For en del år siden havde jeg ansvaret for en kampagne. Jeg var kommet godt i gang med strategi, initiativer og planlægning.
Min chef indkalder til et møde, hvor vi skal tale om kampagnen. Han indkalder to andre fra organisationen, der har interesse for den type af kampagner. Vi møder op.
Min chef tager ordet, og siger nogle overordnede ord om, hvad han håber, kampagnen kan gøre. Så beder han de to indbudte komme med deres input til, hvordan de mener, vi får en god kampagne. De skyder i øst og vist med hvad de mener er vigtigt. Så runder han mødet af og siger tak for i dag.
Jeg var blot en smule paf. Jeg tænkte: ”Hvad er det lige, jeg sidder her for?” Det møde gav ingen værdi for mig og kampagnen, fordi deres input aldrig bevægede sig ned på det konkrete plan. Der kom ingen tanker på bordet, jeg ikke selv havde gjort mig, da jeg begyndte arbejdet.
Det var ikke fordi min chef ikke vidste, hvor langt jeg var i arbejdet. Jeg orienterede ham løbende. Jeg oplevede at mødet var total spild af tid. For dem, der var indkaldt og mig. Jeg gik lidt rundt om mig selv med en kop kaffe. Følelsen i maven af at ’det her er helt skævt’ blev hængende.
Så bankede jeg på døren til min chefs kontor og spurte ham, om han havde fem minutter. Det havde han. Jeg sagde, at det var et plus, der var engagerede kræfter, der bakkede op om kampagnen, men at mødet ikke havde givet værdi til mit videre arbejde.
Jeg forklarede, at set fra mit perspektiv, ville jeg langt bedre kunne bruge deres input, hvis de var blevet fremlagt hvor langt vi var i kampagnen; vores strategi, indsatser og vores plan. Så kunne de have givet deres input til det.
Min chef lyttede. Han forklarede, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Det vigtigste var, at interessenterne skulle føle sig hørt, så de støttede arbejdet. Men han endte også med at komme frem til, at de selvfølgelig skulle kende til vores tanker, plan, strategi og hvor langt vi var.
Fremadrettet blev jeg hevet på banen for at fortælle om status på arbejdet med kampagnen, og interessenterne blev hevet ind for at give deres støtte og input til arbejdet. Det gjorde en kæmpe forskel for kampagnens fremdrift.
Jeg gik ind og sagde fra
Det skete ikke uden massiv uro i maven og dirren på stemmen. Det skete ikke uden, at jeg var nervøs for, hvordan min chef ville tage det. Jeg gjorde det, fordi jeg simpelthen ikke kunne se værdien og pointen med det, der var foregået. Måske var der en pointe, jeg ikke kendte til – og som jeg havde brug for at kende til, for at min rolle og mit arbejde gav mening. Men måske havde jeg også en pointe med, hvordan vi kunne få endnu mere ud af vores møder og samarbejde. Begge dele var rigtige.
Hvorfor er det så svært at sige fra?
Det er svært at sige fra, fordi der er følelser på spil. Det kan f.eks. være frygt for, hvad den eller de andre tænker om dig, hvis du siger fra. Vil de stadig kunne lide dig, hvis du siger fra? Og hvad kan det have af konsekvenser? Vil de straffe dig? Ignorere dig? Se ned på dig? Fyre dig? Det er følelserne og konsekvenserne, vi er bange for, når vi er utrygge ved at sige fra.
Det er ikke nemt for nogen af os. Men det er en evne, du kan udvikle. Jeg vil derfor gerne invitere dig med til denne workshop, hvor vi bl.a. skal arbejde med:
3 afgørende trin, når du siger fra
- Beskriv det, du oplever, der er foregået: Sæt ord på, der er så objektive som overhovedet muligt.Fx: ” Vi møder op til mødet. Du indleder og taler om … så giver du mødet til, … som du beder tale om … og så ….”
-
Giv din tolkning og dit perspektiv: Bliv på din egen banehalvdel og tag ejerskab for din tolkning, så du giver rum til, at der også kan være andre tolkninger af situationen:
”Set fra mit perspektiv, som ansvarlig for kampagnen, så ….”
-
Kom med dit behov og din opfordring: Så hvad foreslår du, at I/den anden gør i fremtiden – og hvorfor?:
”Derfor vil det give større værdi til arbejdet med kampagnen, hvis vi …..”
Der er 4 ting, du ikke må glemme, når du siger fra:
-
Gå lidt tættere på den eller dem, du siger fra overfor
Det virker ikke så godt, hvis du står i den modsatte ende af lokalet. Gå hen til den, du taler til. Sæt dig med et åbent og imødekommende kropssprog.
I nogle situationer kan det endda være et plus, at du sætter dig ved siden af den anden i stedet for overfor. -
Sørg for at have øjenkontakt
Kig så vidt muligt ikke væk, så de kan se, at du mener det. Jeres øjenkontakt hjælper jer til at lytte og imødekomme hinanden.
-
Tal som et helt menneske – til deres menneskelighed
Prøv at lade være med at lukke af og gøre dig hård. Stå ved dit behov – og mind samtidig dig selv om, at der kan være ting, du ikke ved, som giver en god forklaring på det, der er foregået.
-
Vær klar til at indgå et kompromis
Vil du gerne blive bedre til at sige fra?
Vil du gerne have metoder, værktøjer, fifs og træning? Det er nemlig det, der skal til. Det får du den 16. april, hvor jeg holder workshoppen Sig Fra kl. 13:30-17:00 i København.
Jeg glæder mig til at se dig,
Kh Annette
Kunne du bruge dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke.
Du modtager samtidig, gratis, min e-bog: Tag ordet med succes