Kategori: Samarbejde

Udgivet den

Styrk dine virtuelle og fysiske møder med enkle tricks

Jeg elsker møder, hvor vores idéer spiller videre på hinanden og modner og konkretiserer vores idéer og projekter. Hvor vores spørgsmål til sagen får os til at tænke nyt. Udfordre hinanden. Men mest af alt: Hvor vores spørgsmål som;

”Hvad skal vi gøre, for at det bliver endnu tydeligere/mere relevant/effektivt at ….” driver vores projekter fremad.

Mødet kan være face-to-face. Virtuelt eller over telefonen. Det er ikke det, der gør forskellen på, om mødet bliver inspirerende og energigivende. Eller langt og drænende som et ondt år.

 

Det der skaber et godt møde – fysisk eller virtuelt – er:

1: At målet med mødet er knivskarpt: ‘

“Vi skal tale om ..” er ikke et retningssættende mål. Det er; ‘Vi skal beslutte/planlægge/afklare … til gengæld.”Dagsorden er sendt ud inden mødet. Assisteret af et par spørgsmål, vi alle kan tænke over på forhånd.

2: At mødet bliver faciliteret godt:

Der er styr på, hvornår vi skal brainstorme. Hvornår vi skal udfordre beslutninger eller idéer og afprøve argumenter. Og hvornår mødet er røget af sporet og skal i en anden retning. Forbered nogle gode spørgsmål inden dit næste møde, så du er klar til at pirre dine deltagere i den rigtige retning.

3: At mødet har en fed dåseåbner der motiverer os alle til at bidrage med alt hvad vi har på hylderne af viden og erfaring.

Det kan f.eks. være mødelederens passion for sagen. En god historie er en fantastisk møde-dåseåbner. Men vær heller ikke nervøs for at tale om, hvad du ser som kompliceret ved sagen for at få alle til at reflektere med på det. Når du åbner, åbner dine deltagere sig også. Det højner deres involvering og alles udbytte.

Hvis dit møde er virtuelt, skal du arbejde lidt hårdere for at holde alle til ilden og få dem til at åbne sig. Her er din dåseåbner til mødet endnu vigtigere.

Og husk så, at holde ’kommunikations-loopet’ kørende efter mødet. Det siger jeg lidt mere om i videoen her:

 

Rigtig god fornøjelse med dit næste møde.

 

Kh Annette

 

Møder er blot ét af de elementer, jeg kigger på, når jeg hjælper jer til at blive endnu skarpere samarbejdspartnere

 

 

Udgivet den

Hvad kan jeg gøre for dig?

Han sad helt fremme på sin stol. Som var han ved at lette fra den. Hans blik var intenst. Hans stemme insisterende. Kontrolleret. Men frustrationen var til at høre:

”Hvorfor kan jeg ikke blive en del af den screeningsprocess?

Jeg føler, det er totalt spild af mig og min faglighed, at direktøren vil køre det hele selv. Jeg er jo netop ansat til at være med!”

Hvad kan jeg forbedre i min kommunikation, for at han forstår, at han skal bruge mig? …”spurgte han mig.

” …Eh ja … hrem,” lød svaret. Jeg rømmede mig for at få lidt tænketid i coaching-sessionen.

Der er nemlig ikke noget enkelt svar på det spørgsmål. Slet ikke, når vi ikke kender direktørens årsag.

Jeg tog derfor casen op, da jeg havde lidt tid med en meget dygtig erhvervscoach. Hun kiggede på mig, og sagde:

”Hvad kan jeg gøre for dig?
Har han spurgt direktøren om det?
Hvis han ikke har oparbejdet en relation til direktøren, hvor det er tydeligt for direktøren, at han hver dag er der for at hjælpe ham – Ikke for at tjene sin egen faglige hest, men for at hjælpe direktørens dagsorden – så bliver det svært. Relationen skal simpelthen have førsteprioritet.

Doing … !
Hvor havde hun ret.

Når vi bliver forhippede på det, vi selv gerne vil opnå, får vi ofte et tunnelsyn, hvor vi ikke ser andet end vores eget behov eller ønske. Også selvom vi mener, at det vi kommer med, rent faktisk kan tjene andre og tjene vores fælles mål. Så lytter vi ikke rigtigt.

I virkeligheden er det rimelig enkelt:

Hvis du vil have andre til at gøre noget for dig; f.eks. prioritere dit projekt, svare på dine mails, sende dig data, inddrage dig …

Ja så er det en hjælp først at vende blikket mod dem. Og stille spørgsmålet:

Hvad kan jeg gøre for dig?

Det skal vi arbejde med den 23. juni på heldagskurset i præsentationsteknik. Et skarpt og empatisk blik på dit publikum er nemlig hele udgangspunktet for et skarpt oplæg og en skarp præsentation.

Læs alt om kurset her

(Kan du ikke den 23. juni gentager jeg kurset igen den 15. september.)

Baby med på arbejde

Du har ikke hørt fra mig i lang tid. Det er fordi, jeg først og fremmest har været optaget af min relation til den sidst ankomne til børneflokken, lille August, der bliver et år på fredag.
Hvis du har fulgt med på LinkedIn eller Instagram har du nok set, at min barsel ikke har været arbejdsfri. Så mens August har sovet en god lur, har jeg arbejdet. Når jeg har mødtes med mine kunder, har han hygget sig med sin far. Vi er meget heldige, at vi har kunnet køre denne model, (som du kan læse mere om i dette interview). (Nu begynder August stille og roligt i dagpleje, og jeg får tid til at skrive til dig igen :).

Sjovt nok har langt størstedelen af de opgaver, jeg har arbejdet på dette år, netop handlet om relationer.

  • Om at blive rystet sammen igen efter corona-pandemien
  • Om at lære hinanden at kende i en nystartet virksomhed – og få det bedste samarbejde
  • Om at finde og italesætte virksomhedens værdier  – og bruge dem i kommunikation & samarbejde
  • Om at dyrke og styrke en sund intern kommunikations-kultur
  • Om at kommunikere og samarbejde virtuelt på tværs af lande og tidszoner
  • Om at dyrke en sund feedback og læringskultur.

Det vil jeg skrive meget mere om i mit næste nyhedsbrev.

Men indtil da kan du læse lidt mere her. 

Hvad kan jeg ellers gøre for dig?
For at du bliver inspireret?
Får nye værktøjer?
Når din dagsorden?

Send mig en linje, eller giv mig et kald.

Kærlig hilsen

Annette

Udgivet den

Sådan siger du fra

For en del år siden havde jeg ansvaret for en kampagne. Jeg var kommet godt i gang med strategi, initiativer og planlægning.

Min chef indkalder til et møde, hvor vi skal tale om kampagnen. Han indkalder to andre fra organisationen, der har interesse for den type af kampagner. Vi møder op.

Min chef tager ordet, og siger nogle overordnede ord om, hvad han håber, kampagnen kan gøre. Så beder han de to indbudte komme med deres input til, hvordan de mener, vi får en god kampagne. De skyder i øst og vist med hvad de mener er vigtigt. Så runder han mødet af og siger tak for i dag.

Jeg var blot en smule paf. Jeg tænkte: ”Hvad er det lige, jeg sidder her for?” Det møde gav ingen værdi for mig og kampagnen, fordi deres input aldrig bevægede sig ned på det konkrete plan. Der kom ingen tanker på bordet, jeg ikke selv havde gjort mig, da jeg begyndte arbejdet.

Det var ikke fordi min chef ikke vidste, hvor langt jeg var i arbejdet. Jeg orienterede ham løbende. Jeg oplevede at mødet var total spild af tid. For dem, der var indkaldt og mig. Jeg gik lidt rundt om mig selv med en kop kaffe. Følelsen i maven af at ’det her er helt skævt’ blev hængende.

Så bankede jeg på døren til min chefs kontor og spurte ham, om han havde fem minutter. Det havde han. Jeg sagde, at det var et plus, der var engagerede kræfter, der bakkede op om kampagnen, men at mødet ikke havde givet værdi til mit videre arbejde.

Jeg forklarede, at set fra mit perspektiv, ville jeg langt bedre kunne bruge deres input, hvis de var blevet fremlagt hvor langt vi var i kampagnen; vores strategi, indsatser og vores plan. Så kunne de have givet deres input til det.

Min chef lyttede. Han forklarede, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Det vigtigste var, at interessenterne skulle føle sig hørt, så de støttede arbejdet. Men han endte også med at komme frem til, at de selvfølgelig skulle kende til vores tanker, plan, strategi og hvor langt vi var.

Fremadrettet blev jeg hevet på banen for at fortælle om status på arbejdet med kampagnen, og interessenterne blev hevet ind for at give deres støtte og input til arbejdet. Det gjorde en kæmpe forskel for kampagnens fremdrift.

Jeg gik ind og sagde fra

Det skete ikke uden massiv uro i maven og dirren på stemmen. Det skete ikke uden, at jeg var nervøs for, hvordan min chef ville tage det. Jeg gjorde det, fordi jeg simpelthen ikke kunne se værdien og pointen med det, der var foregået. Måske var der en pointe, jeg ikke kendte til – og som jeg havde brug for at kende til, for at min rolle og mit arbejde gav mening. Men måske havde jeg også en pointe med, hvordan vi kunne få endnu mere ud af vores møder og samarbejde. Begge dele var rigtige.

 

Hvorfor er det så svært at sige fra?

Det er svært at sige fra, fordi der er følelser på spil. Det kan f.eks. være frygt for, hvad den eller de andre tænker om dig, hvis du siger fra. Vil de stadig kunne lide dig, hvis du siger fra? Og hvad kan det have af konsekvenser? Vil de straffe dig? Ignorere dig? Se ned på dig? Fyre dig? Det er følelserne og konsekvenserne, vi er bange for, når vi er utrygge ved at sige fra.

Det er ikke nemt for nogen af os. Men det er en evne, du kan udvikle. Jeg vil derfor gerne invitere dig med til denne workshop, hvor vi bl.a. skal arbejde med:

 

3 afgørende trin, når du siger fra

  1. Beskriv det, du oplever, der er foregået: Sæt ord på, der er så objektive som overhovedet muligt.Fx: ” Vi møder op til mødet. Du indleder og taler om … så giver du mødet til, … som du beder tale om … og så ….”

  2. Giv din tolkning og dit perspektiv: Bliv på din egen banehalvdel og tag ejerskab for din tolkning, så du giver rum til, at der også kan være andre tolkninger af situationen:

    ”Set fra mit perspektiv, som ansvarlig for kampagnen, så ….”

  3. Kom med dit behov og din opfordring: Så hvad foreslår du, at I/den anden gør i fremtiden – og hvorfor?:

    ”Derfor vil det give større værdi til arbejdet med kampagnen, hvis vi …..”

Der er 4 ting, du ikke må glemme, når du siger fra:

  1. Gå lidt tættere på den eller dem, du siger fra overfor

    Det virker ikke så godt, hvis du står i den modsatte ende af lokalet. Gå hen til den, du taler til. Sæt dig med et åbent og imødekommende kropssprog.
    I nogle situationer kan det endda være et plus, at du sætter dig ved siden af den anden i stedet for overfor.

  2. Sørg for at have øjenkontakt

    Kig så vidt muligt ikke væk, så de kan se, at du mener det. Jeres øjenkontakt hjælper jer til at lytte og imødekomme hinanden.

  3. Tal som et helt menneske – til deres menneskelighed

    Prøv at lade være med at lukke af og gøre dig hård. Stå ved dit behov – og mind samtidig dig selv om, at der kan være ting, du ikke ved, som giver en god forklaring på det, der er foregået.

  4. Vær klar til at indgå et kompromis

 

Vil du gerne blive bedre til at sige fra?

Vil du gerne have metoder, værktøjer, fifs og træning? Det er nemlig det, der skal til. Det får du den 16. april, hvor jeg holder workshoppen Sig Fra kl. 13:30-17:00 i København.

 
Læs mere om workshoppen Sig Fra her

Jeg glæder mig til at se dig,

Kh Annette

 

Kunne du bruge dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke.

Du modtager samtidig, gratis, min e-bog: Tag ordet med succes

Udgivet den

Derfor går dine samtaler galt

“Hende der skulle du have mødt noget bedre”, sagde Robert, min med-underviser, da jeg svarede på Lisas kommentar:

“Jamen, hvem skal så motivere mig?” med en teoretisk gennemgang.

For Lisa havde brug for, at jeg mødte hende og hendes behov, i stedet for at forklare hende, hvordan det hang sammen. Hun havde brug for at jeg mødte hendes behov i stedet for at undervise hende i det. (Selvom vi var i en undervisnings-situation, hvor jeg underviste i projektlederens kommunikations-værktøjskasse). Lige der, havde hun ikke brug for mine modeller. Hun havde brug for, at jeg sagde noget i retning af:

“Ja – det kan jeg godt forstå. Det har vi alle sammen brug for.” 

Og først herefter ville vi kunne gå tilbage til teorien.

Hvis du ikke møder det behov, der bliver givet udtryk for, blokerer behovet for, at den, du taler til, for alvor kan tage det, du siger, ind.

Og lad os lige se på det helt ovenfra:

Er der egentlig noget bedre end at blive hørt? Sådan virkelig? Hvor du rigtig får følelsen af, at her, var der én, der forstod dig?
Vi kender også alle følelsen af ikke at blive hørt. Den får os til at prøve at råbe endnu højere. Den gør os vrede og frustrerede.
Når vi bliver mødt føler vi os værdsat. Forstået. Vi bliver rolige. Ja måske ligefrem rørte.

 

Se mig. Mød mig

Jeg husker særlig stærkt de gange, hvor jeg har oplevet det. Det var én af de ting, der fik mig til at falde for min mand. Men den slags oplevelser har også været med til at forme min vej i livet og gøre mig tryg.
De oplevelser har skærpet min sans for, hvor vigtigt det er at skabe sunde, respektfulde og rummende møder imellem os mennesker. De har skærpet min sans for, hvor svært det er. Men også, at vi hver dag kan øve os på, at blive ved med virkelig at se det menneske, der sidder overfor os. Og få vedkommende til at føle sig set, hørt og mødt. Det er noget jeg skal øve mig på hver dag. Det skal jeg, fordi jeg mener, at andre mennesker har fortjent det. Fordi det gør vores samarbejde og den stund, vi deler, sundere.

Når du er leder og projektleder, er det en kæmpe hjælp for dig, hvis du kan læse mellem linjerne af det andre siger til dig, og få en idé om, hvad det egentlig er, de giver udtryk for.

Spørg dig selv næste gang du sidder i en svær samtale:

Hvad er behovet, hos det menneske, der sidder overfor mig?
Hvad længes han efter?
Hvad savner hun?
At blive hørt?
Få støtte?
Blive beroliget?
Få hjælp til at komme videre?
Eller?

Vores samtaler – vores kommunikation – går let skævt. Ingen sagde, det var nemt. Men derfor skal du ikke give op og holde op med hele tiden at udvikle dine kompetencer. I dag vil jeg gerne sætte fokus på din evne til at læse mellem linjerne. Lytte. Efter mere end blot de ord, der bliver sagt. Lytte til, hvilke følelser, du kan høre i stemmen. Og hvad du kan læse på kropssproget. Hvad fornemmer du?

 

Effektive samtaler adresserer behov

Det skal du bruge til at identificere behovet. Du og den, du taler til, kommer nemlig ikke videre – videre til forståelse, løsninger og samarbejde, hvis behovet ikke bliver adresseret. Når behovet ikke bliver adresseret, taler det kun højere. Det betyder ikke, at du skal imødekomme alle behov, men du skal kunne møde behovet. For at du kan det, skal du kunne aflæse det.

Anerkend andre og hjælp samtalen

Når du fremhæver elementer ved den anden, f.eks. at de har taget initiativ til noget, at de er engagerede i emnet, eller noget helt tredje, så hjælper du jeres relation og samtale på vej. Du fortæller personen, at det har en værdi, at de er der, og at det de gør, har en værdi. Det gør noget godt for jeres relation, da det i sig selv imødekommer et behov om at få at vide, at man som person + ens indsats bliver set og kan have en værdi. Det kan gøre det nemmere at være uenige og have en fornuftig drøftelse om det.

Jeg siger noget mere om anerkendelse i denne video:

Kærlig hilsen Annette

 

Læs mere om kommunikation, der styrker samarbejdet her

Udgivet den

Sådan samarbejder du med dem, du ikke kan lide

Samarbejde ARTIKULATION

Så snart jeg hørte hendes stemme, gik mit system i alarmberedskab. Mine muskler blev spændte. Jeg blev ekstra årvågen. Jeg slappede ikke længere af. Min stemme blev også anspændt. Jeg var ikke tryg, når hun var i lokalet. I processen mistede jeg min egen ro, rytme og charme. Alt det, jeg havde brug for til at tage ordet. Være velovervejet og engageret i situationen. I stedet trak jeg mig. Jeg gik glip af muligheden for at have indflydelse med mine pointer, holdninger og min faglighed. Jeg gik glip af at opbygge vigtige relationer til de andre mennesker i lokalet. Alt sammen fordi jeg gav hende, jeg ikke var tryg ved, en magt over min tilstand. Sådan havde jeg det engang med en kollega. Men situationen var uholdbar.

Har du også mennesker, du ikke bryder dig om, men som du rent faktisk skal samarbejde med? Som helst ikke skal holde dig tilbage fra at præsentere dine budskaber? Og som du ville ønske, ikke havde den magt over dig? Så lad os tage den tilbage.

Brug din ‘allergi’ til at lære noget om dig selv

Vi vil alle have mennesker i vores omgangskreds, som giver udtryk for en adfærd, holdning, eller værdier, som vi reagerer stærkt på. Ja det kan nærmest føles som om, vi er allergiske overfor dem. Det kan være, deres adfærd får dig til at trække dig mere ind i dig selv. Det kan være det giver dig lyst til at komme ud af lokalet. Men det kan også være, du mærker impulsen til at gå i kamp mod dem og det, de udtrykker.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at lære af situationen. Lære hvad det er, du reagerer på, hvorfor og hvordan du ønsker at reagere i stedet for:

Begynd derfor med at spørge dig selv: Hvilken egenskab eller værdi er det, du reagerer på? Og hvorfor gør du det? Er det måske fordi, den repræsenterer det stik modsatte af det, du står for? Eller er der en lille del af dig, der ville ønske, at du også havde adgang til den egenskab, du ser i den anden?
Jo mere du ved, hvad det er, du reagerer på, jo roligere vil du blive, når reaktionen kommer. Så ved du nemlig, hvad den handler om, og du kan nemmere slippe den igen. Næste skridt er at trække dig selv og din adfærd og måde at kommunikere tilbage til det, der er hensigtsmæssigt i situationen: Hen til det, der er dit ansvar, din banehalvdel og din opgave.

 

1. Skift fokus

Se det hele billede: Beslut dig for også at se de ting, du godt kan lide ved personen, anerkend de ting, personen kan. Personen har lige så meget ret til at være der, som du har. Husk at det, personen kan, kan du også godt blive bedre til. Bliver du jaloux på personen, så husk at følelsen kun er et signal til dig om, at det, de har, ønsker du også for dig selv. Så er det blot op til dig, at gøre en indsats for også at skabe det for dig selv.

2. Styrk dit eget selvværd og din selvtillid

Når du er styret af allergien, er det nemt at komme i følelsen og reaktionens vold. En ytring som ’men hvorfor har du ikke gjort sådan eller sådan’ kan meget nemt få dig til at tolke:’han/hun synes ikke, jeg er dygtig nok – og han/hun ved bedre end mig’. Men du kan også vælge at se det som: ’Han hun ved ikke bedre end mig, og er interesseret i at høre om mine grunde til, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det har jeg nu mulighed for at uddybe.”

3. Se bagom personens adfærd

Hvilket behov er deres adfærd og kommunikation et udtryk for? Åbn op for din empati og intuition. Bag enhver ytring ligger et behov og en intention. Kunne det være, at personens adfærd og kommunikation er et udtryk for et behov for at blive hørt, set og mødt? For at blive forstået? For at få anerkendelse? Jeg tænker ofte på en kommentar fra Oprah Winfrey, som har interviewet utrolig mange forskellige og magtfulde mennesker i hendes liv. Hun siger, at de ALLE, efter kameraet var slukket, på en eller andet måde, gav udtryk for at få bekræftet, om interviewet var ok. Om de havde gjort det godt nok. Underkend aldrig dette behov hos andre. Se hvad der sker med jeres relation, når du går forrest med at give anerkendelsen til den anden. Måske kom i ligefrem ud af den kamp, du oplevede?

4. Du skal ikke elske alle

Husk det ingen steder står skrevet, at du skal kunne lide alle. Det er lidt utopisk – ikke? Så giv dig selv lov til ikke at være lige vilde med og have lige meget kemi med alle.

5. Hold dig på egen banehalvdel og pas på dine fortolkninger

I enhver sproglig ytring ligger der klare invitationer til, hvordan du og jeg skal positioneres overfor hinanden. Er vi ligeværdige, eller har du mere magt end jeg? Med vores sprog forhandler vi konstant positioner, roller og vores billede af verden og den sag, vi taler om. Men pas på dine egne fortolkninger af, hvad andre siger. Hvis du har låst dig fast på et bestemt billede af at et andet menneske, vil du også tolke det, de siger i samme dur. Så vær lidt kritisk overfor dine fortolkninger. Og hold fast i hvordan du gerne vil agere og kommunikere i situationen. Det vil sige, at hvis du oplever noget, en anden siger, som provokerende, behøver du ikke at reagere på provokationen. Du kan helt roligt give et sagligt svar. (Afgørende at kunne, hvis du skal optræde i medierne).

6. Vejrtrækning og grounding

Træk vejret helt ned i maven for at berolige dit nervesystem, så bliver det nemmere at holde hovedet koldt. Ret ryggen. Placér dine fødder solidt på jorden. Træk vejret helt ned i maven. Beslut dig for, hvordan du vil agere og kommunikere. Tal først nu. (Bliv guidet ind i en grounded tilstand her).

Du er ikke fanget af, hvordan andre kommunikerer.
Du har alene ansvaret for din kommunikation.
Tag ansvaret.

Kærlig hilsen Annette

Jeg arbejder lige nu med flere teams, der vil styrke deres måde at tale sammen på, så de oplever færre misforståelser, konflikter og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaven og levere resultater. Læs mere om samarbejdskommunikation her. 

Udgivet den

Så frøet til nærende samtaler – med fokus og ro

Jeg vil være mere grounded denne jul.

Jeg vil nyde dagene sammen med min familie. Jeg vil rent faktisk smage julemaden og jeg vil lytte. Jeg vil have det hele med: Tonen, nuancerne og øjeblikket.

Jeg vil ikke piske rundt og være mere optaget af, om sukkerkartoflerne nu bliver helt rigtige, om bestikket står snorlige og om vi når hele programmet …. Men men …

Det er 100 % sikkert, at mit nærvær ryger fra relationen og hen på detaljerne, hvis ikke jeg er opmærksom. Hvis ikke jeg vælger, hvor det er vigtigst at have min opmærksomhed. Jeg ved også, hvad det betyder, for mine samtaler, hvis jeg ikke slipper detaljerne lidt …

De bliver ikke lige så interessante og nærende. Jeg hører ikke, hvad det egentlig er, der bliver sagt. Jeg fanger ikke nuancerne i stemme og kropssprog.

Men værre endnu: Jeg bliver lettere irriteret og vi taler forbi hinanden. Jeg får ikke spurgt ind for at forstå. Jeg får ikke vist, at bare det, at være sammen, er rart.

Jeg har erfaret, at det er meget nemmere at styre min opmærksomhed, når jeg er grounded. Når jeg mærker gulvet under mine fødder. Når jeg trækker vejret helt ned i maven. Når jeg trækker min opmærksomhed ind i relationerne og nærværet fremfor detaljerne. Når jeg bevidst  mærker min glæde ved at være sammen med min familie, så vokser glæden.

I år har jeg, ud over at lave kurser, coaching og foredrag i præsentationsteknik  og ledelseskommunikation også arbejdet med samarbejdskommunikation og samtaleteknik med fokus på bedre opgaveløsning og stærkere kunderelationer i kommuner og energisektoren.

Du får på den baggrund mine bedste råd til at fylde din jul med nærende samtaler:

7 trin til nærende samtaler

  1. Beslut dig for den intention, du vil gå ind i samtalerne med. Er det humor, glæde, kreativitet, at tage tingene med ro? Taknemmelighed, ro, fordybelse?. Brug 3 min. på at tænke over det og skriv det gerne ned.
  2. Hvad betyder den intention for din måde at kommunikere på, når du kommer ind ad døren? Hvad gør du? Hvad gør du ikke?
  3. Træk vejret helt ned i maven og mærk gulvet under dine fødder
  4. Træk din opmærksomhed hen til de mennesker, du er sammen med
  5. Mærk hvor meget du holder af dem
  6. Hvis du kan mærke, du bliver irriteret undervejs, så beslut dig lynhurtigt for, hvordan du vil agere – i stedet for at reagere – inden du åbner munden: Hvad er mest hensigtsmæssigt? Hvad er mest omsorgsfuldt overfor både dig og de andre?
  7. Nyd julen med alt, hvad den bringer. Omfavn det hele.

Alle rådene er også en hjælp, når holder præsentationer, briefinger og taler i det nye år. Brug din opmærksomhed til at opbygge den kontakt til dit publikum, der er afgørende for at du opbygger tillid og kan blive opfattet som troværdig. Uden de elementer, kommer dit budskab og din PowerPoint ikke til at have den store effekt.

Groundingøvelse til dig

Har du brug for en lille stund til dig selv? Lyt til den groundingøvelse, du får gratis her.


Vil du styrke ro, din gennemslagskraft og dine kommunikationskompetencer?

I mine 4 onlinekurser:

… Er der lige nu glædelig jul rabat på 25 % på alle kurser. Indtast blot koden: glædelig jul.

Giv dig selv – eller en anden – en julegave,  der styrker uddannelse og og karriere.

 

Træk vejret og nyd dine relationer. Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Annette Bjerre Ryhede

Udgivet den

Sig noget denne sommer

I kommunikationsfaget siger vi: Hvis det ikke kommunikeres, eksisterer det ikke. Vi siger også: Vi kan ikke ikke-kommunikere. Det vil sige: Vi kommunikerer altid noget – også når vi ikke siger noget.

HVAD TAGER DU FOR GIVET, AT ANDRE VED?
Og det vil jeg gerne sætte fokus på: Hvad bliver ikke sagt? Er det det smukke, Læs videre “Sig noget denne sommer”

ARTIKULATION