med mindsettet: ”Jeg taler for jeres skyld.”

Bliv mere selvsikker ved at beslutte dig

Når du vil kommunikere dit budskab i en præsentation, et foredrag eller en briefing, må du beslutte dig for, at nu giver du alt, hvad du har, til budskabet. Også selvom du er træt eller usikker på dit publikum.
Hvis du er usikker på dit budskab eller på, hvordan dit publikum vil tage imod det, viser det sig ofte ved at din kommunikation bliver mere famlende og dit kropssprog mere distraherende, fx ved at du piller ved de ting, der er foran dig.

Hør hvad de 3 fælder, der forhindrer din selvsikkerhed, når du tager ordet, er, i min video fra Unleash the Power Within, og hør hvordan du kommer fri af dem her:

 

 

GRATIS WEBINAR: FRA NERVØSITET TIL GENNEMSLAGSKRAFT

Vil du have flere tips til at blive endnu mere selvsikker, når du kommunikerer? Vil du kunne omsætte nervøsitet til gennemslagskraft, så er mit gratis webinar den 30. maj. kl. 19:00-19:45 åbent for tilmeldinger!

Ja tak - giv mig mere selvsikkerhed når jeg kommunikerer!

Dette er det sidste webinar jeg holder inden sommerferien.

 

Beslut dig for dit budskab. Ordet er dit.

Kærlig hilsen Annette

 

LÆR HVORDAN I TAGER ORDET MED SUCCES

Skal dit team og medarbejdere have værktøjerne til at tage ordet med succes og lande opgaver, formidle viden og lede mennesker?

Læs mere om ARTIKULATIONs skræddersyede workshops i bl.a. lederkommunikation, intern kommunikation eller fx pitch-teknik og læs mere om foredrag med Annette her

 

VIL DU BRÆNDE IGENNEM MED DINE PRÆSENTATIONER?

Vil du gerne kunne forberede fantastiske oplæg, briefinger og præsentationer på rekordtid? Vil du gerne føle dig selvsikker og glæde dig til at bidrage med din viden? Læs mere om heldagskurset Bliv Hørt her

 

PERSONLIG FEEDBACK FÅR DIG TIL AT TAGE ORDET MED SUCCES

Får du ikke det ud af dine præsentationer, oplæg og din mundtlige kommunikation, som du vil? Få din kommunikation kigget efter i sømmene og få klar besked om dine styrker og svagheder og kom videre i din udvikling som leder og kommunikatør

Da Lars skulle bruge to millioner, tog han et jakkesæt på

Det gjorde han selvom han normalt styrede sin it- entreprenør-virksomhed i jeans, t-shirt og hættetrøje. Han rejste sig op, åbnede computeren og gik i gang med at præsentere sit pitch. Entreprenøren viste slides over, hvor hans app var i dens udviklingsfase.

Normalt oplevede jeg entreprenøren Lars som rolig og varm. Nu virkede han hård og lukket.

Jeg spurgte ham, hvorfor han havde taget jakkesæt på i dag.

Da gik det op for ham, at han af vane tog det på, når han skulle ud og have investorer. Han troede, det skulle til, for at han virkede seriøs og troværdig.

Jeg spurgte ham, hvordan han havde det, når han havde det på. Han sagde, at han følte sig låst inde i det.

Det var præcis det, jeg kunne se og høre, når han pitchede. Ordene blev leveret kort og hurtigt, i stedet for roligt og tydeligt. Hans blik var stirrende i stedet for roligt og varmt.

HVORFOR BETYDER VORES PÅKLÆDNING NOGET FOR VORES KOMMUNIKATION?

Vi bor i vores krop. Vores krop sender hele tiden signaler til vores hjerne om, hvordan vi har det i den situation, vi er i. Hvordan vi har det med vores påklædning påvirker derfor hvilke signaler, vi udstråler i vores kropssprog.

Vi matchede Lars Jeans og t-shirt med blazeren. Det havde han det meget bedre i. Samlet støttede påklædning og historie nu hinanden: Afslappet it-entreprenør, der kunne skabe en forretning.

Vi byggede hans troværdighed som entreprenør op i indledningen af pitchet. Her fortalte han om sine 20 år i branchen. Hans erfaring, successer, og læring. Alt dette gav grundlaget for at kunne fortælle historien om og overbevise investorerne om, hvorfor denne app ville blive en succes, med udgangspunkt i Lars’ erfaring, viden og person. Denne historie var langt mere overbevisende end et jakkesæt.

Lars holdt sit pitch igen. Nu var han langt mere nærværende og rolig. Hans selvsikkerhed og charme kom ud til publikum. Han blev tillidsvækkende.

Han fik selvfølgelig de 2 millioner hevet hjem og du kan i dag hente app’en Mocialcall, der gør det ekstremt billigt for dig at ringe til udlandet, her:

 

HVAD SKAL DER TIL FOR, AT DU FØLER DIG HJEMME, NÅR DU KOMMUNIKERER?

Selvfølgelig skal du med dit samlede udtryk matche situationen og dem, du taler til. Men du skal også være komfortabel i situationen. Ellers sender du via dit kropssprog og stemme nogle andre signaler, som bliver misvisende for din samlede kommunikation.

Derfor er min opfordring til dig:

Tænk over, hvilke signaler du gerne vil sende, når du kommunikerer.

Hvad der skal til for, at du selv føler de signaler, når du står der?
Når du føler dem, udstråler du dem også.

Vil du gerne have dit næste pitch kigget igennem, så det kan hive millioner hjem?

Vil du gerne have din person, dit udtryk og det, du siger til at gå op i en højere enhed?

Så book en 1:1 session med mig. Det kan betyde en forskel fra 0,- til 2. millioner kroner. Læs mere om 1:1 sessioner her.

Kærlig hilsen

Annette

Skræddersyet kursus

Få fx en skræddersyet workshop, der sikrer, at I pitcher og præsenterer troværdigt, levende og overbevisende til jeres målgrupper. Læs mere om skræddersyede kurser

 

ARTIKULATION