Sådan evaluerer du din egen præsentation – og overgår den

Inden juledagenes mange fristelser som middage, gåture og sofahygge fylder alle mine dage, sætter jeg tid af til refleksion.
Til at få tænkt over det år, der er gået, og det år, der kommer.
Til at evaluere og lære af de foredrag, kurser og den rådgivning, jeg har ydet det seneste år.

Til at evaluere, hvordan jeg kan gøre det bedre i det nye år. Men også til at glæde mig over det fantastiske år der er gået og til at sætte intentioner og mål for 2020.

Jeg begynder med de at lade mine tanker vandre tilbage til de festtaler, jeg har holdt i løbet af året. Til den rådgivning, jeg har givet. Og de kurser og foredrag, jeg har holdt.

Hvad gik ekstra godt, ved min præsentation?

Og hvorfor gjorde det det? Var min forberedelse anderledes end normalt? Var jeg ekstra skarp – og hvorfor det? Hvordan var mit mindset? Hvad var det, der gjorde, at deltagerne og jeg fandt hinanden og gik ind i stoffet, som om vi begge opdagede det for første gang?

Jeg begynder med succeserne – og hvorfor gør jeg det? Fordi min hjerne er, som de flestes: Den elsker at gå direkte til problemer, og fokusere på dem. Men dvæler jeg kun ved problemerne, får jeg ikke gevinsten af at lære af det, der rent faktisk lykkedes.

Jeg får ej heller balanceret mit syn på min egen indsats:
Hvis jeg kun fokuserer på det, der kunne have været bedre, får jeg ikke følelsen af, at der også var meget, der gik rigtig godt. Lærer jeg ikke af succeserne, bliver det svært at gentage dem – og overgå dem.
(Denne tilgang bruger jeg naturligvis ikke kun, når jeg evaluerer mig selv, men også når jeg arbejder med dig og din kommunikation i et 1:1 forløb, på mine kurser, og når jeg laver medietræning.)

De spørgsmål skal du stille dig selv, når du evaluerer din næste præsentation:

Hvad gik godt?
Hvor fik jeg en respons og feedback der viste, at jeg ramte plet med indhold og formidling?
Hvornår fik publikum det der helt særlige blik i øjnene, som man kun får, når der er noget værdifuldt, der lige er gået op for én.
Og hvor ramte jeg ved siden af? Hvad var grunden til det?
Var det min forberedelse, der skulle have været grundigere?
Havde mit oplæg ikke nok kontraster, en gennemgribende historie og et fast budskab?
Holdt jeg mig på sporet undervejs, eller blev jeg forført af forstyrrelser fra mig selv eller publikum?

Dernæst skal du spørge dig selv:

Hvad skal jeg derfor indføre i min praksis i 2020 for at levere endnu bedre kurser, foredrag og rådgivning?
Hvad må jeg ikke gå på kompromis med, i min forberedelse?
– og hvilket mindset vil bringe mig i en stemning, der støtter mit forhold til publikum, mit mål og mit budskab?

Vil du blive langt bedre til at holde præsentationer og oplæg i 2020? Så skal du selvfølgelig have både teori og praksis på plads. Det får du den 6. februar

Godt nytår! Annette

30. januar 201831. januar 2018

Gemmer du det, der gør dit budskab sympatisk?

Milena ville være læge, da hun var barn. Hun ville redde liv. Da hun blev ældre, var det ingeniørstudiet der løb med hendes opmærksomhed. Men hun ville stadig gerne hjælpe mennesker. Hun så det som indlysende, at blive bloddonor. Da hun kom til Danmark som flygtning, var hun så tynd, at der skulle et års opfedning til, før hun vejede nok til at hun måtte give blod. Den dag hun endelig kunne give blod, var hun rigtig glad. Og stolt.

Milena rundede sin tale til hendes medstuderende, censor og mig af med at opfordre de af os, der havde overvejet at blive bloddonorer om, at overveje det igen. Og bestille tid. Aldrig havde jeg set Milena stråle sådan. Det var helt tydeligt, at hun brændte for det, hun talte om. Den følelse, hun havde af at hjælpe mennesker var inspirerende og den smittede: Sådan ville jeg også gerne føle …
Den følelse, hun udstrålede, motiverede mig til at se at få booket tid. Hendes opfordring var sympatisk. Den satte prikken over i’et. Ikke nogen løftede pegefingre med ’se nu at …’ men en høflig opfordring. Din evne til at vække sympati og gøre dit budskab sympatisk i dit publikums øjne er afgørende for din troværdighed.

 Milena glemte – heldigvis – sine facts

Eksamen i mundtlig kommunikation på Masteruddannelsen MPF på Roskilde Universitet begynder med, at de studerende holder en 5 minutters tale. Da vi tog hul på de 10 minutters eksamination i teori og metode, gav Milena os et langt forsvar bestående i, hvad hun egentlig ville have gjort i hendes oplæg, i stedet for det, hun rent faktisk havde gjort.
Hun ville ikke have fortalt så meget om hende selv. Hun ville have fokuseret på facts om, hvorfor bloddonorer redder liv. Det var hendes rørende historie, høflige opfordring og evne til at smitte med sit engagement, der motiverede mig. Havde hun kun fortalt facts, havde hun ikke fået mig til tasterne.

Som mennesker der arbejder i miljøer og organisationer hvor det er facts – ikke følelser – der vejer tungest på vægtskålen, kan det være svært at appellere til følelser, når vi kommunikerer.

Vi bliver bange for, at publikum vil opfatte os som useriøse, usaglige og uprofessionelle. Men faktisk er det utrolig klogt at appellere til følelserne, når du skal motivere og flytte dit publikum til handling. Det er nemlig ikke solide argumenter der flytter dem, der ikke er villige. Det er appellen til følelser. Det er muligheden for at identificere sig med intentionen at redde liv og sympatisere følelsemæssigt med værdierne. Pludselig kan vi mærke ordene i vores følelsesregister. De bliver til mere end blot ord. Hvis du skal flytte mennesker, skal du have mere end deres hjerner med.

Du skal gøre dit budskab sympatisk for din målgruppe. Det lærer du på ARTIKULATIONs Public Speaking Masterclass. Du lærer hvordan du, på baggrund af en skarp analyse af din målgruppe, situation og mål for dit oplæg, bruger den helt rigtige strategi til at appellere helt rigtigt til dit publikum. Du lærer, hvordan du får indflydelse. På Masterclassen får du værktøjskassen og strategierne. Du lærer, hvordan du bruger dem i praksis.
Læs mere om Masterclassen her

Der er kun 5 pladser på holdet – tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kh Annette

2. oktober 20173. oktober 2017

Tegn visionen og rum reaktionerne – sådan kommunikerer du forandringer som leder

ARTIKULATION forandringskommunikation visionen ledelseskommunikation

Hvor jeg hadede, når broen gik op! Det betyd, at jeg var nødt til at stoppe min cykel og vente. Det var ikke liiige visionen. Jeg ville af sted. Ind på kontoret til mine opgaver og dampende varm kaffe!

’The only thing that is constant is change”. Sådan sagde Heraklit. En græsk filosof, der levede før Socrates.

Vi mennesker elsker fornyelse men hader forandringer. Vi kan godt lide de fornyelser, vi selv vælger. Som opfylder vores behov, ønsker og drømme. Fx et nyt forhold. En ny lækker bolig. Et nyt drømmejob. Men når andre bestemmer, hvilke forandringer, vi skal gennemgå, for at nå visionen, er vi knap så begejstrede. Her er der ikke noget valg. Vi mister kontrollen. Vi bliver utrygge omkring, hvad forandringerne kommer til at betyde for vores navle.

TEGN VISIONEN OG FORKLAR HVORFOR

Når du kommunikerer forandringer, sidder dine medarbejdere og interessenter med ét stort spørgsmål: Hvorfor sker det her? Du skal give dem gode grunde, som giver mening for dem. Pas på med at fortabe dig i detaljerne men fortæl den overordnede historie:

Hvor er det, I er nu og hvor er det, I skal hen, for at lykkes med jeres mission?
Og hvordan spiller forandringerne en altafgørende rolle i den proces?

Tegn visionen så dit publikum kan se det for sig og mærke det i maven. Jo mere du kan gøre virkeligheden, på den anden side af forandringerne, attraktiv, jo mere kan du motivere og lede dine målgrupper med ind i forandringerne.

Når det er på plads, kan du gå mere i detaljer. Besvar alle hv’ordene, hvornår, hvordan og allervigtigst: ”Hvad kommer det til at betyde for mig?”

ACCEPTER OG MØD MODSTANDEN

Se dit publikum oprigtigt i øjnene. Det er vigtigt at du kan rumme deres reaktioner. Det betyder ikke, at du skal lægge dig fladt ned. Men jo bedre du er i stand til at acceptere, det de føler, jo lettere kan du holde hovedet koldt og gøre det, der vil hjælpe dem videre: Berolige, anerkende, forklare, holde fast – og vise retning. Følelser er ej heller permanente. Jo mere, de kan få lov at være der, med accept og rummelighed, jo hurtigere slipper følelserne deres intense tag, og du kan invitere dit publikum videre på rejsen.

I dag løfter jeg hovedet, når broen går op. Jeg kigger rundt. Jeg tager en dyb indånding og nyder den smukke udsigt over København. Så kan jeg mærke taknemmeligheden: Hold op hvor er jeg heldig at stå her og se alt det!

Omstændigheder er omstændigheder. De er ude af din kontrol. Men du kan vælge, hvordan du vil respondere på dem. Det er dit valg.

Lær hvordan du kommunikerer forandringer med succes i min Masterclass i Public Speaking. Vi begynder den 7. november. Læs mere her.

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

FÅ ET KURSUS I FORANDRINGSKOMMUNIKATION

Har du og dit team brug for kommunikationsværktøjerne til at kommunikere forandringer med succes? Så se om min workshop i forandringskommunikation kunne være noget for jer. Her får i værktøjerne til at kommunikere forandringer effektivt og troværdigt. I får træningen der gør jer klar til at stille jer frem, møde jeres publikum og få dem med jer.
Læs mere om kurser i forandringskommunikation her

1:1 TRÆNING I LEDERKOMMUNIKATION

Står du ofte foran medarbejdere, du skal guide igennem forandringsprocesser? Få 1:1 rådgivning og sparring, der gør dig klar til at gå ud og møde dem sikkert og klart og få dem med dig. Læs mere om 1:1 forløb i 360 graders lederkommunikation her.

BLIVER DU NERVØS?

Se min video med mine 5 bedste råd til dig, der ligesom mig, bliver nervøs indimellem.
Gå fra nervøsitet til gennemslagskraft her – Rul forbi billedet, så ser du videoen.

På billedet til dette blogindlæg ser du Frederik Van Deurs, Founder af Green Tech Challenge, hvor jeg pitch-trænede konkurrencens finalister i forrige uge. Frederik formår i den grad at motivere og inspirere alle omkring ham med hans vision.