Sådan siger du fra

For en del år siden havde jeg ansvaret for en kampagne. Jeg var kommet godt i gang med strategi, initiativer og planlægning.

Min chef indkalder til et møde, hvor vi skal tale om kampagnen. Han indkalder to andre fra organisationen, der har interesse for den type af kampagner. Vi møder op.

Min chef tager ordet, og siger nogle overordnede ord om, hvad han håber, kampagnen kan gøre. Så beder han de to indbudte komme med deres input til, hvordan de mener, vi får en god kampagne. De skyder i øst og vist med hvad de mener er vigtigt. Så runder han mødet af og siger tak for i dag.

Jeg var blot en smule paf. Jeg tænkte: ”Hvad er det lige, jeg sidder her for?” Det møde gav ingen værdi for mig og kampagnen, fordi deres input aldrig bevægede sig ned på det konkrete plan. Der kom ingen tanker på bordet, jeg ikke selv havde gjort mig, da jeg begyndte arbejdet.

Det var ikke fordi min chef ikke vidste, hvor langt jeg var i arbejdet. Jeg orienterede ham løbende. Jeg oplevede at mødet var total spild af tid. For dem, der var indkaldt og mig. Jeg gik lidt rundt om mig selv med en kop kaffe. Følelsen i maven af at ’det her er helt skævt’ blev hængende.

Så bankede jeg på døren til min chefs kontor og spurte ham, om han havde fem minutter. Det havde han. Jeg sagde, at det var et plus, der var engagerede kræfter, der bakkede op om kampagnen, men at mødet ikke havde givet værdi til mit videre arbejde.

Jeg forklarede, at set fra mit perspektiv, ville jeg langt bedre kunne bruge deres input, hvis de var blevet fremlagt hvor langt vi var i kampagnen; vores strategi, indsatser og vores plan. Så kunne de have givet deres input til det.

Min chef lyttede. Han forklarede, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Det vigtigste var, at interessenterne skulle føle sig hørt, så de støttede arbejdet. Men han endte også med at komme frem til, at de selvfølgelig skulle kende til vores tanker, plan, strategi og hvor langt vi var.

Fremadrettet blev jeg hevet på banen for at fortælle om status på arbejdet med kampagnen, og interessenterne blev hevet ind for at give deres støtte og input til arbejdet. Det gjorde en kæmpe forskel for kampagnens fremdrift.

Jeg gik ind og sagde fra

Det skete ikke uden massiv uro i maven og dirren på stemmen. Det skete ikke uden, at jeg var nervøs for, hvordan min chef ville tage det. Jeg gjorde det, fordi jeg simpelthen ikke kunne se værdien og pointen med det, der var foregået. Måske var der en pointe, jeg ikke kendte til – og som jeg havde brug for at kende til, for at min rolle og mit arbejde gav mening. Men måske havde jeg også en pointe med, hvordan vi kunne få endnu mere ud af vores møder og samarbejde. Begge dele var rigtige.

 

Hvorfor er det så svært at sige fra?

Det er svært at sige fra, fordi der er følelser på spil. Det kan f.eks. være frygt for, hvad den eller de andre tænker om dig, hvis du siger fra. Vil de stadig kunne lide dig, hvis du siger fra? Og hvad kan det have af konsekvenser? Vil de straffe dig? Ignorere dig? Se ned på dig? Fyre dig? Det er følelserne og konsekvenserne, vi er bange for, når vi er utrygge ved at sige fra.

Det er ikke nemt for nogen af os. Men det er en evne, du kan udvikle. Jeg vil derfor gerne invitere dig med til denne workshop, hvor vi bl.a. skal arbejde med:

 

3 afgørende trin, når du siger fra

  1. Beskriv det, du oplever, der er foregået: Sæt ord på, der er så objektive som overhovedet muligt.Fx: ” Vi møder op til mødet. Du indleder og taler om … så giver du mødet til, … som du beder tale om … og så ….”
  2. Giv din tolkning og dit perspektiv: Bliv på din egen banehalvdel og tag ejerskab for din tolkning, så du giver rum til, at der også kan være andre tolkninger af situationen:

    ”Set fra mit perspektiv, som ansvarlig for kampagnen, så ….”

  3. Kom med dit behov og din opfordring: Så hvad foreslår du, at I/den anden gør i fremtiden – og hvorfor?:

    ”Derfor vil det give større værdi til arbejdet med kampagnen, hvis vi …..”

Der er 4 ting, du ikke må glemme, når du siger fra:

  1. Gå lidt tættere på den eller dem, du siger fra overfor

    Det virker ikke så godt, hvis du står i den modsatte ende af lokalet. Gå hen til den, du taler til. Sæt dig med et åbent og imødekommende kropssprog.
    I nogle situationer kan det endda være et plus, at du sætter dig ved siden af den anden i stedet for overfor.

  2. Sørg for at have øjenkontakt

    Kig så vidt muligt ikke væk, så de kan se, at du mener det. Jeres øjenkontakt hjælper jer til at lytte og imødekomme hinanden.

  3. Tal som et helt menneske – til deres menneskelighed

    Prøv at lade være med at lukke af og gøre dig hård. Stå ved dit behov – og mind samtidig dig selv om, at der kan være ting, du ikke ved, som giver en god forklaring på det, der er foregået.

  4. Vær klar til at indgå et kompromis

 

Vil du gerne blive bedre til at sige fra?

Vil du gerne have metoder, værktøjer, fifs og træning? Det er nemlig det, der skal til. Det får du den 16. april, hvor jeg holder workshoppen Sig Fra kl. 13:30-17:00 i København.

 
Læs mere om workshoppen Sig Fra her

Jeg glæder mig til at se dig,

Kh Annette

 

Kunne du bruge dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke.

Du modtager samtidig, gratis, min e-bog: Tag ordet med succes

Sådan evaluerer du din egen præsentation – og overgår den

Inden juledagenes mange fristelser som middage, gåture og sofahygge fylder alle mine dage, sætter jeg tid af til refleksion.
Til at få tænkt over det år, der er gået, og det år, der kommer.
Til at evaluere og lære af de foredrag, kurser og den rådgivning, jeg har ydet det seneste år.

Til at evaluere, hvordan jeg kan gøre det bedre i det nye år. Men også til at glæde mig over det fantastiske år der er gået og til at sætte intentioner og mål for 2020.

Jeg begynder med de at lade mine tanker vandre tilbage til de festtaler, jeg har holdt i løbet af året. Til den rådgivning, jeg har givet. Og de kurser og foredrag, jeg har holdt.

 

Hvad gik ekstra godt, ved min præsentation?

Og hvorfor gjorde det det? Var min forberedelse anderledes end normalt? Var jeg ekstra skarp – og hvorfor det? Hvordan var mit mindset? Hvad var det, der gjorde, at deltagerne og jeg fandt hinanden og gik ind i stoffet, som om vi begge opdagede det for første gang?

Jeg begynder med succeserne – og hvorfor gør jeg det? Fordi min hjerne er, som de flestes: Den elsker at gå direkte til problemer, og fokusere på dem. Men dvæler jeg kun ved problemerne, får jeg ikke gevinsten af at lære af det, der rent faktisk lykkedes.

Jeg får ej heller balanceret mit syn på min egen indsats:
Hvis jeg kun fokuserer på det, der kunne have været bedre, får jeg ikke følelsen af, at der også var meget, der gik rigtig godt. Lærer jeg ikke af succeserne, bliver det svært at gentage dem – og overgå dem.
(Denne tilgang bruger jeg naturligvis ikke kun, når jeg evaluerer mig selv, men også når jeg arbejder med dig og din kommunikation i et 1:1 forløb, på mine kurser, og når jeg laver medietræning.)

De spørgsmål skal du stille dig selv, når du evaluerer din næste præsentation:

  1. Hvad gik godt?
  2. Hvor fik jeg en respons og feedback der viste, at jeg ramte plet med indhold og formidling?
  3. Hvornår fik publikum det der helt særlige blik i øjnene, som man kun får, når der er noget værdifuldt, der lige er gået op for én.
  4. Og hvor ramte jeg ved siden af? Hvad var grunden til det?
  5. Var det min forberedelse, der skulle have været grundigere?
  6. Havde mit oplæg ikke nok kontraster, en gennemgribende historie og et fast budskab?
  7. Holdt jeg mig på sporet undervejs, eller blev jeg forført af forstyrrelser fra mig selv eller publikum?

 

Dernæst skal du spørge dig selv:

  1. Hvad skal jeg derfor indføre i min praksis i 2020 for at levere endnu bedre kurser, foredrag og rådgivning?
  2. Hvad må jeg ikke gå på kompromis med, i min forberedelse?
  3.  – og hvilket mindset vil bringe mig i en stemning, der støtter mit forhold til publikum, mit mål og mit budskab?

Vil du blive langt bedre til at holde præsentationer og oplæg i 2020? Så skal du selvfølgelig have både teori og praksis på plads. Det får du den 6. februar

Godt nytår! Annette

“Tænk på det vigtigste i dit liv – mens du hører dette”

Men det var ikke muligt: Væk fløj de indre billeder af vores børn, partnere, familie og venner, mens Imran afspillede de ’pling’- og ’ding’-lyde, vores smartphones siger, når der fx er kommet en email, et like eller et match. Det var umuligt at fastholde vores mentale fokus på det, vi har kærest i livet.

Pointen var klar: Smartphonen stjæler din opmærksomhed – selv væk fra det, der er det vigtigste i dit liv.

Sådan fik læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid mig til at forstå, hvad det rent faktisk er, der sker, når mobilen suger min tid og opmærksomhed. Mobilens programmer er nemlig designet til at give mig følelsen af forventningens glæde, belønning og anerkendelse.
Genialt.

 

Sådan får du mennesker til at ændre adfærd

Imran fortalte os ikke, hvad det er, der sker, når mobilen fastholder sin position i min hånd. Han beviste det. Pointen var så stærk, at jeg begyndte at reflektere over min egen mobil-adfærd.

På enkel vis fik han mig til at indleve mig i budskabet og til at forholde mig til det.

Sådan nåede Imran sit mål med sit foredrag. Han vil nemlig gerne have dig og mig til at forholde os reflekteret til vores brug af vores mobiler. Han vil gerne have os til at træffe bevidste valg om, hvordan, hvor og hvor meget den må fylde.

 

Spørgsmålet til dig er derfor:

Hvad skal du gøre, næste gang du taler om noget, du har brug for at dit publikum tager ind? Reflekterer over? Og ændrer adfærd? Hvad skal du vise/sige og få dem til at opleve, for at det sker?

Og hvordan skaber du den helt rigtige præsentation, der støtter det mål?

 

Det går vi i dybden med på heldagskurset BLIV HØRT. Kom med den 8. oktober eller den 13. november. Her får du dit næste oplæg/præsentation arbejdet grundigt igennem.

 

Vil du gerne have andre mennesker til at ændre adfærd?

Via øvelser, træning og feedback:
–    Finder du din unikke, troværdige stemme som formidler
–    Får du formet dit hovedbudskab og de pointer, der støtter dit mål
–    Får dit oplæg struktur, form og bliver en rejse for dit publikum – hen til dit mål
–    Lærer du hvordan du tager magten tilbage fra nervøsiteten og opnår troværdig gennemslagskraft.

 

Du modtager min bog TAL TROVÆRDIGT så snart du er tilmeldt.
Og du får også en 1:1 session med mig en måned efter kurset, så du rykker dig optimalt.

Læs mere om kurset her

 

Kærlig hilsen Annette

 

Jeg var til Imran Rashids foredrag ‘SLUK – kunsten at navigere i en digitaliseret verden’, arrangeret af Inspired Beyond Babies.

Derfor går dine samtaler galt

“Hende der skulle du have mødt noget bedre”, sagde Robert, min med-underviser, da jeg svarede på Lisas kommentar:

“Jamen, hvem skal så motivere mig?” med en teoretisk gennemgang.

For Lisa havde brug for, at jeg mødte hende og hendes behov, i stedet for at forklare hende, hvordan det hang sammen. Hun havde brug for at jeg mødte hendes behov i stedet for at undervise hende i det. (Selvom vi var i en undervisnings-situation, hvor jeg underviste i projektlederens kommunikations-værktøjskasse). Lige der, havde hun ikke brug for mine modeller. Hun havde brug for, at jeg sagde noget i retning af:

“Ja – det kan jeg godt forstå. Det har vi alle sammen brug for.” 

Og først herefter ville vi kunne gå tilbage til teorien.

Hvis du ikke møder det behov, der bliver givet udtryk for, blokerer behovet for, at den, du taler til, for alvor kan tage det, du siger, ind.

Og lad os lige se på det helt ovenfra:

Er der egentlig noget bedre end at blive hørt? Sådan virkelig? Hvor du rigtig får følelsen af, at her, var der én, der forstod dig?
Vi kender også alle følelsen af ikke at blive hørt. Den får os til at prøve at råbe endnu højere. Den gør os vrede og frustrerede.
Når vi bliver mødt føler vi os værdsat. Forstået. Vi bliver rolige. Ja måske ligefrem rørte.

 

Se mig. Mød mig

Jeg husker særlig stærkt de gange, hvor jeg har oplevet det. Det var én af de ting, der fik mig til at falde for min mand. Men den slags oplevelser har også været med til at forme min vej i livet og gøre mig tryg.
De oplevelser har skærpet min sans for, hvor vigtigt det er at skabe sunde, respektfulde og rummende møder imellem os mennesker. De har skærpet min sans for, hvor svært det er. Men også, at vi hver dag kan øve os på, at blive ved med virkelig at se det menneske, der sidder overfor os. Og få vedkommende til at føle sig set, hørt og mødt. Det er noget jeg skal øve mig på hver dag. Det skal jeg, fordi jeg mener, at andre mennesker har fortjent det. Fordi det gør vores samarbejde og den stund, vi deler, sundere.

Når du er leder og projektleder, er det en kæmpe hjælp for dig, hvis du kan læse mellem linjerne af det andre siger til dig, og få en idé om, hvad det egentlig er, de giver udtryk for.

Spørg dig selv næste gang du sidder i en svær samtale:

Hvad er behovet, hos det menneske, der sidder overfor mig?
Hvad længes han efter?
Hvad savner hun?
At blive hørt?
Få støtte?
Blive beroliget?
Få hjælp til at komme videre?
Eller?

Vores samtaler – vores kommunikation – går let skævt. Ingen sagde, det var nemt. Men derfor skal du ikke give op og holde op med hele tiden at udvikle dine kompetencer. I dag vil jeg gerne sætte fokus på din evne til at læse mellem linjerne. Lytte. Efter mere end blot de ord, der bliver sagt. Lytte til, hvilke følelser, du kan høre i stemmen. Og hvad du kan læse på kropssproget. Hvad fornemmer du?

 

Effektive samtaler adresserer behov

Det skal du bruge til at identificere behovet. Du og den, du taler til, kommer nemlig ikke videre – videre til forståelse, løsninger og samarbejde, hvis behovet ikke bliver adresseret. Når behovet ikke bliver adresseret, taler det kun højere. Det betyder ikke, at du skal imødekomme alle behov, men du skal kunne møde behovet. For at du kan det, skal du kunne aflæse det.

Anerkend andre og hjælp samtalen

Når du fremhæver elementer ved den anden, f.eks. at de har taget initiativ til noget, at de er engagerede i emnet, eller noget helt tredje, så hjælper du jeres relation og samtale på vej. Du fortæller personen, at det har en værdi, at de er der, og at det de gør, har en værdi. Det gør noget godt for jeres relation, da det i sig selv imødekommer et behov om at få at vide, at man som person + ens indsats bliver set og kan have en værdi. Det kan gøre det nemmere at være uenige og have en fornuftig drøftelse om det.

Jeg siger noget mere om anerkendelse i denne video:

Kærlig hilsen Annette

 

Læs mere om kommunikation, der styrker samarbejdet her

Dit nærvær er dit guld, når du taler

Dit nærvær er dit guld, når du er sammen med andre mennesker. Dine børn. Din bedre halvdel. Dine venner. Dine kolleger og medarbejdere.

Når du er nærværende, er du skarpere på den situation, du står overfor. Du kan hurtigere tune dig ind på den, du taler med til et møde. Du kan nemmere fange de mennesker, du præsenterer for.

Når du er nærværende, giver du lidt mere af dig selv. Det gør det nemmere for dit publikum at få tillid til dig. Når der er tillid tilstede, er I mere åbne overfor hinanden. Udveksling af idéer, holdninger og gode argumenter sker med mere lydhørhed. I kan nu komme videre i jeres diskussioner og finde løsninger.

 

Dit nærvær inviterer dit publikum til at lytte

Det er dit nærvær, der inviterer dit publikum til at blive nærværende i rummet med dig. Det gør det nemmere for dem at lytte opmærksomt. Når du er nærværende, når du taler, kører du ikke bare noget af. Du kommunikerer til og med de mennesker, du er sammen med.

Og jo – de kan godt mærke forskel på om du er nærværende eller ej. Jeg var for 3 år siden til et seminar med en mand, der hedder Brendon Burchard, og 1000 mennesker i Californien. Han lavede en test, mens han talte om nærvær. Først talte han med intenst nærvær. Så stoppede han op, og gik ind i sig selv, mens han kiggede ud over forsamlingen. Hele forsamlingen kunne mærke forskellen. Selv de bagerste rækker.

Prøv bare at spørge din bedre halvdel, om de kan mærke forskel. Det kan de godt. Det samme kan de mennesker, du kommunikerer med i dit professionelle virke.

 

Men hvad er nærvær egentlig for en størrelse?

Og hvad vil det sige, at være nærværende?

Det kan være, du mærkede nærvær sidst du var ude og løbe en tur? Det kan være, du mærkede det sidst du følte kærlighed? Det kan være, du mærkede det sidst, du var til koncert?

Jeg oplever nærvær som en intens optagethed af det, der foregår lige foran næsen på mig. I rummet. I øjeblikket. I mødet med andre mennesker.

Det er en tilstand, hvor det føles som om, jeg har færre tanker. Jeg oplever en højere grad af åbenhed og rummelighed overfor det, der er. Der er ikke noget, jeg prøver at kontrollere. Samtidig oplever jeg, at min opmærksomhed er fokuseret, og jeg kan nemmere dreje den hen på det, der er vigtigt i situationen. Når jeg er nærværende, når jeg taler, kan jeg nemmere være skarp på mine pointer og formulere dem, så de giver mening for lige præcis det publikum, jeg møder den dag.

Træn dit nærvær og brug det, når du taler

Men vi ved alle, at det er svært. Sindet elsker at være optaget af tusind tanker om fortid, fremtid og om det, vi skal nå, bør og hvad publikum tænker om os og det, vi siger. Men der er også situationer, hvor det er nemt at være nærværende og glemme alt andet. Fx når vi er forelskede. Når vi oplever noget nyt. Når vi bliver overraskede.

Du behøver ikke at vente på at noget af det, skal ske, for at du kan være mere nærværende. Du kan træne dit nærvær, ligesom du kan træne dine mavemuskler.

I meditation træner vi bevidst at have fokus ét sted, i stedet for 10 forskellige steder. I den meditation, jeg har trænet, har vi fokus på vores åndedrag. I perioder hvor jeg mediterer, styrker det mit nærvær.

Lad os træne vores nærvær sammen.

Nu.

  • Læg mærke til din vejrtrækning.
  • Hvor langt kommer den ned i din brystkasse?
  • Hvordan føles den? Kold, varm?
  • Lad din vejrtrækning blive dybere og længere.
  • Ånd ind ug ud igennem næsen
  • Lad din vejrtrækning komme helt ned i maven
  • Lad din mave bule ud på dine indåndinger.
  • Lad den langsomt sænke sig, når du ånder ud.
  • Læg mærke til, hvordan det føles.
  • Læs mærke til, hvad den dybe vejrtrækning gør ved dig.

Tag nu denne ro og dit nærvær ud og giv det til verden.

Kh Annette

BLIV HØRT DEN 31. MAJ

Lær hvordan du præsenterer med en klar struktur, et målrettet budskab og nærvær

Læs mere om heldagskurset Bliv Hørt den 31. maj

GRATIS WEBINAR

Få tips og bliv inspireret til at tale endnu mere troværdigt

Tilmeld dig gratis webinar den 23. maj kl. 16

Tal dig til indflydelse

Giv ikke op, bare fordi du ikke fik respons på det, du sagde ved sidste møde. Forstå din modtager og hvad der skal til for, at de lytter og træffer beslutninger. Byd tryktestningen af dine argumenter  velkommen og brug dit kropssprog til at vise, at du er med. Så er du tættere på indflydelse.

”Mænd er gode til at kæmpe for at blive hørt og kvinder er bedre til at finde konsenssus.” Sådanne sætninger smider vi hyppigt omkring os med. Men set fra mit perspektiv handler evnen til at blive hørt og få indflydelse i langt højere grad om, hvorvidt du – kvinde som mand – formår at forme din kommunikation strategisk og bruge sin udstråling til at vække lysten til at lytte.

 

Mænd holder sig – også – tilbage fra indflydelse

Som kommunikationsrådgiver for karriereorienterede talenter inden for både ledelse, forskning og rådgivning, oplever jeg både mænd og kvinder, som holder sig tilbage – i stedet for at tage ordet. De tænker, at det, de vil sige er banalt og at alle de andre allerede tænker det samme. Lige så vel møder jeg både kvinder og mænd, der flittigt tager ordet og ikke er bange for at skulle kæmpe lidt for det. Forskellen ligger i det mindset. Taler du ud fra den tanke, at dine indspark er banale og at andre derfor ikke lytter? Eller mener du, at du for enhver pris skal høres for det, du har at sige?

Jeg vil anbefale dig et tredje mindset, hvor du indstiller dig på at tale for at hjælpe, støtte, bidrage og være med til at udvikle jeres organisation. Jo mere du tænker, at dine ord er værdifulde, og du er værdig til at sige dem, jo mere behagelig, venlig og klangfuld bliver din stemme. Et hjælpsomt mindset får dig til at lyse op og gøre andre nysgerrige på dine ord. Dit kropssprog og din tone påvirker hvordan dit publikum afkoder det, du siger. Giv derfor dig selv et hjælpsomt mindset. Skriv det ned og kig på det inden du går til næste møde.

Vær klar til tryktestningen

Et af kendetegnende ved High Performance Teams, er, at de tør trykteste hinandens idéer og argumenter, for at finde de allerbedste. Herved hjælper de hinanden med at gøre idéer og argumenter så stærke som overhovedet muligt. Det er en fælles indsats. Hvordan reagerer du i mødet med ’kritiske kommentarer’? Tænker du straks, at andre ikke ’respekterer dig’ eller ikke ’tror på dig og det, du siger’? At de har spørgsmål og kommentarer til dit stof betyder, at de forholder sig til det, du siger. Pas på med straks at gå i forsvar. Det dræber enhver frugtbar diskussion og lægger op til skyttegravskrig.

Udvis den samme respekt overfor andres holdninger og spørgsmål, som du selv gerne vil modtage.

Tag et øjeblik til at tage en dyb indvending og reflektere, inden du svarer. Det er dette øjeblik – hjulpet af en dyb indånding – der hjælper dig til at respondere imødekommende. Hvordan du håndterer kritiske spørgsmål er lige så vigtigt for din troværdighed, som hvordan du præsenterer dit budskab.

Målret dit budskab til din modtagers beslutningsmønster

Bare fordi nogen ikke responderer på det, du har sagt, betyder det ikke, at de ikke har hørt det. Det betyder oftere, at de mangler baggrundsbriefingen for at forstå og kunne se værdien i det, du siger. De mangler din analyse og de fakta, der får dit forslag til at give mening for lige præcis dem. Vær opmærksom på, at de højst sandsynligt ikke baserer deres beslutninger på det samme incitament, som du gør.

I en artikel bragt i Harvard Business Review refererer Gary A Williams & Robert B. Miller, en undersøgelse, de har foretaget af 1600 toplederes beslutnings-mønster.
De fandt 5 meget forskellige tilgange til at træffe beslutninger:

  • Entusiasten, som hurtigt bliver revet med af nye idéer, men har lært at træffe beslutninger baseret på informationer – ikke kun følelser.
  • Skeptikeren, der vender hver en sten, og altid på forhånd vil være kritisk overfor de data, du fremlægger.
  • Tænkeren, der har brug for klare fakta og argumenter for at blive overbevist
  • Følgeren, der træffer nye beslutninger på baggrund af sine lignende beslutninger i fortiden, eller på hvordan andre topledere, de har tillid til, har gjort.
  • Kontrolløren der gerne vil have kontrol med hvert et led og udelukkende fokuserer på fakta og analyse af argumenter.

Antag aldrig, at dem, du kommunikerer til, har samme beslutnings-mønster som dig. Derfor skal du altid omkring en grundig målgruppeanalyse, inden du præsenterer et beslutningsoplæg. Det skal målrettes til dem, du taler til. Det kan i mange henseende betyde, at du ikke skal formidle sagen således som du selv synes, det vil give mening. Du skal sætte dig i din modtagers sted, og formidle den, så din modtager kan se værdien.

Få metoden til hurtigt og effektivt at analysere din modtager og målrette din kommunikation til dennes interesser og behov i min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation

Indflydelse er noget, du gør dig fortjent til

Jo mere det, du foreslår, indebærer forandringer og risici, jo mere spiller din relation til din målgruppe ind. Er du kendt som en der er grundig eller er god til at læse en trend? Hvad siger dine resultater? Har de øvrige forslag du er kommet med, vist sig at være fornuftige? Din historik er altid en del af hvad dit publikum hører, når du taler. Når du står i mødet med en ny gruppe, eller du har truffet en række beslutninger, der ikke har båret frugt, skal du opbygge tillid og troværdighed på ny.

Tag ansvar for de beslutninger du har truffet, og mind dit publikum om de andre, du har i rygsækken, som rent faktisk har båret frugt.

Brug dit kropssprog til at udvise sikkerhed omkring dit budskab

Læg mærke til dit kropssprog og din stemme, når du siger noget i en situation, hvor du bliver usikker eller er under pres. Hvad sker der med din stemme? Bliver den skinger? Eller gør du den overdreven sød? Lægger du hovedet på skrå eller ranker du ryggen? Trækker du vejret helt ned i maven – eller holder du op med at trække vejret?

Dit kropssprog og din stemme er en del af dit budskab. Modtageren adskiller ikke dit indhold fra dit kropssprog. Træn derfor at have et kropssprog der udstråler ro, overblik og lederskab:

  • Ret ryggen. Kig på din krop i spejlet. Selvom din krop fortæller dig, at den gerne vil beskytte dig ved at runde ryggen og tage armene ind foran maveregionen. Gør det modsatte: Rank ryggen, lad være med at krydse dine ben eller hænge i hoften, og fold roligt dine hænder foran kroppen.
  • Træk vejret dybt: Er du anspændt vil din vejrtrækning blive overfladisk. Det kræver en aktiv indsats at få den helt ned i maven, derfor skal du dagligt træne din dybe vejrtrækning, så du kan aktivere den, når du er anspændt. Så udtrykker du mere ro og din stemme får en behagelig klang.
  • Se folk i øjnene: Gå ind i mødet og vis dig som en medspiller. Nik og anerkend, når andre siger noget, du oplever er værdifuldt. Skab oprigtig øjenkontakt og vis folk at du er med. Kig rundt på alle i lokalet i stedet for at kigge på dine slides eller ned i dine noter, når du vil overbevise.

Ordet er dit – brug det til at gøre en forskel – kh Annette.

Lær hvordan du taler troværdigt

Deltag på heldagskurset BLIV HØRT den 31. maj. Her får du ikke bare fifs, viden og værktøjer til at tale troværdigt – du får den træning, der får dig til at kommunikere troværdigt. Læs mere om kurset her. 

Læs mere om skræddersyede kurser her

Læs mere om 1:1 forløb i speakercoaching her

 

Sådan får du indflydelse som projektleder

Overblik

”Hvad for et budskab har du så kommunikeret igen og igen i hele Carlsberg?”

Sådan spurgte jeg Simon Hoffmeyer Boas, leder af CSR hos Carlsberg, da jeg interviewede ham til min bog TAL TROVÆRDIGT.

”Jamen jeg har ikke kommunikeret det samme budskab – jeg har kommunikeret ekstremt forskelligt. Én ting til produktionen og noget andet til marketing. Jeg skulle have fat i, hvad der fik den enkelte til at ’tikke’. Jeg skulle finde ud af, hvad der ville motivere forskellige dele af Carlsberg til at blive en del af vores nye CSR-strategi.

Jeg satte mig igen og igen i den enkeltes sted: Hvad får han og hun ud af det her? Hvilke fordele er der for deres afdeling? Jeg blev ved med at tale med dem, indtil jeg fandt ud af, hvad der fik dem til at tikke og blive en del af projektet.”

Det Simon vidste var, at det ikke dur at kommunikere præcis det samme budskab rundt til alle dele af en organisation. Han vidste, at han skulle tale til deres forskellige interesser. Hans ihærdighed og evne til at se på CSR med deres briller, var afgørende for at han fik den indflydelse der skulle til, for at Carlsbergs ambitiøse CSR projekt Together Towards Zero så dagens lys.

Det er klarheden om deres udbytte, der giver dig indflydelse

Når du for alvor vil skabe forandringer, og implementere en ny måde at tænke eller handle på, kommer du ikke langt med ét strømlinet budskab. Du skal oversætte budskabet til de forskellige briller dine interessentgrupper ser budskabet igennem.

Du skal tale til deres interesser og det, de får ud af at komme med på vognen. Det sker kun, når du sætter dig i deres sted og ser deres interesser og behov. På mit heldagskursus BLIV HØRT den 31. maj i København lærer du hvordan du kommunikerer, så du får indflydelse.

Du får:

  • Bogen TAL TROVÆRDIGT,
  • Kursusmateriale med alle værktøjer til at blive hørt og tale troværdigt,
  • Croissant, frugt, chokolade, kaffe, te, delikat frokostbuffet og
  • Worksheets der optimerer din forberedelse af præsentationer og taler i fremtiden.

Ja nogen beretter, at de med det værktøj har mere end halveret deres forberedelsestid samtidig med, at deres oplæg er blevet markant skarpere og mere effektfulde på publikum.

Læs mere om BLIV HØRT og tilmeld dig her

 

Tal troværdigt,
Kærlig hilsen Annette

Hvordan bliver jeg mere troværdig?

Hvad vil det sige, at tale troværdigt? Det har retorikken søgt svaret på siden Aristoteles gik rundt i det antikke Grækenland for over 2.000 år siden. Hvorfor? Fordi du og jeg ved, at der skal mere end statistik, fakta og tal til at fange publikums opmærksomhed og overbevise dem. Vi lader os kun overbevise, hvis vi tror på den, der taler.
Vi skal tro på, at taleren vil os det godt.
Vi skal kunne mærke talerens positive indstilling til os som publikum og få indtrykket af, at taleren ikke prøver at skjule noget eller manipulere med os.
Vi skal have oplevelsen af, at vi deler værdier og mål med taleren.

Hvordan kommer du som projektleder, leder, konsulent og forsker derhen, hvor du formår at tale, så du engagerer, inspirerer og overbeviser? Det spørgsmål har optaget mig i mine mere end 10 år med at undervise, rådgive og coache mennesker til at brænde igennem. Jeg har samlet mine bedste guldkorn i min spritnye bog:

‘TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’

… som udkommer i dag på Akademisk Forlag.

I bogen får du inspiration og gode råd fra 10 erfarne projektledere fra bl.a. kommuner, ministerier og organisationer som DSB og Accenture. Du lærer hvordan du lurer Apples keynotes og TED Talks kunsten af med cases og eksempler. Altsammen er garneret med øvelser, der får dig til at tale troværdigt.
Køb bogen + et af mine onlinekurser med særlig udgivelsesrabat:

 

FRA NERVØSITET TIL GENNEMSLAGSKRAFT

Lær hvordan du dæmper, håndterer og omsætter nervøsitet og usikkerhed til gennemslagskraft når du taler. Du får:

 

TAL TIL FESTEN

Lær hvordan du hurtigt forbereder en fantastisk festtale, som du ikke kan vente med at holde, til det næste bryllup, jubilæum, konfirmation eller runde fødselsdag.

Du får:

 

FÅ JOBBET

Lær hvordan du sælger dig selv med en skarp elevatortale til din næste jobsamtale.

Du får:

 

Kærlig hilsen

Annette

Gemmer du det, der gør dit budskab sympatisk?

Milena ville være læge, da hun var barn. Hun ville redde liv. Da hun blev ældre, var det ingeniørstudiet der løb med hendes opmærksomhed. Men hun ville stadig gerne hjælpe mennesker. Hun så det som indlysende, at blive bloddonor. Da hun kom til Danmark som flygtning, var hun så tynd, at der skulle et års opfedning til, før hun vejede nok til at hun måtte give blod. Den dag hun endelig kunne give blod, var hun rigtig glad. Og stolt.

Milena rundede sin tale til hendes medstuderende, censor og mig af med at opfordre de af os, der havde overvejet at blive bloddonorer om, at overveje det igen. Og bestille tid. Aldrig havde jeg set Milena stråle sådan. Det var helt tydeligt, at hun brændte for det, hun talte om. Den følelse, hun havde af at hjælpe mennesker var inspirerende og den smittede: Sådan ville jeg også gerne føle … 
Den følelse, hun udstrålede, motiverede mig til at se at få booket tid. Hendes opfordring var sympatisk. Den satte prikken over i’et. Ikke nogen løftede pegefingre med ’se nu at …’ men en høflig opfordring. Din evne til at vække sympati og gøre dit budskab sympatisk i dit publikums øjne er afgørende for din troværdighed.

 


Milena glemte – heldigvis – sine facts

Eksamen i mundtlig kommunikation på Masteruddannelsen MPF på Roskilde Universitet begynder med, at de studerende holder en 5 minutters tale. Da vi tog hul på de 10 minutters eksamination i teori og metode, gav Milena os et langt forsvar bestående i, hvad hun egentlig ville have gjort i hendes oplæg, i stedet for det, hun rent faktisk havde gjort.
Hun ville ikke have fortalt så meget om hende selv. Hun ville have fokuseret på facts om, hvorfor bloddonorer redder liv. Det var hendes rørende historie, høflige opfordring og evne til at smitte med sit engagement, der motiverede mig. Havde hun kun fortalt facts, havde hun ikke fået mig til tasterne.

Som mennesker der arbejder i miljøer og organisationer hvor det er facts – ikke følelser – der vejer tungest på vægtskålen, kan det være svært at appellere til følelser, når vi kommunikerer.

Vi bliver bange for, at publikum vil opfatte os som useriøse, usaglige og uprofessionelle. Men faktisk er det utrolig klogt at appellere til følelserne, når du skal motivere og flytte dit publikum til handling. Det er nemlig ikke solide argumenter der flytter dem, der ikke er villige. Det er appellen til følelser. Det er muligheden for at identificere sig med intentionen at redde liv og sympatisere følelsemæssigt med værdierne. Pludselig kan vi mærke ordene i vores følelsesregister. De bliver til mere end blot ord. Hvis du skal flytte mennesker, skal du have mere end deres hjerner med.

Du skal gøre dit budskab sympatisk for din målgruppe. Det lærer du på ARTIKULATIONs Public Speaking Masterclass. Du lærer hvordan du, på baggrund af en skarp analyse af din målgruppe, situation og mål for dit oplæg, bruger den helt rigtige strategi til at appellere helt rigtigt til dit publikum. Du lærer, hvordan du får indflydelse. På Masterclassen får du værktøjskassen og strategierne. Du lærer, hvordan du bruger dem i praksis.
Læs mere om Masterclassen her

Der er kun 5 pladser på holdet – tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kh Annette

2 fælder forhindrer retorisk lederskab


RETORISK LEDERSKAB

Når du stiller dig op og kommunikerer dine budskaberne mundtligt, skal du opbygge tillid til dig for at få gennemslagskraft. Uden tillid til dig, får dit budskab ikke gennemslagskraft.

Fælde 1: Du mener ikke (helt) det, du siger

Den største barriere for tillid, er hvis du videreformidler et budskab uden ejerskab. Dit kropssprog afslører med det samme, hvis du ikke selv synes, det du siger er vigtigt, betydningsfuldt eller en god beslutning.

Derfor skal du finde ud af, hvordan du kan stå 100 % inde for det, du siger, når du tager ordet – hvilken vinkel på dit emne kan du stå inde for?
Hvad skal der til for, at du kan få dit budskab ud over læberne med 100 % overbevisning? Og hvordan skal budskabet lyde, for at du kan få det troværdigt over dine læber?

Fælde nr. 2: Du glemmer, at der er forskel på talesprog og skriftsprog

Publikum har lyttet til dit oplæg og ser meget koncentrerede ud. Måske er de blevet meget stille. Du er måske i tvivl om, hvorvidt nogen af dem er faldet i søvn?

Skriftsprog – som vi alle er meget trænede i – har laaange sætninger. Det er godt til at have mange informationer og være abstrakt, fordi modtageren kan slå op, understrege og læse i sit eget tempo.

Mundtligt sprog er godt til præcis det modsatte:
Her har du korte sætninger og publikums ører kan bedst fange pointerne, når du gør dem nærværende, aktuelle og konkrete for dit publikum.
Derfor skal du understrege dine 3 vigtigste hovedpointer med historier, cases, metaforer eller fysiske ting, der klart udtrykker dine pointer.

Så giver du publikum forståelse for hvordan tingene hænger sammen – men ikke nok med det – deres hukommelse vil elske dig for det. Det er retorisk lederskab.

Kh Annette Bjerre Ryhede

 

LÆR RETORISK LEDERSKAB

Lær hvordan du kommunikerer visioner med gennemslagskraft, bruger historiefortælling og argumenterer overbevisende på ARTIKULATIONs heldagskursus BLIV HØRT

ARTIKULATION