Mundtlige angreb får os let til at lukke i og bide igen. Til at gå i forsvar og bremse dialogen og udviklingen af fælles forståelse. Men angreb kan bruges til læring og til at udvikle sig som taler.

Der findes et helt særligt sted, hvis man vil sætte sin gennemslagskraft, mundtlige kommunikationsevner og argumenter på prøve. Nemlig Speakers Corner i Hyde Park i London. Her mødes debattanter hver søndag. Jeg har selv to gange talt på Speakers Corner, sammen med andre kommunikationsstuderende fra RUC, og det er virkelig ekstremsport! Første gang så jeg pludselig mine egne fødder gå hen til den tomme kasse og gå op på den. Jeg kiggede ud på publikum og trak vejret, og så begyndte jeg at tale. Og jeg talte og diskuterede, argumenterede, lyttede og talte og argumenterede igen. Jeg troede jeg havde været deroppe i et kvarter. Det havde jeg ikke. Jeg havde talt i en time! Publikum blev større og større, nogen gik, andre kom til. Og så måtte jeg trække mine påstande og præmisser for mine synspunkter ind igen. På Speakers Corner er der nemlig ikke noget der hedder enetale, det handler om dialog, om at ‘skabe et møde’ som folk får lyst til at deltage i. Hvor der sker noget! Og har man ikke noget på hjerte, så synes dem, man elsker og hader på samme tid – hecklerne (personer der stiller spørgsmål til talerne) at man ikke er værd at bruge tid på, og så går de igen, og så går alle andre også, energien forsvinder og man skrumper ind som taler. Men brænder man for det man taler om, har man sat sig ind i stoffet, og lytter man på det hecklerne siger, ja så brænder man igennem, og kan endda flytte folk!

Man lærer VIRKELIG at argumentere for sin sag på Speakers Corner, kan man ikke det, er man lost og må pakke sammen. Udfordringen er så, ikke at blive vred og sur på dem der stiller kritiske spørgsmål, men at tage det som en gave til udviklingen af stoffet, af det der bliver sagt i mødet. Så bliver det en fed oplevelse for både taler og publikum hvor alle kan blive klogere. Det er helt klart en ekstrem måde at lære stærk mundtlig kommunikation på, og en del forberedelse og træning er en rigtig god idé, for at det bliver en lærerig oplevelse. Men man kan lære meget af Speakers Corner, ting som er værdifulde i forhold til medietræning – man får aldrig et hårdere publikum end hecklerne på Speakers Corner, der både går efter sag, argumenter og person. Og man lærer virkelig én gang for alle, hvor vigtigt det er at lytte og at bruge kritiske indspark til at komme fremad i et emne, og at vise respekt for dem, noget som jeg fra min ledelseserfaring ved, er vigtigt, men også utrolig svært, fordi man kan få følelsen af at føle sig angrebet.

Brug derfor angreb som læring. Tag tiden til at trække vejret inden du svarer, lyt til hvad der bliver sagt, vis respekt for det, og hav så et arsenal af forskellige argumenter, så du kan vælge dem der passer til den eller de du taler med.

Sådan sagde én af mine deltagere på en workshop jeg afholdt forleden. Efter indledende øvelser i værktøjskassen i mundtlig kommunikation, som vi kom igennem sammen, kom deltagerne til sidst i ilden hver for sig. Vi lavede en rundskreds, og så var opgaven, at deltagerne en ad gangen skulle træde ind midt i rummet og levere deres budskab.

Pludselig fandt de ud af, at det var noget andet end præcist det, de havde skrevet ned, som kom ud af munden. Lige pludselig var det deres personlige motivation, for det de talte om, der var i front. Men de fandt også ud af, at fordi de havde været igennem de indledende øvelser i, at finde stoffet til deres budskab, strukturere det og målrette det modtageren, så havde de al den ammunition de havde brug for, til at det i den ’live’ situation, blev endnu bedre. De havde fundet ud af, hvor deres egen motiavation og engagement lå, og hvad det virkelig var de mente.

Efter de var kommet med budskabet, gav jeg dem en individuel øvelse, der ville forbedre den enkeltes personlige præstation. Og pludselig trådte de endnu mere igennem med deres personlige budskab, og de fik oplevelsen af, at kunne brænde igennem!

Og det skyldes, at skal man finde ud af, hvordan det mundtlige virker i praksis, så skal man tale det frem, sige det højt, og få feedback på hvordan det virker. Det kan man ikke finde ud af i stilstand ved skrivebordet. Og så gælder det om, at have fat i sin egen motivation, det er det der brænder igennem og efterlader et varigt indtryk!

Find dit engagement i emnet og brug det. Indtag rummet og vend dig mod dine modtagere. Gør dig klart hvad dit vigtigste budskab og hvad dine tre hovedpointer er. Så er du godt på vej til at holde et oplæg der gør indtryk! Vær forsigtig med power point og manuskript, brugt forkert bryder disse medier din kontakt og dit forhold til publikum.

At tale foran andre mennesker er én af de ting, vi er allermest angste for. Og det er der ikke så meget at sige til. Vi skal performe. Vi ved, vi bliver målt og vejet. Både på det vi siger, men også på den måde vi siger det på.

Derfor kommer der her et par enkle tips, som er værd at tænke over både for din egen skyld men også for dine tilhøreres. At holde et fedt oplæg kræver nemlig lidt mere overvejelse, end vi ofte bilder os ind. Som med alle andre kommunikationsformer er det en genre og et møde med modtageren, som kan gå helt skævt eller kan ramme spot on!

Brænd igennem!

Det, der får dig til at gøre indtryk på dine modtagere er, at du tør være til stede med din person overfor dit publikun. At du tør tage rummet, tage opmærksomheden og vende dig mod dem der lytter. Vis dem, at her står en person i kød og blod og formidler noget mundtligt til dem. Det, der får dig til at brænde igennem, er dit engagement i emnet, og det du taler om. Vær ikke bange for det! Brug det! Find ind til det og brug det til at vinkle dit oplæg. At du selv brænder for og står inde for det, du taler om, er første skrift til at brænde igennem i mundtlig formidling. Men selvfølgelig kan engagementet stikke af med en, lede en på vildspor, og gøre at man glemmer, hvem man taler til, fordi man selv er så begejstret. Hvordan du undgår det, kommer der her et par øvelser i:

Hvem er det jeg skal tale til?

Jeg tror ofte, at vi tror vi ved det, i stedet for lige at have brugt et par minutter på at researche, og spørge dem, der fx har inviteret os, hvem det egentlig er, publikum er. Selvfølgelig kan en målgruppe af tilhørere være meget broget, men så er det mindste man kan gøre at være helt klar på, hvad der har tiltrukket dem til at komme. Hvad stod der i invitationen? Der er ikke noget, der kan tænde et publikum mere af, end at oplægsholderen ikke taler om det, de troede de kom for at høre noget om. Så føler man, at man spilder sin tid, og så kan det som taler være ret svært at få nogle pointer igennem. Find derfor ud af, hvad der interesserer dit publikum omkring emnet. Hvad deres forhold er til det, og hvad de ved om det i forvejen.

Hvad er mit budskab?

Alt for ofte ryger vi i en fælde, hvor vi fortæller rundt om et emne i stedet for, at pointerne om hvad fx andre kan lære af projektet bliver skåret skarpt ud. Det handler her som i meget anden kommunikation om at skære ind til benet og skære fra.

Stil derfor dig selv spørgsmålet: Hvis du kun må sige én ting: Hvad er så det? Hvad er det allervigtigste, du gerne vil fortælle til denne målgruppe? Brug dette fokus til at indramme dit stof. Så bliver det klarere for dig selv, hvad du vil sige. Du får overblik, og det giver ro og en øget oplevelse af kontrol med situationen.

Efter du har gjort dig dit budskab klart, udvælg så de tre punkter du gerne vil gå ind i for at udbrede og definere dit budskab. Og kun tre!   Det er det gyldne tal i retorikken – og ikke uden grund. Vi kan ikke rumme mere, når vi skal lytte. Først når skelettet er på plads, kan du tænke i eksempler, billeder og argumenter, der tydeliggør og eksemplificerer pointer og budskab, og som selvfølgelig er målrettet din målgruppe.

Power point eller power point mig ej

Allervigtigst er, at du, inden du sætter dig til skærmen, og lader power point programmet strukturere og bestemme dit oplæg, din struktur og dine pointer, overvejer, om du overhovedet har brug for den. Hvilket formål skal den overhovedet tjene? Det skyldes, at dit publikum kan ikke læse og lytte på samme tid. Brug derfor ikke power pointen som hjælp til at huske en masse eksempler, detaljer og ’jeg kan også lige nævne at …’. Brug den til at tydeliggøre dine pointer! Hvis du altså mener, at du har brug for den. Power pointen kan snildt tage al fokus væk fra dig, og du kan bruge den til at gemme dig bag ved. Men det gør bare, at du hæmmer kontakten til dit publikum og derved din mulighed for at gøre indtryk, få dine pointer igennem og måske rykke dit publikum. Brug  derfor kun power point meget sparsomt og meget bevidst. Vær bevidst om hvornår du bruger den, og hvornår du leder folks opmærksomhed hen på den og væk fra dig selv. Brug fx blanke slides eller sluk for projektoren når du taler om noget, der ikke refererer til den slide, dit publikum kigger på. Og husk at vi ikke kan læse og lytte samtidig, uden at blive ret trætte i hovedet. Tænk i stedet i grafik, billeder og symboler, som kan tydeliggøre dine pointer og dit budskab.

Talepapir frem for manuskript

Den færdigskrevne tale, der læses op, dur ikke. Drop det! Det bliver et dødt oplæg! Tilhørerne er jo kommet for at høre dig tale – ikke for at høre dig lave højtlæsning. Og det er tydeligt at høre forskel. Ikke mindst sker der oftest det, at sætningerne er lange skriftsætninger i stedet for korte talesprogssætninger. Dynamikken i tonelejet forsvinder og værst af alt: Kontakten til publikum kappes over, når du henvender dig til papiret i stedet for til tilhørerne.

Lav i stedet et talepapir hvor det ypperste budskab er klart defineret med de tre hovedpointer, og sæt så nogle stikord ind undervejs. Tal gerne talen frem, for dig selv eller sammen med en kollega eller ven. Så sikrer du, at du får talesproget ind i oplægget fra begyndelsen.

Indlednings- og afslutningssætningerne kan godt være skrevet ned, da det kan være rart med en klar start til at fange publikums opmærksomhed og en klar afslutning for at slå budskabet fast. En defineret start er også rar til at komme i gang på, så man føler, man er kommet godt fra start. Så er det lettere at tale frit. Så længe dine pointer er klare for dig selv, skal du nok få sagt og forklaret det, du gerne vil undervejs.

Med et talepapir i stedet for et manuskript, vil det højst sandsynligt blive sjovere for dig at holde oplæg, fordi du kan oparbejde en kontakt til publikum, når du henvender dig til dem. Og det, at mærke en kontakt til dem du taler til, vil få dig til at vokse som taler. Og så bliver du endnu bedre som taler, og det bliver endnu federe at stå der!