Hvad vil du mig? Mvh. din målgruppe

Vil du gerne have dem, du taler til, til at lytte, når du præsenterer? Vil du gerne have din målgruppe til at tage imod dit budskab? Vil du gerne have dem til at gennemføre forandringer?

 

Så se min video her, hvor jeg fortæller dig, hvad du skal vide om din målgruppe, for at du kan få dem med dig:

 

Din målgruppe ser ikke verden med samme briller som dig. De ser heller ikke verden objektivt og rationelt. Jo mere, du kæmper imod eller ignorerer deres måde at se verden på, jo mindre kan du give dem ny viden og en ny forståelse af sagen.

 

FORSTÅ DIN MÅLGRUPPES BRILLER OG BEHOV

Din målgruppe modtager det, du siger igennem deres briller.  Deres briller består af deres viden, holdninger og følelser. De består af den relation, de har til dig og det de umiddelbart tænker, når du begynder at tale om dit emne.  Din målgruppe har brug for, at du former dit emne og dit budskab til deres briller. Ellers kan de ikke modtage det, du siger.

Dit publikum har også brug for at føle sig set, hørt og forstået, før de vil åbne op overfor det, du siger.

Det giver du dem ved at træne dig i at sætte dig i deres sted og se på dit emne med deres briller.
–    Hvad er deres behov?
–    Hvad er deres interesser?

Når du kender de forhold, kan du målrette dit oplæg og din præsentation til deres briller. Det bliver muligt for dig at finde eksempler, som giver mening for dem, og fortælle dit publikum det, der hjælper dem videre. Du kan tale dit emne og dit budskab ind i deres behov og interesser. Så bliver du hørt!

Og husk: Fortæl altid din målgruppe

1.    Hvad har det, du siger, med dem at gøre? (Hvorfor er det relevant for dem)
2.    Hvad skal de bruge det til? (fx skal de i fremtiden være opmærksomme på x når …)
3.    Hvad får de ud af dit oplæg? (nye kompetencer, bedre værktøjer, ny viden?)

 

Ordet er dit – giv det til din målgruppe!

Jeg har nu åbnet op for tilmeldinger til 2. runde af min Masterclass i Public Speaking.
Her lærer du 5 strategiske talegenrer at kende. Genrerne giver dig mulighed for at lede mennesker og processer.
Forløbet er fordelt over 5 intensive aftener, hvor du hver aften kommer i ilden. Du får grundig feedback fra mig og de andre deltagere.Der er kun 5 pladser på holdet, som begynder den 3. oktober.  Du kommer til at udvikle dig massivt igennem forløbet.

Læs udtalelser fra hold 1 og få alle detaljerne om Masterclass’en i Public Speaking her

Reservér din plads nu, på mail info@artikulation.dk eller tlf.: 2033 5135

Kærlig hilsen
Annette

 

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande gratis i din indbakke: Skriv dig op til nyhedsbrevet her.

Du får samtidig e-bogen med ARTIKULATIONs 7 værktøjer, der får dig til at tage ordet med succes, gratis her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *