Slip din stemme fri og få mundtlig gennemslagskraft

“Når jeg ikke censurerer min stemme, får den gennemslagskraft. Jeg bliver tryg og afslappet. Jeg tror mere på det, jeg siger, når jeg ikke pakker det ind.”

Sådan sagde en af mine klienter i går. Hun var holdt op med at gøre sin stemme ekstra sød og venlig, når hun tog ordet på faglige møder på sit arbejde. Det betød ikke, at hun holdt op med, at være sød, venlig og professionel. Men hun holdt op med at lægge et filter imellem hende og hendes stemme. Bas’en og styrken kom frem i hendes stemme, da hun satte den fri. De faglige ord og pointer kom frit frem uden anstrengelser. Det blev nemmere for hendes målgrupper at få tillid til hende, og fange hendes pointer.

Jeg møder mange, der laver deres stemmer om, i det håb, at det giver dem mere gennemslagskraft. Men din rene, ucensurerede stemme, har den største gennemslagskraft.

Jesper, vil du ikke lægge din hånd på Katrines ryg?

”På rygsøjlen lidt under skulderbladene? Og Katrine, læn dig nu lidt tilbage og hvil i den støtte, Jesper giver dig. Så går jeg hen i hjørnet, og så skal du tale, som om jeg er virkelig døv”.
Så skal jeg ellers love for, at den smukkeste og mest klangfulde stemme kom ud af Katrine! Fuld af styrke og passion. Den tryllebandt mig. Også selvom jeg ikke er synderligt interesseret i syntesebiologi … Jeg måtte høre det, hvad den stemme havde at fortælle!

Mavemuskler og dyb vejrtrækning giver dig mundtlig gennemslagskraft

Der sker noget, når du lader din rene stemme komme frem. Fuld af styrke. Med styrke fra dine mavemuskler og en dyb vejrtrækning. Nogle gange er det nok at beslutte dig for, at lade din rene stemme komme frem. Andre gange har du brug for en hjælpende hånd.

Ligesom dine ord og din præsentation fortæller en historie, fortæller din stemme også en historie. Om dig. Din faglighed. Om hvor meget du tror på dig selv i den rolle, du skal udfylde. Om hvor meget du tror på det, du siger. Sørg for at din stemme fortæller det rigtige.

Kom med på mit heldagskursus den 25. januar: Her guider jeg dig til at få din mundtlige gennemslagskraft frem. Du lærer, hvordan du brænder igennem med dine oplæg, briefinger og præsentationer. Som konsulent. Forsker. Leder og iværksætter. Du bliver sikker i dit stof og tryg foran et publikum. Du lærer, hvordan du former din mundtlige kommunikation, så dit publikum vågner op, forstår hvad du vil dem, og følger dig til målet.
Der er kun 5 pladser på holdet. Læs mere om heldagskurset i mundtlig gennemslagskraft BLIV HØRT her.

Kærlig hilsen
Annette

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande i din indbakke – Skriv dig op til ARTIKULATIONs nyhedsbrev her

Pludselig dukkede den gamle tvivl op igen …

”Er du nu sikker på, at du kan levere?” Hviskede stemmen. Min gode gamle ven, dagen før et stort kursus.

Jeg havde forberedt mig i lang tid forud. Pludselig blev jeg usikker på, om jeg havde energi nok. Om jeg ville blive uskarp. Og hvorfor er det lige skarpheden, der er min akilleshæl? Jo fordi jeg ved, at den er min vigtigste kompetence, når det virkelig gælder. En ting er, at jeg er forberedt. Noget andet er, at det ligger på min rygrad at være på og kommunikere foran et publikum. Men jeg har brug for at kunne tænke på stedet.

Og lige præcis i forhold til det, var det uheldigt, hvis min gode gamle tvivl om, hvorvidt jeg nu også kunne levere, fik ordentligt fat i mig. Hvorfor? Jo fordi, den ville sende mig ud i frygt og usikkerhed. Her er det stensikkert at mit fokus ryger. Mit flow ryger. Min skarphed ryger. Og jeg holder op med at kunne arbejde konstruktivt og gøre de rigtige ting, der sikrer, at jeg er skarp på dagen.

Altsammen på grund af en lille ‘uskyldig’ tanke, der startede med: Er du nu sikker på …?

Der var ikke andet at gøre, end at tage min egen medicin! Jeg greb til de værktøjer, jeg har udviklet, og bruger hver dag på mine kurser og i 1:1 forløb.

Step by step gik jeg igennem:

1: Accept: Jeg må acceptere, at jeg har det sådan her lige nu. Det er ok. Jeg giver mig selv omsorg. Det hjælper mig til at være i det.

2: Træk vejret: Jeg trak vejret dybt, helt ned i bunden af lungerne, langsomt.  Jeg satte ord på, hvad frygten handlede om. Det er ALTID vejen til at komme ud af frygtspiralen: Sæt ord på, hvad du er bange for!

3: Forberedelse: Jeg gik mine forberedelser igennem, og især: Hvad er det vigtigste, der skal ske her? Hvorfor? Hvad er deres behov? Hvad skal der til, for at jeg fører dem derhen, hvor de har brug for at komme? Jeg traf de afgørende valg.

Jeg kom tilbage på sporet. Har du også brug for at komme tilbage på sporet? Sæt dig og kør de 3 steps igennem. Jeg lover, de vil gøre en forskel for dig. Og du kan også bruge dem til andre ting. Fx til at få overblik over din dag. Her er spørgsmålet så blot: Hvad er det vigtigste i dag?

Træk vejret, accepter det, der er. Vælg, hvad der er vigtigst lige nu.

Kærlig hilsen Annette

GRATIS WEBINAR DEN 13. DECEMBER

Tag ordet med succes – de 7 P’er der får dig og dit budskab til at brænde igennem!
Hør hvordan du:
Du bruger din passion til at brænde igennem overfor dit publikum

  • Zoomer ind på publikums behov
  • Udvikler dine skarpe pointer
  • Opbygger din præsentation, så den fortæller en historie
  • Håndterer præstationsangsten
  • Får din unikke power ind i dit kropssprog
  • Hvordan du får guldkorne fra webinaret ind i din praksis og får glæde af dem hver dag!

 

Det er den 13. december kl. 19-19:45 og det er gratis!

Tilmeld dig til mail: info@artikulation.dk

Slip frygten for at tage ordet

Vil du skabe resultater og værdi i dit job, så skal du tage ordet ved møder, kunne holde klare briefinger og gode præsentationer. Men det er ikke altid så let, fordi det for mange af os er forbundet med usikkerhed, nervøsitet og måske frygt at tage ordet på arbejdspladsen og i andre forsamlinger.

Læs min klumme på www.altfordamerne.dk, hvor jeg giver dig de bedste råd og værktøjer til at komme i gang med at slippe frygten og tage ordet.

Læs videre “Slip frygten for at tage ordet”

Sådan kommer du til at tale højt og T-Y-D-E-L-I-G-T …

Når vi er begejstrede og nervøse kommer vi meget let til at tale hurtigere end godt er. Det bliver sværere for os selv at holde fokus og sværere for vores publikum at følge med. start med din vejrtrækning. Gør den lang og dyb – det vil forstærke din følelse af ro og overblik og bevidsthed i situationen, så du kan begynde at øve tempo og artikulation (læs hvordan her).

Læs videre “Sådan kommer du til at tale højt og T-Y-D-E-L-I-G-T …”

Din vejrtrækning skal heeeeeeeeeeeelt ned i maven!

Lige nu!

Alt for mange af os har gået og suget maveskindet ind, men det har konsekvenser: Trækker du ikke vejret ordentligt, får din krop og celler ikke nok ilt, du vil føle dig mere træt end nødvendigt, og du bliver lettere nervøs og urolig før og under du fx skal holde et oplæg, en tale eller en Power-Point Præsentation. Uden en dyb vejrtrækning vil uroen og nervøsiteten sætte sig fast og først forsvinde efter oplægget er overstået.

Læs videre “Din vejrtrækning skal heeeeeeeeeeeelt ned i maven!”

Udvis ro, styrke og overblik: Gratis groundingøvelse til dig!

Mærk og udvis ro, overblik og styrke når du kommunikerer.

I denne 5 minutters lydfil bliver du guidet igennem en groundingøvelse. Du får fat i din vejrtrækning og gjort den lang og rolig, så du kan tale roligt og højt. Du får kontakt til dine fødder, så du får følelsen af at stå godt, solidt og roligt i kommunikationssituationen.

Læs videre “Udvis ro, styrke og overblik: Gratis groundingøvelse til dig!”

ARTIKULATION