Blog

Udgivet den

Sådan siger du fra

For en del år siden havde jeg ansvaret for en kampagne. Jeg var kommet godt i gang med strategi, initiativer og planlægning.

Min chef indkalder til et møde, hvor vi skal tale om kampagnen. Han indkalder to andre fra organisationen, der har interesse for den type af kampagner. Vi møder op.

Min chef tager ordet, og siger nogle overordnede ord om, hvad han håber, kampagnen kan gøre. Så beder han de to indbudte komme med deres input til, hvordan de mener, vi får en god kampagne. De skyder i øst og vist med hvad de mener er vigtigt. Så runder han mødet af og siger tak for i dag.

Jeg var blot en smule paf. Jeg tænkte: ”Hvad er det lige, jeg sidder her for?” Det møde gav ingen værdi for mig og kampagnen, fordi deres input aldrig bevægede sig ned på det konkrete plan. Der kom ingen tanker på bordet, jeg ikke selv havde gjort mig, da jeg begyndte arbejdet.

Det var ikke fordi min chef ikke vidste, hvor langt jeg var i arbejdet. Jeg orienterede ham løbende. Jeg oplevede at mødet var total spild af tid. For dem, der var indkaldt og mig. Jeg gik lidt rundt om mig selv med en kop kaffe. Følelsen i maven af at ’det her er helt skævt’ blev hængende.

Så bankede jeg på døren til min chefs kontor og spurte ham, om han havde fem minutter. Det havde han. Jeg sagde, at det var et plus, der var engagerede kræfter, der bakkede op om kampagnen, men at mødet ikke havde givet værdi til mit videre arbejde.

Jeg forklarede, at set fra mit perspektiv, ville jeg langt bedre kunne bruge deres input, hvis de var blevet fremlagt hvor langt vi var i kampagnen; vores strategi, indsatser og vores plan. Så kunne de have givet deres input til det.

Min chef lyttede. Han forklarede, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Det vigtigste var, at interessenterne skulle føle sig hørt, så de støttede arbejdet. Men han endte også med at komme frem til, at de selvfølgelig skulle kende til vores tanker, plan, strategi og hvor langt vi var.

Fremadrettet blev jeg hevet på banen for at fortælle om status på arbejdet med kampagnen, og interessenterne blev hevet ind for at give deres støtte og input til arbejdet. Det gjorde en kæmpe forskel for kampagnens fremdrift.

Jeg gik ind og sagde fra

Det skete ikke uden massiv uro i maven og dirren på stemmen. Det skete ikke uden, at jeg var nervøs for, hvordan min chef ville tage det. Jeg gjorde det, fordi jeg simpelthen ikke kunne se værdien og pointen med det, der var foregået. Måske var der en pointe, jeg ikke kendte til – og som jeg havde brug for at kende til, for at min rolle og mit arbejde gav mening. Men måske havde jeg også en pointe med, hvordan vi kunne få endnu mere ud af vores møder og samarbejde. Begge dele var rigtige.

 

Hvorfor er det så svært at sige fra?

Det er svært at sige fra, fordi der er følelser på spil. Det kan f.eks. være frygt for, hvad den eller de andre tænker om dig, hvis du siger fra. Vil de stadig kunne lide dig, hvis du siger fra? Og hvad kan det have af konsekvenser? Vil de straffe dig? Ignorere dig? Se ned på dig? Fyre dig? Det er følelserne og konsekvenserne, vi er bange for, når vi er utrygge ved at sige fra.

Det er ikke nemt for nogen af os. Men det er en evne, du kan udvikle. Jeg vil derfor gerne invitere dig med til denne workshop, hvor vi bl.a. skal arbejde med:

 

3 afgørende trin, når du siger fra

  1. Beskriv det, du oplever, der er foregået: Sæt ord på, der er så objektive som overhovedet muligt.Fx: ” Vi møder op til mødet. Du indleder og taler om … så giver du mødet til, … som du beder tale om … og så ….”

  2. Giv din tolkning og dit perspektiv: Bliv på din egen banehalvdel og tag ejerskab for din tolkning, så du giver rum til, at der også kan være andre tolkninger af situationen:

    ”Set fra mit perspektiv, som ansvarlig for kampagnen, så ….”

  3. Kom med dit behov og din opfordring: Så hvad foreslår du, at I/den anden gør i fremtiden – og hvorfor?:

    ”Derfor vil det give større værdi til arbejdet med kampagnen, hvis vi …..”

Der er 4 ting, du ikke må glemme, når du siger fra:

  1. Gå lidt tættere på den eller dem, du siger fra overfor

    Det virker ikke så godt, hvis du står i den modsatte ende af lokalet. Gå hen til den, du taler til. Sæt dig med et åbent og imødekommende kropssprog.
    I nogle situationer kan det endda være et plus, at du sætter dig ved siden af den anden i stedet for overfor.

  2. Sørg for at have øjenkontakt

    Kig så vidt muligt ikke væk, så de kan se, at du mener det. Jeres øjenkontakt hjælper jer til at lytte og imødekomme hinanden.

  3. Tal som et helt menneske – til deres menneskelighed

    Prøv at lade være med at lukke af og gøre dig hård. Stå ved dit behov – og mind samtidig dig selv om, at der kan være ting, du ikke ved, som giver en god forklaring på det, der er foregået.

  4. Vær klar til at indgå et kompromis

 

Vil du gerne blive bedre til at sige fra?

Vil du gerne have metoder, værktøjer, fifs og træning? Det er nemlig det, der skal til. Det får du den 16. april, hvor jeg holder workshoppen Sig Fra kl. 13:30-17:00 i København.

[nz_sep color=”#ffffff”][nz_tagline title=”Læs mere om workshoppen Sig Fra her” color=”#ffffff” back_color=”#5d6d7c” link=”https://artikulation.dk/workshop-saadan-siger-du-fra/”]

Jeg glæder mig til at se dig,

Kh Annette

[nz_sep color=”#ffffff”]

Kunne du bruge dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke.

Du modtager samtidig, gratis, min e-bog: Tag ordet med succes

Udgivet den

Hvad skal jeg gøre?

”Vi skal være mere innovative”.

”Vi er helhedsorienterede”.

”Vi skal sætte kunden/borgeren i centrum”.

Aha …

I er ikke de eneste. Men hvordan?

 

Du skal gøre dit budskab konkret

Så konkret, at dit publikum får besvaret spørgsmålet: Hvad er det, du vil have mig til?

Hvis du f.eks. siger til dine medarbejdere, at I skal være mere innovative:

  • Hvad er det så konkret I skal gøre anderledes?
  • Eller mere af?
  • Eller mindre af?
  • Og på hvilke områder?
  • Alle – eller kun nogle få udvalgte?

Hvis jeg besøger jer, hvordan skal jeg så opleve, at I er helhedsorienterede? Vil jeg selv kunne se og opleve det, uden at I fortæller mig det?

Hvordan skal kunden/borgeren opleve, at I sætter dem i centrum?
Hvordan skal I kommunikere med dem?
Hvad skal I gøre for dem?
Og hvor går grænsen?

Du skal bryde dit budskab ned. Helt ned til, hvad det betyder i adfærd.
Ellers rykker du ikke rigtig noget for dit publikum.

Det samme gælder, når du som kollega deler din viden med et oplæg, en præsentation, eller et synspunkt til et møde. Rund altid af med: Hvad betyder det her i praksis?

Vil du være bedre til kommunikere klare budskaber?
Så kom med på Bliv Hørt den 30. april.

Læs mere her

Kærlig hilsen Annette

 

Udgivet den

Sådan øger du din troværdighed

Jeg underviser på Masteruddannelsen i procesforbedring på RUC. Det giver mig hvert år en perfekt anledning til, at dykke ned i ny og gammel teori og nye og gamle undersøgelser om retorik.
Én af de tekster, jeg gav mine studerende, har nogle pointer, jeg vil dele med dig.

Nemlig, at der er en undersøgelse, der viser, at en god mundtlig levering styrker din troværdighed. Og at en dårlig mundtlig præstation svækker din troværdighed.

Har du en levende stemme, der går levende og naturligt op og ned i styrke og tempo, hjælper det din troværdighed. Undersøgelsen viser bl.a. også, at dit kropssprog skal være levende, for at styrke din troværdighed. Den viser, at de visuelle virkemidler, du bruger, også har noget at skulle have sagt.

Men det er ikke din levering, der på tværs af undersøgelser, er det vigtigste for din troværdighed. 

Det vigtigste for din troværdighed, er dit publikums oplevelse af dine kompetencer på det felt, du taler om, og din karakter som menneske.

Det er det, dit publikum måler dig på. Men ikke på hvad du mener, er de rette kompetencer – og den rette karakter, men hvad de mener, er de rette kompetencer og den rette karakter. 

Det kan være, de vægter erfaringsbaseret viden højere end din teoretiske viden. Det betyder, at du kan have læst alle de nyeste forskningsbaserede artikler om ledelse. Men hvis dit publikum mener, at du selv skal have prøvet at være leder, for at de vil lytte til dine gode råd om ledelse – ja så kommer du ikke langt i din rejse på at blive hørt.

Din troværdighed er ikke din egen. Den tilhører dit publikum

Derfor kan ét publikum mene, at du er meget troværdig – og et andet ikke. Afhængigt af hvad de vægter og hvordan de oplever dig.

Din troværdighed kan også falde – eller vokse – hos det samme publikum. Mens du taler. Afhængigt af, hvordan du taler og hvordan de oplever dig.

Derfor skal du forbinde dig med dit publikum, for at øge din troværdighed

Da jeg skrev min bog, interviewede jeg bl.a. en meget dygtig leder, der hedder Simon. Simon er ansvarlig for bæredygtighed hos Carlsberg. Jeg var med Simon en tur i FN-byen, hvor han skulle fortælle om Carlsbergs ’Together Towards ZERO’ strategi (deres bæredygtigheds-strategi) til et NGO-publikum. Efter præsentationen havde han og jeg en samtale om, hvordan man kan skabe forbindelse med sit publikum.

Da jeg interviewede Simon, fortalte han denne historie:

”Én af mine største bekymringer er, hvilken påvirkning klimaforandringerne kommer til at have for mine sønner og deres dagligdag, når de bliver voksne.” 

”Det er dén historie, du skal fortælle”, sagde jeg.

”Den er et meget stærkt bevis på, hvor meget bæredygtighed betyder for dig. Når du fortæller den, er der ikke nogen, der er i tvivl om dine værdier.”
Et par uger efter fortalte Simon mig, at han havde været ude og holde oplæg igen. Han havde delagtiggjort publikum i hans bekymringer og bevæggrunde for at ville arbejde med bæredygtighed. Det skabte en god debat og kontakt til hans publikum.

Derfor højner det din troværdighed, hvis du tænker over, hvilke historier du har, der giver udtryk for de værdier, du deler med dit publikum. Dem skal du fortælle som en del af dit oplæg, for at styrke din troværdighed. Dine historier er nemlig vidnesbyrd om din karakter.

Dem hjælper jeg dig med at finde og formidle troværdigt på Bliv Hørt den 30. april. 

Vi skal naturligvis også arbejde med, hvordan du italesætter dine kompetencer, og hvordan du brænder igennem foran dit publikum.

Vil du med?

Kh Annette

Udgivet den

Bliv tryg foran dit publikum

Bliv tryg foran publikum

”Jeg bryder mig ikke om at være i rampelyset og være den, der er i centrum.”

Sådan sagde en ledende overlæge, med ansvar for en afdeling på 50 ansatte, på Bliv Hørt.

Jeg sagde til hende; prøv i stedet at se det på denne måde:

Når du tager ordet foran dine medarbejdere, så gør du det ikke for at være i centrum. Faktisk er det ikke dig, der er i centrum. Det er det, dine ord gør for dine medarbejdere, der er i centrum.

 

Det er ikke dig som taler, der er hovedpersonen

Du taler altid, for at give noget til dit publikum

Mening med det vi gør og den måde, vi gør det på.
Forståelse for de beslutninger, du – og den øvrige ledelse – træffer
Anerkendelse for dine medarbejderes indsats og tid.
Retning: Hvor skal vi hen? Hvorfor og hvordan?
Anvisning: I skal nu gøre det her i stedet for det her, af de og de grunde. Og på denne måde.
Beroligelse: Ja der er x sag, der kører i pressen lige nu. Sagen er … vi håndterer det sådan og sådan. Det kommer til at betyde … for os.

 

Det er dit publikum, der er hovedpersonen

Derfor skal du altid lave en grundig analyse af dit publikums behov og interesser, inden du begynder at forberede dit oplæg. Det får du et konkret værktøj til på Bliv Hørt.

Det gælder ikke kun for dig, der er leder og projektleder. Det gælder så sandelig også for dig der er kollega eller konsulent.

Når du tager ordet, er det også for at give noget til dit publikum; viden, erfaringer, idéer, synspunkter. Det handler om at give dit perspektiv videre.

Det kan godt være din viden, din idé eller dit synspunkt kommer fra dig, men du taler for at dele det med dit publikum.
Det er i virkeligheden en service, for dit publikum, at du tager ordet. Det handler i første omgang ikke om dig. Det handler om det, du giver videre.

Tænk over:

  1. Hvad er det allervigtigste, du må give videre til dit publikum?
  2. Hvordan skal du forme det, for at de kan modtage det?

Jo bedre du har analyseret, hvad der er dit publikums interesse og behov indenfor det, du ved noget om, jo bedre kan du målrette og forme det, du siger, til deres briller. Det lærer du – ja ganske rigtigt – på Bliv Hørt den 30. april;).

Ses vi?

Kh Annette
Læs mere om Bliv Hørt her

 

Udgivet den

Hvilken passion skal drive dig i 2020?

Derfor skal du finde din passion

Hvilke værdier, hvilke(t) mål og hvilken passion, skal drive dig i det år, vi har taget hul på?
Det gør din arbejdsdag, dit familieliv og dit liv mere meningsfyldt.
Men ikke bare det. Når du har styr på hvad der driver dig – din passion – og tager det med, når du taler, så brænder du bedre igennem.

Du er mere autentisk.

Du er troværdig.

Jagten på dit ’Why’ (døbt sådan af Simon Sinek), er ikke en døgnflue.

Det er det ikke, hvis du er leder.
Projektleder.
Konsulent.
Underviser.
Specialist.
Og slet ikke som topleder.
I hvert fald ikke hvis du spørger Mads Nipper, CEO hos Grundfos. Mads Nipper er i mine øjne eminent til at kommunikere med troværdig passion. Se bare her.

[nz_youtube id=”ZXW-h95OIA4″ width=”” /]

Med hans kommunikation får han os alle til at lægge mærke til Grundfos. Han skaber ørenlyd. Og han inspirerer og motiverer os andre til at støtte hans formål.
Hvis du spørger Great Place to Work, som (bl.a.) kårer Danmarks Bedste Arbejdspladser, så mener de, at det at en arbejdsplads har et højere formål, der aktivt kommunikeres, er essentielt for at skabe en god arbejdsplads. De mener, at det er helt på linje med de tre andre elementer, de måler på: Stolthed, fællesskab og tillid.

Min passion er, at hjælpe dig til at kommunikere, så du brænder igennem overfor dit publikum.

Fordi dine ord er vigtigere, end du tror. Hver gang du tager ordet, giver du noget til andre mennesker. Jo mere ansvar du har, jo vigtigere er dine ord for de medarbejdere, de studerende, de borgere – eller de politikere og investorer, du skal nå. De sidder og venter på, at du giver dem noget af værdi. Der får dem til at tænke nye tanker. Få nye idéer. Føle sig anerkendt. Komme med på vognen.

Det hjælper jeg dig til.

Derfor begynder jeg mit åbne heldagskursus Bliv Hørt den 6. februar med din passion. Du bliver guidet igennem en proces, der får dig til at finde og formulere din passion, så dit budskab får brændstof.

Da jeg holdt kurset i november, sagde to af deltagerne bl.a.:

”Vi har kun været i gang en time, og jeg har allerede fundet ud af, at det er det her, og ikke det der, jeg brænder for. Det var lige foran næsetippen, men jeg kunne ikke se det. Nu giver det hele mening.” Rikke

Og en anden:

”Jeg har været på mange kurser. Men det er dette, der har sat flest tanker i gang hos mig og fået mig til at tænke mest over min daglige kommunikation som leder. Ja arbejds-arket, som vi fik til at strukturere vores oplæg, ligger nu permanent på mit skrivebord. Jeg bruger ark’et, når jeg forbereder alle mine møder.” Jesper

 

Læs mere om Bliv Hørt her

Udgivet den

Dét skal du lære af Statsminister Mette Frederiksens nytårstale

Og dét skal du ikke lære af den …

Ét overskyggende budskab, vi kan huske

Mundtlig kommunikation, som en nytårstale er, dur ikke til en masse abstrakt snak om barndom, fremtiden, klima, økonomi og overordnede politiske visioner. Så har modtageren glemt, hvad der blev sagt dagen efter. Mundtlig kommunikation er er bedst til at være konkret, male billeder, fortælle historier – og fokusere på ét overordnet budskab. Derfor kan du let huske, at Mette Frederiksens nytårstale primært handlede om udsatte børn. De børn vil hun, som Statsminister, gøre en forskel for. Og helt konkret mener hun, at der skal ske flere bortadoptioner end der sker i dag.

Og ja selvfølgelig er der masser af kritiske spørgsmål man kan – og bør – stille til valg af emne, budskab og vægtningen af emnet i talen.
Er udsatte børn det største problem, Danmark står overfor lige nu?

Og hvad med de udfordringer, den gennemsnitlige dansker (målgruppen for talen) har mest på sinde? Hvordan er matchet mellem Mettes passion for udsatte børn og publikums passion for selvsamme?

Mette taler om sit ’WHY’

Alle de spørgsmål – og langt flere – er relevante at stille, når vi vurderer Statsministerens nytårstale som kommunikation til Danmarks befolkning.

Men det, Mette Frederiksen gør, er at hun er modig nok til at sætte et emne på dagsordenen, der lige netop ikke fylder meget for den gennemsnitlige dansker. I stedet sætter hun det emne på dagsordenen, som er vigtigt for hende. De børn, hendes hjerte banker for at gøre en forskel for, nu hvor hun, som Statsminister, har magten til det.

Statsministeren bruger nytårstalen på at forsøge at tale dette emne ind i vores hjerter, ved at appellere til vores forældrehjerte:

“Aldrig har ristet brød smagt så godt”.

(Med reference til det fødselsdagsmåltid, man får, på fødegangen på Hospitalet, efter man har født.)

Hun forsøger at skabe legitimitet til den sag, hun brænder for. Af kommentatorer er det blevet kaldt hendes ’kæphest’. Hun er ikke den første Statsminister, der har haft en politisk kæphest, de har brugt taletid på – mens kritikerne har spurgt: ’Er det nu også SÅ vigtigt, Hr eller Fru Statsminister?’.
Men skulle vi ikke gerne have politikere, der siger det, de mener?
Og kæmper for det, de tror på?

Hvor har jeg mange gange, når jeg har holdt kurser, og talt om vigtigheden af, at have ens passion med i det, man taler om, fået kommentaren: ”Kunne du ikke godt tage, at lære flere politikere det?” De er trætte af politikere som ’talende hoveder’, hvor de tydeligt kan se, at det, de står og siger lige nu, det mener de ikke. Det siger de kun, fordi det er ikke fanger dem på ordet, er klappet af med støttepartierne eller er det, de mener, vil høste flest stemmer.
Når Mette Frederiksen bringer emnet om udsatte børn på dagsordenen i sin nytårstale, er det ikke for at høste stemmer. Det er fordi hun mener det.

Så: Sørg altid for at have dig selv med i det, du skal tale om, hvis du vil gøre indtryk på dit publikum

Men: Når du vil bringe noget på banen, som ligger langt fra dit publikums dagsorden, må du finde en bro over til dit publikum. Broen skal gøre emnet relevant, nærværende og vigtigt for dit publikum. Her er appellen til følelser, som Statsministeren benytter sig af, ved at tale til vores forældrehjerter, ofte en effektiv strategi.

Jeg mener dog ikke, hun lykkes med at få alle os i publikum til at brænde for de udsatte børn.

Broen er ikke stærk nok.

Jeg får ikke besvaret spørgsmålet: Hvorfor (why?) skal jeg også mene, at udsatte børn er et vigtigt område – OG at flere bortadoptioner er den eneste rigtige handling?

Det kræver mere tid. Mere kommunikation, hvor hun skal male billedet af den barndom, man har, når man har brug for at få et nyt hjem. Først da kan vi se, forstå og føle, hvorfor det er så magtpåliggende at gøre noget for denne gruppe af udsatte børn. Først da når hun os med sin nytårstale.

Derfor skal du altid koble din passion med dit publikums dagsorden.

Vær mere fri af manus end Statsministeren

Særligt i begyndelsen af talen var der meget hyppige kig ned i papiret. For mig er det forstyrrende. Hendes manglende øjenkontakt manglede til at suge mig ind i talen. Det gav i starten indtrykket af en stiv tale, der skal følges nøjagtigt – og derfor er vigtigere end kontakten med publikum. Det indtryk forsvandt så snart hun havde fået talt sig varm. Og nuvel. Hun havde flere gange indrømmet i diverse medier, at hun var nervøs. Nervøsitet får os typisk til at søge hen til en adfærd, der giver os følelsen af at have kontrollen. Men Mette Frederiksen er i mine øjne virkelig god, når hun taler frit.
Hun er velformuleret. Afslappet – men stadig statskvinde.

Når du tager ordet; i et foredrag, med en præsentation, eller som underviser, lad der da gå et par øjeblikke, hvor du og dit publikum sammen lander i kontakten, inden du kigger på dine slides, dine stikord – eller din skærm.

Ryst fejlene af dig – ligesom Statsministeren

I begyndelsen af talen laver Mette Frederiksen en lille talefejl. ”Den måtte jeg lige ryste af mig.”, siger hun, da hun kort efter ankommer til HM Dronningens nytårstaffel. Det er en uvurderlig evne at have, når du skal brænde igennem. Du skal nemlig kunne ryste fejl og følelser af dig, inden de kører dig ud i en spiral af tanker om, hvad publikum tænker om den fejl. Hvis du lader de tanker tage førersædet fremfor bagsædet, planter de sig i dit kropssprog og din stemme og dermed i din kontakt til dit publikum. Du må kunne ryste det af dig, og fortsætte som om intet var hændt. Det er hammersvært. Men en evne, du ikke vil fortryde, at have tilegnet dig.

Rigtig godt nytår!
Ordet er dit – brug det, til at gøre en forskel
Kh Annette

 

Den 6. februar holder jeg åbent kursus i mundtlig kommunikation, præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft. Læs mere her

 

Medietræning skal bygge dig op – ikke bryde dig ned. Det fortæller jeg og min samarbejdspartner mere om i videoen her

 

Hvad mener du om Mette Frederiksens nytårstale? Del meget gerne dit synspunkt i tråden nedenfor:

Udgivet den

Sådan evaluerer du din egen præsentation – og overgår den

Inden juledagenes mange fristelser som middage, gåture og sofahygge fylder alle mine dage, sætter jeg tid af til refleksion.
Til at få tænkt over det år, der er gået, og det år, der kommer.
Til at evaluere og lære af de foredrag, kurser og den rådgivning, jeg har ydet det seneste år.

Til at evaluere, hvordan jeg kan gøre det bedre i det nye år. Men også til at glæde mig over det fantastiske år der er gået og til at sætte intentioner og mål for 2020.

Jeg begynder med de at lade mine tanker vandre tilbage til de festtaler, jeg har holdt i løbet af året. Til den rådgivning, jeg har givet. Og de kurser og foredrag, jeg har holdt.

 

Hvad gik ekstra godt, ved min præsentation?

Og hvorfor gjorde det det? Var min forberedelse anderledes end normalt? Var jeg ekstra skarp – og hvorfor det? Hvordan var mit mindset? Hvad var det, der gjorde, at deltagerne og jeg fandt hinanden og gik ind i stoffet, som om vi begge opdagede det for første gang?

Jeg begynder med succeserne – og hvorfor gør jeg det? Fordi min hjerne er, som de flestes: Den elsker at gå direkte til problemer, og fokusere på dem. Men dvæler jeg kun ved problemerne, får jeg ikke gevinsten af at lære af det, der rent faktisk lykkedes.

Jeg får ej heller balanceret mit syn på min egen indsats:
Hvis jeg kun fokuserer på det, der kunne have været bedre, får jeg ikke følelsen af, at der også var meget, der gik rigtig godt. Lærer jeg ikke af succeserne, bliver det svært at gentage dem – og overgå dem.
(Denne tilgang bruger jeg naturligvis ikke kun, når jeg evaluerer mig selv, men også når jeg arbejder med dig og din kommunikation i et 1:1 forløb, på mine kurser, og når jeg laver medietræning.)

De spørgsmål skal du stille dig selv, når du evaluerer din næste præsentation:

  1. Hvad gik godt?
  2. Hvor fik jeg en respons og feedback der viste, at jeg ramte plet med indhold og formidling?
  3. Hvornår fik publikum det der helt særlige blik i øjnene, som man kun får, når der er noget værdifuldt, der lige er gået op for én.
  4. Og hvor ramte jeg ved siden af? Hvad var grunden til det?
  5. Var det min forberedelse, der skulle have været grundigere?
  6. Havde mit oplæg ikke nok kontraster, en gennemgribende historie og et fast budskab?
  7. Holdt jeg mig på sporet undervejs, eller blev jeg forført af forstyrrelser fra mig selv eller publikum?

 

Dernæst skal du spørge dig selv:

  1. Hvad skal jeg derfor indføre i min praksis i 2020 for at levere endnu bedre kurser, foredrag og rådgivning?
  2. Hvad må jeg ikke gå på kompromis med, i min forberedelse?
  3.  – og hvilket mindset vil bringe mig i en stemning, der støtter mit forhold til publikum, mit mål og mit budskab?

Vil du blive langt bedre til at holde præsentationer og oplæg i 2020? Så skal du selvfølgelig have både teori og praksis på plads. Det får du den 6. februar

Godt nytår! Annette

Udgivet den

Styrk dine talegaver

“Sublimt” eller “Ok, modtaget“?
“Hvor er det godt, at du …” eller “Kan du dog ikke forstå?…?”

Det, du siger, har altid en betydning. For dig og andre. Med dine ord føder og former du idéer. Du lægger op til den relation, I skal have, og den måde, du synes, I skal være sammen på.
Du giver indspark til hvordan du og andre kan forstå verden. Jer selv i verden. Og hvordan I skal forstå jeres opgave.
De ord du og andre sætter på problemer, idéer og ønsker til handling peger på nogle muligheder og udelukker andre.
Hvis der er perspektiver, der ikke kommer på bordet bliver de sjældent en del af opgaveløsningen. Idéudviklingen. Eller jeres forståelse af et problem.
Det er ikke en undskyldning at tænke: ’Hvorfor har de ikke tænkt på det?’ hvis du ikke har sagt det og formidlet det, så de kunne forstå det.

 

Dine ord kan blive en talegave

Indimellem er dine ord ekstra vigtige. Fordi der er mere på spil. Fordi det er ordene i sig selv, der afgør om du får succes eller fiasko. Og om I får en særlig fest.
De er ekstra vigtige, når du går til eksamen, fordi den måde, du får sat ord på din viden, din analyse og dine perspektiver er afgørende for om du får en god eller en dårlig karakter.

Dine ord er afgørende, når du går til jobsamtale. Kan du ikke gøre det klart, hvorfor lige præcis din personlighed, din erfaring og dine kompetencer er de rette til det job, du jagter, er løbet kørt.

Og når du tager ordet og holder en tale; som leder, ægtefælle eller bedste ven, har dine ord chance for at gøre en forskel for dem, der lytter.
De kan sparke en fest i gang.
De kan gøre forandringer virkelige og motivere lytterne til at træde ind i dem.
Og dine ord kan få dem, du taler til, til at føle sig værdsat – og elsket.

Derfor skal du ikke bare sige noget om status quo, når du skal holde en god tale. Du skal heller ikke bare være sjov. Du skal tale om det, dit publikum har brug for at høre. Ord der gør, at de føler sig set. – Og kan se meningen med det hele.

Når du kigger dine lyttere i øjnene, mens du siger dine ord, gør de for alvor indtryk. Derfor er jeg forelsket i talegaver.

 

Jeg vil gerne hjælpe dig til at give dig selv og andre ord med mening i 2020.

Skal 2020 blive året hvor du beriger andre med dine ord?
Skal det blive året, hvor du laver dit næste karrierehop?
Skal det blive året, hvor du brænder igennem til eksamen?
Og skal det blive året, hvor du erstatter din nervøsitet med gennemslagskraft?

Find talegaver her

Vil du give en talegave i julegave?

Så indtaster du blot email på den, der skal modtage onlinekurset.
Vælger du en af talegave-pakkerne med onlinekursus + bog, indtaster du blot adressen på den, der skal modtage den signerede udgave af TAL TROVÆRDIGT.

Glædelig jul,
kærlig hilsen Annette

Udgivet den

Sådan undgår du at drukne dit budskab i din præsentation

Indflydelse? Giv et overblik

“Hej Annette – vi skal se på min næste præsentation i dag”

”Selvfølgelig, Martin. Det gør vi”, svarer jeg.

Så Martin åbner tasken, computeren og PowerPoint. Frem toner en corporate identitet. Dvs. slides, der fuldstændig ligner det øvrige materiale, hans organisation udsender. Der er bannere og smukt opsatte figurer i organisationens farver og stil. Det er der ikke noget i vejen med – tværtimod. Men hans slides er fyldt med tekst og punkt-opstillinger. I virkeligheden ligner det mere en brochure, end en præsentation. Det er et problem for hans evne til at kommunikere et klart budskab og for hans publikums chancer for at få et værdifuldt udbytte af deres tid.

Martin går i gang med at præsentere. Han taler og taler for at forklare, hvad det er, jeg ser på hans slides. Han sætter i den grad mit hoved på overarbejde, da det bliver op til mig at hitte hoved og hale i sammenhængen mellem hans tale og teksten på slides.

Skal jeg læse det, der står, eller lytte efter det, Martin siger?

Min ivrige hjerne forsøger at gøre begge dele på samme tid, hvilket er umuligt. Da Martin runder af, og vi taler om hans indhold, er det tydeligt, at alle detaljerne fik lige så meget taletid, som hans vigtigste pointer og argumenter. Men hvad skal jeg så, som modtager, lægge mest vægt på?
Pointerne og argumenterne druknede, i stedet for at blive fremhævet og blive slået fast. Man kan sige, som en god tommelfingerr-regel:

Hvis du er nødt til at forklare dit publikum, hvad det er, de ser, og hvordan de skal forstå det, ja så er din præsentation ikke skarp nok.

En god præsentation skal være en rejse for dit publikum, hvor de ikke skal bruge deres energi på at finde, men på at fange og forstå dine pointer.

 

Der er et problem mere
Martin er i gang med at sætte mig ind i alle detaljerne omkring hans projekt. Men Martins præsentation har ikke som mål, at hans målgruppe skal sættes ind i hans projekt. Målgruppen er ledelsen, og de skal træffe beslutninger om projektet. Det bliver svært for dem, hvis de selv skal sidde og lede imellem de mange detaljer, efter lige præcis de oplysninger, de skal bruge for at træffe deres beslutning.

 

Tænk på din næste præsentation på denne måde:

Din præsentation skal ikke give dine modtagere hele isbjerget. Du skal kun give dem toppen, der stikker over vandet. Toppen er de konklusioner og underbyggende fakta, de har brug for. Alt det under vandoverfladen er det din opgave, at have styr på. Det er fundamentet for, at du kan udlede de konklusioner, du gør. Men det er ikke fundamentet du skal kommunikere. Du skal kommunikere toppen, og være klar til at svare på spørgsmål om fundamentet.

For at du kan det, er det afgørende, at du definerer et klart mål før du begynder at forberede din næste præsentation.

Hvad skal modtagerne af din næste præsentation sidde tilbage med? Skal de fx kunne:

– Løse en opgave?
– Træffe en beslutning?
– Gøre noget nyt i morgen?
– Se på emnet på en anden måde?
– Tro på dig som leder/projektleder?
– Tro på den strategi, du har valgt?

Hvis du ikke skærer din præsentation skarpt til omkring ét mål, drukner du dit publikum, dit budskab og din evne til at demonstrere overblik.

Så hvad er dit mål med din næste præsentation?

Synes du det virker uoverskueligt? Så få et præsentationstjek

Ordet er dit, Annette

Udgivet den

Jeg var ikke tilstede

Mens jeg stod der og præsenterede. I stedet var jeg optaget af bekymringer. Jeg var ked af det.

Sagen var bare den, at det var der ikke plads til. Det var mig, der skulle være på, og jeg skulle undervise i præsentationsteknik.

Du kender det sikkert. Der er noget, der hiver i dig, selvom du egentlig skal være optaget af noget andet. Sådan er det at have et hoved og et hjerte. Det er bare mega upraktisk, når du har brug for alle dine kræfter til det, der er lige foran din næse.

Hvad gjorde jeg den dag?

Først og fremmest sagde jeg til mig selv, at jeg nok skulle tage mig af det, der insisterede på min opmærksomhed, senere. Det kan også være en hjælp, at skrive det ned i en notesbog. Så er det som om, min opmærksomhed accepterer, at nu ligger det der, og så behøver jeg ikke at ’holde på det’ mentalt.

Jeg må acceptere følelsen. Vores følelser er et tegn til os om vores behov. At de bliver fulgt eller ikke fulgt. Du kan mentalt ændre fokus, men samtidig må du acceptere følelsen, og igennem accepten slippe følelsen, så der bliver plads til noget andet.

Jeg må også acceptere, at jeg er et menneske, der ikke hver dag kan yde 100 %, og huske mig selv på, at jeg har et godt bundniveau, så jeg selv på en dårlig dag, med gode strategier, kan yde 80-90 %.

Så engagerer jeg mig i rummet. Jeg trækker hele tiden mig selv mentalt tilbage til rummet, når min opmærksomhed ryger. Jeg lægger mærke til lyset, lydende og stemningen. Jeg går aktivt ind i mødet, med dem, der er der og beslutter mig for at give lidt ekstra. Ikke fordi, jeg skal være overgearet, men fordi jeg skal indstille mit system på at give ud, i stedet for at trække mig indad.

Så minder jeg mig selv om, hvorfor meget jeg brænder for, at se andre brænde igennem, når de tager ordet. Hvorfor vil det gøre en forskel? Hvorfor har de brug for det, jeg har at sige?

Hvis du er ligesom mig, er det, at kunne præstere en god præsentation, ikke kun et spørgsmål om god forberedelse og præsentationsteknik.

 

Det er også et spørgsmål om din mentale tilstand

Den kan du (også) gøre noget ved. Du kan træne din evne til at være fokuseret på det, der er din opgave.
Du bliver altid hjulpet rigtig godt på vej til at være fokuseret, ved at have en effektiv forberedelse. Det får du på mine skræddersyede kurser i præsentationsteknik. Men du får ikke kun det. Jeg hjælper dig også til mentalt at have strategier, der hjælper dig til at holde snuden i sporet. Så du ikke behøver at være bange for at gå i sort. Så du kan slippe bekymringer, og andre fokus-røvere, når du skal brænde igennem.

De er naturligvis også en del af programmet på Bliv Hørt. Den 13. november er nu fuldt booket. Derfor har jeg booket den 6. februar til dig, hvis du vil med?

Læs mere om Bliv Hørt her

Kh Annette

Kan du ikke vente til den 6. februar?

Jeg arbejder også med din evne præstere på talerstolen i 1:1 sessioner.
Læs mere om Speakercoaching & 360 graders lederkommunikation.

[ARTIKULATION]