Stedet hvor du lærer, at tale så det kan mærkes
I kommunikationsfaget siger vi: Hvis det ikke kommunikeres, eksisterer det ikke. Vi siger også: Vi kan ikke ikke-kommunikere. Det vil sige: Vi kommunikerer altid noget – også når vi ikke siger noget.
HVAD TAGER DU FOR GIVET, AT ANDRE VED?
Og det vil jeg gerne sætte fokus på: Hvad bliver ikke sagt? Er det det smukke, Læs videre “Sig noget denne sommer”
Eller afbryder du, når det passer dig? Har du travlt med at tænke over, hvad du selv vil sige, og sidder du på spring for at give en masse gode råd? Fortæller du, hvad du selv ville have gjort eller har oplevet, af lignende situationer, så snart du får ordet?
I stedet for EGENTLIG at lytte – kun lytte?
Åbner du reelt dit sind for at lære noget nyt? For at blive beriget af et nyt perspektiv? Læs videre “Er du en god lytter?”
– Sådan håndterer du kritiske spørgsmål:
Vi kender det alle sammen. Vi har forberedt et oplæg. Vi har været nervøse og spændte, men vi har også noget, vi gerne vil fortælle. Og så bliver vi afbrudt.
Ja, det er ikke altid vi kan høre hvad andre siger. Men det er heller ikke altid at vi lytter. Og der er der gode grunde til. Vi har hovedet fuld af, hvad vi selv gerne vil spille ind med til mødet, med den pointe vi lige glemte at få med, eller andre ting og distraktione der optager os. Og det gør det svært at lytte ordentligt på andre, og til stor frustration!
Vi kender det jo selv: Vi har lige sagt det til mødet, vi selv havde af inspark til det der blev diskuteret, og fem minutter efter hører vi en anden, sige præcis det samme! Det er irriterende! Men jeg vil vove at påstå, at det er meget sjældent at folk gør det med vilje – personen tænkte bare det samme som du gjorde, og havde hovedet fuldt af, at gerne ville sige det, og sad og tænkte på, hvordan det skulle siges, og hørte derfor ikke efter, hvad du sagde. For det ER utrolig svært både at lytte til ens eget hoved og til det andre siger samtidig. Ligesom vi ikke kan lytte og læse samtidig er det svært at tænke og lytte samtidig. Hvis vi også er usikre på, hvordan det, vi vil spille ind med, bliver modtaget, er det endnu sværere at lytte godt på andre.
What to do?
Find ud af, hvordan du gør dig synlig og profilerer dine kompetencer og faglighed på arbejdspladsen. Hvordan du skaber en faglig base, uden at træde andre over tæerne – Og hvordan du kommunikerer – mundtligt – så du bidrager til den faglige udvikling på arbejdspladsen. Altsammen i dette indlæg!
I rigtig mange jobs, skal man samarbejde med folk, der har en anden faglighed end en selv.
Du kan være, at du skal formidle andre faggruppers viden, eller at du skal repræsentere din faglighed, fx juridisk, økonomisk eller kommunikationsfaglig, overfor andre, som har en hel anden faglighed end dig, og som derfor typisk opfatter verden – og det I taler om – gennem nogle andre briller end du gør. Oveni dette, er der også forhold til alder, hierarki og køn, der spiller ind på, hvordan I opfatter det hinanden siger på.
Fx som nyuddannet har man oftest den nyeste viden inden for ens fag, mens dine mere erfarne kolleger har mere praktisk erfaring. Det er en udfordring at blande erfaringen med den nyeste teori og viden, og ikke mindst skabe et godt samarbejde mellem nye og gamle kolleger. Derfor er det vigtigt at være bevidst om den måde, du selv kommunikerer på, for at få et godt samarbejde til at fungere.
Vis hvad du kan
Du er blevet ansat til at bidrage med din viden, dine kompetencer og din faglighed. Og jo mere du gør det tydeligt for organisationen og dine kolleger hvad den kan bruges til, jo lettere vil du få det med at navigere i organisationen. Lader du også dine kolleger få del i din viden, bliver dit handlerum større.
Det det gælder om her, er derfor at kommunikere:
– Skarpt og konkret – vær fokuseret på det, det handler om, og forklar kort og fokuseret hvordan du ser sagen, og kom med grundene til, hvorfor du ser den som du gør, og hvorfor du mener, at I skal forholde jer til det, på en bestemt måde. Jo bedre du er til at få grundene med, jo større forståelse skaber du for dine synspunkter.
– Nede på jorden, så alle kan forstå det – tænk fx over, hvis det var din moster eller mormor du skulle forklare sagen eller dit synspunkt for, og brug ord og billeder som de vil kunne forstå. Selv skarpe hjerner bliver trætte, og jo mere let det er at forstå, jo lettere er det for folk at forholde sig til det du siger.
Taler du, så der er nogle der bliver hægtet af, giver du disse en ubehagelig oplevelse, og øger risikoen for konflikter. Sørg derfor at kommunikere så alle føler sig inddraget. Forklar tingene, så selv dine egne tanter og onkler med en helt anden faglig baggrund kan være med. Gør det til en hyppig øvelse at forklare hvad det er du kan, hvad du kan bidrage med, hvor du kan gøre en forskel, og hvorfor det er vigtigt – så alle er med. Hvis du ikke selv fortæller det, bliver det ikke tilgængelig viden for dine kolleger.
Tag del I dialogen
På arbejdspladsen vil du ofte blive bedt om at komme med feedback på andres arbejde, og det er utroligt vigtigt, hvordan du formulerer dig. God feedback udvikler den der modtager den, hvis den er konkret og til at handle på – det positive og konkrete er vigtigt. Start med med positive, og gå derefter over til de ting, du synes kan gøres bedre – hvis der altså er nogle! Det er god og respektfuld feedback!
Hør efter!
Det er sin sag at være god til at lytte til andre. Især når vi selv har hovedet fuld af vores egne idéer og egen viden. Men lytter vi ikke godt, kan vi ikke forvente at andre lytter til os, og det er svært at udveksle ideer og have et frugtbart samarbejde, hvis vi ikke lytter til hinanden.
Man lytter opmærksomt når man har øjenkontakt med den der taler, nikker eller på anden vis antyder, at man er opmærksom, evt. ved at spørge ind til det er bliver sagt. Og sidstnævnte er en rigtig god idé! Nogle gange kan vi have en tendens til at tro, at vi er ’ubegavede’ eller ’uforberedte’ hvis der er ting man ikke ved noget om, eller hvis vi ikke forstår det, der bliver sagt ‘fordi de andre virker jo som om, de forstår det’. Men jeg er selv gået ud fra mange møder, hvor folk har sagt, ‘var det bare mig, der ikke forstod, hvad x mente?’ Men ingen sagde noget! Ingen ved det hele, og hvis du taler med kolleger efter et møde, kan du opleve, at de sad med de samme ubesvarede spørgsmål som dig. At stille spørgsmål er essentielt for at få viden, og den eneste måde dem der taler ved, om du forstår hvad de siger. Det er modigt, at være den der tør sige, ‘undskyld, måske er det bare mig, men jeg forstår ikke helt hvad du mener, når du siger ….’. Eller: ‘Jeg skal lige være helt klar på, så grunden til, at vi skal gøre x, er …?’ Herved finder man også ud af, om man har forstået det samme, eller om man taler forbi hinanden.
Spørg derfor også for at få klarhed over andres synspunkter og holdninger. Det kan jo være du er uenig fordi du ikke har forstået dem rigtigt, og måske finder i i fællesskab en ny måde at løse problemerne på, efter at have sat ord på de ting, som virker uklare. Der sker jo ofte det, at jo mere man bliver ’sovset ind’ i sin eget faglighed og egen viden, jo mere indforstået bliver man, og så kan det være svært for andre at forstå. Tænk over at den gode og frugtbare dialog går begge veje, så giver tingene mening.
Husk derfor de tre veje til at skabe en succesfuld profil: