Gemmer du det, der gør dit budskab sympatisk?

Milena ville være læge, da hun var barn. Hun ville redde liv. Da hun blev ældre, var det ingeniørstudiet der løb med hendes opmærksomhed. Men hun ville stadig gerne hjælpe mennesker. Hun så det som indlysende, at blive bloddonor. Da hun kom til Danmark som flygtning, var hun så tynd, at der skulle et års opfedning til, før hun vejede nok til at hun måtte give blod. Den dag hun endelig kunne give blod, var hun rigtig glad. Og stolt.

Milena rundede sin tale til hendes medstuderende, censor og mig af med at opfordre de af os, der havde overvejet at blive bloddonorer om, at overveje det igen. Og bestille tid. Aldrig havde jeg set Milena stråle sådan. Det var helt tydeligt, at hun brændte for det, hun talte om. Den følelse, hun havde af at hjælpe mennesker var inspirerende og den smittede: Sådan ville jeg også gerne føle … 
Den følelse, hun udstrålede, motiverede mig til at se at få booket tid. Hendes opfordring var sympatisk. Den satte prikken over i’et. Ikke nogen løftede pegefingre med ’se nu at …’ men en høflig opfordring. Din evne til at vække sympati og gøre dit budskab sympatisk i dit publikums øjne er afgørende for din troværdighed.

 


Milena glemte – heldigvis – sine facts

Eksamen i mundtlig kommunikation på Masteruddannelsen MPF på Roskilde Universitet begynder med, at de studerende holder en 5 minutters tale. Da vi tog hul på de 10 minutters eksamination i teori og metode, gav Milena os et langt forsvar bestående i, hvad hun egentlig ville have gjort i hendes oplæg, i stedet for det, hun rent faktisk havde gjort.
Hun ville ikke have fortalt så meget om hende selv. Hun ville have fokuseret på facts om, hvorfor bloddonorer redder liv. Det var hendes rørende historie, høflige opfordring og evne til at smitte med sit engagement, der motiverede mig. Havde hun kun fortalt facts, havde hun ikke fået mig til tasterne.

Som mennesker der arbejder i miljøer og organisationer hvor det er facts – ikke følelser – der vejer tungest på vægtskålen, kan det være svært at appellere til følelser, når vi kommunikerer.

Vi bliver bange for, at publikum vil opfatte os som useriøse, usaglige og uprofessionelle. Men faktisk er det utrolig klogt at appellere til følelserne, når du skal motivere og flytte dit publikum til handling. Det er nemlig ikke solide argumenter der flytter dem, der ikke er villige. Det er appellen til følelser. Det er muligheden for at identificere sig med intentionen at redde liv og sympatisere følelsemæssigt med værdierne. Pludselig kan vi mærke ordene i vores følelsesregister. De bliver til mere end blot ord. Hvis du skal flytte mennesker, skal du have mere end deres hjerner med.

Du skal gøre dit budskab sympatisk for din målgruppe. Det lærer du på ARTIKULATIONs Public Speaking Masterclass. Du lærer hvordan du, på baggrund af en skarp analyse af din målgruppe, situation og mål for dit oplæg, bruger den helt rigtige strategi til at appellere helt rigtigt til dit publikum. Du lærer, hvordan du får indflydelse. På Masterclassen får du værktøjskassen og strategierne. Du lærer, hvordan du bruger dem i praksis.
Læs mere om Masterclassen her

Der er kun 5 pladser på holdet – tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kh Annette

2 fælder forhindrer retorisk lederskab


RETORISK LEDERSKAB

Når du stiller dig op og kommunikerer dine budskaberne mundtligt, skal du opbygge tillid til dig for at få gennemslagskraft. Uden tillid til dig, får dit budskab ikke gennemslagskraft.

Fælde 1: Du mener ikke (helt) det, du siger

Den største barriere for tillid, er hvis du videreformidler et budskab uden ejerskab. Dit kropssprog afslører med det samme, hvis du ikke selv synes, det du siger er vigtigt, betydningsfuldt eller en god beslutning.

Derfor skal du finde ud af, hvordan du kan stå 100 % inde for det, du siger, når du tager ordet – hvilken vinkel på dit emne kan du stå inde for?
Hvad skal der til for, at du kan få dit budskab ud over læberne med 100 % overbevisning? Og hvordan skal budskabet lyde, for at du kan få det troværdigt over dine læber?

Fælde nr. 2: Du glemmer, at der er forskel på talesprog og skriftsprog

Publikum har lyttet til dit oplæg og ser meget koncentrerede ud. Måske er de blevet meget stille. Du er måske i tvivl om, hvorvidt nogen af dem er faldet i søvn?

Skriftsprog – som vi alle er meget trænede i – har laaange sætninger. Det er godt til at have mange informationer og være abstrakt, fordi modtageren kan slå op, understrege og læse i sit eget tempo.

Mundtligt sprog er godt til præcis det modsatte:
Her har du korte sætninger og publikums ører kan bedst fange pointerne, når du gør dem nærværende, aktuelle og konkrete for dit publikum.
Derfor skal du understrege dine 3 vigtigste hovedpointer med historier, cases, metaforer eller fysiske ting, der klart udtrykker dine pointer.

Så giver du publikum forståelse for hvordan tingene hænger sammen – men ikke nok med det – deres hukommelse vil elske dig for det. Det er retorisk lederskab.

Kh Annette Bjerre Ryhede

 

LÆR RETORISK LEDERSKAB

Lær hvordan du kommunikerer visioner med gennemslagskraft, bruger historiefortælling og argumenterer overbevisende på ARTIKULATIONs heldagskursus BLIV HØRT

Tal med passion og bliv hørt

Din passion er sukkeret og saltet, der gør dit budskab interessant. Når du er passioneret, kan dit publikum høre det på din stemme. De kan se det på dit kropssprog. De kan mærke det, i din kontakt med dem.

 

TAL MED PASSION & FANG PUBLIKUM

Men det kan være svært at tage passionen med ind i din kommunikation. Det er sårbart at lade den skinne igennem, når du tager ordet. Du viser andre sider af dig selv, og vil dit publikum nu kunne lide de sider? Men du må stille dig derud, hvis du for alvor vil inspirere, motivere og få dit publikum med dig.  Tro mig: Dit publikum vil vågne op, og lytte mere intenst til dit budskab.

2018 er lige gået i gang. Hvilken passion skal fylde hos dig i år? Hvad driver dig?

 

LYT MED & BLIV GUIDET IND I DIN PASSION

Her får du min øvelse, der guider dig til at få fat i din passion og sætte ord på den. Når du sætter ord på den bliver den konkret. Den får retning. Og så er det bare op til dig, at lade den komme ud over læberne og gøre en forskel.

 

Find din passion for 2018 her: 

Find gerne et roligt sted, hvor du er uforstyrret. Luk døren til dit kontor, og dyk ned i din passion for 2018.

 

MIN PASSION FOR 2018

Min passion for 2018 er at hjælpe endnu flere ambitiøse og talentfulde ledere, projektledere, konsulenter og mennesker, der brænder for deres sag, med at skabe ørenlyd for deres budskaber. Med at brænde igennem med deres budskab. Med at kommunikere levende, nærværende og værdigivende. Du kan hjælpe mig: Får du værdi af mine nyhedsbreve, videoer og tips, må du meget gerne dele med dit netværk, fx via Linked-in, Facebook ved at bruge knapperne nedenfor.

Lær hvordan du kommunikerer med passion, og får dine kunder, medarbejdere og ledelse til at lytte: Kom med på heldagskurset Bliv Hørt den 25. Januar i København.

HVAD ER DIN PASSION FOR 2018?

Hvad er din passion i 2018? Hvad skal fylde? Og hvad skal der til for, at du fører den ud i livet?

Fortæl mig det gerne i kommentarfeltet nedenfor:

 

Godt nytår!

Kh Annette

Fotograf:  Joshua Newton on Unsplash

Tegn visionen og rum reaktionerne – sådan kommunikerer du forandringer som leder

ARTIKULATION forandringskommunikation visionen ledelseskommunikation

 

Hvor jeg hadede, når broen gik op! Det betyd, at jeg var nødt til at stoppe min cykel og vente. Det var ikke liiige visionen. Jeg ville af sted. Ind på kontoret til mine opgaver og dampende varm kaffe!

’The only thing that is constant is change”. Sådan sagde Heraklit. En græsk filosof, der levede før Socrates.

Vi mennesker elsker fornyelse men hader forandringer. Vi kan godt lide de fornyelser, vi selv vælger. Som opfylder vores behov, ønsker og drømme. Fx et nyt forhold. En ny lækker bolig. Et nyt drømmejob. Men når andre bestemmer, hvilke forandringer, vi skal gennemgå, for at nå visionen, er vi knap så begejstrede. Her er der ikke noget valg. Vi mister kontrollen. Vi bliver utrygge omkring, hvad forandringerne kommer til at betyde for vores navle.

 

TEGN VISIONEN OG FORKLAR HVORFOR

Når du kommunikerer forandringer, sidder dine medarbejdere og interessenter med ét stort spørgsmål: Hvorfor sker det her? Du skal give dem gode grunde, som giver mening for dem. Pas på med at fortabe dig i detaljerne men fortæl den overordnede historie:

  • Hvor er det, I er nu og hvor er det, I skal hen, for at lykkes med jeres mission?
  • Og hvordan spiller forandringerne en altafgørende rolle i den proces?

 

Tegn visionen så dit publikum kan se det for sig og mærke det i maven. Jo mere du kan gøre virkeligheden, på den anden side af forandringerne, attraktiv, jo mere kan du motivere og lede dine målgrupper med ind i forandringerne.

Når det er på plads, kan du gå mere i detaljer. Besvar alle hv’ordene, hvornår, hvordan og allervigtigst: ”Hvad kommer det til at betyde for mig?”

 

ACCEPTER OG MØD MODSTANDEN

Se dit publikum oprigtigt i øjnene. Det er vigtigt at du kan rumme deres reaktioner. Det betyder ikke, at du skal lægge dig fladt ned. Men jo bedre du er i stand til at acceptere, det de føler, jo lettere kan du holde hovedet koldt og gøre det, der vil hjælpe dem videre: Berolige, anerkende, forklare, holde fast – og vise retning. Følelser er ej heller permanente. Jo mere, de kan få lov at være der, med accept og rummelighed, jo hurtigere slipper følelserne deres intense tag, og du kan invitere dit publikum videre på rejsen.

I dag løfter jeg hovedet, når broen går op. Jeg kigger rundt. Jeg tager en dyb indånding og nyder den smukke udsigt over København. Så kan jeg mærke taknemmeligheden: Hold op hvor er jeg heldig at stå her og se alt det!

Omstændigheder er omstændigheder. De er ude af din kontrol. Men du kan vælge, hvordan du vil respondere på dem. Det er dit valg.

Lær hvordan du kommunikerer forandringer med succes i min Masterclass i Public Speaking. Vi begynder den 7. november. Læs mere her.

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

 

FÅ ET KURSUS I FORANDRINGSKOMMUNIKATION

Har du og dit team brug for kommunikationsværktøjerne til at kommunikere forandringer med succes? Så se om min workshop i forandringskommunikation kunne være noget for jer. Her får i værktøjerne til at kommunikere forandringer effektivt og troværdigt. I får træningen der gør jer klar til at stille jer frem, møde jeres publikum og få dem med jer.
Læs mere om kurser i forandringskommunikation her

 

1:1 TRÆNING I LEDERKOMMUNIKATION

Står du ofte foran medarbejdere, du skal guide igennem forandringsprocesser? Få 1:1 rådgivning og sparring, der gør dig klar til at gå ud og møde dem sikkert og klart og få dem med dig. Læs mere om 1:1 forløb i 360 graders lederkommunikation her.

 

BLIVER DU NERVØS?

Se min video med mine 5 bedste råd til dig, der ligesom mig, bliver nervøs indimellem.
Gå fra nervøsitet til gennemslagskraft her – Rul forbi billedet, så ser du videoen.

 

På billedet til dette blogindlæg ser du Frederik Van Deurs, Founder af Green Tech Challenge, hvor jeg pitch-trænede konkurrencens finalister i forrige uge. Frederik formår i den grad at motivere og inspirere alle omkring ham med hans vision.

Øv din præsentation som Obama og grib øjeblikket som Bush

Først når jeg er heeelt klar, må du høre. hvad jeg har at sige. Nej vel? Og dog. Jeg falder selv i fælden. Jeg skal liiiige nørkle lidt mere og have pointerne til at falde liiidt mere på plads, inden jeg øver min præsentation. Især foran nogen. Jeg kan godt føle mig lidt fjollet, når jeg går rundt og taler højt og holder mit oplæg for mig selv. Ikke desto mindre er det det, der skal til, for at mine pointer hurtigt bliver skarpe. Det kickstarter processen! Det også er først, når jeg siger tingene højt, at jeg ved, om en tale eller et foredrag har den energi og gnist, der skal til. Jeg kan ikke regne det ud foran computeren. Selvom det ville være så fedt. Suk …

 

AMERIKANERNE GLEMMER OGSÅ ØVELSEN – MEN IKKE OBAMA

Det er ikke kun mig, der har det sådan. Vi danskere fremhæver ofte amerikanerne som nogle, der er virkelig dygtige til retorik og til at tale til en forsamling. Den tidligere præsident Barack Obama var også eminent! Hans pauser. Hans timing. Hans brug af treenigheder (fx 3 eksempler) hans intense nærvær. Hans runde og fulde stemme. Hans beslutsomhed. Hans adgang til humor – ja som du kan høre, så kunne jeg blive ved ;). Obama vågnede ikke op en dag, og var dygtig. Han øvede sig. Hele hans studietid holdt han masser af taler, hvor han forfinede sine færdigheder og sin stil.

Nyd showet her: 

 

 

Men selvom vi ofte fremhæver amerikanerne, så svarer 87 % af en gruppe amerikanske topledere, at de mener at evnen til at kommunikere klart og effektivt, er afgørende for deres karriere og deres virksomheds succes. Men ikke desto mindre er det kun 13 % af dem, der øver sig op til en vigtig præsentation.[1]

 

GRIB ØJEBLIKKET

Resultatet kender vi alle. Taleren er klinet til sine slides og noter. Der er ikke overskud til at opbygge en solid og nærværende kontakt med publikum. Stemmen og kropssproget mangler liv, fordi al koncentrationen går med at huske og sige det, der er planlagt. Der er ikke overskud til at gribe øjeblikket med publikum og improvisere. Det var den forhenværende præsident George W. Bush en mester i. Fx til hans 9/11 Bullhorn Speech. Se klippet her: 

 

ØV DIN PRÆSENTATION

Øvelsen giver dig skarpheden. Jo mere du øver dig, jo stærkere bliver du i dine pointer, og jo bedre kan du kommunikere dem med timing, pauser, øjenkontakt, nærvær, humor, stemme og kropssprog. Det er her, du får dit publikum med dig. Det er her, dit oplæg får en effekt. Det er her, du bliver i stand til at påvirke, motivere, inspirere og guide dit publikum ind i en proces.

Derfor har jeg sat en hel dag af, hvor du får mulighed for at øve dig. Du får gennemarbejdet dit budskab og dine pointer og får formet et oplæg, der gør indtryk på dit publikum. Du bliver i stand til at motivere, inspirere og flytte processer fremad. Igennem træningen kommer du til at følge dig rolig og sikker foran dit publikum. Via træningen finder vi dine unikke styrker, og jeg giver dig de værktøjer, der gør dig til en endnu stærkere taler. Det er den 20. September i København, kl. 9-17. Læs mere her og tilmeld dig på mail info@artikulation.dk

Øv din præsentation og grib øjeblikket!

Kærlig hilsen Annette

Passer aftener dig bedre? Så kan jeg tilbyde 5 af slagsen i min Public Speaking Masterclass Læs mere om Masterclass’en her

ØV DIN PRÆSENTATION MED MIG

Vil du have løbende træning eller generalprøve på en vigtig præsentation? 1:1 træning sikrer, at dit oplæg har den rigtige effekt på dit publikum. Læs mere om 1:1 træning her

Savner du tid til at lave dine oplæg og slides? Trænger du til fornyelse? Synes du ikke rigtig dine præsentationer forandrer noget hos dit publikum? Jeg udarbejder præsentationer og slides, der tager dit publikum på rejse hen imod et mål. Læs mere om strategiske præsentationer her

[1] Nancy Duarte, Resonate

Hvad vil du mig? Mvh. din målgruppe

Vil du gerne have dem, du taler til, til at lytte, når du præsenterer? Vil du gerne have din målgruppe til at tage imod dit budskab? Vil du gerne have dem til at gennemføre forandringer?

 

Så se min video her, hvor jeg fortæller dig, hvad du skal vide om din målgruppe, for at du kan få dem med dig:

 

Din målgruppe ser ikke verden med samme briller som dig. De ser heller ikke verden objektivt og rationelt. Jo mere, du kæmper imod eller ignorerer deres måde at se verden på, jo mindre kan du give dem ny viden og en ny forståelse af sagen.

 

FORSTÅ DIN MÅLGRUPPES BRILLER OG BEHOV

Din målgruppe modtager det, du siger igennem deres briller.  Deres briller består af deres viden, holdninger og følelser. De består af den relation, de har til dig og det de umiddelbart tænker, når du begynder at tale om dit emne.  Din målgruppe har brug for, at du former dit emne og dit budskab til deres briller. Ellers kan de ikke modtage det, du siger.

Dit publikum har også brug for at føle sig set, hørt og forstået, før de vil åbne op overfor det, du siger.

Det giver du dem ved at træne dig i at sætte dig i deres sted og se på dit emne med deres briller.
–    Hvad er deres behov?
–    Hvad er deres interesser?

Når du kender de forhold, kan du målrette dit oplæg og din præsentation til deres briller. Det bliver muligt for dig at finde eksempler, som giver mening for dem, og fortælle dit publikum det, der hjælper dem videre. Du kan tale dit emne og dit budskab ind i deres behov og interesser. Så bliver du hørt!

Og husk: Fortæl altid din målgruppe

1.    Hvad har det, du siger, med dem at gøre? (Hvorfor er det relevant for dem)
2.    Hvad skal de bruge det til? (fx skal de i fremtiden være opmærksomme på x når …)
3.    Hvad får de ud af dit oplæg? (nye kompetencer, bedre værktøjer, ny viden?)

 

Ordet er dit – giv det til din målgruppe!

Jeg har nu åbnet op for tilmeldinger til 2. runde af min Masterclass i Public Speaking.
Her lærer du 5 strategiske talegenrer at kende. Genrerne giver dig mulighed for at lede mennesker og processer.
Forløbet er fordelt over 5 intensive aftener, hvor du hver aften kommer i ilden. Du får grundig feedback fra mig og de andre deltagere.Der er kun 5 pladser på holdet, som begynder den 3. oktober.  Du kommer til at udvikle dig massivt igennem forløbet.

Læs udtalelser fra hold 1 og få alle detaljerne om Masterclass’en i Public Speaking her

Reservér din plads nu, på mail info@artikulation.dk eller tlf.: 2033 5135

Kærlig hilsen
Annette

 

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande gratis i din indbakke: Skriv dig op til nyhedsbrevet her.

Du får samtidig e-bogen med ARTIKULATIONs 7 værktøjer, der får dig til at tage ordet med succes, gratis her

Sig tingene HØJT – inden det virkelig gælder!

Hvorfor er vi ikke er bedre til at varme op og øve os, inden vi skal holde en vigtig præsentation?
Jeg vil vove at påstå, at vi bruger 90 % af tiden på at sidde med næsen i tekst – enten på computeren i PowerPoint og word – eller på et håndskrevet stykke papir. Jeg kender det også fra mig selv: Det er denne måde, jeg er vant til at arbejde på. Det er sådan jeg er blevet trænet.

 

VI SKAL OVERSKRIDE ”ØVE” GRÆNSEN

Der er en ’grænse’ vi skal overskride. Det er en overgang vi skal igennem. Vi glemmer, at overgange tager lidt tid. Overgangene fra arbejdet til privaten. Fra det ene møde til det andet. Fra vores introverte tilstand til den ekstroverte. Vii skal aktivere og bruge andre dele af vores hjerne. Det er lidt ligesom at sige til en muskel, der er faldet i søvn: så – nu er det dig, der skal på banen. Og det kommer den også. Men ikke uden, at vi siger til den: SÅ, nu er det altså nu!

 

DET ER FØRST, NÅR VI SIGER TINGENE HØJT, AT BUDSKABET BLIVER SKARPT

Vi skal træne før den store dag, fordi det først er her, vi kan høre, om det vi siger, er det, vi mener. Det er her, vi kan høre, om det hænger sammen. Det er her, vi kan høre – og mærke – når vi ikke er kommet ind til kernen endnu. Det er det magiske ved at sige tingene højt.

 

DIN PRÆSENTATION KOMMER PÅ PLADS, NÅR DU TALER

Det er derfor, jeg på mine kurser, guider folk igennem en proces, hvor de får fundet og formet deres budskab, pointer og storyline til deres næste oplæg, ved at tale rigtig meget. Som udgangspunkt skal de ikke høre på mig, de skal høre dem selv!
Der sker ting, med vores fokus, vores pointer og vores mening, med det, vi siger, når vi siger det højt. Ting, vi ikke kan tænke os til. Det svarer lidt til at tro, at vi kan løbe et maraton, UDEN at have taget en løbetur inden.
Så husk: Brug de ti minutter til at sige dine pointer HØJT!

 

MASTERCLASS I PUBLIC SPEAKING

Jeg har sat denne proces i system, for dig, der vil blive endnu bedre til at fange dit publikum og rive dem med. Der vil blive endnu skarpere til at argumentere og overbevise. Der vil tage din kommunikation til næste niveau, og rykke dit publikum, lede og gøre en forskel med dine ord: Velkommen til min første Masterclass i Public Speaking.
Her er træningen i højsædet, over 5 intensive aftener.
Du bliver en mester til historiefortælling, og lærer hvordan du bygger din troværdighed op, så du bliver hørt af dine målgrupper.
Du kommer til at mestre de 3 genrer:

  • VISIONSTALEN – hvor du motiverer
  • FORANDRINGSTALEN – hvor du argumenterer
  • HYLDESTTALEN – hvor du fejrer

Velkommen til Masterclassen! 

Den er for dig, der vil have dine medlemmer og medarbejdere med dig. Der vil skabe retning og fællesskab. Der vil kunne det, med ord, som vi kan, når vi ser folk i øjnene: Lede.
OG – der er Early Bird rabat frem til den 20. Januar.

Læs mere om Masterclassen i Public Speaking her

Jeg glæder mig til at gøre dig til en mester i talekunsten,
Kærlig hilsen
Annette

ARTIKULATION