HUSK, husk husk:

Vejen til det gode oplæg, den gode præsentation, den gode tale, går gennem alle de her punkter! OG – så vil det, at du fra starten har sat dig ned og overvejet dem gøre, at du slipper for masser af timer, hvor du sveder foran power point programmet eller bruger masser af tid på at læse alt muligt, som måske er irrelevant. Brug minimum ti minutter på at overveje og lave en brainstorm på de her punkter. De er godt givet ud: Læs videre “HUSK, husk husk:”

Få styr på nervøsiteten

Svedige hænder og rystende stemme. Alle har oplevet fornemmelsen! Nervøsitet er en naturlig reaktion, når vi bliver usikre på den situation, som vi er. Naturligt eller ej, er det dog aldrig rart. Læs, hvordan du styrer nervøsiteten, hvad end den opstår ved jeres ugentlige møde, til jobsamtalen eller hvis du har en eksamen lige om hjørnet.

Læs videre “Få styr på nervøsiteten”

Det var så FEDT!!!!!

–     dengang jeg holdt tale til min datters 30 års fødselsdag, hun blev så glad!

–     dengang jeg fortalte mine medarbejdere om vores kommende julefrokost, vi grinte alle sammen!

–     Da jeg var til min sidste jobsamtale, vi svingede bare!

Tænk på sidst hvor du kommunikerede, og det bare gik helt vildt godt! Og tænk så på – hvad det var, der gjorde, at det gik så godt?

Var det fordi, du var afslappet? Der var ikke noget på spil? Fordi du kendte de andre? Fordi det skete helt spontant, eller var nøje planlagt? Fordi du virkelig havde noget på hjerte – eller hvad var det?

Grundene er mange, og er også forskellige fra situation til situation, men de er vigtige. De er vigtige, fordi de fortæller dig, hvad det er, der gør, at du star tilbage med oplevelsen af, at din kommunikation med andre gik rigtig godt!

Skriv gerne grundene ned, så du kan tage dem frem, næste gang du har brug for det, så du får endnu flere succesoplevelser! Så kan du bruge det aktivt, fordi du ved, hvad der gør forskellen for dig. Og du vil med tiden blive bedre og bedre til at vide, hvad du har brug for, i den enkelte situation både før du skal kommunikere men også under.

Gør det til dit eget – alt andet er utroværdigt!

Når dommerne i X-factor siger, at deltagerne skal gøre andres kendte sange til ’deres egen’, så er det ikke for sjov! For når vi kopierer andres stil, så bliver det meget nemt utroværdigt. Det er fordi det kommer til at virke påklistret og uægte. Sådan er det også når du indtager rummet og taler. Vi kan sagtens – med god grund – lade os inspirere af dem. vi synes er rigtig gode til at få folk med, få dem til at grine og til at tale levende. Men kopierer vi deres stil falder det til jorden. Det skyldes at energien bliver brugt på at gøre som de gør, i stedet for, hvordan du selv gør. Så forsvinder du selv ud af det, og det kan mærkes. Det kan simpelthen mærke, at du, som den du er, ikke er til stede i det du siger. Derfor – lær din egen stil at kende. Leg med det, prøv forskellige ting af, og find ud af hvilken måde du har det godt med, at ’være på’ på.

“Jeg taler for hurtigt …!”

Fortvivl ikke, det er der rigtig mange af os der gør! Men vi kan alle lære at tale langsommere, det handler ‘bare’ om at bryde vanen, og det gør man ved at øve sig rigtig meget i at tale langsommere. Nogle mener, man skal gøre noget nyt mindst 33 gange, før det bliver den nye vane, andre mener at vi skal gøre noget nyt op til hundrede gange, før det bliver en vane. Ligegyldigt hvad siger tallene noget om, at det kræver tid og energi at gøre noget andet end det vi plejer. Vi kan ikke omprogrammere os selv, men ved at øve det nye kan vi bryde gamle vaner.

  • Sæt det fx som et mål i starten af din dag: I dag vil jeg træne og øve mig på at tale langsommere. Tal så langsommere hver gang du åbner munden. Til møde, når du taler med kollegerne over skrivebordet, i telefon, med dine børn etc.

Du vil højst sandsynligt føle dig lidt fjollet i begyndelsen, fordi det føles uvant at gøre noget andet end du plejer. Det er helt normalt. Bare fortsæt med at øve dig, efterhånden kommer dte til at føles mere naturligt.

Det er ligesom alt andet nyt vi ønsker at lære: Det kræver øvelse, og så er det vigtigt at pointere, at det er lettere at lære nye ting, hvid man bliver støttet i sine fremskridt. Med andre ord: Når det går godt, og du fx får talt lidt langsommere, så ros og støt dig selv. Hvis du så glemmer det igen og igen kommer til at tale hurtigt, så undlad at slå dig selv oven i hovedet for det. Træk dig bare tilbage til det igen, ‘nåe, ja, jeg ønsker at at tale langsommere, så både min egen hjerne og mit publikums hjerne bedre kan følge med!

Hvorfor skal man tale ’langsomt’?
Det skal man, fordi det er svært for hjernen at følge med, når man taler meget hurtigt. Både din egen med også dine modtageres hjerner. Når du taler langsommere kan du både nå at tænke, samtidig med at du taler, du kan lettere få dig selv med i det du siger, fordi du ikke bare ’lirer af’, og du kan derfor få en meget bedre kontakt med dit publikum undervejs. Det gør det også lettere for dig at svare fyldestgørende på de spørgsmål du eventuelt får undervejs. Samtidig gør du dit publikum en kæmpe tjeneste ved at tale langsommere. At tale langsomt betyder ikke, at du skal gøre ordene kedelige, og pludselig holde op med at tale højt, tydeligt, artikulere og betone vigtige ord i det du siger, men at du taler i et tempo så det du siger, kan nå at synke ind hos dem du taler til.

Held og lykke med træningen.

ARTIKULATION