Kategori: Gode råd om mundtlig kommunikation

Udgivet den

Jeg tegner mit budskab før jeg taler

Jeg elsker at sidde foran computeren og lade fingrene stryge afsted, mens de nedfælder mine idéer og pointer til mit næste oplæg. Foredrag. Præsentation. Det er et af de steder, jeg (også) kan få godt gang i kreativiteten.

Efter brainstormen giver jeg mine pointer, eksempler og øvelser struktur.

Så laver jeg en ny version af mit dokument, der hedder ‘mine stikord’. Her er alle mellemregningerne ikke med. Kun de kerneord, der hjælper mig til at huske, hvad jeg vil sige.
F.eks. ‘Fisken’. ‘Tante Oda’. eller ‘Speakers Corner’.

Men selv på dette stadie, er papiret ikke klar til at jeg kan indtage gulvet og tale frit og med tæt kontakt til publikum. Hvilket er afgørende for min troværdighed.

Jeg skal først tegne mine pointer. Det er særligt vigtigt, når jeg vil holde mig til rækkefølgen for mine pointer.

Det blev ekstra tydeligt, da jeg i begyndelsen af denne uge optog et nyt onlinekursus.
Når jeg skal holde min modtager fanget på video er det ikke hensigtsmæssigt, at jeg kigger væk fra seeren og ned i mine noter i hver anden sætning.
Det dur heller ikke, at jeg har lært mit manus udenad, for så kommer jeg til at lyde som en træt sufflør.

Men når jeg har tegnet mine pointer, får mine sætninger den nerve og sprødhed, ørerne godt kan lide.

Når jeg kigger ind i kameraet kan jeg genkalde mine tegninger for mit indre blik – imens jeg taler. Uden at jeg mister kontakten til seeren.

Prøv selv om dette tip hjælper dig når du skal præsentere i næste uge. Holde foredrag. Tage ordet ved et fysisk møde eller et onlinemøde.

Jeg lover dig, det vil gøre meget for dit overskud. Din kontakt til publikum.  Og din gennemslagskraft.

For mig tager det ikke mere end 5. minutter at lave nogle primitive tændstiks-tegninger der printer sig ind i min hukommelse.

Du kan se mit seneste eksemplar i toppen af dette indlæg.

Kh Annette

Vil du have værktøjer og træningen, der giver dig gennemslagskraft? Kom med på Bliv Hørt

Udgivet den

Hvorfor du skal mestre kunsten, at være en Motiverende Taler

Tag ordet med succes - ARTIKULATION

Du sidder til et middagsselskab

I nyder lækre småretter og perfekt afstemt vin. Oliven. Oste. Rejer og avocado med friskbagt brød til. Du fortæller din bordherre om en udfordring, du står overfor. Han lytter opmærksomt. Nikker. Du kan se på hans blik, at han reflekterer over det, du har sagt.

Da du tier, tager han en indånding. Han sætter sine ord på, hvad han har hørt dig sige. Han siger: ”Ja, det er virkelig svært. Sådan har jeg det også”.

Men ikke bare det. Han kommer med hans refleksioner og betragtninger fra de gange, han har stået i en lignende situation. Og så fortæller han om det, der gjorde hele forskellen for ham.

Hans genfortælling får et lys til et gå op for dig. Du ser nu situationen på en anden måde. Med større klarhed. Og du ved nu, hvad du skal gøre. Du er ikke blevet lovet guld og grønne skove med et quick-fix. Men den dybere forståelse af situationen gør, at du ved hvad dit næste skridt skal være.

Det er det, motiverende talere kan. 
Når du skal motivere andre, handler det ikke om, at du skal hoppe rundt på en scene som en kakerlak på speed. Det handler om, at du skal kunne bibringe mennesker en anden forståelse af den situation, de står i. En forståelse, der hjælper dem med at se fremad. Se nye veje. Og få troen på, at de nok skal kunne klare det.

Om det er dine medarbejdere, der har brug for det. Eller de borgere du rådgiver. Eller dine kolleger som projektleder. Så vil din evne til at motivere hjælpe jer i mål.

På forløbet ’Bliv en Motiverende Taler’ lærer du, hvordan du finder og former de historier, der giver dit publikum en ny forståelse. Du får formet din kommunikation præcis til dit publikum, dit mål og din troværdighed. Der er nemlig ikke én formel, der passer til alt. Derfor lærer du hvordan du omsætter metoderne til din situation.

Der er sidste tilmeldingsfrist i aften kl. 24

Kom med på ’Bliv en Motiverende Taler’ her

Udgivet den

Vind min bog

Hvorfor brænder du for det, du taler om lige nu?

Hvorfor er det vigtigt for dig – og andre?

Når du vil holde en stærk præsentation eller briefe om status på et projekt, øger du dine chancer for at få følgeskab, når du deler, hvad du brænder for ved opgaven.

Vi vil nemlig helst arbejde for – og med – mennesker, der er engagerede i det, de sender os ud i. Når man kan mærke på dig, som taler, at du tror på det, du præsenterer, er det nemmere for andre at tro på – og tage dit budskab til sig. Og ligeledes kaste engagement ind i arbejdet.

 

  • Hvorfor er det en vigtig opgave, at sikre virksomhedens overlevelse? Når du kommunikerer hvorfor jeres virksomhed er vigtig – ja ligefrem afgørende – for jeres kunder, medarbejdere og for samfundet, kan du mobilisere ny gejst. Følgeskab. Og sammenhold og fællesskab om opgaven. Også via videomøder og webinarer.

  • Hvorfor er det vigtigt at fortsætte med at knokle på vores projekt, selvom den offentlige dagsorden lige nu er Covid-19? Når du kommunikerer, hvorfor projektet (stadig) er vigtigt, kan du motivere dit team til at få fornyet kraft og lyst til at arbejde med projektet, selvom det kan virke ligegyldigt/nytteløst lige nu. Men sådan bliver det ikke ved med at være. På et tidspunkt, vil verdens øjne igen rette sig mod jer og jeres projekt.

 

Derfor er hele første kapitel af min bog dedikeret til din passion. Hvorfor er dit budskab vigtigt? Hvor er du selv henne i det, du står og siger? Giver du bare noget videre fra din ledelse – eller fra andre kilder – eller er du selv enig, overbevist og med på vognen?

Du skal ikke bare formidle på lige præcis den måde, der gør dig troværdig – du skal også gøre dit budskab troværdigt. Det sker kun, når du har ejerskab til dit budskab og har gjort det til dit eget.
Det hjælper jeg dig til at få styr på i TAL TROVÆRDIGT, så du kan tale troværdigt – og få succes med din kommunikation. Også i krisetid.

 

Skriv nedenfor blogindlægget, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om min bog. Jeg trækker en vinder den 13. april.

Ja – nervøsiteten skal være der – når der er noget på spil. Men den skal ikke spænde ben for dig

Lige siden jeg begyndte at holde de første workshops i mundtlig kommunikation i 2005, blev det klart for mig, at jeg måtte finde nogle solide værktøjer til at hjælpe mine studerende med at udholde nervøsiteten. For ja – den vil være der, når det er noget på spil. Men den gode nyhed er, at den faktisk er et plus, når du kan bruge den rigtigt. Så kan den gøre dig ekstra skarp. Endnu mere nærværende. Og endnu mere fokuseret. Jeg er ikke holdt op med at arbejde med værktøjer til at udholde og udnytte nervøsiteten, fordi det ikke kun er noget, nogle få er forundt. I alle forums: ledere, specialister, projektledere, vidensformidlere – rækker mit publikum hånden op, når jeg spørger, om det kun er mig, der indimellem kan mærke nervøsitet

I mit onlinekursus Fra nervøsitet til Gennemslagskraft giver jeg dig effektive værktøjer, fra bl.a. psykologi, som hjælper dig til at blive gode venner med nervøsiteten.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Bliv bedre til at sælge dig selv

Der er ikke andre, der gør arbejdet, med at sælge dig til dit næste job. Det er op til dig. Men det betyder ikke, at du skal gøre det, så du føler dig som en træt brugtvognsforhandler – eller en speedet telefonsælger. Du skal finde din vej, som giver dig ro i maven, når du fortæller hvad du kan. Det gør dig troværdig og bringer dig dermed tæt på dit næste job. I mit onlinekursus ’Få Jobbet’ hjælper jeg dig også til at gøre dine pointer være skarpe og målrette dem din fremtidige arbejdsgiver.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Det er ikke kun Mette Frederiksen, der kan

I de sidste uger, har vi, fra et kommunikationsperspektiv, set eminent kommunikation fra vores Statsminister. Hun har kommunikeret med lige dele autoritet og empati. Hun har givet en klar retning. Hun har begrundet hendes, regeringens og samarbejdspartnernes hårde beslutninger. Og hun har vist sårbarhed ved bl.a. at sige: ”Ja, vi kommer også til at begå fejl”.
En krise er en ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinær kommunikation. Den er også en tid, hvor vi bliver mindet om at værdsætte alt det, vi ellers tager for givet. Den familie, vi ikke har kunnet se og kramme i lang tid. Der er mange der til fødselsdage og andre mærkedage ikke kan få den fest, de drømte om. Men du kan give dem noget helt særligt. En tale, der hylder dem for lige præcis den forskel, de gør i dit liv. (Du kan f.eks optage den og sende den til dem – eller holde den via Facetime, hvis du pga. Covid:19 ikke kan være med på dagen.) Det kommer fødselaren aldrig til at glemme. Jeg hjælper dig til at finde og forme dine ord i onlinekurset ’Tal til Festen’.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Få den karakter, du har fortjent!

Jeg lavede kurset i sin tid, fordi jeg jeg rigtig gerne ville hjælpe flere unge mennesker med at knække koden til at klare sig endnu bedre til eksamen. Den får du i onlinekurset. Så kender du en ung, der fortjener at blive hjulpet til at klare eksamen godt, kan du give dem dette onlinekursus.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Rigtig god påske, kærlig hilsen Annette

 

Skriv her, nendefor, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om et signeret eksemplar af TAL TROVÆRDIGT

Udgivet den

Bliv tryg foran dit publikum

Bliv tryg foran publikum

”Jeg bryder mig ikke om at være i rampelyset og være den, der er i centrum.”

Sådan sagde en ledende overlæge, med ansvar for en afdeling på 50 ansatte, på Bliv Hørt.

Jeg sagde til hende; prøv i stedet at se det på denne måde:

Når du tager ordet foran dine medarbejdere, så gør du det ikke for at være i centrum. Faktisk er det ikke dig, der er i centrum. Det er det, dine ord gør for dine medarbejdere, der er i centrum.

 

Det er ikke dig som taler, der er hovedpersonen

Du taler altid, for at give noget til dit publikum

Mening med det vi gør og den måde, vi gør det på.
Forståelse for de beslutninger, du – og den øvrige ledelse – træffer
Anerkendelse for dine medarbejderes indsats og tid.
Retning: Hvor skal vi hen? Hvorfor og hvordan?
Anvisning: I skal nu gøre det her i stedet for det her, af de og de grunde. Og på denne måde.
Beroligelse: Ja der er x sag, der kører i pressen lige nu. Sagen er … vi håndterer det sådan og sådan. Det kommer til at betyde … for os.

 

Det er dit publikum, der er hovedpersonen

Derfor skal du altid lave en grundig analyse af dit publikums behov og interesser, inden du begynder at forberede dit oplæg. Det får du et konkret værktøj til på Bliv Hørt.

Det gælder ikke kun for dig, der er leder og projektleder. Det gælder så sandelig også for dig der er kollega eller konsulent.

Når du tager ordet, er det også for at give noget til dit publikum; viden, erfaringer, idéer, synspunkter. Det handler om at give dit perspektiv videre.

Det kan godt være din viden, din idé eller dit synspunkt kommer fra dig, men du taler for at dele det med dit publikum.
Det er i virkeligheden en service, for dit publikum, at du tager ordet. Det handler i første omgang ikke om dig. Det handler om det, du giver videre.

Tænk over:

  1. Hvad er det allervigtigste, du må give videre til dit publikum?
  2. Hvordan skal du forme det, for at de kan modtage det?

Jo bedre du har analyseret, hvad der er dit publikums interesse og behov indenfor det, du ved noget om, jo bedre kan du målrette og forme det, du siger, til deres briller. Det lærer du – ja ganske rigtigt – på Bliv Hørt den 30. april;).

Ses vi?

Kh Annette
Læs mere om Bliv Hørt her

 

Udgivet den

Sådan evaluerer du din egen præsentation – og overgår den

Inden juledagenes mange fristelser som middage, gåture og sofahygge fylder alle mine dage, sætter jeg tid af til refleksion.
Til at få tænkt over det år, der er gået, og det år, der kommer.
Til at evaluere og lære af de foredrag, kurser og den rådgivning, jeg har ydet det seneste år.

Til at evaluere, hvordan jeg kan gøre det bedre i det nye år. Men også til at glæde mig over det fantastiske år der er gået og til at sætte intentioner og mål for 2020.

Jeg begynder med de at lade mine tanker vandre tilbage til de festtaler, jeg har holdt i løbet af året. Til den rådgivning, jeg har givet. Og de kurser og foredrag, jeg har holdt.

 

Hvad gik ekstra godt, ved min præsentation?

Og hvorfor gjorde det det? Var min forberedelse anderledes end normalt? Var jeg ekstra skarp – og hvorfor det? Hvordan var mit mindset? Hvad var det, der gjorde, at deltagerne og jeg fandt hinanden og gik ind i stoffet, som om vi begge opdagede det for første gang?

Jeg begynder med succeserne – og hvorfor gør jeg det? Fordi min hjerne er, som de flestes: Den elsker at gå direkte til problemer, og fokusere på dem. Men dvæler jeg kun ved problemerne, får jeg ikke gevinsten af at lære af det, der rent faktisk lykkedes.

Jeg får ej heller balanceret mit syn på min egen indsats:
Hvis jeg kun fokuserer på det, der kunne have været bedre, får jeg ikke følelsen af, at der også var meget, der gik rigtig godt. Lærer jeg ikke af succeserne, bliver det svært at gentage dem – og overgå dem.
(Denne tilgang bruger jeg naturligvis ikke kun, når jeg evaluerer mig selv, men også når jeg arbejder med dig og din kommunikation i et 1:1 forløb, på mine kurser, og når jeg laver medietræning.)

De spørgsmål skal du stille dig selv, når du evaluerer din næste præsentation:

  1. Hvad gik godt?
  2. Hvor fik jeg en respons og feedback der viste, at jeg ramte plet med indhold og formidling?
  3. Hvornår fik publikum det der helt særlige blik i øjnene, som man kun får, når der er noget værdifuldt, der lige er gået op for én.
  4. Og hvor ramte jeg ved siden af? Hvad var grunden til det?
  5. Var det min forberedelse, der skulle have været grundigere?
  6. Havde mit oplæg ikke nok kontraster, en gennemgribende historie og et fast budskab?
  7. Holdt jeg mig på sporet undervejs, eller blev jeg forført af forstyrrelser fra mig selv eller publikum?

 

Dernæst skal du spørge dig selv:

  1. Hvad skal jeg derfor indføre i min praksis i 2020 for at levere endnu bedre kurser, foredrag og rådgivning?
  2. Hvad må jeg ikke gå på kompromis med, i min forberedelse?
  3.  – og hvilket mindset vil bringe mig i en stemning, der støtter mit forhold til publikum, mit mål og mit budskab?

Vil du blive langt bedre til at holde præsentationer og oplæg i 2020? Så skal du selvfølgelig have både teori og praksis på plads. Det får du den 6. februar

Godt nytår! Annette

Udgivet den

Er dit kropssprog troværdigt?

Kropssprog er en herlig ting. Observér et lille barn, der endnu ikke har lært at tale, så bliver det meget tydeligt, hvor meget kropssproget kommunikerer.

Når du kigger på et barn, er du ikke i tvivl om, at deres kropssprog fortæller dig, hvordan de har det. De læner sig frem, hvis de er interesserede, og de læner sig tilbage, for at sige nej. De rækker ud efter det, de vil have. Deres øjne har en intens og nærværende øjenkontakt med dig, der suger dig ind i nærværet.

Du har, uden at tænke over det, 100 % tillid til, at barnets kropssprog er autentisk.

Anderledes forholder det sig ofte med os voksne. Bevares, vi har jo sproget til at give udtryk for vores ønsker og behov, idéer og planer. Men ofte ser jeg, at kropssproget er kørt ud på et sidespor, hvor det har mistet sin autentiske gnist. En autenticitet, der er vigtig for at andre mennesker får tillid til dig.

Men dit kropssprog er også vigtigt for dit budskab.

Ofte ser jeg, hvordan kropssproget står i vejen for den gode kontakt med publikum. Fx hvis taleren har et låst og lukket kropssprog, og har placeret sig langt væk (og beskyttet) fra sit publikum. Øjnene er mere optaget af det, der er på sliden, end på virkelig at SE på publikum.

Jeg ser også ofte, hvordan kropssproget kan distrahere. Både taleren selv og publikum. Taleren går flakkende rundt for at skabe energi på scenen, men det ender med at skabe en kaotisk stemning, der gør det svært for publikum at dvæle ved hvert ord. Det kan også være uroen forplanter sig ud i stamp med den ene fod, klik på en kuglepen eller også skal der hele tiden rettes på skjorteærme og jakke.

Jo mere dit kropssprog er frit, naturligt og afstemt til dit budskab – jo bedre kan det støtte din kontakt til dit publikum og det tempo og den intensitet, du gerne vil give dine ord.

Derfor skal du arbejde med dit kropssprog, hvis du vil øge din evne til at blive hørt.

 

Gør dit kropssprog troværdigt

Du skal arbejde på at dit kropssprog naturligt fortæller en historie om det, du siger – uden at blive indstuderet.

Hvorfor? Fordi du ikke skal være skuespiller. Du skal være dig, i din rolle. Med det ansvar du har. Og du skal være tro mod den relation, du har til dit publikum.

Du skal derfor arbejde for at gøre dit kropssprog frit og levende, samtidig med at du får det til at tale sammen med det, du siger. Så ja – jeg beder dig om at sætte dit kropssprog fri – samtidig med at du styrer det i en retning.

Du skal bruge det til at optræde åbent, nærværende og sikkert foran dit publikum.

Start med en god grounding. Sørg for du har en god holdning, med en rank ryg, uden at låse i knæ og hofte. Låser du, bliver det svært for din stemme at have klang. Låste knæ og en låst hofte gør det også svært for din krop at bevæge sig naturligt og autentisk.

Og hvad vil det så sige, at du styrer dit kropssprog til at støtte dine ord?

Det betyder, at hvis du har fået for vane, at gå meget rundt, når du taler. Så skal du øve dig i at lade dine skridt følge tempoet i din tale. Men du skal også øve dig i at kunne stå helt stille – uden at sige noget – nærværende med dit publikum, så I kan lande i mødet sammen.

Vil du have flere øvelser til et troværdigt kropssprog?

Vil du have feedback på dit kropssprog + den træning, der får din autentiske gennemslagskraft frem?
Så skal du med på Bliv Hørt den 13. november. Der er kun én plads tilbage.

Kh Annette

Du får naturligvis endnu flere øvelser til dit kropssprog i min bog TAL TROVÆRDIGT.
Bl.a. til hvordan du får dine arme til at støtte dit budskab, hvordan du giver din stemme klang og bas, og hvad du skal gøre, hvis du ikke brænder for det budskab, du skal levere.

Bogen er en del af kursuspakken på Bliv Hørt

( G I W E A W A Y ) på Instagram

Jeg udlodder 4 onlinekurser på Instagram – vær med i konkurrencen her

Udgivet den

Derfor er dialog vigtigere end dine slides

I sidste uge skrev jeg om, hvor vigtigt det er, at du får prioriteret at tale højt, når du forbereder din næste præsentation. Eller dit foredrag.

Har du kun 15 min., så brug dem på at finde og sige dine pointer højt og skrive dem op på en flip-over. Denne flip over tager du naturligvis med ind i lokalet og holder din præsentation ud fra den. Det er ikke sandt, at andre tror, du ikke har forberedt dig, hvis du ikke kommer med en PowerPoint. Det er noget du tror. Din forberedelse viser sig i, at dine pointer kommer klart over dine læber.

Da jeg var mødeleder i Dansk Kommunikationsforening, fik de talere, der droppede PowerPointen, altid bedst karakter. Pudsigt ikke? Det gjorde de, fordi de lige pludselig talte, i stedet for at køre deres præsentation af. Fordi de ved at være i kontakt med publikum instinktivt talte til deres ører og hukommelse. Det inviterede deres publikum ind i oplægget – og publikum fik et solidt udbytte.

Dermed ikke sagt, at du ikke både kan tale, så du taler til publikums ører og hukommelse, samtidig med, at du præsenterer stærke slides, der forstærker dine pointer og argumenter. Men det kræver tid og erfaring at forberede slides, der fungerer og styrker de ord, der kommer ud af din mund.

 

Enkelthed og dialog trumfer altid dine PowerPoint slides

Så når du ikke har tiden til at producere en PowerPoint, der rent faktisk styrker dine ord – så lad være. Gå da altid tilbage til princippet om enkelthed og dialog med dit publikum: Skriv kun de allervigtigste pointer op, mens du præsenterer dem – og spørg undervejs dit publikum:

  • Fx:
  • Hvordan det ræsonnerer med det, I oplever? (fx i deres afdeling/arbejdsdag/projekt/ arbejdsplads).
  • Om de oplever noget helt andet?
  • Om de har input til det, du fremlægger?
  • Hvordan de ser, at I/du bedst løser x udfordring?
  • Hvad de mener der skal til, for at I/de kommer videre med …?

Suppler undervejs med din viden og dine bud for at kvalificere snakken.

Skriv op på en flip-over, hvad dit publikum siger, så de kan se, at du lytter og tager det, de siger alvorligt. Tag flip-overen med og renskriv den bagefter til alle, der var med.

Dit publikum vil gerne involveres. Det gør dem til medskabere i stedet for passive modtagere. Det styrker deres udbytte. Og ja – det betyder, at du skal give lidt slip på kontrollen + rollen som den, der ved det hele. Men du vinder på deltagelse, udbytte og tillid.

 

Tip: Gør dine pointer enkle og inddrag dit publikum – fremfor at bruge timer på at finpudse din PowerPoint.

 

(Men hvad så, når dine slides efterfølgende skal bruges som rapportering? Det har jeg en brugbar løsning på i min bog TAL TROVÆRDIGT – (den findes også som e-bog her))

I bogen får du også en lynguide til at forberede din næste præsentation. Her er de spørgsmål, du skal besvare + de værktøjer du skal bruge, for hurtigt og præcist at forberede en stærk præsentation. Lige til at tage i brug.

Husk: Frem til den 5. april – dvs. på fredag – er der stadig udgivelsesrabat på at bog + onlinekursus.
Efter den 5. april ryger priserne op med 20 %.

 

Du får derfor begge dele:

Bog + Fra nervøsitet til gennemslagskraft til 521,-

Bog + Tal til festen til 521,-

Bog + Få jobbet til 421,-

Bog + Få den karakter, du har fortjent’ til 371,-

 

Men kun indtil den 5. april.

 

Kh Annette

 

Udgivet den

Vil du ha´en skarp præsentation? Tal højt

Skarp præsentation, briefing eller foredrag - sådan gør du

Der er et råd alle tekstforfattere kender og bruger. Det lyder:
”First: Write a shitty first draft”.
De ved, at den eneste vej til at komme I gang med at producere en god tekst, er ved at skrive en dårlig tekst. Et eller andet skal ned på papiret. Så lægger de teksten væk. Venter til de kan se på teksten med friske øjne. Og så arbejder de den grundigt igennem. Måske skriver de den helt om. Det ”shitty first draft” giver dem udgangspunktet for at kunne producere en ikke ’shitty’ men solid og god tekst.

Brug endelig denne metode, når du forbereder din næste præsentation, briefing eller dit foredrag.

Men hvis dit oplæg for alvor skal være skarpt – og give dig og dit publikum en værdifuld oplevelse – skal der mere til: Du skal ikke bare lægge oplægget væk, og se på det senere med friske øjne. Hvis du vil producere et skarpt mundtligt oplæg, skal du også arbejde med det mundtligt. Det betyder, at du skal sige dit oplæg højt INDEN du står foran dit publikum. Du kan ikke fornemme om dine udførlige stikord, dine slides eller dit manus vil levere et solidt oplæg, før du har sagt ordene.
Tænk på det som den test, der sikrer skarpheden i din præsentation.

Jeg har ikke tid

Hvis du er som hovedparten af de mennesker, jeg møder så er det selve træningen, der ryger, når du er presset i forhold til forberedelsestid.
Og.
Indrømmet.
Det sker også for mig. Jeg tænker: ”Ej, jeg holdt jo dette foredrag for 2 uger siden. Der er vel ingen grund til, at jeg kører det igennem IGEN?” Jeg vil jo ikke blive træt af stoffet og lyde som en træt transistor-radio ….
Men lur mig.
Selvom jeg kan pointerne og mit stof, så giver generalprøven min præsentation et skarpt nøk opad. Det får min passion frem. Og det gør mig rolig til den store dag.

Men.
Det er ikke alle, jeg møder, der dropper træningen. Det gør de forskere, som jeg arbejder med, ikke. Faktisk støtter hele fakultetet op, når der er én, der er inviteret til at pitche for et forskningslegat. Fluks bliver der sat generalprøver i kalenderen. Og den forsker, der ser frem mod et afgørende øjeblik i sin karriere, for grundig feedback, sparring og træning af både kolleger og mig.
Jeg møder også top-fokuserede eksperter og ledelsesgrupper, der, så snart de har en ny – vigtig – præstation, booker trænings-sessioner. Det gør de ikke for min skyld. Det gør de, fordi de ved, at skal de virkelig levere på dagen, så skal de have deres oplæg godt inde under huden. De skal være sikre på, at budskabet står knviskarpt og at de brænder igennem, når de præsenterer.

Så: Luk døren til dit kontor. Find et mødelokale. Eller brug dit eget køkkengulv som arena.

Op og stå og i gang med at tale højt.
Det er den eneste vej til at finde ud af, om dit oplæg fungerer eller om det ikke fungerer. Om der er elementer der er ”shitty”. Eller om de er solide.

3,2,1 skarp præsentation:

Brug hellere 15 minutter på at forberede dig ved at tale højt og skrive dine pointer op på en flip-over, end en time på at fylde tekst ind i en PowerPoint. 

 

Vil du have flere tips til at forberede en skarp præsentation, levende foredrag og sikre briefinger?
Så tag fat i min bog ’TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’ 

 

Og.

Vil du også gerne:

Omsætte din nervøsitet til gennemslagskraft?

Forberede dit livs festtale – fx til et bryllup?

Kunne sælge dig selv til dit næste drømmejob?

Eller blive en haj til at gå til eksamen?

 

Så er der frem til den 5. april stadig udgivelsesrabat på at købe bogen plus et onlinekursus. Efter den 5. april ryger priserne op med 20 %.

 

Du får derfor hele pakken – inklusiv moms og forsendelse:

Bog + Fra nervøsitet til gennemslagskraft til 521,-

Bog + Tal til festen til 521,-

Bog + Få jobbet til 421,-

Bog + Få den karakter, du har fortjent’ til 371,-

 

Ud med ordet,

Kærlig hilsen Annette

Udgivet den

Hjælp dit publikum til at fokusere

Dit publikum kan ikke lytte og læse på præcis samme tid. Når du holder præsentationer, taler og oplæg, skal du justere dit sprog efter dit publikums ører. Det betyder, at dine sætninger skal være korte. Du skal gøre dine pointer meget konkrete og du skal fokusere på essensen og droppe detaljerne. Hvis du vil flytte dit publikum hen til en ny forståelse af et emne, skal du tale, så de ikke bare sidder og lytter (og læser dine slides!)

Du skal åbne op for, at de kan reflektere sammen med dig. Du skal folde emnet ud, så lige præcis de specifikke mennesker, der sidder foran dig, får den ’aha-oplevelse’, der flytter dem.

Det fortæller jeg mere om i denne video fra min Keynote ‘Tal Troværdigt – og få succes med din kommunikation’ som jeg holdt til Årets Projektdag. Dagen var arrangeret af Lederne og Peak consulting Group. Se videoklippet med mine tips til, hvordan du bliver bedre til at bruge dit publikums opmærksomhed rigtigt, her:

 

Vil du blive bedre til at påvirke andre mennesker med dine ord?

Hop inden for i min bog ‘TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’, her

Og kig nærmere på mine bog+online-kursuspakker her

 

Kh Annette

Udgivet den

Sådan samarbejder du med dem, du ikke kan lide

Samarbejde ARTIKULATION

Så snart jeg hørte hendes stemme, gik mit system i alarmberedskab. Mine muskler blev spændte. Jeg blev ekstra årvågen. Jeg slappede ikke længere af. Min stemme blev også anspændt. Jeg var ikke tryg, når hun var i lokalet. I processen mistede jeg min egen ro, rytme og charme. Alt det, jeg havde brug for til at tage ordet. Være velovervejet og engageret i situationen. I stedet trak jeg mig. Jeg gik glip af muligheden for at have indflydelse med mine pointer, holdninger og min faglighed. Jeg gik glip af at opbygge vigtige relationer til de andre mennesker i lokalet. Alt sammen fordi jeg gav hende, jeg ikke var tryg ved, en magt over min tilstand. Sådan havde jeg det engang med en kollega. Men situationen var uholdbar.

Har du også mennesker, du ikke bryder dig om, men som du rent faktisk skal samarbejde med? Som helst ikke skal holde dig tilbage fra at præsentere dine budskaber? Og som du ville ønske, ikke havde den magt over dig? Så lad os tage den tilbage.

Brug din ‘allergi’ til at lære noget om dig selv

Vi vil alle have mennesker i vores omgangskreds, som giver udtryk for en adfærd, holdning, eller værdier, som vi reagerer stærkt på. Ja det kan nærmest føles som om, vi er allergiske overfor dem. Det kan være, deres adfærd får dig til at trække dig mere ind i dig selv. Det kan være det giver dig lyst til at komme ud af lokalet. Men det kan også være, du mærker impulsen til at gå i kamp mod dem og det, de udtrykker.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at lære af situationen. Lære hvad det er, du reagerer på, hvorfor og hvordan du ønsker at reagere i stedet for:

Begynd derfor med at spørge dig selv: Hvilken egenskab eller værdi er det, du reagerer på? Og hvorfor gør du det? Er det måske fordi, den repræsenterer det stik modsatte af det, du står for? Eller er der en lille del af dig, der ville ønske, at du også havde adgang til den egenskab, du ser i den anden?
Jo mere du ved, hvad det er, du reagerer på, jo roligere vil du blive, når reaktionen kommer. Så ved du nemlig, hvad den handler om, og du kan nemmere slippe den igen. Næste skridt er at trække dig selv og din adfærd og måde at kommunikere tilbage til det, der er hensigtsmæssigt i situationen: Hen til det, der er dit ansvar, din banehalvdel og din opgave.

 

1. Skift fokus

Se det hele billede: Beslut dig for også at se de ting, du godt kan lide ved personen, anerkend de ting, personen kan. Personen har lige så meget ret til at være der, som du har. Husk at det, personen kan, kan du også godt blive bedre til. Bliver du jaloux på personen, så husk at følelsen kun er et signal til dig om, at det, de har, ønsker du også for dig selv. Så er det blot op til dig, at gøre en indsats for også at skabe det for dig selv.

2. Styrk dit eget selvværd og din selvtillid

Når du er styret af allergien, er det nemt at komme i følelsen og reaktionens vold. En ytring som ’men hvorfor har du ikke gjort sådan eller sådan’ kan meget nemt få dig til at tolke:’han/hun synes ikke, jeg er dygtig nok – og han/hun ved bedre end mig’. Men du kan også vælge at se det som: ’Han hun ved ikke bedre end mig, og er interesseret i at høre om mine grunde til, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det har jeg nu mulighed for at uddybe.”

3. Se bagom personens adfærd

Hvilket behov er deres adfærd og kommunikation et udtryk for? Åbn op for din empati og intuition. Bag enhver ytring ligger et behov og en intention. Kunne det være, at personens adfærd og kommunikation er et udtryk for et behov for at blive hørt, set og mødt? For at blive forstået? For at få anerkendelse? Jeg tænker ofte på en kommentar fra Oprah Winfrey, som har interviewet utrolig mange forskellige og magtfulde mennesker i hendes liv. Hun siger, at de ALLE, efter kameraet var slukket, på en eller andet måde, gav udtryk for at få bekræftet, om interviewet var ok. Om de havde gjort det godt nok. Underkend aldrig dette behov hos andre. Se hvad der sker med jeres relation, når du går forrest med at give anerkendelsen til den anden. Måske kom i ligefrem ud af den kamp, du oplevede?

4. Du skal ikke elske alle

Husk det ingen steder står skrevet, at du skal kunne lide alle. Det er lidt utopisk – ikke? Så giv dig selv lov til ikke at være lige vilde med og have lige meget kemi med alle.

5. Hold dig på egen banehalvdel og pas på dine fortolkninger

I enhver sproglig ytring ligger der klare invitationer til, hvordan du og jeg skal positioneres overfor hinanden. Er vi ligeværdige, eller har du mere magt end jeg? Med vores sprog forhandler vi konstant positioner, roller og vores billede af verden og den sag, vi taler om. Men pas på dine egne fortolkninger af, hvad andre siger. Hvis du har låst dig fast på et bestemt billede af at et andet menneske, vil du også tolke det, de siger i samme dur. Så vær lidt kritisk overfor dine fortolkninger. Og hold fast i hvordan du gerne vil agere og kommunikere i situationen. Det vil sige, at hvis du oplever noget, en anden siger, som provokerende, behøver du ikke at reagere på provokationen. Du kan helt roligt give et sagligt svar. (Afgørende at kunne, hvis du skal optræde i medierne).

6. Vejrtrækning og grounding

Træk vejret helt ned i maven for at berolige dit nervesystem, så bliver det nemmere at holde hovedet koldt. Ret ryggen. Placér dine fødder solidt på jorden. Træk vejret helt ned i maven. Beslut dig for, hvordan du vil agere og kommunikere. Tal først nu. (Bliv guidet ind i en grounded tilstand her).

Du er ikke fanget af, hvordan andre kommunikerer.
Du har alene ansvaret for din kommunikation.
Tag ansvaret.

Kærlig hilsen Annette

Jeg arbejder lige nu med flere teams, der vil styrke deres måde at tale sammen på, så de oplever færre misforståelser, konflikter og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaven og levere resultater. Læs mere om samarbejdskommunikation her. 

ARTIKULATION