Sådan bevarer du roen

Når vi holder oplæg og præsentationer, vil vi gerne virke rolige. Vi vil gerne have en god grounding og ro, som kan give os en god og naturlig kontakt til publikum. Vejen til at bevare roen, når du er på, går gennem:

–       Forbered dig, så du har en klar hovedpointe, et klart budskab, så du mentalt er fokuseret. (Læs mere om hvordan du forbereder et oplæg her)

–       Træk vejret dybt. Gør det til en daglig øvelse, at få din vejrtrækning ned i maven, gør den langsom og dyb. Inden du skal på, går du i gang med at tage dybe vejrtrækninger. Træk vejret undervejs – tag pauser hvor du trækker vejret ordentligt.

–       Mærk jorden under dine fødder, mærk din krop, synk ned i den. Stå godt og solidt på jorden når du er på og mærk kontakten nedad når du taler.

Lyder det let og enkelt, og tænker du ’jaja, det ved jeg da godt’. Men gør du det også? Ro er ikke noget, man kan sige til sig selv, at man skal have eller ’være’. Det kræver teknikker og det kræver praksis. Den kommer indefra. Og den eneste måde du kan have den, mærke den, udtrykke den, er ved at gøre de ting, der gør dig rolig. Nogle har også et stykke musik de skal høre inden, mange af os vil gerne have styr på lokalet, vi skal tale i, inden publikum ankommer. Vigtigst for mig er de tre ovenstående ting, og så at jeg husker, hvorfor jeg glæder mig til at tale om og undervise i de ting, der er på programmet. Hvad er vigtigst for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *