Sådan pitcher du dit forskningsprojekt ved at besvare ‘hvorfor’

Overblik

For enden af mødebordet står Fernando. Hans blik er venligt, skarpt og klart. På skærmen til venstre for ham, er der billeder af forskellige planter. Fernando pitcher sit forskningsprojekt til mig.

Fernando tager ordet og begynder at fortælle om planterne på hans slides. Han fortæller hvordan han vil forske i dem.

Fernando pitcher for at få 10. mio. til forskning

Han er grundig og der er styr på detaljerne. Fernando er ansøger til et fondsbaseret forskningslegat på 10. millioner kroner. Der er meget på spil. Kommer legatet ikke hjem, bliver forskningen forsinket, indtil finansieringen er på plads. Kommer der ikke finansiering, kommer projektet ikke til at se dagens lys.

Jeg spørger Fernando hvorfor vi har brug for denne forskning.

Fernando lyser op og begynder at fortælle mig, at det handler om at finde fodertyper til kvæg, som er mere bæredygtige, miljøvenlige og billigere end dem, der bruges i dag.

”Godt” siger jeg: Det er her, vi skal begynde din præsentation!

Kommunikation handler om, at tilskrive mening til begivenheder, situationer og produkter. Det sker, når vi besvarer det gyldne ord hvorfor!

Derfor skal du i dine præsentationer, oplæg og pitches altid besvare spørgsmålet: HVORFOR er det her vigtigt?

  • Hvorfor skal jeg bruge min tid på det?
  • Hvorfor skal vi bruge vores penge på det?
  • Hvorfor skal vi bruge vores liv på det?

Vi foldede nu hele Fernandos præsentation ud som en samlet historie, der besvarede det gyldne hvorfor. De detaljer, der var afgørende for at forstå det, kom med. Alle de, der var irrelevante, røg ud. Præsentationen fortalte nu en samlet historie. Den var nem for Fernando at fortælle. Den var medrivende og overbevisende for fonden.

Den 24. december dumpede en email med overskriften ’Congratulations: Your grant is approved’, ind i Fernandos indbakke. Du kan læse mere om hans forskningsprojekt her.

Husk, at besvare hvorfor …!

Kærlig hilsen

Annette

 

1:1 SESSIONER

Vil du tage ordet med den historie, der gør din præsentation overbevisende for dit publikum?

Vil du levere en professionel præstation, der imponerer og tjener dit mål?
 
Vil du lære hvordan du pitcher dit forskningsprojekt, så ansættelsesudvalget siger JA? Så star jeg klar til at hjælpe dig: Book en 1:1 session her

 

SKRÆDDERSYEDE KURSER

Vil I gerne have udvidet jeres fundament og værktøjskasse inden for kommunikation?

Har I brug for at blive bedre til at brænde igennem, videndele, pitche eller samarbejde? Læs mere om ARTIKULATIONs skræddersyede kurser her

 

ONLINEKURSER

Lær, når det passer dig: Mine 4 onlinekurser guider dig til at brænde igennem til jobsamtalen, festen og jobsamtalen.

Lær også hvordan du går fra nervøsitet til gennemslagskraft. Læs mere om ARTIKULATIONs onlinekurser og se smagsprøver her

Da Lars skulle bruge to millioner, tog han et jakkesæt på

Det gjorde han selvom han normalt styrede sin it- entreprenør-virksomhed i jeans, t-shirt og hættetrøje. Han rejste sig op, åbnede computeren og gik i gang med at præsentere sit pitch. Entreprenøren viste slides over, hvor hans app var i dens udviklingsfase.

Normalt oplevede jeg entreprenøren Lars som rolig og varm. Nu virkede han hård og lukket.

Jeg spurgte ham, hvorfor han havde taget jakkesæt på i dag.

Da gik det op for ham, at han af vane tog det på, når han skulle ud og have investorer. Han troede, det skulle til, for at han virkede seriøs og troværdig.

Jeg spurgte ham, hvordan han havde det, når han havde det på. Han sagde, at han følte sig låst inde i det.

Det var præcis det, jeg kunne se og høre, når han pitchede. Ordene blev leveret kort og hurtigt, i stedet for roligt og tydeligt. Hans blik var stirrende i stedet for roligt og varmt.

HVORFOR BETYDER VORES PÅKLÆDNING NOGET FOR VORES KOMMUNIKATION?

Vi bor i vores krop. Vores krop sender hele tiden signaler til vores hjerne om, hvordan vi har det i den situation, vi er i. Hvordan vi har det med vores påklædning påvirker derfor hvilke signaler, vi udstråler i vores kropssprog.

Vi matchede Lars Jeans og t-shirt med blazeren. Det havde han det meget bedre i. Samlet støttede påklædning og historie nu hinanden: Afslappet it-entreprenør, der kunne skabe en forretning.

Vi byggede hans troværdighed som entreprenør op i indledningen af pitchet. Her fortalte han om sine 20 år i branchen. Hans erfaring, successer, og læring. Alt dette gav grundlaget for at kunne fortælle historien om og overbevise investorerne om, hvorfor denne app ville blive en succes, med udgangspunkt i Lars’ erfaring, viden og person. Denne historie var langt mere overbevisende end et jakkesæt.

Lars holdt sit pitch igen. Nu var han langt mere nærværende og rolig. Hans selvsikkerhed og charme kom ud til publikum. Han blev tillidsvækkende.

Han fik selvfølgelig de 2 millioner hevet hjem og du kan i dag hente app’en Mocialcall, der gør det ekstremt billigt for dig at ringe til udlandet, her:

 

HVAD SKAL DER TIL FOR, AT DU FØLER DIG HJEMME, NÅR DU KOMMUNIKERER?

Selvfølgelig skal du med dit samlede udtryk matche situationen og dem, du taler til. Men du skal også være komfortabel i situationen. Ellers sender du via dit kropssprog og stemme nogle andre signaler, som bliver misvisende for din samlede kommunikation.

Derfor er min opfordring til dig:

Tænk over, hvilke signaler du gerne vil sende, når du kommunikerer.

Hvad der skal til for, at du selv føler de signaler, når du står der?
Når du føler dem, udstråler du dem også.

Vil du gerne have dit næste pitch kigget igennem, så det kan hive millioner hjem?

Vil du gerne have din person, dit udtryk og det, du siger til at gå op i en højere enhed?

Så book en 1:1 session med mig. Det kan betyde en forskel fra 0,- til 2. millioner kroner. Læs mere om 1:1 sessioner her.

Kærlig hilsen

Annette

Skræddersyet kursus

Få fx en skræddersyet workshop, der sikrer, at I pitcher og præsenterer troværdigt, levende og overbevisende til jeres målgrupper. Læs mere om skræddersyede kurser

 

7 tips der gør præsentationen af dig til en succes

’Båndoptager eller Winging it’?

Mens de andre præsenterer sig tænker du over, hvad du selv skal sige. Eller du ’Winger’ den, og tænker bagefter – hov, jeg glemte jo at sige ’….’.

Her er de 3 tips der sikrer, at du får sagt noget værdifuldt.

Det er helt normalt at mærke nervøsiteten komme rullende ved bordrunden. Hvorfor? Fordi du sidder og vente på, at det bliver din tur, og ikke kan distrahere dig med andre ting: Det er rent faktisk meningen, at du skal lytte til det, de andre siger.

Du ville gerne have haft mulighed for at forberede dig, og føler nu ikke, at du kan præstere så godt, som du vil. Eller du er god til at køre den igennem på charmen, og synes ikke det er nogen ’big deal’. Men du oplever ikke, at andre følger op på det, du har sagt, eller kan huske det.

Her er de 4 faldgruber der får din præsentation til at fejle:

1: Du forbereder dig, når du burde lytte

Når du tænker på, hvad du vil sige, mens de andre taler, ryger dit nærvær og din opmærksomhed fra gruppen. Så får du kun overfladisk fanget det, de andre siger. Det er ærgerligt, når du ofte skal kunne bruge det senere.  Det er også ærgerligt for den der taler!
Hvis vi gerne vil have andres opmærksomhed, når vi taler, må vi først selv give den.

2: Du opfører dig som en båndoptager

Har du en remse inde i hovedet af ord, du vil sige, er du også selv ikke-nærværende, når du taler. Dit nærvær er centeret om din hukommelse, hvorfra du vil trække den perfekte remse. Det kommer let til at virke indstuderet, kluntet og u-autentisk. Du øger endda din egen nervøsitet fordi du – med god grund – er usikker på, om du kan huske hele remsen, når du åbner munden.
Fokusér på de pointer, du gerne vil have frem og lad dem komme ud som de vil den dag. 

3: Du tager det cool og ’winger den’!

Du har lært, at det ikke giver mening at køre sig selv op over en lille bordpræsentation, at det hele nok skal gå, og at du nok skal få sagt noget fornuftigt. Det er alt sammen – langt hen ad vejen – rigtigt. Men har du ikke et klart budskab, som du vil have dit publikum til at huske, så går du glip af chancen for at tilføre værdi med din præsentation..
Beslut dig for, hvad for et budskab du vil ud med, inden du begynder at tale.

4: Du gør det for kort

’Short and simple’ kan også blive for ’short’. Du har glemt, hvem dit publikum er, og hvad der er relevant for dem. Og ikke mindst: Hvad der skal til for, at de forstår, hvad du siger! Du skal lære at omsætte din kommunikation til den, du taler til, og forklare det, så de er med.
Lav ’moster-testen’: Præsentér dig selv, så din moster kan forstå, hvad det er du laver.

Sådan får du succes til bordrunden:

5: Vælg ét budskab

Inden du går ind til mødet – fx mens du henter kaffe – så beslut dig for, hvad for et budskab du vil have ud over rampen. Også selvom du synes ’jamen det er jo så komplekst’ – ja, det er livets forhold nu engang. Derfor skal du stadig vælge ET budskab, for at få din mundtlige kommunikation til at blive en succes.

6: Lyt, mens de andre taler.

Slip tankerne om, hvad du selv vil sige, og giv de andre din uddelte opmærksomhed!

7: Hold fokus

Når det bliver din tur, giv dig selv det øjeblik, hvor du gør dig klar, med en dyb indånding, mens du samler tankerne og fokuserer på det budskab, du vil have ud til dit publikum.
Har I kun 2 minutter, så bruger du kun 2 minutter. Det er respektfuldt.

Væg dit budskab. Åbn munden og lad dit fokus forme dine ord!

Ordet er dit,

Kærlig hilsen

Annette

SUVERÆNE SAMTALER
Vil I blive bedre til at lytte og føre grundige samtaler i din chef- og kollegagruppe? Læs mere om seminaeret Suveræne Samtaler, jeg bl.a. har afholdt i Københavns Kommune


BLIV HUSKET
Vil du have metoden til at finde dit fokus og få dit budskab husket? Så kom med på mit Heldagskursus Bliv Hørt eller book et 1:1 forløb i speakercoaching eller 360graders lederkommunikation.

Kunne du lide dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke, skriv dig op her

 

 

Se gratis ARTIKULATIONs webinar fra nervøsitet til gennemslagskraft nu

HER skal du bruge en PowerPoint!

Sådan bruger du din PowerPoint til at skabe en fantastisk præsentation

”Annette, det nyhedsbrev du sendte ud med, at jeg skal spille Jazz i stedet for Schubert, var spot on. Men jeg har stadig svært ved at få dine råd til at passe helt til mine præsentationer, for jeg skal jo VISE nogle ting på en PowerPoint undervejs.”

Sådan sagde min veninde i lørdags (tak Stine 🙂 Og så tænkte jeg: Jeg må i gang!

For jeg er jo ikke imod PowerPointen, jeg synes bare den skal bruges rigtigt!

Jeg elsker selv at droppe PowerPointen og nyde det nærvær og den dynamik det giver i rummet – det højner publikums udbytte. Men du ser også mig stille mig op med en PowerPoint.

Det gør jeg primært af den grund, at:

 Et billede kan sige mere end 1000 ord!

– og dermed bliver pointen effektivt serveret for hukommelsen: We like!

Her er først de 3 situationer, hvor du skal bruge slides på en PowerPoint:


1: Det er hurtigere at vise end at forklare

Der, hvor det er langt hurtige at vise tingene, i stedet for at forklare det. Skal du fx  fortælle hvor langt I er kommet i jeres byggeprojekt? Tag et billede med.


2: Alle kan ikke se tavlen

Der, hvor de bagerste rækker ikke vil kunne se og læse hvad der står på flip-over/tavle


3: Detaljerne tager for lang tid

Der hvor det, du vil vise, vil tage unødig tid at tegne/skrive op, fx en tidsplan, et citat, en model.

Så er det på plads, nu er du klar til:

Sådan bruger du PowerPoint slides (eller prezi) rigtigt:

– Så de styrker både dit budskab og din relation til dit publikum – i stedet for at drukne begge dele:


1: Først kontakt til dig, så til PowerPointen

Først skal publikum få tillid til dig, og opleve, at du har gennemslagskraft inden for emnet. Sørg for at deres opmærksomhed er på dig, mens du slår emnet an, fortæller hvorfor du holder denne præsentation, deres udbytte, hvem du er etc. Når du gør det, kommer dine deltagere tilstede i rummet og i kontakten med dig. Får de tekst på en slide begynder de at læse og bliver introverte i stedet for at åbne sig. Det er dig der åbner dem – ikke dine slides!

  • Begynd med et blankt slide, eller tryk ’B’ så computeren viser sort skærm. (Tryk ’B’ når du vil have dine slides frem igen)
  • Sæt et stemningsbillede på, der understøtter din indledning og fanger publikums opmærksomhed – ikke tekst! – fx var dette mit startbillede, da jeg holdt et oplæg hos Great Place to Work om mundtlig lederkommunikation:

360-graders-lederkommunikation


2. Blæs det vigtigste op

I dit oplæg skal dit publikum ikke vide alt det, du ved – de skal vide det, der er relevant for dem.

Zoom ind på de vigtigste datoer, tal og fakta og blæs dem op, så hukommelsen lægger mærke til dem. Giv dem alle de lange detaljer med hjem på tekst – det dur ikke til mundtlig kommunikation.

Sådan her:

skaermbillede-2016-10-06-kl-11-21-13

3. Visualiser pointen

Sæt ikoner ind for de vigtigste milepæle i projektet, sæt billeder på dine slides, der symboliserer pointen – med og uden tekst. Giv konkrete eksempler i både ord og billeder, så dit publikum er helt med, fx sådan her:

skaermbillede-2016-10-06-kl-11-24-13


4: Brug sjove overraskelser

I lørdags var jeg til foredrag med Anne Glad, livsstilsekspert fra ’Kender du Typen’ på tv. Hun leverede solid faglighed inddelt i ’9 indsigter’ og enkle slides, der piercede pointerne. De underbyggende tal og statistikker leverede hun mundtligt. Se fx hendes gode eksempel på pointen om, hvad kvinder lyver om:

anne-glad-ja-den-er-hjemmebagt

Vi grinte og blev nysgerrige efter, hvad der var på næste sjove slide!

Vil det ikke være fedt, at få dit publikum til at være nysgerrig efter din næste pointe?

Jo da! Så kom i gang med at tænke ud af boksen – lav et mindmap på dine vigtigste pointer og find de sjove måder at fortælle dem, der får dit publikum frem i stolen!

Vil du guides til at finde dem – hurtigt og effektivt? Så book en 1:1 session med mig

Vil du have metoden? Så kom med på mit heldagskursus

Vil du blive klar til at lande dit drømmejob, holde en vigtig festtale eller blive fri af nervøsiteten? Så tjeck mine onlinekurser ud.

Blæs dine pointer op til hukommelsen – det har de fortjent!

Kunne du bruge dette indlæg?

Så få dem til at lande i din indbakke – skriv dig op her, like og del med dine venner!

De bedste hilsener,

Annette

The magic pill til salg

Når du vil overbevise din kunde om, at den løsning, du foreslår, er den rigtige for vedkommende, så skal du tale til det behov og de følelser, personen har. Du skal lære og øve dig i at komme dette i møde.

Først når du får din kunde til at føle sig set, hørt og mødt, kan du sælge til ham. Det gør du ved at tale til begge hjernehalvdele. Både den rationelle og den emotionelle.

Læs videre “The magic pill til salg”

Pitch-teknik – sådan sælger du din idé!

I det gode pitch kan den, du vil sælge til, se værdien i det, du tilbyder. Med det samme!

Du skal vise, at du kommer med løsningen på lige præcis dét problem eller et det behov han eller hun sider med. Du skal opbygge en relation og skabe tillid. Tillid til dig som person og til den løsning du foreslår! Det gælder uanset om du sælger et produkt, en idé eller en ydelse.
Her er de spørgsmål, du skal besvare for dig selv, for at kunne levere og komme hen til et skarpt skåret og målrettet pitch:

 

  • Vælg først og tænk på den målgruppe, du gerne vil sælge til. Se personen for dig. Hvem er han eller hun? Hvad er vedkommendes forhold til det, du gerne vil sælge? Og vigtigst: Hvad er det for et behov, han eller hun har, som du matcher med dit produkt?

 

  • Hvordan er det, du vil sælge, løsningen på et problem hun har?

 

  • Hvordan vil dit forslag give værdi for ham?

 

  • Hvad er alle grundene til, at din løsning, vil give værdi?

 

  • Hvor er du selv henne i forhold til denne løsning? Hvad er det, der gør, at du tror på den, og mener det er en god løsning – den bedste løsning ligefrem?

 

  • Hvordan skal du vinkle og fortælle denne historie, for at du kan stå inde for det, du siger?

 

  • Hvordan kan du fortælle din historie som en levende, konkret og appellerende historie?

 

Understreg så de 3 vigtigste argumenter i det, du lige har skrevet ned.

Har du svarene? Godt. Læg så papiret væk. Gå ud og tag en frisk kop kaffe, noget frisk luft, og gå måske en lille tur.

Tænk så på, hvad det vigtigste er. Hvad dit hovedbudskab er?

Hvis du kun må sige én ting – hvad er det så?

 

Når du har dette klare fokus inde i hovedet, og du har lavet dit forarbejde ved at svare på de foregående svar, er du klar! Klar til at pitche din idé og gå i en god og velforberedt dialog med din potentielle kunde eller samarbejdspartner.

 

Rigtig god fornøjelse!

Annette Bjerre Ryhede

(Billederne er fra fyraftensmødet i Dansk Journalistforbund, hvor jeg holdt en workshop i pitching tirsdag i sidste uge)

 

 

BOOK EN WORKSHOP I PITCH-TEKNIK

ARTIKULATION