“Tænk på det vigtigste i dit liv – mens du hører dette”

Men det var ikke muligt: Væk fløj de indre billeder af vores børn, partnere, familie og venner, mens Imran afspillede de ’pling’- og ’ding’-lyde, vores smartphones siger, når der fx er kommet en email, et like eller et match. Det var umuligt at fastholde vores mentale fokus på det, vi har kærest i livet.

Pointen var klar: Smartphonen stjæler din opmærksomhed – selv væk fra det, der er det vigtigste i dit liv.

Sådan fik læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid mig til at forstå, hvad det rent faktisk er, der sker, når mobilen suger min tid og opmærksomhed. Mobilens programmer er nemlig designet til at give mig følelsen af forventningens glæde, belønning og anerkendelse.
Genialt.

 

Sådan får du mennesker til at ændre adfærd

Imran fortalte os ikke, hvad det er, der sker, når mobilen fastholder sin position i min hånd. Han beviste det. Pointen var så stærk, at jeg begyndte at reflektere over min egen mobil-adfærd.

På enkel vis fik han mig til at indleve mig i budskabet og til at forholde mig til det.

Sådan nåede Imran sit mål med sit foredrag. Han vil nemlig gerne have dig og mig til at forholde os reflekteret til vores brug af vores mobiler. Han vil gerne have os til at træffe bevidste valg om, hvordan, hvor og hvor meget den må fylde.

 

Spørgsmålet til dig er derfor:

Hvad skal du gøre, næste gang du taler om noget, du har brug for at dit publikum tager ind? Reflekterer over? Og ændrer adfærd? Hvad skal du vise/sige og få dem til at opleve, for at det sker?

Og hvordan skaber du den helt rigtige præsentation, der støtter det mål?

 

Det går vi i dybden med på heldagskurset BLIV HØRT. Kom med den 8. oktober eller den 13. november. Her får du dit næste oplæg/præsentation arbejdet grundigt igennem.

 

Vil du gerne have andre mennesker til at ændre adfærd?

Via øvelser, træning og feedback:
–    Finder du din unikke, troværdige stemme som formidler
–    Får du formet dit hovedbudskab og de pointer, der støtter dit mål
–    Får dit oplæg struktur, form og bliver en rejse for dit publikum – hen til dit mål
–    Lærer du hvordan du tager magten tilbage fra nervøsiteten og opnår troværdig gennemslagskraft.

 

Du modtager min bog TAL TROVÆRDIGT så snart du er tilmeldt.
Og du får også en 1:1 session med mig en måned efter kurset, så du rykker dig optimalt.

Læs mere om kurset her

 

Kærlig hilsen Annette

 

Jeg var til Imran Rashids foredrag ‘SLUK – kunsten at navigere i en digitaliseret verden’, arrangeret af Inspired Beyond Babies.

Bevar roen når du præsenterer

Er dit publikum distancerede? Synes du, de er tomme i blikket? Har du indtrykket af, at du på ingen måde har fanget dem? Og kan du, ligesom mig, få den indskydelse, at de keder sig og synes det, du siger, er irrelevant?  Du begynder måske at speede op, for hurtigt at få det overstået?

 

Der er ingen, der har sagt, at de keder sig

De fleste mennesker får et specielt ansigtsudtryk og kan se distancerede ud, når de virkelig tænker over det, du har sagt. De bliver mere introverte, fordi hovedet kører på højtryk. De tænker med. Ikke imod det, du har sagt.

Når du taler hurtigt, giver du din præsentation en hektisk og jappende stemning. Det får dig til at virke usikker. Men endnu værre: Det gør det svært for dit publikum at fange dine guldkorn. De skal koncentrere sig ekstra meget.

Men hvordan bevarer du roen, og holder fast i at præsentere det, du har til opgave?

 

Dine impulser er ikke sandheder

Find fred med, at du bliver usikker på, hvad der sker hos dit publikum. Vær obs og kritisk overfor de tanker, der melder sig. De er ikke nødvendigvis et udtryk for sandheden. Beslut dig for at bevare roen og være i god kontakt med dit publikum. Træk vejret dybt. Kig på dem. Giv dem et øjeblik til at lade det, du har sagt, synke ind. Spørg dem, om det giver mening for dem, og om de har nogle spørgsmål til det, du har sagt indtil nu. Det er kun via kontakten og dialogen med dit publikum, du finder ud af, hvor de er, og hvad de har brug for, for at dine ord har værdi for dem.

Du giver værdi til dit publikum, når du både kan håndtere din egen usikkerhed og dine indskydelser, og målrettet forme dine præsentationer, taler og briefinger lige præcis til dit publikums behov, interesser og mål. Så bliver du hørt og får indflydelse.

 

Få værktøjerne, metoderne og træningen der gør dig til en stærk taler. Lær hvordan du mestrer de genrer, du skal bruge til at inspirere, motivere og overbevise:

Der er kun 2 pladser tilbage på Masterclass i Public Speaking. Vi begynder den 13. marts kl. 18. Tilmeld dig her

 

DU FÅR:

  • Aftensmad hver af de 5 aften i form af friske sandwich, salater og snacks
  • Kaffe fra Just Coffee og te fra Higher Living
  • Kursusmateriale i form af arbejdsark, der guider dig til hurtigt og effektivt at forberede alle dine fremtidige oplæg – og holde dem med overblik, øjenkontakt og plads til improvisation
  • Lokaler lige ved Kgs. Nytorv i København
  • Individuel og intensiv feedback træning hver aften, der gør dig til en taler med gennemslagskraft
  • Vin ved den afsluttende finaleaften
  • Min spritnye bog Tal Troværdigt – og få succes med din kommunikation.

Tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kh Annette

 

Hvad vil du mig? Mvh. din målgruppe

Vil du gerne have dem, du taler til, til at lytte, når du præsenterer? Vil du gerne have din målgruppe til at tage imod dit budskab? Vil du gerne have dem til at gennemføre forandringer?

 

Så se min video her, hvor jeg fortæller dig, hvad du skal vide om din målgruppe, for at du kan få dem med dig:

 

Din målgruppe ser ikke verden med samme briller som dig. De ser heller ikke verden objektivt og rationelt. Jo mere, du kæmper imod eller ignorerer deres måde at se verden på, jo mindre kan du give dem ny viden og en ny forståelse af sagen.

 

FORSTÅ DIN MÅLGRUPPES BRILLER OG BEHOV

Din målgruppe modtager det, du siger igennem deres briller.  Deres briller består af deres viden, holdninger og følelser. De består af den relation, de har til dig og det de umiddelbart tænker, når du begynder at tale om dit emne.  Din målgruppe har brug for, at du former dit emne og dit budskab til deres briller. Ellers kan de ikke modtage det, du siger.

Dit publikum har også brug for at føle sig set, hørt og forstået, før de vil åbne op overfor det, du siger.

Det giver du dem ved at træne dig i at sætte dig i deres sted og se på dit emne med deres briller.
–    Hvad er deres behov?
–    Hvad er deres interesser?

Når du kender de forhold, kan du målrette dit oplæg og din præsentation til deres briller. Det bliver muligt for dig at finde eksempler, som giver mening for dem, og fortælle dit publikum det, der hjælper dem videre. Du kan tale dit emne og dit budskab ind i deres behov og interesser. Så bliver du hørt!

Og husk: Fortæl altid din målgruppe

1.    Hvad har det, du siger, med dem at gøre? (Hvorfor er det relevant for dem)
2.    Hvad skal de bruge det til? (fx skal de i fremtiden være opmærksomme på x når …)
3.    Hvad får de ud af dit oplæg? (nye kompetencer, bedre værktøjer, ny viden?)

 

Ordet er dit – giv det til din målgruppe!

Jeg har nu åbnet op for tilmeldinger til 2. runde af min Masterclass i Public Speaking.
Her lærer du 5 strategiske talegenrer at kende. Genrerne giver dig mulighed for at lede mennesker og processer.
Forløbet er fordelt over 5 intensive aftener, hvor du hver aften kommer i ilden. Du får grundig feedback fra mig og de andre deltagere.Der er kun 5 pladser på holdet, som begynder den 3. oktober.  Du kommer til at udvikle dig massivt igennem forløbet.

Læs udtalelser fra hold 1 og få alle detaljerne om Masterclass’en i Public Speaking her

Reservér din plads nu, på mail info@artikulation.dk eller tlf.: 2033 5135

Kærlig hilsen
Annette

 

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande gratis i din indbakke: Skriv dig op til nyhedsbrevet her.

Du får samtidig e-bogen med ARTIKULATIONs 7 værktøjer, der får dig til at tage ordet med succes, gratis her

Find det, du har på hjerte og tal med gennemslagskraft

Jeg ved, du har noget vigtigt at sige …

 …til din familie og venner. Til din næste arbejdsgiver. Til din lærer. Og jeg ved, at du også kan bryde igennem nervøsiteten og tale med gennemslagskraft!

Der er noget inde i dig, der vil ud, med dine ord. Det er din måde at se tingene på. Din måde at have oplevet noget på. Når du deler din oplevelse med andre, bliver den fælles. Så kan andre spejle sig i det, du siger, og opleve det, du beskriver, sammen med dig.

TAL MED GENNEMSLAGSKRAFT

Det eneste, det kræver er, at du mærker efter, og tager dig tiden til at reflektere over, hvad der brygger i dig. Fx når du om lidt sætter dig i din ynglings-lænestol, med en dejlig kop. Træk vejret helt ned i maven og stil dig selv spørgsmålene:

  • Til festtalen: Hvad vil jeg fortryde, at jeg aldrig får fortalt de mennesker, at jeg er taknemmelig for?
  • Til din næste arbejdsgiver: Hvad er det, jeg brænder for at hjælpe hende eller ham med?
  • Til din lærer: Hvad er det, jeg ser i det stof, jeg har tygget igennem?

Jeg håber, du vil dele dine ord, med dine omgivelser. Fortæl hvad du er taknemmelig for. Fortæl hvad du brænder for. Fortæl hvad du ser.

Jeg har endnu ikke mødt et menneske, der ikke havde noget på hjerte, som det ikke var en gave, for mig, at høre. Måske du bare skal have hjælp til at finde det frem? Og formidle det?

I mine 4 onlinekurser guider jeg dig til at finde og forme det, du vil sige. Der er 50 % rabat på alle onlinekurser frem til den 1. august. Her guider dig til at finde din selvtillid og din lyst til at tage ordet.

JEG GUIDER DIG

Der er et kursus til hver lejlighed: Festtalen, jobsamtalen og eksamen. Og et til at omsætte Nervøsitet til Gennemslagskraft.
Hvert kursus består af videoer med mig, hvor jeg giver dig de værktøjer, der får dig til at kommunikere dine ord med gennemslagskraft. I kursusmanualen skriver du dine svar og får formet det, du vil sige.

KURSET ER DIT TIL EVIGT EJE

Med i kurset er 4 lydfiler med vejrtrækningsøvelser og visualiseringer, der guider dig til at finde roen, blive fokuseret og klar til at kommunikere dine tale med gennemslagskraft.

Når du har købt et kursus har du det til evig eje. Du kan tage kurset hver gang du skal forberede en ny tale, en ny jobsamtale, en ny eksamen, og vil omsætte nervøsitet til gennemslagskraft igen.

Med sommertilbuddet får du kurserne med 50 % rabat. Tilbuddet gælder til den 1. august
Indtast blot kuponkode: ‘ sommertilbud 17 ‘. Få tilbuddet her:

Tal til festen: kun 300,-

Få jobbet til: kun 200,-

Få den karakter, du har fortjent: kun 150,-

Fra nervøsitet til gennemslagskraft: kun 300,-

Jeg glæder mig til at give dig værktøjerne til at tale med gennemslagskraft!

Del dine ord – Rigtig god sommer!

Kh Annette

Quick-fix til mere selvsikkerhed når du kommunikerer

Når du vil kommunikere dit budskab, er der ikke noget  retorisk ’quick fix’ til at få publikum til at æde det af din hånd. Sådan er det ikke.  Mennesker er ikke ens. Det er budskaber heller ikke. Derfor skal de alle have deres egen stil.

Men når det kommer til HVORDAN du har det, og hvor entusiastisk og selvsikkert du formidler dit budskab, er der faktisk et quick fix. Nemlig Power Poses:

LAV DIN POWERPOSE INDEN DU KOMMUNIKERER, OG BLIV MERE SELVSIKKER

Placer dine fødder lige under dine hofter og stå med ret ryg.  Lad dit brystben og toppen af dit hoved løfte sig op mod loftet.  Sæt hænderne i siden. Stå således i et minut INDEN du skal kommunikere …  Inden din næste præsentation,  jobsamtale, eksamen eller anden udfordrende situation. Så bliver din selvsikkerhed højere.

Social-psykologen Amy Cuddy, fra Havard Business School, har forsket i powerposes. Hendes studier viser, at vores kropssprog både sender signaler udadtil, til dit publikum, og indadtil, til dig. De signaler påvirker, hvordan du har det.

Hun har fundet ud af, at vi ganske gratis kan manipulere os selv til  mere entusiasme og selvsikkerhed, når vi taler. Når du udviser mere selvsikkerhed og entusiasme, er det lettere for dit publikum at blive nysgerrige. Og så bliver det behagelige at kommunikere til dit publikum.

Det synes jeg ikke, er så tosset! Du kan se Amy forklare, hvordan det hænger sammen i hendes Ted Talk. Den er blevet set mere end 41 millioner gange.

BLIV MERE SELVSIKKER NÅR DU PRÆSENTERER

Brug dit kropssprog og din stemmeføring, unikt, så du styrker dit budskab. Få alle værktøjerne og den træning, der får dig til at tage ordet med succes!

Den 20. september holder jeg igen mit heldagskursus Bliv Hørt. Her bliver du guidet igennem øvelserne, der får dig, dit budskab og din præsentation til at flytte dit publikum:

Du får personlig sparring og de øvelser der får dig til at vokse og kommunikere med succes.

Du går ud ad døren med et stærkt oplæg, du kommunikerer med gennemslagskraft.

Du glæder dig til at tage ordet foran dit publikum!

 

Med i kurset er også en 1:1 session med mig en måned efter kurset, hvor jeg sparrer, coacher og giver dig videre træning.

Reservér en af de 5 pladser:

Læs mere om heldags kommunikationskurset Bliv Hørt her

Kærlig hilsen Annette

Hvad synes du selv?

”jeg burde jo være en dronning til det”

”Det skal jo sidde lige i skabet”

”Der er en forventning om, at jeg kan det til UG”

Vi har ofte en tendens til at stille nogle meget høje krav til os selv om, hvordan vi synes vi bør præstere, når vi tager ordet.

Problemet er bare, Læs videre “Hvad synes du selv?”

ARTIKULATION