Nu vil jeg ikke holde mig tilbage mere!

Sidste år holdt jeg en workshop for et frivilligcenter på Midtfyn.

Gennemsnitsalderen var 70, og deltagerne skulle bruge værktøjerne til at byde velkommen til diverse arrangementer for pensionerede og andre, der havde brug for et sted at mødes om sociale aktiviteter.
Som afslutning på dagen holdt deltagerne deres velkomst for hinanden,  og som det hører sig til på mine kurser, modtog de alle de andres ros, anerkendelse og fremhævelse af deres styrker.

Da en kvinde på nogen og 70 hørte de andres spejling, slog hun knytnæven i bordet Læs videre “Nu vil jeg ikke holde mig tilbage mere!”

Pitch-teknik – sådan sælger du din idé!

I det gode pitch kan den, du vil sælge til, se værdien i det, du tilbyder. Med det samme!

Du skal vise, at du kommer med løsningen på lige præcis dét problem eller et det behov han eller hun sider med. Du skal opbygge en relation og skabe tillid. Tillid til dig som person og til den løsning du foreslår! Det gælder uanset om du sælger et produkt, en idé eller en ydelse.
Her er de spørgsmål, du skal besvare for dig selv, for at kunne levere og komme hen til et skarpt skåret og målrettet pitch:

 

  • Vælg først og tænk på den målgruppe, du gerne vil sælge til. Se personen for dig. Hvem er han eller hun? Hvad er vedkommendes forhold til det, du gerne vil sælge? Og vigtigst: Hvad er det for et behov, han eller hun har, som du matcher med dit produkt?

 

  • Hvordan er det, du vil sælge, løsningen på et problem hun har?

 

  • Hvordan vil dit forslag give værdi for ham?

 

  • Hvad er alle grundene til, at din løsning, vil give værdi?

 

  • Hvor er du selv henne i forhold til denne løsning? Hvad er det, der gør, at du tror på den, og mener det er en god løsning – den bedste løsning ligefrem?

 

  • Hvordan skal du vinkle og fortælle denne historie, for at du kan stå inde for det, du siger?

 

  • Hvordan kan du fortælle din historie som en levende, konkret og appellerende historie?

 

Understreg så de 3 vigtigste argumenter i det, du lige har skrevet ned.

Har du svarene? Godt. Læg så papiret væk. Gå ud og tag en frisk kop kaffe, noget frisk luft, og gå måske en lille tur.

Tænk så på, hvad det vigtigste er. Hvad dit hovedbudskab er?

Hvis du kun må sige én ting – hvad er det så?

 

Når du har dette klare fokus inde i hovedet, og du har lavet dit forarbejde ved at svare på de foregående svar, er du klar! Klar til at pitche din idé og gå i en god og velforberedt dialog med din potentielle kunde eller samarbejdspartner.

 

Rigtig god fornøjelse!

Annette Bjerre Ryhede

(Billederne er fra fyraftensmødet i Dansk Journalistforbund, hvor jeg holdt en workshop i pitching tirsdag i sidste uge)

 

 

BOOK EN WORKSHOP I PITCH-TEKNIK

Vind en plads til åben workshop!

Vind en plads til åben workshop!

Nu har du chancen for at vinde en plads til den åbne workshop i mundtlig kommunikation, som ARTIKULATION afholder onsdag d.11. april i København for kun 7 deltagere. På workshoppen får du værktøjer i retorik og personlig gennemslagskraft, og du trænes i at bruge værktøjerne i praksis, så du brænder igennem med dit budskab.

Deltag i konkurrencen om at vinde en plads til den åbne workshop ved at tilmelde dig arrangementet Brunch In Heels inden d. 1. april, som Mompreneur afholder torsdag d. 24. maj i København, hvor Annette Bjerre Ryhede fra ARTIKULATION er gæsteoplægsholder.

Læs mere om ARTIKULATIONs åbne workshop og tilmeld dig.

Læs mere om Brunch In Heels, tilmeld dig og deltag i konkurrencen.

 

ARTIKULATION