Kategori: selvtillid

Udgivet den

Sådan siger du fra

For en del år siden havde jeg ansvaret for en kampagne. Jeg var kommet godt i gang med strategi, initiativer og planlægning.

Min chef indkalder til et møde, hvor vi skal tale om kampagnen. Han indkalder to andre fra organisationen, der har interesse for den type af kampagner. Vi møder op.

Min chef tager ordet, og siger nogle overordnede ord om, hvad han håber, kampagnen kan gøre. Så beder han de to indbudte komme med deres input til, hvordan de mener, vi får en god kampagne. De skyder i øst og vist med hvad de mener er vigtigt. Så runder han mødet af og siger tak for i dag.

Jeg var blot en smule paf. Jeg tænkte: ”Hvad er det lige, jeg sidder her for?” Det møde gav ingen værdi for mig og kampagnen, fordi deres input aldrig bevægede sig ned på det konkrete plan. Der kom ingen tanker på bordet, jeg ikke selv havde gjort mig, da jeg begyndte arbejdet.

Det var ikke fordi min chef ikke vidste, hvor langt jeg var i arbejdet. Jeg orienterede ham løbende. Jeg oplevede at mødet var total spild af tid. For dem, der var indkaldt og mig. Jeg gik lidt rundt om mig selv med en kop kaffe. Følelsen i maven af at ’det her er helt skævt’ blev hængende.

Så bankede jeg på døren til min chefs kontor og spurte ham, om han havde fem minutter. Det havde han. Jeg sagde, at det var et plus, der var engagerede kræfter, der bakkede op om kampagnen, men at mødet ikke havde givet værdi til mit videre arbejde.

Jeg forklarede, at set fra mit perspektiv, ville jeg langt bedre kunne bruge deres input, hvis de var blevet fremlagt hvor langt vi var i kampagnen; vores strategi, indsatser og vores plan. Så kunne de have givet deres input til det.

Min chef lyttede. Han forklarede, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Det vigtigste var, at interessenterne skulle føle sig hørt, så de støttede arbejdet. Men han endte også med at komme frem til, at de selvfølgelig skulle kende til vores tanker, plan, strategi og hvor langt vi var.

Fremadrettet blev jeg hevet på banen for at fortælle om status på arbejdet med kampagnen, og interessenterne blev hevet ind for at give deres støtte og input til arbejdet. Det gjorde en kæmpe forskel for kampagnens fremdrift.

Jeg gik ind og sagde fra

Det skete ikke uden massiv uro i maven og dirren på stemmen. Det skete ikke uden, at jeg var nervøs for, hvordan min chef ville tage det. Jeg gjorde det, fordi jeg simpelthen ikke kunne se værdien og pointen med det, der var foregået. Måske var der en pointe, jeg ikke kendte til – og som jeg havde brug for at kende til, for at min rolle og mit arbejde gav mening. Men måske havde jeg også en pointe med, hvordan vi kunne få endnu mere ud af vores møder og samarbejde. Begge dele var rigtige.

 

Hvorfor er det så svært at sige fra?

Det er svært at sige fra, fordi der er følelser på spil. Det kan f.eks. være frygt for, hvad den eller de andre tænker om dig, hvis du siger fra. Vil de stadig kunne lide dig, hvis du siger fra? Og hvad kan det have af konsekvenser? Vil de straffe dig? Ignorere dig? Se ned på dig? Fyre dig? Det er følelserne og konsekvenserne, vi er bange for, når vi er utrygge ved at sige fra.

Det er ikke nemt for nogen af os. Men det er en evne, du kan udvikle. Jeg vil derfor gerne invitere dig med til denne workshop, hvor vi bl.a. skal arbejde med:

 

3 afgørende trin, når du siger fra

  1. Beskriv det, du oplever, der er foregået: Sæt ord på, der er så objektive som overhovedet muligt.Fx: ” Vi møder op til mødet. Du indleder og taler om … så giver du mødet til, … som du beder tale om … og så ….”

  2. Giv din tolkning og dit perspektiv: Bliv på din egen banehalvdel og tag ejerskab for din tolkning, så du giver rum til, at der også kan være andre tolkninger af situationen:

    ”Set fra mit perspektiv, som ansvarlig for kampagnen, så ….”

  3. Kom med dit behov og din opfordring: Så hvad foreslår du, at I/den anden gør i fremtiden – og hvorfor?:

    ”Derfor vil det give større værdi til arbejdet med kampagnen, hvis vi …..”

Der er 4 ting, du ikke må glemme, når du siger fra:

  1. Gå lidt tættere på den eller dem, du siger fra overfor

    Det virker ikke så godt, hvis du står i den modsatte ende af lokalet. Gå hen til den, du taler til. Sæt dig med et åbent og imødekommende kropssprog.
    I nogle situationer kan det endda være et plus, at du sætter dig ved siden af den anden i stedet for overfor.

  2. Sørg for at have øjenkontakt

    Kig så vidt muligt ikke væk, så de kan se, at du mener det. Jeres øjenkontakt hjælper jer til at lytte og imødekomme hinanden.

  3. Tal som et helt menneske – til deres menneskelighed

    Prøv at lade være med at lukke af og gøre dig hård. Stå ved dit behov – og mind samtidig dig selv om, at der kan være ting, du ikke ved, som giver en god forklaring på det, der er foregået.

  4. Vær klar til at indgå et kompromis

 

Vil du gerne blive bedre til at sige fra?

Vil du gerne have metoder, værktøjer, fifs og træning? Det er nemlig det, der skal til. Det får du den 16. april, hvor jeg holder workshoppen Sig Fra kl. 13:30-17:00 i København.

 
Læs mere om workshoppen Sig Fra her

Jeg glæder mig til at se dig,

Kh Annette

 

Kunne du bruge dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke.

Du modtager samtidig, gratis, min e-bog: Tag ordet med succes

Udgivet den

Få dit hoved med dig – ikke imod dig – når du taler

”Husk, du har noget vigtigt, du gerne vil fortælle.”

Sådan sagde min mor, hver gang jeg skulle til mundtlig eksamen i gymnasiet. Den sætning fik mig til at glæde mig til at gå ind og tale.

Da jeg begyndte på universitetet, behøvede jeg ikke ringe til hende inden eksamen. Hun havde fået proppet den sætning så godt ind i mit hoved, at den meldte sig inden hver eksamen.
Sætningen er blevet et mantra, der har fulgt mig lige siden.
Til alle eksamener, jobsamtaler, præsentationer og til jeg selv begyndte at undervise i kommunikation: Når jeg stod og gjorde mig klar, kom sætningen til mig.

Sætningen sætter mig i den rigtige stemning.
Den tænder de helt rigtige knapper: Den gør mig engageret og udadvendt.
Koncentreret og varm.
Den gør mig fokuseret omkring selve det at dele det, jeg ved.
Sætningen sætter mig i en stemning, der hjælper min præstation. Det smitter af på mit kropssprog som bliver åbent, livligt og fokuseret. Det smitter af på min stemme, som får energi, gnist og imødekommenhed.

Sætningen er blevet et af de faste mantraer, jeg kalder ind på min indre scene, inden jeg skal ind og tale.

Når du gerne vil være ekstra skarp, skal du have dit hoved med dig. Du skal ikke bare være koncentreret – du skal være koncentreret om det rigtige:
Om at dele dit stof på den måde, der støtter dit mål.
At få en høj karakter.
At få jobbet.
At få investorernes gunst.
Dine medarbejderes respekt.
Opbakning til dit budskab.

Det du udstråler sender lige så mange signaler, som dine ord.
I onlinekurset Fra Nervøsitet til Gennemslagskraft hjælper jeg dig til at få dit hoved og din krop med dig – fremfor imod dig – når du skal tale.

Jeg lærer dig, hvad det er for nogle reaktioner, der går i gang, når du bliver nervøs. Og jeg lærer dig teknikkerne til at afbryde de reaktioner.
Jeg guider dig til at finde roen og din unikke gennemslagskraft som taler.

Indtil kl. 24 i aften er der sommerrabat, og du kan komme med til halv pris.

Indtast koden sommerkampagne, når du vælger kursus her.

Kampagnen gælder også mine andre onlinekurser;
Få Jobbet
Tal til Festen
Få den Karakter, du har Fortjent

Men kun indtil kl. 24 i aften.

Rigtig god fornøjelse

Kh Annette

Udgivet den

Sådan samarbejder du med dem, du ikke kan lide

Samarbejde ARTIKULATION

Så snart jeg hørte hendes stemme, gik mit system i alarmberedskab. Mine muskler blev spændte. Jeg blev ekstra årvågen. Jeg slappede ikke længere af. Min stemme blev også anspændt. Jeg var ikke tryg, når hun var i lokalet. I processen mistede jeg min egen ro, rytme og charme. Alt det, jeg havde brug for til at tage ordet. Være velovervejet og engageret i situationen. I stedet trak jeg mig. Jeg gik glip af muligheden for at have indflydelse med mine pointer, holdninger og min faglighed. Jeg gik glip af at opbygge vigtige relationer til de andre mennesker i lokalet. Alt sammen fordi jeg gav hende, jeg ikke var tryg ved, en magt over min tilstand. Sådan havde jeg det engang med en kollega. Men situationen var uholdbar.

Har du også mennesker, du ikke bryder dig om, men som du rent faktisk skal samarbejde med? Som helst ikke skal holde dig tilbage fra at præsentere dine budskaber? Og som du ville ønske, ikke havde den magt over dig? Så lad os tage den tilbage.

Brug din ‘allergi’ til at lære noget om dig selv

Vi vil alle have mennesker i vores omgangskreds, som giver udtryk for en adfærd, holdning, eller værdier, som vi reagerer stærkt på. Ja det kan nærmest føles som om, vi er allergiske overfor dem. Det kan være, deres adfærd får dig til at trække dig mere ind i dig selv. Det kan være det giver dig lyst til at komme ud af lokalet. Men det kan også være, du mærker impulsen til at gå i kamp mod dem og det, de udtrykker.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at lære af situationen. Lære hvad det er, du reagerer på, hvorfor og hvordan du ønsker at reagere i stedet for:

Begynd derfor med at spørge dig selv: Hvilken egenskab eller værdi er det, du reagerer på? Og hvorfor gør du det? Er det måske fordi, den repræsenterer det stik modsatte af det, du står for? Eller er der en lille del af dig, der ville ønske, at du også havde adgang til den egenskab, du ser i den anden?
Jo mere du ved, hvad det er, du reagerer på, jo roligere vil du blive, når reaktionen kommer. Så ved du nemlig, hvad den handler om, og du kan nemmere slippe den igen. Næste skridt er at trække dig selv og din adfærd og måde at kommunikere tilbage til det, der er hensigtsmæssigt i situationen: Hen til det, der er dit ansvar, din banehalvdel og din opgave.

 

1. Skift fokus

Se det hele billede: Beslut dig for også at se de ting, du godt kan lide ved personen, anerkend de ting, personen kan. Personen har lige så meget ret til at være der, som du har. Husk at det, personen kan, kan du også godt blive bedre til. Bliver du jaloux på personen, så husk at følelsen kun er et signal til dig om, at det, de har, ønsker du også for dig selv. Så er det blot op til dig, at gøre en indsats for også at skabe det for dig selv.

2. Styrk dit eget selvværd og din selvtillid

Når du er styret af allergien, er det nemt at komme i følelsen og reaktionens vold. En ytring som ’men hvorfor har du ikke gjort sådan eller sådan’ kan meget nemt få dig til at tolke:’han/hun synes ikke, jeg er dygtig nok – og han/hun ved bedre end mig’. Men du kan også vælge at se det som: ’Han hun ved ikke bedre end mig, og er interesseret i at høre om mine grunde til, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det har jeg nu mulighed for at uddybe.”

3. Se bagom personens adfærd

Hvilket behov er deres adfærd og kommunikation et udtryk for? Åbn op for din empati og intuition. Bag enhver ytring ligger et behov og en intention. Kunne det være, at personens adfærd og kommunikation er et udtryk for et behov for at blive hørt, set og mødt? For at blive forstået? For at få anerkendelse? Jeg tænker ofte på en kommentar fra Oprah Winfrey, som har interviewet utrolig mange forskellige og magtfulde mennesker i hendes liv. Hun siger, at de ALLE, efter kameraet var slukket, på en eller andet måde, gav udtryk for at få bekræftet, om interviewet var ok. Om de havde gjort det godt nok. Underkend aldrig dette behov hos andre. Se hvad der sker med jeres relation, når du går forrest med at give anerkendelsen til den anden. Måske kom i ligefrem ud af den kamp, du oplevede?

4. Du skal ikke elske alle

Husk det ingen steder står skrevet, at du skal kunne lide alle. Det er lidt utopisk – ikke? Så giv dig selv lov til ikke at være lige vilde med og have lige meget kemi med alle.

5. Hold dig på egen banehalvdel og pas på dine fortolkninger

I enhver sproglig ytring ligger der klare invitationer til, hvordan du og jeg skal positioneres overfor hinanden. Er vi ligeværdige, eller har du mere magt end jeg? Med vores sprog forhandler vi konstant positioner, roller og vores billede af verden og den sag, vi taler om. Men pas på dine egne fortolkninger af, hvad andre siger. Hvis du har låst dig fast på et bestemt billede af at et andet menneske, vil du også tolke det, de siger i samme dur. Så vær lidt kritisk overfor dine fortolkninger. Og hold fast i hvordan du gerne vil agere og kommunikere i situationen. Det vil sige, at hvis du oplever noget, en anden siger, som provokerende, behøver du ikke at reagere på provokationen. Du kan helt roligt give et sagligt svar. (Afgørende at kunne, hvis du skal optræde i medierne).

6. Vejrtrækning og grounding

Træk vejret helt ned i maven for at berolige dit nervesystem, så bliver det nemmere at holde hovedet koldt. Ret ryggen. Placér dine fødder solidt på jorden. Træk vejret helt ned i maven. Beslut dig for, hvordan du vil agere og kommunikere. Tal først nu. (Bliv guidet ind i en grounded tilstand her).

Du er ikke fanget af, hvordan andre kommunikerer.
Du har alene ansvaret for din kommunikation.
Tag ansvaret.

Kærlig hilsen Annette

Jeg arbejder lige nu med flere teams, der vil styrke deres måde at tale sammen på, så de oplever færre misforståelser, konflikter og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaven og levere resultater. Læs mere om samarbejdskommunikation her. 

Udgivet den

Alle kommer ikke til at klappe af dig

For et par uger siden var jeg til efterårsreception på mit forlag, Akademisk, som er ejet af Lindhardt og Ringhof.

Jeg sad ved siden af to universitetsansatte [Troels Engberg-Petersen, professor, & Søren Gosvig Olesen, lektor], som begge, ved siden af deres akademiske udgivelser, udgiver bøger på forlaget.
Den ene, Søren Gosvig Olesen, har for nylig skrevet En lille bog om kærlighed.
3 anmeldere var begejstrede. 2 havde givet den en hård medfart.

Da hans kollega, Troels Engberg-Petersen, hørte det, sagde han:
”Åh ja, det er ikke sjovt, det er sådan: (og så tog han sin hånd op, som om han holdt en kniv i hånden, og stak den ind i brystet) hver gang’”.
Men filosofilektoren blev ikke påvirket af kritikken. Han var sikker på, at han havde produceret et godt værk. Og så sagde han til sin kollega: ”Du ved godt, at du er citeret i Gadamers Wahrheit und Methode fra og med 8.-udgaven, ikke?”

Troels Engberg-Petersen (med klædelig beskedenhed): Åh, joe, jae …

Søren Gosvig Olesen: ”Så kan du da være pisse-ligeglad med, hvad diverse anmeldere mener om dig!”

 

Ingen kritik – ingen udvikling

Det var en utrolig fin udveksling. For mig viser den, hvor meget det, at nogen sætter en finger på noget, man lægger frem, kan gøre ondt. Men den viser også betydningen af, at vi skal være opmærksomme på, hvem vi lytter til og med hvilken vægt. Og det viser, hvor værdifuldt det er, at der er nogen, der hjælper os med at have et kritisk blik på den feedback, vi modtager.

Der er ikke nogen af dem, jeg arbejder for, der slipper for at lægge ører til kritik. Det er heller ikke noget, jeg nogensinde selv kommer til at være foruden. Og sådan skal det også være.

Hvordan skulle jeg ellers blive dygtigere og klogere?
For mig er der ét afgørende parameter, der afgør, hvordan jeg forholder mig til den kritik, jeg modtager. Det handler om intentionen bag kritikken.

Kommer den fra:

Det var bare ikke min kop te/Ikke noget jeg kan bruge til noget/jeg vil ikke høre det, du har at sige

Eller fra:

Der var helt sikkert gode ting i det, du kom med – og sådan her tænker jeg, at det kan blive endnu bedre.

 

Afvisende eller hjælpsom kritik?

Den afvisende kritik handler om, at din modtager ikke kan eller ikke vil lytte. Måske mangler de forudsætningerne for det. Det kan være forudgående viden, erfaring eller forståelse, som får det, du siger, til at give mening. Så vil dit publikum typisk føle, at du har talt hen over hovedet på dem. Det gør dem let irriterede og frustrerede.
Det kan også skyldes, at du bare ikke er deres kop te. Det må du finde fred med. Som amerikanerne ville sige: ”If you try to be relevant to everyone, you will be relevant to none”.
Men det kan også handle om, at de er uenige I, eller ikke bryder sig om dit budskab.

Den hjælpsomme kritik kritik handler om, at du har gjort dig forståelig og de har lyttet. Og de har også nogle gode bud på, hvordan dit oplæg eller din præsentation kan blive endnu bedre. De vil rent faktisk gerne hjælpe dig til at gøre det endnu bedre næste gang.

Den hjælpesomme kritik er klarest den behageligste. Den er nemmest for dig at handle på. Den afvisendeer sværere. For hvad handlede feedback’en egentlig om? Var de bare nogle typer, der elsker at sætte fingeren på alt? Havde de modstand mod dit budskab? Havde de modstand mod dig? Følte de, at det, du sagde, var irrelevant? Var det uklart og rodet formidlet? Det kan du bruge mange søvnløse nætter på at prøve at regne ud.

Men jeg anbefaler, at du prøver at regne ud, hvor kæden hoppede af. Hvilket u-mødt behov er kritikken et udtryk for? Og hvordan kan du møde dét behov bedre, næste gang, du taler til samme – eller lignende – publikum?

”Så kan du da være pisseligeglad ….”

Og så skal du modere feedbacken, så du ikke lader al kritik – fra hvem som helst – gå dig lige meget på. Du skal sørge for at få social støtte. Det vil sige, at du har nogen stående i dit ’Ringhjørne’, som du går tilbage til og får en afmålt og kvalificeret feedback fra. Nogen der ved, hvad dit mål med dit oplæg var. De skal give dig en kvalificeret vurdering af, om dit oplæg levede op til det mål. De skal hjælpe dig med at aflæse og oversætte dit publikums respons og skelne skidt fra kanel. Det er gavnligt, hvis det er én, der kender dig, som kan aflæse hvordan feedback’en skal afvejes, for at den ikke gør dig opgivende og ked af det, men ansporer dig til at vokse og blive bedre.

Så bliver kritikken en gave. For kritk betyder i bund og grund, at nogen involverede sig. Også selv om det ikke var den involvering, du sigtede efter. Så er det stadig involvering.

På mit heldagskursus lærer du, hvordan du aflæser og analyserer dit publikums interesser, behov og værdier, så du fanger dem bedst ved dit næste oplæg. Du lærer, hvordan du gør dit oplæg relevant for dem, og hvordan du imødekommer deres modstand. Du lærer hvordan du håndterer kritik og afbrydelser konstruktivt og aflæser det behov, der ligger bag. du lærer, hvordan du møder det – uden at nedvurdere dit eget budskab
Læs mere og kom med på Bliv Hørt den 19. november. 

Kærlig hilsen Annette

*Søren og Troels har begge givet tilsagn til, at jeg må viderebringe deres ordveksling.

Udgivet den

Styrk din grounding – den effektive vej til ro og overblik, når du taler

Hvad er grounding – og hvorfor er det så vigtigt, når du taler?

Og hvorfor overhovedet kalde det ’grounding’ i stedet for ’jordforbindelse’?

For mig ligger der flere – og andre associationer i ’grounding’, end der gør i ’jordforbindelse’. For du skal jo ikke kun have ’jordforbindelse’, når du taler.  Du skal op i helikopteren og give dit publikum et overblik. Du skal lægge op til refleksion og til at de tænker nye tanker. Du skal formidle abstrakt stof (som skal gøres konkret). Du skal male jeres vision. Du skal motivere. Du skal gøre andre klar til at handle fremadrettet. Til det skal du bruge din passion. At tale passioneret om fremtidens visioner og motivere er i mine øjne ikke altid det, vi forbinder med ’at have jordforbindelse’. Derfor foretrækker jeg det engelske ’grounded’.

Det lægger op til, at du står solidt på jorden – ja.
Men endnu mere at du er sikker i det, du vil tale om – og udstråler en sikkerhed omkring det.
At du hviler i det, du siger. Og at du hviler i dig selv.

Har du hjemme hos sig selv, når du taler, giver du et sundt afsæt for din kommunikation, hvorfra du kan invitere andre med ind i det, du gør fælles med dine ord.  En god grounding vil ofte vise sig ved at dit kropssprog er mere afbalanceret og støtter det, du siger. Når du er grounded er det nemmere, på en velovervejet måde at give udtryk for, hvad du mener.En god grounding vil ofte gøre det nemmere for dig at være tilstede og nærværende med dit publikum – hvilket spiller en rolle for deres tillid til dig.
Det skyldes, at dit nærvær bidrager med intimitet til rummet, som sammen med din troværdighed og din pålidelighed har betydning for hvorvidt andre mennesker får tillid til dig.

Men det kan være svært at få fat i den gode grounding

Især hvis dit hoved kører i et højt tempo med 117 tanker, og nervøsiteten har meldt sig på banen. Det gør det indimellem for os alle sammen – også for mig. Og jeg bliver ikke bare ’tændt’ af det, jeg skal formidle – jeg kan blive overtændt. Problemet er bare, at jeg brænder min energi af i stedet for at bruge den. Jeg er ikke så fokuseret som jeg kunne være. Jeg har sværere ved at tænke under pres. Men min energi skulle jo gerne kunne holde hele dagen – og der må også meget gerne være noget tilbage til min familie og til mig selv. Hvis jeg er grounded stikker det ikke lige så let af. Jeg kan nemmere bevare fokus – samtidig med at jeg kan improvisere på baggrund af publikums signaler.

Grounding er ikke noget, jeg kan tænke mig til. Jeg skal flytte min opmærksomhed fra hovedet og ned i min krop. Jeg skal få mit nervesystem i ro. Jeg skal selv være sikker på det, jeg siger – og være modig nok til at gå ud og gøre det fælles. Via en proces, med forskellige trin, jeg går igennem, oplever jeg at tilstanden af grounding træder mere og mere frem.

Den er ikke kun et plus til din næste præsentation eller krævende møde. En god grounding vil ofte også være et plus til din næste lønforhandling eller når du pitcher for en ny kunde.

Der er faktisk ingen grunde til ikke at hjælpe os selv til at være mere groundede.

 

Hvis du vil bruge 5 minutter på at blive mere grounded, kan du blive guidet her

Jeg har indtalt min groundingøvelse, og den kan blive din for blot 25. kr. Du kan bruge den hver gang for lidt ro og overblik og til at blive klar til at møde dit publikum – eller din familie, efter en presset arbejdsdag. Du finder groundingøvelsen her  

Mine mest groundede hilsener – og rigtig god weekend,

Kh Annette

Udgivet den

Dit nærvær er dit guld, når du taler

Dit nærvær er dit guld, når du er sammen med andre mennesker. Dine børn. Din bedre halvdel. Dine venner. Dine kolleger og medarbejdere.

Når du er nærværende, er du skarpere på den situation, du står overfor. Du kan hurtigere tune dig ind på den, du taler med til et møde. Du kan nemmere fange de mennesker, du præsenterer for.

Når du er nærværende, giver du lidt mere af dig selv. Det gør det nemmere for dit publikum at få tillid til dig. Når der er tillid tilstede, er I mere åbne overfor hinanden. Udveksling af idéer, holdninger og gode argumenter sker med mere lydhørhed. I kan nu komme videre i jeres diskussioner og finde løsninger.

 

Dit nærvær inviterer dit publikum til at lytte

Det er dit nærvær, der inviterer dit publikum til at blive nærværende i rummet med dig. Det gør det nemmere for dem at lytte opmærksomt. Når du er nærværende, når du taler, kører du ikke bare noget af. Du kommunikerer til og med de mennesker, du er sammen med.

Og jo – de kan godt mærke forskel på om du er nærværende eller ej. Jeg var for 3 år siden til et seminar med en mand, der hedder Brendon Burchard, og 1000 mennesker i Californien. Han lavede en test, mens han talte om nærvær. Først talte han med intenst nærvær. Så stoppede han op, og gik ind i sig selv, mens han kiggede ud over forsamlingen. Hele forsamlingen kunne mærke forskellen. Selv de bagerste rækker.

Prøv bare at spørge din bedre halvdel, om de kan mærke forskel. Det kan de godt. Det samme kan de mennesker, du kommunikerer med i dit professionelle virke.

 

Men hvad er nærvær egentlig for en størrelse?

Og hvad vil det sige, at være nærværende?

Det kan være, du mærkede nærvær sidst du var ude og løbe en tur? Det kan være, du mærkede det sidst du følte kærlighed? Det kan være, du mærkede det sidst, du var til koncert?

Jeg oplever nærvær som en intens optagethed af det, der foregår lige foran næsen på mig. I rummet. I øjeblikket. I mødet med andre mennesker.

Det er en tilstand, hvor det føles som om, jeg har færre tanker. Jeg oplever en højere grad af åbenhed og rummelighed overfor det, der er. Der er ikke noget, jeg prøver at kontrollere. Samtidig oplever jeg, at min opmærksomhed er fokuseret, og jeg kan nemmere dreje den hen på det, der er vigtigt i situationen. Når jeg er nærværende, når jeg taler, kan jeg nemmere være skarp på mine pointer og formulere dem, så de giver mening for lige præcis det publikum, jeg møder den dag.

Træn dit nærvær og brug det, når du taler

Men vi ved alle, at det er svært. Sindet elsker at være optaget af tusind tanker om fortid, fremtid og om det, vi skal nå, bør og hvad publikum tænker om os og det, vi siger. Men der er også situationer, hvor det er nemt at være nærværende og glemme alt andet. Fx når vi er forelskede. Når vi oplever noget nyt. Når vi bliver overraskede.

Du behøver ikke at vente på at noget af det, skal ske, for at du kan være mere nærværende. Du kan træne dit nærvær, ligesom du kan træne dine mavemuskler.

I meditation træner vi bevidst at have fokus ét sted, i stedet for 10 forskellige steder. I den meditation, jeg har trænet, har vi fokus på vores åndedrag. I perioder hvor jeg mediterer, styrker det mit nærvær.

Lad os træne vores nærvær sammen.

Nu.

  • Læg mærke til din vejrtrækning.
  • Hvor langt kommer den ned i din brystkasse?
  • Hvordan føles den? Kold, varm?
  • Lad din vejrtrækning blive dybere og længere.
  • Ånd ind ug ud igennem næsen
  • Lad din vejrtrækning komme helt ned i maven
  • Lad din mave bule ud på dine indåndinger.
  • Lad den langsomt sænke sig, når du ånder ud.
  • Læg mærke til, hvordan det føles.
  • Læs mærke til, hvad den dybe vejrtrækning gør ved dig.

Tag nu denne ro og dit nærvær ud og giv det til verden.

Kh Annette

BLIV HØRT DEN 31. MAJ

Lær hvordan du præsenterer med en klar struktur, et målrettet budskab og nærvær

Læs mere om heldagskurset Bliv Hørt den 31. maj

GRATIS WEBINAR

Få tips og bliv inspireret til at tale endnu mere troværdigt

Tilmeld dig gratis webinar den 23. maj kl. 16

Udgivet den

Hvordan bliver jeg mere troværdig?

Hvad vil det sige, at tale troværdigt? Det har retorikken søgt svaret på siden Aristoteles gik rundt i det antikke Grækenland for over 2.000 år siden. Hvorfor? Fordi du og jeg ved, at der skal mere end statistik, fakta og tal til at fange publikums opmærksomhed og overbevise dem. Vi lader os kun overbevise, hvis vi tror på den, der taler.
Vi skal tro på, at taleren vil os det godt.
Vi skal kunne mærke talerens positive indstilling til os som publikum og få indtrykket af, at taleren ikke prøver at skjule noget eller manipulere med os.
Vi skal have oplevelsen af, at vi deler værdier og mål med taleren.

Hvordan kommer du som projektleder, leder, konsulent og forsker derhen, hvor du formår at tale, så du engagerer, inspirerer og overbeviser? Det spørgsmål har optaget mig i mine mere end 10 år med at undervise, rådgive og coache mennesker til at brænde igennem. Jeg har samlet mine bedste guldkorn i min spritnye bog:

‘TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’

… som udkommer i dag på Akademisk Forlag.

I bogen får du inspiration og gode råd fra 10 erfarne projektledere fra bl.a. kommuner, ministerier og organisationer som DSB og Accenture. Du lærer hvordan du lurer Apples keynotes og TED Talks kunsten af med cases og eksempler. Altsammen er garneret med øvelser, der får dig til at tale troværdigt.
Køb bogen + et af mine onlinekurser med særlig udgivelsesrabat:

 

FRA NERVØSITET TIL GENNEMSLAGSKRAFT

Lær hvordan du dæmper, håndterer og omsætter nervøsitet og usikkerhed til gennemslagskraft når du taler. Du får:

 

TAL TIL FESTEN

Lær hvordan du hurtigt forbereder en fantastisk festtale, som du ikke kan vente med at holde, til det næste bryllup, jubilæum, konfirmation eller runde fødselsdag.

Du får:

 

FÅ JOBBET

Lær hvordan du sælger dig selv med en skarp elevatortale til din næste jobsamtale.

Du får:

 

Kærlig hilsen

Annette

Udgivet den

Slip din stemme fri og få mundtlig gennemslagskraft

“Når jeg ikke censurerer min stemme, får den gennemslagskraft. Jeg bliver tryg og afslappet. Jeg tror mere på det, jeg siger, når jeg ikke pakker det ind.”

Sådan sagde en af mine klienter i går. Hun var holdt op med at gøre sin stemme ekstra sød og venlig, når hun tog ordet på faglige møder på sit arbejde. Det betød ikke, at hun holdt op med, at være sød, venlig og professionel. Men hun holdt op med at lægge et filter imellem hende og hendes stemme. Bas’en og styrken kom frem i hendes stemme, da hun satte den fri. De faglige ord og pointer kom frit frem uden anstrengelser. Det blev nemmere for hendes målgrupper at få tillid til hende, og fange hendes pointer.

Jeg møder mange, der laver deres stemmer om, i det håb, at det giver dem mere gennemslagskraft. Men din rene, ucensurerede stemme, har den største gennemslagskraft.

Jesper, vil du ikke lægge din hånd på Katrines ryg?

”På rygsøjlen lidt under skulderbladene? Og Katrine, læn dig nu lidt tilbage og hvil i den støtte, Jesper giver dig. Så går jeg hen i hjørnet, og så skal du tale, som om jeg er virkelig døv”.
Så skal jeg ellers love for, at den smukkeste og mest klangfulde stemme kom ud af Katrine! Fuld af styrke og passion. Den tryllebandt mig. Også selvom jeg ikke er synderligt interesseret i syntesebiologi … Jeg måtte høre det, hvad den stemme havde at fortælle!

Mavemuskler og dyb vejrtrækning giver dig mundtlig gennemslagskraft

Der sker noget, når du lader din rene stemme komme frem. Fuld af styrke. Med styrke fra dine mavemuskler og en dyb vejrtrækning. Nogle gange er det nok at beslutte dig for, at lade din rene stemme komme frem. Andre gange har du brug for en hjælpende hånd.

Ligesom dine ord og din præsentation fortæller en historie, fortæller din stemme også en historie. Om dig. Din faglighed. Om hvor meget du tror på dig selv i den rolle, du skal udfylde. Om hvor meget du tror på det, du siger. Sørg for at din stemme fortæller det rigtige.

Kom med på mit heldagskursus den 25. januar: Her guider jeg dig til at få din mundtlige gennemslagskraft frem. Du lærer, hvordan du brænder igennem med dine oplæg, briefinger og præsentationer. Som konsulent. Forsker. Leder og iværksætter. Du bliver sikker i dit stof og tryg foran et publikum. Du lærer, hvordan du former din mundtlige kommunikation, så dit publikum vågner op, forstår hvad du vil dem, og følger dig til målet.
Der er kun 5 pladser på holdet. Læs mere om heldagskurset i mundtlig gennemslagskraft BLIV HØRT her.

Kærlig hilsen
Annette

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande i din indbakke – Skriv dig op til ARTIKULATIONs nyhedsbrev her

Udgivet den

Øv din præsentation som Obama og grib øjeblikket som Bush

Først når jeg er heeelt klar, må du høre. hvad jeg har at sige. Nej vel? Og dog. Jeg falder selv i fælden. Jeg skal liiiige nørkle lidt mere og have pointerne til at falde liiidt mere på plads, inden jeg øver min præsentation. Især foran nogen. Jeg kan godt føle mig lidt fjollet, når jeg går rundt og taler højt og holder mit oplæg for mig selv. Ikke desto mindre er det det, der skal til, for at mine pointer hurtigt bliver skarpe. Det kickstarter processen! Det også er først, når jeg siger tingene højt, at jeg ved, om en tale eller et foredrag har den energi og gnist, der skal til. Jeg kan ikke regne det ud foran computeren. Selvom det ville være så fedt. Suk …

 

AMERIKANERNE GLEMMER OGSÅ ØVELSEN – MEN IKKE OBAMA

Det er ikke kun mig, der har det sådan. Vi danskere fremhæver ofte amerikanerne som nogle, der er virkelig dygtige til retorik og til at tale til en forsamling. Den tidligere præsident Barack Obama var også eminent! Hans pauser. Hans timing. Hans brug af treenigheder (fx 3 eksempler) hans intense nærvær. Hans runde og fulde stemme. Hans beslutsomhed. Hans adgang til humor – ja som du kan høre, så kunne jeg blive ved ;). Obama vågnede ikke op en dag, og var dygtig. Han øvede sig. Hele hans studietid holdt han masser af taler, hvor han forfinede sine færdigheder og sin stil.

Nyd showet her: 

 

 

Men selvom vi ofte fremhæver amerikanerne, så svarer 87 % af en gruppe amerikanske topledere, at de mener at evnen til at kommunikere klart og effektivt, er afgørende for deres karriere og deres virksomheds succes. Men ikke desto mindre er det kun 13 % af dem, der øver sig op til en vigtig præsentation.[1]

 

GRIB ØJEBLIKKET

Resultatet kender vi alle. Taleren er klinet til sine slides og noter. Der er ikke overskud til at opbygge en solid og nærværende kontakt med publikum. Stemmen og kropssproget mangler liv, fordi al koncentrationen går med at huske og sige det, der er planlagt. Der er ikke overskud til at gribe øjeblikket med publikum og improvisere. Det var den forhenværende præsident George W. Bush en mester i. Fx til hans 9/11 Bullhorn Speech. Se klippet her: 

 

ØV DIN PRÆSENTATION

Øvelsen giver dig skarpheden. Jo mere du øver dig, jo stærkere bliver du i dine pointer, og jo bedre kan du kommunikere dem med timing, pauser, øjenkontakt, nærvær, humor, stemme og kropssprog. Det er her, du får dit publikum med dig. Det er her, dit oplæg får en effekt. Det er her, du bliver i stand til at påvirke, motivere, inspirere og guide dit publikum ind i en proces.

Derfor har jeg sat en hel dag af, hvor du får mulighed for at øve dig. Du får gennemarbejdet dit budskab og dine pointer og får formet et oplæg, der gør indtryk på dit publikum. Du bliver i stand til at motivere, inspirere og flytte processer fremad. Igennem træningen kommer du til at følge dig rolig og sikker foran dit publikum. Via træningen finder vi dine unikke styrker, og jeg giver dig de værktøjer, der gør dig til en endnu stærkere taler. Det er den 20. September i København, kl. 9-17. Læs mere her og tilmeld dig på mail info@artikulation.dk

Øv din præsentation og grib øjeblikket!

Kærlig hilsen Annette

Passer aftener dig bedre? Så kan jeg tilbyde 5 af slagsen i min Public Speaking Masterclass Læs mere om Masterclass’en her

ØV DIN PRÆSENTATION MED MIG

Vil du have løbende træning eller generalprøve på en vigtig præsentation? 1:1 træning sikrer, at dit oplæg har den rigtige effekt på dit publikum. Læs mere om 1:1 træning her

Savner du tid til at lave dine oplæg og slides? Trænger du til fornyelse? Synes du ikke rigtig dine præsentationer forandrer noget hos dit publikum? Jeg udarbejder præsentationer og slides, der tager dit publikum på rejse hen imod et mål. Læs mere om strategiske præsentationer her

[1] Nancy Duarte, Resonate

Udgivet den

Usikker foran publikum? 5 trin til mere selvsikkerhed og gennemslagskraft

 

Bliver du usikker når du taler foran et publikum? Har du mest lyst til at løbe væk? Her er mine 5 trin der gør dig mere selvsikker når du kommunikerer.

VÆR SIKKER PÅ KRAVENE

I videoen fortæller jeg, hvorfor du skal kende de krav, der er i situationen.
Når du ved, hvad andre forventer af din undervisning eller din præsentation, bliver det nemmere at planlægge hvordan du kommer til at leve op til dem. Gør dig kravene bevidst, så du ved, hvordan du skal forberede dig for at kunne leve op til kravene.

 

BLIV SIKKER PÅ DIN EGEN BANEHALVDEL

Når du taler, er det ikke alt, der er dit ansvar. Noget ligger på din banehalvdel og noget ligger hos publikum. Du har ansvar for dine tanker, følelser og handlinger. Publikum for sine. Derfor skal du gøre alt hvad du kan for at målrette din kommunikation og din præsentation, briefing eller oplæg efter at give dit publikum værdi.

ROS DIG SELV OG BLIV MERE SELVSIKKER

Fokuserer du kun på dine fejl, bliver du mere usikker. Du kan træne dig til at blive mere selvsikker. Det indebærer, at du gør det modsatte af, at fortælle dig selv om dine fejl. I stedet skal du fortælle dig selv om dine styrker, og det du gør godt. I begyndelsen kan det føles mærkeligt. Men effekten vil ikke udeblive!

 

FOKUSER PÅ FORMÅLET

Træn dig i at lade tankerne om, ”hvad publikum mon nu tænker”, passere. Fokusér i stedet på, hvorfor det, du taler om, er vigtigt, og hvorfor du gerne vil dele det med dit publikum.

 

VIS DEM, HVEM DU ER

Lukker du dig selv inde, og gør alt hvad du kan for at optræde kontrolleret og professionelt, kan du komme til at lukke af for dit publikum. Det er ikke fordi, du skal vise private sider af dig selv men lade de personlige komme lidt frem. Så kan dit publikum lettere fornemme, hvem du er som menneske, og det bliver nemmere for dem at få tillid til dig. Så er I sammen! Her fordamper din usikkerhed fuldstændigt …

Sørger du også for at få kvalificeret feedback på din præsentation og din kommunikation, bliver du ikke til at skyde igennem!

Den 20. september holder jeg igen mit effektive heldagskursus BLIV HØRT. Du lærer, hvordan du tager ordet med succes. Du får feedback på din styrker, og bliver guidet til at komme over uvaner og usikkerhed. Via dagens øvelser får du formet et fantastisk oplæg. Når du går ud ad døren, kan du kommunikere dit budskab med succes. Der er kun 5 pladser på kurset. Læs mere om kurset her.

 

Lad din stemme fylde med dit budskab,

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede, speakercoach, speaker og ekstern lektor i kommunikation

 

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande gratis i din indbakke: Skriv dig op til nyhedsbrevet her.

Få ARTIKULATIONs 7 unikke værktøjer, der får dig til at tage ordet med succes, gratis her

 

ARTIKULATION