Din power som taler kommer indefra

Nogle gange puster vi os på, når vi skal op og tale – så hiver vi al energien frem i os og presser den nærmest ud over vores publikum, når vi taler. Vi overdriver lidt for at fange dem og få fat i bagerste række.

Men nogle gange gør vi det også for at beskytte os selv lidt overfor publikum. Det er helt ok. Men spørg dig selv, om du behøver det – må du ikke også godt være lidt med, når du taler? Er det kun cirkushesten, de skal møde? Faktisk vil du være mere troværdig, når du har dig selv mere med, fremfor at den energiske cirkushest får hele scenen. Prøv at slappe af, lad din kraft og power komme indefra i stedet for at det er noget du tager på. Og siger du det, du mener, så skal din stemme nok hjælpe dig, til at få det ud. Prøv selv 🙂

Frygten for scenen 2

Synes du stadig frygten for scenen spiller dig et puds? Det er der ikke noget at sige til. Du er helt normal. Det er din reptilhjerne der er på spil. Se denne video hvor jeg fortæller dig hvordan reptilhjernen reagerer, og hvordan du, ved at samarbejde med din reptilhjerne, får din nervøsitet og frygt til at dale:

Læs videre “Frygten for scenen 2”

Få tricks fra Obama

Det er fantastisk at lade sig inspirere at Barack Obamas retoriske stil – se fx i dette indslag, hvordan han veksler mellem den bløde, glade og sjove side og den alvorlige. Og hvordan han formår at bruge det alvorlige i noget sjovt, så han får sit budskab igennem. Læg også mærke til, både hvordan han tager imod publikums hyldest, og hans toneleje og betoning, når han taler alvorligt:

 

 

 

Dit hår kan distrahere

Måske lægger du selv mærke til, at du under dit oplæg, flere gange my ryste på hovedet eller bruge hånden til at feje hår væk fra dit ansigt, når du taler. Måske lægger du ikke selv mærke til, at du gør det, fordi det er blevet en vane for dig. (Tro mig – jeg har haft mange på kursus, der først, når de så sig selv på video, fandt ud af, hvor meget de rystede på hovedet, for at feje hår væk, mens de prøvede at få et budskab ud over rampen til deres målgruppe.)

Læs videre “Dit hår kan distrahere”

Marie tror på det, hun siger – gør du?

Er du i mandagshumør og har brug for et skud inspiration, motivation eller et smil? Så gå ikke glip af humørbundtet og inspirator Marie Forleo.

I videoen giver hun et godt kick til det med at tro på os selv – for det har vi brug for! Ikke mindst, når vi stiller os op foran nogen og taler til dem. Vi har brug for selv at udtrykke energi, begejstring og velvilje for at få det tilbage fra vores publikum. Læs videre “Marie tror på det, hun siger – gør du?”

Din vejrtrækning skal heeeeeeeeeeeelt ned i maven!

Lige nu!

Alt for mange af os har gået og suget maveskindet ind, men det har konsekvenser: Trækker du ikke vejret ordentligt, får din krop og celler ikke nok ilt, du vil føle dig mere træt end nødvendigt, og du bliver lettere nervøs og urolig før og under du fx skal holde et oplæg, en tale eller en Power-Point Præsentation. Uden en dyb vejrtrækning vil uroen og nervøsiteten sætte sig fast og først forsvinde efter oplægget er overstået.

Læs videre “Din vejrtrækning skal heeeeeeeeeeeelt ned i maven!”

[ARTIKULATION]