Sådan øger du din troværdighed

Jeg underviser på Masteruddannelsen i procesforbedring på RUC. Det giver mig hvert år en perfekt anledning til, at dykke ned i ny og gammel teori og nye og gamle undersøgelser om retorik.
Én af de tekster, jeg gav mine studerende, har nogle pointer, jeg vil dele med dig.

Nemlig, at der er en undersøgelse, der viser, at en god mundtlig levering styrker din troværdighed. Og at en dårlig mundtlig præstation svækker din troværdighed.

Har du en levende stemme, der går levende og naturligt op og ned i styrke og tempo, hjælper det din troværdighed. Undersøgelsen viser bl.a. også, at dit kropssprog skal være levende, for at styrke din troværdighed. Den viser, at de visuelle virkemidler, du bruger, også har noget at skulle have sagt.

Men det er ikke din levering, der på tværs af undersøgelser, er det vigtigste for din troværdighed. 

Det vigtigste for din troværdighed, er dit publikums oplevelse af dine kompetencer på det felt, du taler om, og din karakter som menneske.

Det er det, dit publikum måler dig på. Men ikke på hvad du mener, er de rette kompetencer – og den rette karakter, men hvad de mener, er de rette kompetencer og den rette karakter. 

Det kan være, de vægter erfaringsbaseret viden højere end din teoretiske viden. Det betyder, at du kan have læst alle de nyeste forskningsbaserede artikler om ledelse. Men hvis dit publikum mener, at du selv skal have prøvet at være leder, for at de vil lytte til dine gode råd om ledelse – ja så kommer du ikke langt i din rejse på at blive hørt.

Din troværdighed er ikke din egen. Den tilhører dit publikum

Derfor kan ét publikum mene, at du er meget troværdig – og et andet ikke. Afhængigt af hvad de vægter og hvordan de oplever dig.

Din troværdighed kan også falde – eller vokse – hos det samme publikum. Mens du taler. Afhængigt af, hvordan du taler og hvordan de oplever dig.

Derfor skal du forbinde dig med dit publikum, for at øge din troværdighed

Da jeg skrev min bog, interviewede jeg bl.a. en meget dygtig leder, der hedder Simon. Simon er ansvarlig for bæredygtighed hos Carlsberg. Jeg var med Simon en tur i FN-byen, hvor han skulle fortælle om Carlsbergs ’Together Towards ZERO’ strategi (deres bæredygtigheds-strategi) til et NGO-publikum. Efter præsentationen havde han og jeg en samtale om, hvordan man kan skabe forbindelse med sit publikum.

Da jeg interviewede Simon, fortalte han denne historie:

”Én af mine største bekymringer er, hvilken påvirkning klimaforandringerne kommer til at have for mine sønner og deres dagligdag, når de bliver voksne.” 

”Det er dén historie, du skal fortælle”, sagde jeg.

”Den er et meget stærkt bevis på, hvor meget bæredygtighed betyder for dig. Når du fortæller den, er der ikke nogen, der er i tvivl om dine værdier.”
Et par uger efter fortalte Simon mig, at han havde været ude og holde oplæg igen. Han havde delagtiggjort publikum i hans bekymringer og bevæggrunde for at ville arbejde med bæredygtighed. Det skabte en god debat og kontakt til hans publikum.

Derfor højner det din troværdighed, hvis du tænker over, hvilke historier du har, der giver udtryk for de værdier, du deler med dit publikum. Dem skal du fortælle som en del af dit oplæg, for at styrke din troværdighed. Dine historier er nemlig vidnesbyrd om din karakter.

Dem hjælper jeg dig med at finde og formidle troværdigt på Bliv Hørt den 30. april

Vi skal naturligvis også arbejde med, hvordan du italesætter dine kompetencer, og hvordan du brænder igennem foran dit publikum.

Vil du med?

Kh Annette

Hvordan bliver jeg mere troværdig?

Hvad vil det sige, at tale troværdigt? Det har retorikken søgt svaret på siden Aristoteles gik rundt i det antikke Grækenland for over 2.000 år siden. Hvorfor? Fordi du og jeg ved, at der skal mere end statistik, fakta og tal til at fange publikums opmærksomhed og overbevise dem. Vi lader os kun overbevise, hvis vi tror på den, der taler.
Vi skal tro på, at taleren vil os det godt.
Vi skal kunne mærke talerens positive indstilling til os som publikum og få indtrykket af, at taleren ikke prøver at skjule noget eller manipulere med os.
Vi skal have oplevelsen af, at vi deler værdier og mål med taleren.

Hvordan kommer du som projektleder, leder, konsulent og forsker derhen, hvor du formår at tale, så du engagerer, inspirerer og overbeviser? Det spørgsmål har optaget mig i mine mere end 10 år med at undervise, rådgive og coache mennesker til at brænde igennem. Jeg har samlet mine bedste guldkorn i min spritnye bog:

‘TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’

… som udkommer i dag på Akademisk Forlag.

I bogen får du inspiration og gode råd fra 10 erfarne projektledere fra bl.a. kommuner, ministerier og organisationer som DSB og Accenture. Du lærer hvordan du lurer Apples keynotes og TED Talks kunsten af med cases og eksempler. Altsammen er garneret med øvelser, der får dig til at tale troværdigt.
Køb bogen + et af mine onlinekurser med særlig udgivelsesrabat:

 

FRA NERVØSITET TIL GENNEMSLAGSKRAFT

Lær hvordan du dæmper, håndterer og omsætter nervøsitet og usikkerhed til gennemslagskraft når du taler. Du får:

 

TAL TIL FESTEN

Lær hvordan du hurtigt forbereder en fantastisk festtale, som du ikke kan vente med at holde, til det næste bryllup, jubilæum, konfirmation eller runde fødselsdag.

Du får:

 

FÅ JOBBET

Lær hvordan du sælger dig selv med en skarp elevatortale til din næste jobsamtale.

Du får:

 

Kærlig hilsen

Annette

Bevar roen når du præsenterer

Er dit publikum distancerede? Synes du, de er tomme i blikket? Har du indtrykket af, at du på ingen måde har fanget dem? Og kan du, ligesom mig, få den indskydelse, at de keder sig og synes det, du siger, er irrelevant?  Du begynder måske at speede op, for hurtigt at få det overstået?

 

Der er ingen, der har sagt, at de keder sig

De fleste mennesker får et specielt ansigtsudtryk og kan se distancerede ud, når de virkelig tænker over det, du har sagt. De bliver mere introverte, fordi hovedet kører på højtryk. De tænker med. Ikke imod det, du har sagt.

Når du taler hurtigt, giver du din præsentation en hektisk og jappende stemning. Det får dig til at virke usikker. Men endnu værre: Det gør det svært for dit publikum at fange dine guldkorn. De skal koncentrere sig ekstra meget.

Men hvordan bevarer du roen, og holder fast i at præsentere det, du har til opgave?

 

Dine impulser er ikke sandheder

Find fred med, at du bliver usikker på, hvad der sker hos dit publikum. Vær obs og kritisk overfor de tanker, der melder sig. De er ikke nødvendigvis et udtryk for sandheden. Beslut dig for at bevare roen og være i god kontakt med dit publikum. Træk vejret dybt. Kig på dem. Giv dem et øjeblik til at lade det, du har sagt, synke ind. Spørg dem, om det giver mening for dem, og om de har nogle spørgsmål til det, du har sagt indtil nu. Det er kun via kontakten og dialogen med dit publikum, du finder ud af, hvor de er, og hvad de har brug for, for at dine ord har værdi for dem.

Du giver værdi til dit publikum, når du både kan håndtere din egen usikkerhed og dine indskydelser, og målrettet forme dine præsentationer, taler og briefinger lige præcis til dit publikums behov, interesser og mål. Så bliver du hørt og får indflydelse.

 

Få værktøjerne, metoderne og træningen der gør dig til en stærk taler. Lær hvordan du mestrer de genrer, du skal bruge til at inspirere, motivere og overbevise:

Der er kun 2 pladser tilbage på Masterclass i Public Speaking. Vi begynder den 13. marts kl. 18. Tilmeld dig her

 

DU FÅR:

  • Aftensmad hver af de 5 aften i form af friske sandwich, salater og snacks
  • Kaffe fra Just Coffee og te fra Higher Living
  • Kursusmateriale i form af arbejdsark, der guider dig til hurtigt og effektivt at forberede alle dine fremtidige oplæg – og holde dem med overblik, øjenkontakt og plads til improvisation
  • Lokaler lige ved Kgs. Nytorv i København
  • Individuel og intensiv feedback træning hver aften, der gør dig til en taler med gennemslagskraft
  • Vin ved den afsluttende finaleaften
  • Min spritnye bog Tal Troværdigt – og få succes med din kommunikation.

Tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kh Annette

 

Gemmer du det, der gør dit budskab sympatisk?

Milena ville være læge, da hun var barn. Hun ville redde liv. Da hun blev ældre, var det ingeniørstudiet der løb med hendes opmærksomhed. Men hun ville stadig gerne hjælpe mennesker. Hun så det som indlysende, at blive bloddonor. Da hun kom til Danmark som flygtning, var hun så tynd, at der skulle et års opfedning til, før hun vejede nok til at hun måtte give blod. Den dag hun endelig kunne give blod, var hun rigtig glad. Og stolt.

Milena rundede sin tale til hendes medstuderende, censor og mig af med at opfordre de af os, der havde overvejet at blive bloddonorer om, at overveje det igen. Og bestille tid. Aldrig havde jeg set Milena stråle sådan. Det var helt tydeligt, at hun brændte for det, hun talte om. Den følelse, hun havde af at hjælpe mennesker var inspirerende og den smittede: Sådan ville jeg også gerne føle … 
Den følelse, hun udstrålede, motiverede mig til at se at få booket tid. Hendes opfordring var sympatisk. Den satte prikken over i’et. Ikke nogen løftede pegefingre med ’se nu at …’ men en høflig opfordring. Din evne til at vække sympati og gøre dit budskab sympatisk i dit publikums øjne er afgørende for din troværdighed.

 


Milena glemte – heldigvis – sine facts

Eksamen i mundtlig kommunikation på Masteruddannelsen MPF på Roskilde Universitet begynder med, at de studerende holder en 5 minutters tale. Da vi tog hul på de 10 minutters eksamination i teori og metode, gav Milena os et langt forsvar bestående i, hvad hun egentlig ville have gjort i hendes oplæg, i stedet for det, hun rent faktisk havde gjort.
Hun ville ikke have fortalt så meget om hende selv. Hun ville have fokuseret på facts om, hvorfor bloddonorer redder liv. Det var hendes rørende historie, høflige opfordring og evne til at smitte med sit engagement, der motiverede mig. Havde hun kun fortalt facts, havde hun ikke fået mig til tasterne.

Som mennesker der arbejder i miljøer og organisationer hvor det er facts – ikke følelser – der vejer tungest på vægtskålen, kan det være svært at appellere til følelser, når vi kommunikerer.

Vi bliver bange for, at publikum vil opfatte os som useriøse, usaglige og uprofessionelle. Men faktisk er det utrolig klogt at appellere til følelserne, når du skal motivere og flytte dit publikum til handling. Det er nemlig ikke solide argumenter der flytter dem, der ikke er villige. Det er appellen til følelser. Det er muligheden for at identificere sig med intentionen at redde liv og sympatisere følelsemæssigt med værdierne. Pludselig kan vi mærke ordene i vores følelsesregister. De bliver til mere end blot ord. Hvis du skal flytte mennesker, skal du have mere end deres hjerner med.

Du skal gøre dit budskab sympatisk for din målgruppe. Det lærer du på ARTIKULATIONs Public Speaking Masterclass. Du lærer hvordan du, på baggrund af en skarp analyse af din målgruppe, situation og mål for dit oplæg, bruger den helt rigtige strategi til at appellere helt rigtigt til dit publikum. Du lærer, hvordan du får indflydelse. På Masterclassen får du værktøjskassen og strategierne. Du lærer, hvordan du bruger dem i praksis.
Læs mere om Masterclassen her

Der er kun 5 pladser på holdet – tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kh Annette

Kan jeg nu leve op til det, jeg har lovet?

Sådan tænker mange af os, inden en stor præsentation. Inden vi skal guide en flok igennem et krævende seminar. Inden mødet med en ny chef eller kunde. Vi vil gerne give dem, den værdi, de har brug for. Vi vil gerne rykke dem, det rigtige sted.

I denne proces er der typisk to spørgsmål, der melder sig:

  • Synes de, jeg er dygtig?
  • Synes de om mig?

Det er to faktorer, der er udenfor vores kontrol. Det ligger ikke på vores banehalvdel, men på publikums. Det er op til deres vurdering. Og ja: Jo mere vi har et ærinde, som går udover blot at underholde, men også rykke deltagerne, så de ser, forstår og gør noget anderledes, efter seancen, jo større er chancen for, at deres modstand kommer i spil. Helt forståeligt. Helt naturligt, Held sund og godt.

Det betyder, at vi må finde fred med, at der er nogen, der ikke vil komme med på vognen. Der ikke er klar. Der har bedre argumenter end os. Der ikke vil give slip på det, de har kært: Deres verdensbillede. Deres måde at gøre tingene på.

Vi kan kun invitere til det nye. Og så må vi for én gang for alle finde fred med, at vi, og det, vi siger, ikke er alles kop te. At vi ikke kan udrette mirakler. Vi kan kun gøre vores for – respektfuldt – at tale ind i deres verdensbillede og give andre måder at se det på. Vi kan kun i vores kommunikation være faste og klare. Vi kan kun ryste lidt med pisken, og påpege konsekvenser og vi kan kun vifte gevaldigt med guleroden, der gør det klart, hvad de får ud af det nye.

  • Valget om at åbne sig overfor det, der bliver sagt, er publikums
  • Valget om at lytte, er publikums
  • Valget om, at tage det, der bliver sagt, til sig, er publikums

Vi kan kun invitere til det. Det skal vi tale endnu mere om, til årets første webinar: Fra nervøsitet til gennemslagskraft!

Det er på torsdag den 12. januar kl. 19:00-19:45 og DU er inviteret med. Gratis. Tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

37 effektive værktøjer til at brænde igennem? Hent e-guiden ‘Så tal dog’, her

Sådan undgår du at glemme noget vigtigt, når du præsenterer og holder tale

Når du har skrevet noget ned, betyder det ikke, at du kan det. Derfor skal du bruge din hukommelse rigtigt, for at blive en fænomenal taler.

Vi laver typisk tekstfyldte slides til vores præsentation, fordi vi er bange for at ikke kan huske det hele. Det er der også stor risiko for, hvis vi ikke har fået vores egen hukommelse rigtigt med i forberedelsen.

3 fifs til at kunne huske det vigtigste

Derfor giver jeg dig her 3 afgørende fifs til din forberedelse, så du er sikker på, at du ikke glemmer det vigtigste. Og ved du hvad – hvis du får aktiveret din hukommelse, så vil du også kunne få aktiveret dit publikums – og det var vel hele pointen, at de gerne skulle kunne huske noget fra dit oplæg, ikke?
Langtidshukommelse versus korttidshukommelse

Det første du skal vide er, at der er forskel på korttids- og langtidshukommelse. Som navnene indikerer, skal vi helst have tingene i vores langtidshukommelse, for at vi kan nyde godt af dem i lang tid fremover. Andre ting behøver ikke at komme meget længere end korttidshukommelsen, fx hvornår jeg har tænkt mig at spise frokost i dag – det behøver jeg ikke at kunne huske om et par uger.

 

Få dine pointer ind i langtidshukommelsen

Det andet du skal vide er, at dine pointer ikke kommer ind i din langtidshukommelse, bare af den simple grund, at du har skrevet dem ned. På papir eller slides. De skal masseres ind.
Sådan husker du dine pointer på talerstolen

Det, du skal træne, for at kunne dine pointer, så du ikke glemmer noget vigtigt på den store dag er at:
– Have klarhed om, hvad pointerne er: 3 hovedpointer (evt. 5 eller 7 hvis du virkelig har brug for det)
– Have trænet din hjerne i at kunne finde dem frem fra hukommelsen

Sådan gør du:

GENTAG, GENTAG OG GENTAG IGEN
Rids pointerne og din storyline for din præsentation eller din tale op for dig selv flere gange. Uden at kigge på papiret. Når du sidder i bilen, i toget eller på cyklen. Her træner du at trække tingene fra din hukommelse og du bliver samtidig endnu mere skarp på, hvad det vigtigste egentlig er.

GIV DIN HUKOMMELSE DET, DEN VIL HAVE
Knyt dine pointer op på en historie eller eksempler (helst kun 3). Se eksemplerne for dig. Fortæl eksemplerne og historierne højt. Sæt evt. billeder på dine slides, der viser eksempel og historie, så dit publikum forstår pointen – og du lynhurtigt kan huske den!

TAL INDEN DU SKAL TALE
Sige tingene højt. Fortæl dine pointer og dit budskab: Til stueplanterne, din familie, kolleger, medarbejdere etc. (OG ikke kun 5 min før det går løs)
Hermed træner du ikke bare din hukommelse i at finde pointerne, du træner  at få dem formidlet i levende ord. Det gør det meget nemmere for dig at kunne det med bravour, når du skal formidle videre.

HUSK: LESS IS MORE!
Du SKAL træffe valgene om, hvad der er vigtigere end noget andet. Det hele kan ikke være med og det hele er ikke lige vigtigt. Fokusér på essensen. Konklusionen og fold den ud.

Vær skarp på pointerne, sæt eksempler på, tal

Ordet er dit! Kærlig hilsen

Annette

BRÆND IGENNEM TIL JOBSAMTALEN
Vil du blive bedre til at sælge dig selv? Til jobsamtalen? Til din næste kunde? Få mine bedste fifs til at sælge dig selv gratis her

 

VEND PRÆSTATIONSANGSTEN TIL GENNEMSLAGSKRAFT
Vil du blive fri af præstationsangst og nervøsitet og tale med gennemslagskraft? Jeg deler her mine bedste gode råd til at gå fra nervøsitet til gennemslagskraft, gratis

SKAB EN PRÆSENTATION, DER BLIVER HUSKET
Få min hjælp til at skære ind til benet og stå klar med en skarp præsentation der imponerer dit publikums hukommelse med speakercoaching.

Sådan bygger du din troværdighed op, så dit budskab lander sikkert!

ARTIKULATION

Du kan have et nok så godt budskab, men opbygger du ikke troværdighed over dit publikum falder dit budskab til jorden som en flad pandekage. Derfor skal du altid gribe muligheden for at introducere dig selv som taler (hvis der ikke er nogen der har gjort det for dig) og fortælle dit publikum hvorfor det lige præcis er dig, der står og holder denne præsentation (eller foredrag). Så er du ti skridt tættere at blive opfattet som troværdig. Det gør du sådan her:

 

TILPAS TIL DIT PUBLIKUM

Om du er troværdig eller ej, er ikke noget du selv kan bestemme. Det bestemmer dit publikum. Her er publikummer (også kaldet målgrupper) forskellige. De lægger vægt på forskellige ting, som I deres øjne gør dig troværdig. Når du den ene dag taler til ledelsen, den næste til dine kolleger og den tredje til de andre forældre i børnehaven, er det forskellige faktorer du, skal fremhæve hver gang, du tager ordet, for at bygge din troværdighed op.

Du kan her, til inspiration, se et eksempel på, hvordan jeg gjorde, da jeg indledte en workshop i januar i mundtlig kommunikation i januar:

 

DE 3 TING DER AFGØR DIN TROVÆRDIGHED

Fra forskningen i troværdighed ved vi, at der er 3 faktorer vi skal sørge for at dække af, når vi introducerer os selv som taler. De er: • Viden • Velvilje • Sympatisk budskab VIDEN Dit publikum har brug for at få ro i maven om, at du ved, hvad du taler om. Samtidig vil de også gerne vide, hvilket ståsted du taler fra. Det er derfor, det er relevant, superkort, at fortælle, hvilken uddannelse du har, og hvilke grene og teorier du trækker på. Det er derfor det er relevant, superkort, at fortælle om den erfaring, du selv har med emnet. Derfor skal du spørge dig selv: Hvilken faglig og erfaringsbaseret viden taler du ud fra?

 

VELVILJE

Dit publikum har brug for at mærke, at du er interesserede i dem, og har lyst til at stå der, og tale til dem. De skal med andre ord kunne mærke, at du vil dem – og at dine intentioner er de allerbedste! Derfor er det relevant at du siger, fx: ”Derfor har jeg virkelig glædet mig til at fortælle om/dele/hjælpe jer til at ….” Spørg dig selv: Hvorfor har jeg lyst til at stå overfor lige præcis de her mennesker og fortælle dem om det her?

 

SYMPATISK BUDSKAB

Dette punkt referer ikke nødvendigvis til, at dit budskab skal være rosenrødt, og kun fortælle historien om fremgang og gode tider. Det betyder, at publikum skal kunne forstå, hvorfor tingene hænger sammen, som du fremlægger det. De skal kunne forstå grundene, og de skal kunne fornemme, at dine værdier er i tråd med deres. Spørgsmålet du skal besvare er: Hvad har mit publikum brug for, for at forstå hvorfor det er x budskab jeg kommer med? Introducér dig selv med stolthed – dit budskab har brug for det!

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

 

FIND DE ELEMENTER, DER GØR DIG TROVÆRDIG OVERFOR DIT PUBLIKUM

På mit heldagskursus Bliv Hørt arbejder vi indgående med din historie. Den historie der gør dig troværdig overfor lige præcis det publikum, du skal brænde igennem overfor.

Næste kursus er den 12. Oktober – læs mere om heldagskurset bliv hørt

 

GRATIS WEBINAR

Få jobbet: Få inspiration og effektive værktøjer der gør dig skarp til at sælge dine kompetencer, din viden og dig som samarbejdspartner, så du lander dit drømmejob, opgaver som freelancer og den næste fede opgave chefen lufter. Få de gratis tips til jobsamtalen og jobsøgningen her

 

Dit kropssprog går både indad og udad

Det betyder, at dit kropssprog både sender signaler til dit publikum, men det sender også signaler til dig selv. Signaler om, hvordan du har det med at stå og være genstand for publikums opmærksomhed og hvordan du har det med dit budskab.

  • Tror du på det, du siger?
  • Står du inde for det?
  • Er du passioneret omkring det, du fortæller?
  • Er du åben og imødekommende overfor publikum?

Læs videre “Dit kropssprog går både indad og udad”

ARTIKULATION