Er nervøsiteten ubehagelig? Sådan erstatter du den med gennemslagskraft

Jeg er rigtig gode venner med nervøsiteten. Det er der flere grunde til. Nervøsiteten er et tveægget sværd: På den ene side kan den gøre dig så usikker, at den hæmmer din præstation og gør din kommunikation dårligere. På den anden side rummer nervøsiteten kimen til hele din unikke gennemslagskraft: Din sårbare, passionerede og autentiske kontakt med dit publikum. Det er den, der gør, at dit budskab kommer til at gøre indtryk på dem. Det er fascinerende!

 

NÅR NERVØSITETEN GØR DIG USIKKER, KAN DEN:

  1. Få dig til at overkompensere og opføre dig ekstra sødt, venligt, professionelt eller klogt.
  2. Få dig til at pakke dit budskab ind, så det virker solidt. Fx i masser af slides. Med tekst på. Kloge ord. Teori. Undersøgelser. Fakta.
  3. Få dig til at gribe til overdreven kontrol. Af dig selv og det, der foregår i rummet.

Det er udelukkende godt at du er godt forberedt. At du tager teten og guider dit publikum. At du tænker over, hvilke værdier du gerne vil udvise overfor dit publikum.
Problemet kommer, når din nervøsitet styrer hele showet. Når nervøsiteten styrer, handler dine tanker ofte rigtig meget om, hvordan dit publikum oplever dig. I stedet for at koncentrere sig om det, det hele handler om: Dit publikum og den rejse, de skal på.

 

DU ER REJSELEDEREN FOR DIT PUBLIKUM

Det er dit publikum, der skal have værdi af det, du siger. Det er dit publikum, der skal forstå det, du siger, så de kan bruge det i morgen. Det er dem, der skal forandre sig (læs mere om, hvordan jeg ser på forandringskommunikation her). Det er dem, der skal bakke op om én løsning frem for en anden. Det er dem, der skal gå ud ad døren og gøre noget anderledes i morgen.

Du er rejseleder for dit publikum. Det er dit publikum, der skal igennem en proces, som modtagere af din kommunikation. Som rejseleder inviterer du dit publikum ud på rejsen med dig. Men de rejser kun med, hvis de kan mærke, at rejsen handler om dem.

 

SÆT NERVØSITETEN PÅ BAGSÆDET

Du kan ikke slippe uden om at opleve nervøsitet, når du indimellem stiller dig derud, hvor der er noget på spil. Men du skal få nervøsiteten til at sætte sig på bagsædet, så du selv kan køre bilen.

Det fortæller jeg mere om i videoen her:

 

BLIV FRI AF NERVØSITETEN

Vil du have min hjælp til at guide dig fri af nervøsiteten? Til at få fat i din gennemslagskraft? Til at blive mere selvsikker og opleve en større selvtillid, når du kommunikerer? Til at kunne koncentrere dig endnu bedre, når du kommunikerer? Til at blive endnu mere nærværende, opbygge tillid og føre dit publikum med dig?

Så står mit onlinekursus ’Fra nervøsitet til Gennemslagskraft klar til at hjælpe dig. Her guider jeg dig i 5 videoer, en opgavebog og 4 lydfiler igennem de metoder og værktøjer, der omsætter din nervøsitet til gennemslagskraft.

Der er stadig sommerrabat, så du sparer 50 %: Hele kurset bliver dit, til evigt eje, til 296,- med kuponkoden: sommertilbud 17

Du kan begynde allerede om 2. minutter.

Rabatten udløber i morgen tirsdag kl. 24: Omsæt din nervøsitet til gennemslagskraft her

 

Sæt nervøsiteten om på bagsædet og tag ordet!

Mine varmeste sommerhilsner,

Annette Bjerre Ryhede

 

 

Se webinar: ‘TAG ORDET MED SUCCES’ her

Jeg har igennem det sidste 1,5 år holdt 12 live online webinarer. Webinarerne har lært mig hvor vigtigt det er, selv at kunne holde en fest i gang, når publikum ikke giver feedback via deres mimik. Det har gjort mig til en bedre foredragsholder, hvor opgaven er, at kunne holde ’showet’ kørende.

Til et godt foredrag bliver deltagerne inspirerede, får nye indsigter og der skal gerne ske en refleksion hos dem – det berømte AHA-øjeblik. Det er jeg vant til at generere via de mange øvelser og spørgsmål, jeg guider mine deltagere igennem på kurser og i 1:1 forløb. Men i et godt one-human-show, skal det gerne ske, mens man taler og netop fordi man siger de ting man gør, på den måde, man gør.

Webinarerne har også lært mig endnu mere om metoderne til at kunne ens pointer udenad. Det skal nævnes, at jeg har lavet webinarerne uden brug af slides. Kun mig, en mikrofon, lys og et kamera – og masser på hjerte! Masser jeg gerne ville dele med dig og alle andre, der gerne vil blive endnu bedre til at kommunikere engagerende!

Webinarerne har været en fantastisk udfordring. Lige nu udfordrer jeg mig selv, ved at være i gang med at skrive en bog om mundtlig kommunikation til projektledere (Mere om det snart ;))

Som mennesker udvikler vi os, når vi bliver udfordret. Det er her, vi vokser. Derfor kan du spørge dig selv: Hvad vil jeg gerne udfordre mig selv med, i den nærmeste tid? Hvad vil være godt for mig?

I webinaret TAG ORDET MED SUCCES, fortæller jeg om hele fundamentet for at brænde igennem med et budskab. Her er det essentielt, at du som taler, er og vælger at være passioneret, omkring det du taler om. Her fanger du dit publikums ører. Du skal forme dit budskab til deres behov og det, der er relevant for dem, og skære dine pointer og dit budskab skarpt til. Pointerne skal blive levende, så de engagerer publikum.

Lær hvordan du gør i praksis i seminaret, du kan se gratis her: (Klik på billedet, så kommer du til videoen)

Du får også værktøjer til at omsætte præstationsangsten til gennemslagskraft, og få din power frem! Og meget meget mere.

Vil du blive en engagerende taler? Vil du lære hvordan du gør dine budskaber og præsentationer engagerende? Vil du glæde dig til at træde ud foran dit publikum?

Så tjeck ud, hvad jeg har på hylderne, her nedenfor.
Du er også altid meget velkommen til at ringe på 2033 5135 og komme forbi til en kop kaffe, hvor vi afdækker dine og dit teams behov og hvad I har brug for, for at få jeres kommunikation til at støtte op om jeres mål, værdier og opgave.

Rigtig god weekend!

Kh Annette Bjerre Ryhede
Speakercoach, foredragsholder og ekstern lektor i kommunikation.

SKRÆDDERSYEDE KURSER

Vil I gerne have udvidet jeres fundament og værktøjskasse inden for kommunikation? Har I brug for at blive bedre til at brænde igennem, tale sammen eller motivere? Læs mere om mine skræddersyede kurser her

KOM PÅ KURSUS

Vil du blive en stærk taler, der får budskabet sikkert ud til dit publikum? Vil du komme derhen, hvor du mestrer de 7 P’er? Så er heldagskurset BLIV HØRT den træningsarena, der lukker op for din gennemslagskraft. Læs mere om BLIV HØRT her

 

1:1 SPEAKERCOACHING

Vil du gerne have sparring på din næste præsentation, pitch eller foredrag? Vil du blive fri af nervøsiteten? Så er speakercoaching en effektiv metode, der sikrer, at du tager ordet med succes.

Savner du værktøjer, sparring og træning som leder? Vil du gerne blive mere bevidst og opnå bedre resultater, når du kommunikerer til og med dine medarbejdere? Så er 360 graders lederkommunikation til dig

 

ONLINEKURSER

Lær, når det passer dig. Bliv klar til at brænde igennem:

Har din passion ændret sig? Min har. Genfind din passion

En af mine klienter oplevede forleden, at hans motivation har ændret sig. Han har været leder i en række år, og opnået nogle imponerende resultater med hans afdeling af højt kvalificerede medarbejdere. Da han startede, var hans passion at gøre en forskel for andre mennesker. Det er den stadig. Der var i den seneste tid sket nogle ting i virksomheden der gjorde det tydeligt, at hans arbejdsplads ikke delte den værdi. Det smittede naturligt af på hans motivation og kommunikation, selvom han stadig gjorde sit bedste. Der er bare ting, vi ikke kan tænke os ud af. Værdier er nu engang værdier. Det blev tydeligt for ham, hvad der nu skulle ske.

MIN PASSION BLEV INSPIRERET AF YOGA

Jeg havde selv en lignende oplevelse for 4 år siden. Jeg var kommet hjem fra 5 uger i et yoga ashram (= yoga bootcamp) og oplevede at det føltes mærkeligt, at mit arbejdsliv og yogaliv var adskilt. Da gik det op for mig, at jeg ’blot’ skulle lade dem smelte lidt sammen. Pludselig kunne jeg se, hvor meget yogaen kunne give til det, jeg laver: Lige fra den dybe, frie vejrtrækning, der gør stemmen kraftfuld, til mentaltræningen, der hjælper os til at holde næsen i sporet, når vi står foran publikum. Hele min måde at tænke mundtlig kommunikation og præsentationsteknik ændrede sig også: Vi taler ikke for vores egen skyld (eller dem der har sendt os i byen). Vi taler for publikums skyld. Når vi taler fra denne motivation lytter publikum.

BRUG DIN PASSION  NÅR DU KOMMUNIKERER

Det er først når vi bliver bevidste om, hvor vores passion er henne, at vi kan bruge den aktivt: Til at få nye arbejds- og ansvarsområder, søge det rigtige sted hen og lede med integritet. Når vi har vores motivation og passion med i det vi gør og siger, bliver vores kommunikation meget bedre. Her skal vi ikke kæmpe for at finde den røde tråd i det, vi siger. Og vi fanger publikum med den gnist og gejst, der kommer ud med ordene.
Det skyldes, at når vi kommunikerer med passion, bliver vores kommunikation unik og du skiller dig ud fra mængden. Det betyder at dem, du taler til, langt lettere kan huske det, du sagde, og bruge det, efter du har talt. Der er faktisk ikke nogen grunde til ikke at kommunikere med passion!

Derfor er min invitation til dig: Hvad er du nysgerrig på lige nu?

Hvad motiverer dig, så du kan mærke det helt ind i knoglerne?

– Og hvordan kan du bruge det i din kommunikation? Til dit næste møde? Næste præsentation?

 

Tag ordet og del din passion – det er derfor du har den!

Kærlig hilsen Annette

1:1 SPEAKERCOACHING

Find din passion og brug den aktivt når du kommunikerer. 

Book en session med mig, hvor jeg guider dig til at finde det, du brænder for og gør dig klar til at kommunikere det med succes. 

Læs mere om speakercoaching og 360graders kommunikation for ledere

ONLINEKURSUS: FÅ JOBBET!

Bliv guidet igennem de øvelser og den træning der gør dig klar til at gå ud og sælge dig selv med succes! 

Med gnist og gennemslagskraft der får den helt rigtige til at ansætte dig.


 Læs mere om få jobbet her

GRATIS WEBINAR: HOLD DIT LIVS FESTTALE

På torsdag kl. 19 holder jeg webinaret Tal til festen og DU er inviteret med: Se med hjemme fra din egen stue og få guldkornene der gør din tale til en berigende oplevelse. Tilmeld dig på info@artikulation.dk

.
Læs mere om dette og de næste webinarer her


SÅDAN TESTER DU DIN PRÆSENTATION INDEN DEN STORE DAG

Din præsentation er først færdig, når du har testet den. Du er først klar til at formidle noget, når du selv har forstået det. Og du skal formidle det, før du er helt sikker på, at du har forstået det.

På mine kurser guider jeg deltagerne igennem øvelser, hvor de bearbejder deres præsentationer. De splitter dem ad og samler dem igen. Jeg hjælper dem med at skære helt ind til benet. De skal se præsentationen fra andre vinkler – ikke mindst målgruppens! De skal finde historien i præsentationen. Og de skal skære deres pointer ud i pap og kunne referere dem frit.

Det er først, når de for alvor begynder at arbejde med deres præsentation, at de rigtig begynder at forstå hvad de vil med den. Og det er først når de HAR holdt deres præsentation, og fået feedback at de ved, hvad der egentlig skal med – og hvad der ikke skal – i den færdige præsentation.

Hør hvordan processen var, for de masterstuderende jeg underviste på RUC i sidste uge, og hvad de fik ud af det, i videoen her:

 

Det er først når vi formidler vores oplæg og vores præsentation, at vi egentlig ved, hvordan den skulle have været.

Men sådan behøver det ikke at være! Du skal blot give dit vigtige oplæg en tester inden den store dag! Sådan gør du:


START MED AT BESVARE SPØRGSMÅLENE:

  • Hvad er det, min målgruppe får ud af det, jeg taler om?
  • Hvorfor er det vigtigt for mig at holde dette oplæg?
  • Hvad er mit budskab?

Når du kan svare kort og klart på de 3 spørgsmål, er du klar.

 

SÅDAN TESTER DU DIN PRÆSENTATION

Gør altid nr 1. Gør nr 2 og 3 når du for alvor vil brænde igennem, forandre, motivere og overbevise.

1: Rejs dig op og hold din præsentation/foredrag/tale som du ville gøre på den store dag. Lad som om målgruppen sidder foran dig og tal direkte til dem.

Her kan du mærke, hvad der fungerer og ikke fungerer. Hvor der er gejst i det, du siger, og hvor der er mellemregninger, du mangler, ting der er irrelevante og ting der mangler et eksempel for at blive helt indlysende.

2: Optag dig selv på video og se det igennem bagefter. Som din egen bedste ven og egen bedste coach: Fremhæv dine styrker og der, hvor der skal forbedringer til.

3: Få en der repræsenterer eller kender målgruppen, til at høre dit oplæg og give feedback. Bed dem komme med deres indvendinger, ubesvarede spørgsmål og fortælle dig, hvor du virkede mest overbeviste og hvor du mistede dem.

Ret til. Start forfra og test igen.

Jo mere du øver dig, jo hurtigere bliver du rigtig dygtig og behøver i fremtiden ikke at bruge lige så lang tid på forberede dig. Processen kommer ind under huden på dig!

Bliv guidet igennem processen og få den ind under huden. Lær hvordan du tager ordet med succes og bliver en eminent taler: Kom med på Bliv Hørt den 19. januar!

Få 1:1 sparring omkring de kommunikationsudfordringer du står overfor. Få dine oplæg på plads og kom af de dårlige vaner. Du kommer til næste niveau. Læs mere om 1:1 speakercoaching her.

Ordet er dit!

Kærlig hilsen

Annette

Din idé skal kommunikeres

Det du har at sige, er vigtigt. Det er derfor det er der! Din pligt er at få det ud på bedst mulig vis! Gøre alt hvad du kan for at få det ud, så din modtager får lyst til at lytte, lade sig inspirere og forholde sig til det, du siger!

Jeg var i torsdags til TEDx Copenhagen og da dagen var slut skyndte jeg mig at få en til at holde min telefon, så jeg kunne samle mine bedste råd fra dagen, til dig, der brænder for at få et budskab ud i verden. Læs videre “Din idé skal kommunikeres”

ARTIKULATION