Tal dig til indflydelse

Giv ikke op, bare fordi du ikke fik respons på det, du sagde ved sidste møde. Forstå din modtager og hvad der skal til for, at de lytter og træffer beslutninger. Byd tryktestningen af dine argumenter  velkommen og brug dit kropssprog til at vise, at du er med. Så er du tættere på indflydelse.

”Mænd er gode til at kæmpe for at blive hørt og kvinder er bedre til at finde konsenssus.” Sådanne sætninger smider vi hyppigt omkring os med. Men set fra mit perspektiv handler evnen til at blive hørt og få indflydelse i langt højere grad om, hvorvidt du – kvinde som mand – formår at forme din kommunikation strategisk og bruge sin udstråling til at vække lysten til at lytte.

 

Mænd holder sig – også – tilbage fra indflydelse

Som kommunikationsrådgiver for karriereorienterede talenter inden for både ledelse, forskning og rådgivning, oplever jeg både mænd og kvinder, som holder sig tilbage – i stedet for at tage ordet. De tænker, at det, de vil sige er banalt og at alle de andre allerede tænker det samme. Lige så vel møder jeg både kvinder og mænd, der flittigt tager ordet og ikke er bange for at skulle kæmpe lidt for det. Forskellen ligger i det mindset. Taler du ud fra den tanke, at dine indspark er banale og at andre derfor ikke lytter? Eller mener du, at du for enhver pris skal høres for det, du har at sige?

Jeg vil anbefale dig et tredje mindset, hvor du indstiller dig på at tale for at hjælpe, støtte, bidrage og være med til at udvikle jeres organisation. Jo mere du tænker, at dine ord er værdifulde, og du er værdig til at sige dem, jo mere behagelig, venlig og klangfuld bliver din stemme. Et hjælpsomt mindset får dig til at lyse op og gøre andre nysgerrige på dine ord. Dit kropssprog og din tone påvirker hvordan dit publikum afkoder det, du siger. Giv derfor dig selv et hjælpsomt mindset. Skriv det ned og kig på det inden du går til næste møde.

Vær klar til tryktestningen

Et af kendetegnende ved High Performance Teams, er, at de tør trykteste hinandens idéer og argumenter, for at finde de allerbedste. Herved hjælper de hinanden med at gøre idéer og argumenter så stærke som overhovedet muligt. Det er en fælles indsats. Hvordan reagerer du i mødet med ’kritiske kommentarer’? Tænker du straks, at andre ikke ’respekterer dig’ eller ikke ’tror på dig og det, du siger’? At de har spørgsmål og kommentarer til dit stof betyder, at de forholder sig til det, du siger. Pas på med straks at gå i forsvar. Det dræber enhver frugtbar diskussion og lægger op til skyttegravskrig.

Udvis den samme respekt overfor andres holdninger og spørgsmål, som du selv gerne vil modtage.

Tag et øjeblik til at tage en dyb indvending og reflektere, inden du svarer. Det er dette øjeblik – hjulpet af en dyb indånding – der hjælper dig til at respondere imødekommende. Hvordan du håndterer kritiske spørgsmål er lige så vigtigt for din troværdighed, som hvordan du præsenterer dit budskab.

Målret dit budskab til din modtagers beslutningsmønster

Bare fordi nogen ikke responderer på det, du har sagt, betyder det ikke, at de ikke har hørt det. Det betyder oftere, at de mangler baggrundsbriefingen for at forstå og kunne se værdien i det, du siger. De mangler din analyse og de fakta, der får dit forslag til at give mening for lige præcis dem. Vær opmærksom på, at de højst sandsynligt ikke baserer deres beslutninger på det samme incitament, som du gør.

I en artikel bragt i Harvard Business Review refererer Gary A Williams & Robert B. Miller, en undersøgelse, de har foretaget af 1600 toplederes beslutnings-mønster.
De fandt 5 meget forskellige tilgange til at træffe beslutninger:

  • Entusiasten, som hurtigt bliver revet med af nye idéer, men har lært at træffe beslutninger baseret på informationer – ikke kun følelser.
  • Skeptikeren, der vender hver en sten, og altid på forhånd vil være kritisk overfor de data, du fremlægger.
  • Tænkeren, der har brug for klare fakta og argumenter for at blive overbevist
  • Følgeren, der træffer nye beslutninger på baggrund af sine lignende beslutninger i fortiden, eller på hvordan andre topledere, de har tillid til, har gjort.
  • Kontrolløren der gerne vil have kontrol med hvert et led og udelukkende fokuserer på fakta og analyse af argumenter.

Antag aldrig, at dem, du kommunikerer til, har samme beslutnings-mønster som dig. Derfor skal du altid omkring en grundig målgruppeanalyse, inden du præsenterer et beslutningsoplæg. Det skal målrettes til dem, du taler til. Det kan i mange henseende betyde, at du ikke skal formidle sagen således som du selv synes, det vil give mening. Du skal sætte dig i din modtagers sted, og formidle den, så din modtager kan se værdien.

Få metoden til hurtigt og effektivt at analysere din modtager og målrette din kommunikation til dennes interesser og behov i min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation

Indflydelse er noget, du gør dig fortjent til

Jo mere det, du foreslår, indebærer forandringer og risici, jo mere spiller din relation til din målgruppe ind. Er du kendt som en der er grundig eller er god til at læse en trend? Hvad siger dine resultater? Har de øvrige forslag du er kommet med, vist sig at være fornuftige? Din historik er altid en del af hvad dit publikum hører, når du taler. Når du står i mødet med en ny gruppe, eller du har truffet en række beslutninger, der ikke har båret frugt, skal du opbygge tillid og troværdighed på ny.

Tag ansvar for de beslutninger du har truffet, og mind dit publikum om de andre, du har i rygsækken, som rent faktisk har båret frugt.

Brug dit kropssprog til at udvise sikkerhed omkring dit budskab

Læg mærke til dit kropssprog og din stemme, når du siger noget i en situation, hvor du bliver usikker eller er under pres. Hvad sker der med din stemme? Bliver den skinger? Eller gør du den overdreven sød? Lægger du hovedet på skrå eller ranker du ryggen? Trækker du vejret helt ned i maven – eller holder du op med at trække vejret?

Dit kropssprog og din stemme er en del af dit budskab. Modtageren adskiller ikke dit indhold fra dit kropssprog. Træn derfor at have et kropssprog der udstråler ro, overblik og lederskab:

  • Ret ryggen. Kig på din krop i spejlet. Selvom din krop fortæller dig, at den gerne vil beskytte dig ved at runde ryggen og tage armene ind foran maveregionen. Gør det modsatte: Rank ryggen, lad være med at krydse dine ben eller hænge i hoften, og fold roligt dine hænder foran kroppen.
  • Træk vejret dybt: Er du anspændt vil din vejrtrækning blive overfladisk. Det kræver en aktiv indsats at få den helt ned i maven, derfor skal du dagligt træne din dybe vejrtrækning, så du kan aktivere den, når du er anspændt. Så udtrykker du mere ro og din stemme får en behagelig klang.
  • Se folk i øjnene: Gå ind i mødet og vis dig som en medspiller. Nik og anerkend, når andre siger noget, du oplever er værdifuldt. Skab oprigtig øjenkontakt og vis folk at du er med. Kig rundt på alle i lokalet i stedet for at kigge på dine slides eller ned i dine noter, når du vil overbevise.

Ordet er dit – brug det til at gøre en forskel – kh Annette.

Lær hvordan du taler troværdigt

Deltag på heldagskurset BLIV HØRT den 31. maj. Her får du ikke bare fifs, viden og værktøjer til at tale troværdigt – du får den træning, der får dig til at kommunikere troværdigt. Læs mere om kurset her. 

Læs mere om skræddersyede kurser her

Læs mere om 1:1 forløb i speakercoaching her

 

Bliv klar til at præstere foran publikum

I går aftes talte jeg med min bedre halvdel om en workshop, jeg skal holde for 100 mennesker. Jeg har lagt massiv forberedelse i opgaven. Workshoppen er skræddersyet til deres behov.  Jeg har gennemtygget og udkrystalliseret nyt stof inden for forandringskommunikation og formet et intensivt forløb, der skal guide deltagerne til at kommunikere forandringer med succes. Så sagde han: ”Det her er jo dit maraton! Så hvad skal der til for, at du er klar til at præstere på dagen?”

 

Vær skarp mentalt

Når du kommunikerer foran et publikum, har du brug for at være skarp mentalt. Så er det nemmere at huske dine pointer, kunne freestyle og have en rar kontakt med dit publikum.

Vi har alle forskellige behov. Derfor er det en god idé, at du ved, hvad der skal til, for at du er klar til at præstere når du skal kommunikere den nye strategi, et projekt eller et et pitch.

Her er mine 3 non-negotiables, når jeg skal være klar til at præstere:

1: MIN KROP SKAL VÆRE KLAR TIL AT PRÆSTERE

At holde en ny præsentation, eller guide et seminar en hel dag, er en kæmpe energi-udladning. Brendon Burchard, der igennem 4 dage guider 900 mennesker siger:

“It’s like running a marathon up here!”

Han begyndte at lægge mærke til, at han fik mere og mere inflammation i kroppen, som de 4 dage skred frem. Han researchede og fandt et trick i sportens verden: Hver aften, under seminaret, fylder han nu badekarret op med isterninger og vand. Så lægger han sig i karret i 10. minutter. Kulden får inflammationen til at lægge sig, og han oplever, at han er skarp igen næste dag.

At jeg nævner dette eksempel er ikke for at du skal gøre det samme, men for at gøre det tydeligt, hvor vigtigt det er, at du gør alt du kan, for at din krop er klar til at give dig mental skarphed, når det gælder. For mig er mine cykelture, søvn, grøntsager og masser af friskt drikkevand nødvendigt. Slækker jeg på det inden en top-præstation, gør jeg ikke mig selv en tjeneste

2: JEG SKAL IKKE BARE OP I GEAR. JEG SKAL NED OG RESTITUERE

For et par uger siden var jeg til foredrag med Arne og Brian Nielsson. To brødre der har markeret sig som henholdsvis elite-sportsudøver og erhvervsmand. De advokerede for, at vi gør os klar til at præstere ved både at komme op i gear og komme ned i gear.
Vi kommer fx op i gear med cardio-træning Vi kommer fx ned i gear med rolige gåture, yoga og meditation. Når vi kommer op i gear bygger vi styrke og bliver klar til at give alt, hvad vi har, når vi tager ordet. Men vi skal også restituere for at bygge energi-depoterne til at kunne præstere.

Jeg skal bygge energi-depoter

Når vi kommer ned i gear, aktiverer vi vores para-sympatiske nervesystem, som hjælper os til at afstresse og restituere. Min indre yoga-instruktør blev rigtig glad for at blive mindet om dette vigtige budskab. Igennem foredraget gjorde jeg en interessant iagttagelse: Arne og Brian fik os op i gear med musik og begejstring og så direkte ned i gear med en ti minutters meditation. Her kunne jeg mærke, hvordan min krop langsomt byggede nye energi-depoter.

 

3: JEG SKAL VÆRE SIKKER PÅ MINE POINTER OG DELTAGERNES REJSE

”Overprepare then go with the flow”!

Sådan skrev Richard Branson, (founder af Virgin Group) for nyligt om, hvordan han forbereder en præsentation. Det kan jeg godt genkende. Jeg bruger al den tid, det kræver at blive sikker på mine pointer og forløbet i workshoppen. Jeg skal kunne se det for mig, og have følelsen af: Nu er den der!

Hvis jeg indarbejder nyt stof, skal jeg have tygget teori og pointer så grundigt igennem, at jeg kan dem på rygraden. Det får jeg ved at lægge mine noter væk og fortælle pointerne frem – kun med hjælp fra min hukommelse. Her træner jeg at trække pointerne fra hukommelsen. Det giver mig ofte nye erkendelser om hvordan pointerne hænger sammen og jeg bliver skarpere på mit stof. Samtidig finder jeg ud af, hvordan pointerne frit, levende og naturligt kommer ud af min mund.

  1. Hvad skal der til for at du har gjort hvad du kan for at din krop er klar til at give dig den energi du har brug for, for at præstere?
 

  2. Hvordan bygger du bedst din styrke og dine energi-klodser, så du er klar til at give alt hvad du har?
 

  3. Hvordan skal du øve dig, for at du er skarp på dine pointer?


Vil du guides igennem det forløb, der gør dig skarp på dine pointer? Der sikrer, at dine modtagere af dit budskab forstår det og handler på baggrund af det?

Vil du blive klar til at tage ordet med succes og præstere når du indtager scenen?
Så er kurset Bliv Hørt, som jeg holder den 20. september, til dig.

Her lukker jeg op for din unikke gennemslagskraft og guider dig til at bruge den til at få dine budskaber ud.

Der er kun 5 pladser på kurset:

Læs mere om kommunikationskurset BLIV HØRT her

Kærlig hilsen,
Annette

Quick-fix til mere selvsikkerhed når du kommunikerer

Når du vil kommunikere dit budskab, er der ikke noget  retorisk ’quick fix’ til at få publikum til at æde det af din hånd. Sådan er det ikke.  Mennesker er ikke ens. Det er budskaber heller ikke. Derfor skal de alle have deres egen stil.

Men når det kommer til HVORDAN du har det, og hvor entusiastisk og selvsikkert du formidler dit budskab, er der faktisk et quick fix. Nemlig Power Poses:

LAV DIN POWERPOSE INDEN DU KOMMUNIKERER, OG BLIV MERE SELVSIKKER

Placer dine fødder lige under dine hofter og stå med ret ryg.  Lad dit brystben og toppen af dit hoved løfte sig op mod loftet.  Sæt hænderne i siden. Stå således i et minut INDEN du skal kommunikere …  Inden din næste præsentation,  jobsamtale, eksamen eller anden udfordrende situation. Så bliver din selvsikkerhed højere.

Social-psykologen Amy Cuddy, fra Havard Business School, har forsket i powerposes. Hendes studier viser, at vores kropssprog både sender signaler udadtil, til dit publikum, og indadtil, til dig. De signaler påvirker, hvordan du har det.

Hun har fundet ud af, at vi ganske gratis kan manipulere os selv til  mere entusiasme og selvsikkerhed, når vi taler. Når du udviser mere selvsikkerhed og entusiasme, er det lettere for dit publikum at blive nysgerrige. Og så bliver det behagelige at kommunikere til dit publikum.

Det synes jeg ikke, er så tosset! Du kan se Amy forklare, hvordan det hænger sammen i hendes Ted Talk. Den er blevet set mere end 41 millioner gange.

BLIV MERE SELVSIKKER NÅR DU PRÆSENTERER

Brug dit kropssprog og din stemmeføring, unikt, så du styrker dit budskab. Få alle værktøjerne og den træning, der får dig til at tage ordet med succes!

Den 20. september holder jeg igen mit heldagskursus Bliv Hørt. Her bliver du guidet igennem øvelserne, der får dig, dit budskab og din præsentation til at flytte dit publikum:

Du får personlig sparring og de øvelser der får dig til at vokse og kommunikere med succes.

Du går ud ad døren med et stærkt oplæg, du kommunikerer med gennemslagskraft.

Du glæder dig til at tage ordet foran dit publikum!

 

Med i kurset er også en 1:1 session med mig en måned efter kurset, hvor jeg sparrer, coacher og giver dig videre træning.

Reservér en af de 5 pladser:

Læs mere om heldags kommunikationskurset Bliv Hørt her

Kærlig hilsen Annette

7 tips der gør præsentationen af dig til en succes

’Båndoptager eller Winging it’?

Mens de andre præsenterer sig tænker du over, hvad du selv skal sige. Eller du ’Winger’ den, og tænker bagefter – hov, jeg glemte jo at sige ’….’.

Her er de 3 tips der sikrer, at du får sagt noget værdifuldt.

Det er helt normalt at mærke nervøsiteten komme rullende ved bordrunden. Hvorfor? Fordi du sidder og vente på, at det bliver din tur, og ikke kan distrahere dig med andre ting: Det er rent faktisk meningen, at du skal lytte til det, de andre siger.

Du ville gerne have haft mulighed for at forberede dig, og føler nu ikke, at du kan præstere så godt, som du vil. Eller du er god til at køre den igennem på charmen, og synes ikke det er nogen ’big deal’. Men du oplever ikke, at andre følger op på det, du har sagt, eller kan huske det.

Her er de 4 faldgruber der får din præsentation til at fejle:

1: Du forbereder dig, når du burde lytte

Når du tænker på, hvad du vil sige, mens de andre taler, ryger dit nærvær og din opmærksomhed fra gruppen. Så får du kun overfladisk fanget det, de andre siger. Det er ærgerligt, når du ofte skal kunne bruge det senere.  Det er også ærgerligt for den der taler!
Hvis vi gerne vil have andres opmærksomhed, når vi taler, må vi først selv give den.

2: Du opfører dig som en båndoptager

Har du en remse inde i hovedet af ord, du vil sige, er du også selv ikke-nærværende, når du taler. Dit nærvær er centeret om din hukommelse, hvorfra du vil trække den perfekte remse. Det kommer let til at virke indstuderet, kluntet og u-autentisk. Du øger endda din egen nervøsitet fordi du – med god grund – er usikker på, om du kan huske hele remsen, når du åbner munden.
Fokusér på de pointer, du gerne vil have frem og lad dem komme ud som de vil den dag. 

3: Du tager det cool og ’winger den’!

Du har lært, at det ikke giver mening at køre sig selv op over en lille bordpræsentation, at det hele nok skal gå, og at du nok skal få sagt noget fornuftigt. Det er alt sammen – langt hen ad vejen – rigtigt. Men har du ikke et klart budskab, som du vil have dit publikum til at huske, så går du glip af chancen for at tilføre værdi med din præsentation..
Beslut dig for, hvad for et budskab du vil ud med, inden du begynder at tale.

4: Du gør det for kort

’Short and simple’ kan også blive for ’short’. Du har glemt, hvem dit publikum er, og hvad der er relevant for dem. Og ikke mindst: Hvad der skal til for, at de forstår, hvad du siger! Du skal lære at omsætte din kommunikation til den, du taler til, og forklare det, så de er med.
Lav ’moster-testen’: Præsentér dig selv, så din moster kan forstå, hvad det er du laver.

Sådan får du succes til bordrunden:

5: Vælg ét budskab

Inden du går ind til mødet – fx mens du henter kaffe – så beslut dig for, hvad for et budskab du vil have ud over rampen. Også selvom du synes ’jamen det er jo så komplekst’ – ja, det er livets forhold nu engang. Derfor skal du stadig vælge ET budskab, for at få din mundtlige kommunikation til at blive en succes.

6: Lyt, mens de andre taler.

Slip tankerne om, hvad du selv vil sige, og giv de andre din uddelte opmærksomhed!

7: Hold fokus

Når det bliver din tur, giv dig selv det øjeblik, hvor du gør dig klar, med en dyb indånding, mens du samler tankerne og fokuserer på det budskab, du vil have ud til dit publikum.
Har I kun 2 minutter, så bruger du kun 2 minutter. Det er respektfuldt.

Væg dit budskab. Åbn munden og lad dit fokus forme dine ord!

Ordet er dit,

Kærlig hilsen

Annette

SUVERÆNE SAMTALER
Vil I blive bedre til at lytte og føre grundige samtaler i din chef- og kollegagruppe? Læs mere om seminaeret Suveræne Samtaler, jeg bl.a. har afholdt i Københavns Kommune


BLIV HUSKET
Vil du have metoden til at finde dit fokus og få dit budskab husket? Så kom med på mit Heldagskursus Bliv Hørt eller book et 1:1 forløb i speakercoaching eller 360graders lederkommunikation.

Kunne du lide dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke, skriv dig op her

 

 

Se gratis ARTIKULATIONs webinar fra nervøsitet til gennemslagskraft nu
ARTIKULATION